Atuagagdliutit - 02.10.1969, Blaðsíða 11

GRØN LANO S POSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ..................... kr. 43,40
Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ............................................ kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme ............... kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NQngme sinerlssap kuiatdliup naKiteriviane naKitigkat
Ustabile arbejdspladser
J. F. Der faldt mange interessante
udtalelser under landsrådets behand-
ling af spørgsmålet om arbejdsanvis-
uingskontorer i Grønland. Jørgen Ol-
sen sagde, at den grønlandske arbejds-
kraft endnu ikke nyder den tillid, som
er nødvendig for at klare arbejdet
her, og at man ikke uden videre kan
tilbagevise påstanden som grundløs.
Landsrådsformanden udtalte, at man
snart er træt af ait høre, at den grøn-
landske arbejdskraft ikke er stabil
nok. Men der bliver ballade, hvis det
■efter den kommende ordning virke-
lig viser sig, at den grønlandske ar-
bejder er ustabil.
Erling Høegh tilføjede, at ustabil
arbejdskraft efter hans vurdering
skyldes ustabile arbejdspladser.
Begge herrer har ret. Man kan sik-
kert ikke uden videre tilbagevise på-
standen om ustabil grønlandsk ar-
bejdskraft som grundløs. Men på den
anden side kan grønlandsk arbejder
ikke alene bære skylden for, at sta-
tens fiskefabrikker kører med stort
underskud.
Spørgsmålet om den grønlandske
arbejder diskuteres i øjeblikket mand
og mand imellem. Adskillige danske
virksomheder i Grønland, der hoved-
sagelig anvender grønlandsk arbejds-
kraft siger, at det er uretfærdigt evin-
deligt at tale om ustabil grønlandsk
arbejdskraft. Klimaet på arbejdsplad-
sen og ledelsen af en virksomhed har
også en hel del at sige på resultaterne.
Hotelejer Knud Rasmussen, Godt-
håb, siger: Den grønlandske arbejds-
kraft er ikke mere ustabil end andre
landes arbejdskraft. Men det kommer
meget an på, om arbejdspladsen er
stabil, og om hvordan man som ar-
bejdsgiver behandler den grønlandske
arbejdskraft.
Den grønlandske industriarbejder
er af meget ny dato. I mange tilfælde
er han nølende og usikker, fordi han
ikke har den erfaring, der skal til.
Hvis den grønlandske arbejder ikke
bliver mødt med tillid fra ledelsens
side på en arbejdsplads, vil han aldrig
blive en god arbejder. I mange til-
fælde får man mistanke om, det ikke
er snarere arbejdsledelsens skyld, at
der ikke kan komme et gensidigt til-
lidsforhold mellem arbejderen og le-
delsen på en arbejdsplads.
I mange år har man talt om den
ustabile grønlandske arbejdskraft,
men næsten aldrig om ustabile ar-
bejdspladser og uduelige ledere. Dette
spørgsmål trænger til at blive belyst
nærmere på tærsklen af den meget
omtalte TV-høring og den efterføl-
gende stordebat om Grønland i folke-
tinget.
sulivfit tutsuviginångitsut
J. F. nunavtine sulivfigssarsiussissar-
figssanik agdlagfeKalernigssamik
landsrådime OKatdlinerme soKutigi-
nartorpagssuarnik oKauseicartoKarpoK.
Jørgen Olsen OKarpoK kalåleK suli-
ssarloK sule tatigineKångitsoK nunav-
tine sulisinåusagåine namagtumik, i-
sumardlo tamåna pissutigssaKångitsu-
tut tunuartinarneKarsinåungitsoK.
landsrådip sujuligtaissua OKarpoK tu-
sartuardlugit Katsunarsissut kalåtdlit
sulissartut tutsuviginångissusinik o-
Kausiussartut. taivåle aulagsangner-
ssuaKåsassoK sulivfigssarsiussissarfig-
ssanik årKigssussiniarnerup kingorna
Pasinarsisagpat ilumut kalåtdlit suli-
ssartut tutsuviginångitsussut.
Erling Høeghip åma oKautigå suli-
ssartut tutsuviginångitsut nangmineK
PissuteKarsorigine sulivfit tutsuvigi-
hångissusiénik.
angutit tåuko mardluk tamarmik i-
lumorput. KularnångilaK pissutigssa-
kångitsutut tunuartlnarneKarsinåu-
Ugitsut kalåtdlit sulissartut tutsuvigi-
hångissusinik OKausiussartut. igdlua’-
tungåtigutdle kalåtdlit sulissartut ki-
simik pissutineKarsinåungitdlat nåla-
Sauvfiup sulivfigssuautaisa amigarto-
i'uteKarujugssuartarnerånut.
kalåtdlinut sulissartunut tungassut
hiana inuit akornåne oKatdlisigineKa-
Raut. Kavdlunåt ardlagdlit nunavtine
suiivfiuteKartut angnerussumigdlo ka-
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
v/ Sv. Aa. Larsen & Ilelfred Larsen
»Lille Skagen"
ilevKåmartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftssikker
Billig
Fra 7—25 HK
SKAGEN
låtdlinik sulissoKartut OKarput nåper-
tuivdluarnerungitsoK entartortuåsav-
dlugo kalåtdlit sulissartut tutsuvigi-
nångissusiat. tåssame sulivfingme pi-
ssutsit sujulerssuissutdlo aperKutau-
ssaKingmatåtaoK sulinerup Kanon ki-
ngunerinik takutitaKarsinaunigssamut.
Nungme hoteliutilik Knud Rasmus-
sen OKarpoit: kalåtdlit sulissartut nu-
nat avdlat sulissartuinit tutsuviginå-
nginerungitdlat. aperKutaoKaordle su-
livfik tutsuviginartunersoK sulisitsi-
ssuvdlo kalåtdlit sulissune KanoK i-
liorfiginerai.
ungasingitsukut aitsåt kalåtdlit su-
livfigssuarne sulissorineKartalersimå-
put. amerdlanerpagssuartigut nalorni-
ssordlutigdlo taidsimassutut itarput
tamåkunane sulinermik påsisimassa-
icånginertik pivdlugo. kalåtdlit suli-
ssartut tatigineKardlutik sulivfingne
sujulerssuissunit ilitsersuneKångiku-
nik KaKugulunit sulissartungornaviå-
ngitdlat pitsaussut. Kavsitigume isu-
merKajånartarpoK sulivfingme suju-
lerssuissut pissussånginersut sulivfiup
sulissutdlo akornåne tatigeKatiging-
nermik pilersoirartångineranut.
ukiorpagssuarne oKatdlisaujuarsi-
mavoit kalåtdlit sulissoralugit tutsu-
viginångissusiat, erKartorneKångisåi-
nangajagpordle sulivfit tutsuviginå-
ngissusiat sujulerssuissutdlo atorsi-
nåungissusiat. aperirut tamåna suku-
missumik påsiniaivfigissariaKalersi-
mavoK mana fjernsynikut nunarput
pivdlugo aperssuissoKaralugtualerne-
rane tamatumalo kingorna angnertu-
mik folketingime oKatdlitOKagssamå-
lernerane.
naoralaortitsivingnik
nåkutigdlissutitagssaK
naoralaortitsivingnik nåkutigdllssu-
titågssaK, umiarssuit taimåitut Dan-
markime angnerssagssåt, Svendborg-
ime umiarssualiorfiup sanågssarilersi-
mavå. atuagagssiame „Skibet“ime ag-
dlautigissaK maligdlugo umiarssuar-
tågssaK KajangnaitsuliåusaoK sikusi-
ortarnigssane åmalo Kalåtdlit-nunåta
imartaine angalassarnigssane pissuti-
galugo. igdlersorneicarnigssamut mi-
nistereKarfingmut 1971-ip upernarne-
rane tuniuneKåsangatineKarpoK. umi-
arssuartågssap „Argus“ sorssutinik
umiarssualiorfingme, Københavnimi-
lume, 1923-me sanåK taorsigagssarå.
inuilåK akilerneKartoK
900 millioner dollarsinik
Kalåtdlit-nunane uliaKåsagpat Kanormitauva pissoKarsinauva?
Kalåtdlit-nunåne uliamik navssår-
nigssaK sule takordlugåinaugatdlar-
Pok. Alaskame, USA-p nålagauvfigtut
ingmikortortaisa avangnardlersane
nunatå Keriuåinarlume, ilumut ulia-
mik navssårtOKarérpoK. imap sikuiuit-
sup Kanigtuane ukiut mardlungajait
matuma sujornatigut uliaKarfit USA-
me navssårineKartartut angnerssait
navssårineKarsimåput. Kanga Texasi-
me uliaKarfigssuit navssårissat sungit-
dlat nalerKiutisagåine avangnarpasig-
sume issigtume navssårineKartunut.
tamåna ivsaK ersserKigsarneKarpoK
Amerikame uliasiortitseKatigigssuit
nuna angnertungitsoK 900 mili. dol-
larsinik akilerumangmåssuk. tamåna
pisimavoK Anchorageme nunamernit
uliaKarfit 179-it akitsorteruneKarma-
ta.
nautsorssutigineKarpoK ulia navsså-
rineKarsimassoK ima angnertutigissoK
1900-ikut ingerdlaneråne atugagssal
tamarmik matuneKarsinåusavdlutik.
ajornartorsiutdle tåssauvoK nuna-
mit Keriuåinartumit filiap Kagdlorni-
arnigsså akuiaivingnutdlo kujasingne-
russunitunut agssartorniarnigsså. A-
laskame uliaKartoK Kangale ilisimane-
KarsimavoK, kisiåne iluaKutigineKar-
nigsså ugperineKardluarsimångilaK.
1923-mile taimane Amerikame præ-
sidentiussup Alaskap avangnarpasig-
suane uliaKarfit nunaminut pigititag-
ssångortisimavai. amerikamiut umiar-
ssuautåinut sitdlimataussugsséuput.
sorssungnerssup kingugdliup nalå-
ne såkutoKarnermut tungassutigut i-
låtigut iluaKutigineKalerérput, Alaska-
lo nangmineK uliamik niorKuteKaler-
poK, kisiåne angnertungitsumik. 1958-
ime Alaska USA-p nålagauvfigtaisa
avise „Kristeligt Dagblad" nalunaer-
poK nunavtine tugtut erKigsisimatine-
Karfigssåinik pilersitsissoKartugsså-
ngortoK. nunavtine piniagagssanut tu-
ngatitdlugo ministereKarfiup sujuner-
suissartua dr. phil. Chr. Vibe aussap
ingerdlanerane nunavtine tugtoKar-
fingne kommunalbestyrelsinik ataut-
siméKateKartarsimavoK tugtunik er-
Kigsisimatitsivigssanik pilersitsinigssa-
mik.
— atautsimlnerne tåukunane isuma-
KatigissutigineKarpoK tugtoKarfit I-
vigtunit K’asigiånguit tungånut tat-
dlimararterutåt ericigsisimatitsiviusa-
ssok, Chr. Vibe „Kristeligt Dagblad"-
imut OKarpoK.
avisime åmåtaoK oKautigineKarpoK
erKigsisimatitsiviussugssat angissusia-
ta Sjælland migssiliorå, tåukulo kig-
dlilerneKåsassut kuit, Kagtorngit ima-
Over V« million alke
fanges med laksegarn
Organet for Norges Fiskarlag —
sammenslutningen for de norske
fiskeriforeninger — „Fiskaren"
skriver, at de norske, danske og
færøske fiskere, som driver lakse-
fisken ved Vest-Grønland, sinkes
i deres fiskeri af alke, som „for-
vilder" sig i laksegarnene. Man
kan fange så mange fugle i garn,
at det tager dage, før garnene kan
benyttes igen. Ifølge et telegram
fra Torshavn fik et fartøj således
for nogen tid siden 8000 — otte-
tusinde — alke i sine garn og et
andet 5000.
I følge bladet har det britiske
tidskrift „The Field" regnet ud, at
273,000 alke hvert år mister livet
i laksegarnene.
aperssuinigssame
avdlangutit
fjernsynikut aperssuinigssaK OKat-
dlisaoKissoK mardlugsungnik avdlå-
nguteKartineKarpoK, aperssugagssat
aperssuissugssatdlo tungaisigut. tutsu-
viginardluartumit Atuagagdliutit tu-
sarpåt, Angmagssalingme niuvertoK
Aage Chemnitz, aperssugagssanut
ilausinaunersoK aperineKarame aku-
erssisimassoK, sulingivfeKartineKatsi-
arsinaugune.
sordlo naluneKångitsoK aperssugag-
ssat Tunumut tungassutigut sivnisso-
reréraluarpåt folketingimut ilaussor-
taK Knud Hertling. Tunumile ajornar-
torsiutit angnertut imåinåungeKissut-
dlo påsineKamigssånut pingårtorujug-
ssuvok Tunume najugaKartuvingmik
aperssugagssat ilaKarnigssåt. neriuti-
gissariaKarpoK tamåna KGH-p Kut-
dlersaKarfiata akerdleriséngikå.
AtuagagdliutitaoK tusarpåt aper-
ssuissugssat kalåtdlimik avisiliortu-
mik ilaneKarsimassut.
49-rilerpåt (sordlo åssigalugo 1953-ime
Kalåtdlit-nunåta Danmarkimut amtiu-
lernera), ulialerinerssuardle aitsåt
1968-ime autdlartipoK Kivdlerissartut
Standard Oil-imit pissut uliaKarferu-
jugssuit 2500 meterisut ititigissume
navssåringmatigik. navssåt issertuni-
arssarigaluarpait, kisiåne tusarrajatat
siarualertorput, Kåumatitdlo ikigtu-
nguit ingerdlanerine uliasiortitseKati-
git 14-it misiligumik Kivdlerisitsiler-
put. ingmingnut singatdlutik sigssuer-
torujugssuput kiligtigssiatdlo imalunil
tingmissartunit alapernaerssuinerit i-
kiortigalugit ingiarniussissimik sunik
navssågaKarsimanerat påsiniarssari-
ssardlugo.
uliaKarfit igdlOKarfingnit Anchora-
ge-mit åma Fairfax-imit 1200 åma
500 kilometerinik ungasissuseKarput,
uliasiortitseKatigitdle tingmissartoru-
jugssuit agssartutit atordlugit ator-
tugssat angatdlåtarpait, kisalo Kåxat
masarsugssuitdlo avKusårdlugit avxu-
siniupatdlagsimåput. avxusinerdle u-
kiuinåkut ingerdlaviusinaussarpoK Ke-
risimatitdlugo.
månalo téssa Alaska 900 mili. dol-
larsinik aningaussarsisimavoK. kikut-
dle aningaussat pisavait? Alaska
250.000-inarnik inoKarpox, aningau-
ssatdlo tuniuneKaratdlarsimassut i-
nungmut atautsimut 3600 dollarsinut
nalerKiiput. tåukule autdlarniutåinåu-
put. aningaussat tikiussulerpata skat-
imut akilissariaerutisåput taimåitor-
die silarssup ajungitsutainik tamanik
pisinåusavdlutik.
kiale Alaska pigå? aperKut tåuna
iluamik aulajangivfigineKångisåinar-
poic. Alaskame eskimut nuna tåuna
taissarpåt „nunarujugssuaK", navsså-
lunit tatsit najorKutaralugit. agdlau-
tigissaK nåpertordlugo taimatut år-
KigssussineK atulersugssausimavoK er-
Kigsisimatitsivigssat sumissusiat nu-
nap åssinginut titartarneKarériarpat.
„Kristeligt Dagblad" agdlagpoK er-
Kigsisimatitsivigssat tåuko tugtut Ki-
marnguvigisagait silåinaup avdlångor-
nera pissutigalugo neriniarfigssat a-
jornakusulisagaluarpata imalunit pi-
niapilungneKalisagaluarunik.
avisimitaoK tainexarpoK nunavtine
tugtut erKigsisimavfeKalernigssånilc
erxarsaut soKutigineKardluartoK nu-
nane issigtune avdlane, Vibelo Kanig-
tukut Canadame ilisimatut atautsimi-
nigssåne tamåna pivdlugo navsuiaute-
KarniartoK.
nunavtine autdlainiartarnermut tu-
ngassut tugtutdlo ernigsisimatineKar-
nerat ungasingitsukut landsrådime
oxatdlisigineKarput tugtunutdle er-
Kigsisimatitsiveicalernigssånik oxaut-
simik atautsimigdlunit taissaKartoKå-
ngilaK.
Julut.
„Kristeligt Dagblad." meddeler, at
rensdyrene i Grønland nu er sikret
reservater, hvor de vil kunne over-
leve. Grønlandsministeriets vildtkon-
sulent, dr. phil. Chr. Vibe har i som-
merens løb ført forhandlinger med
kommunalbestyrelserne i rensdyrom-
råderne i Grønland om etablering af
sådanne reservater.
— Der er ved disse forhandlinger
blevet enighed om at udlægge en fem-
tedel af de for rensdyrene egnede om-
råder som reservater lige fra Ivigtut
til Christianshåb, udtaler Chr. Vibe
til „Kristeligt Dagblad".
Bladet oplyser endvidere, at disse
områder i størrelse svarer itil Sjæl-
land, og at reservaternes grænser føl-
ger så vidt muligt naturlige skel i na-
turen som vandløb, højdedrag eller
søer. Ordningen skulle ifølge artiklen
træde i kraft, så snart man har fået
områderne indtegnet på kortene.
„Kristeligt Dagblad" skriver, at der
med disse reservater er sikret rensdy-
rene tilflugtssteder i tider, hvor de
på grund af klimaforværringen har
svært ved at klare sig både i kampen
med jægerne og mod naturen andre
steder i Grønland.
Bladet oplyser ligeledes, at rensdyr-
reservater i Grønland har vakt bety-
delig interesse i andre lande med ark-
tiske tundra områder, og at dr. Vibe
om kort tid i Canada vil gøre rede for
rineKarpordlo danskiussumit Vitus
Bering-imit 1741-ime, taimanile rusi-
nut kivfartussissuvoK. 1867-ime Rus-
landimit pisiarå 7,2 mili. dollarsinik
akilerdlugo. KularnångilaK niuverneK
tåuna Sovjetime nålagkersuissut Kav-
sérpagssuariardlutik agsut perKigsimi-
ssutigissarsimagåt. akiliutinut ilauti-
neKarputaoK „eskimut, indianerit aleu-
teritdlo nagguvexatigit sujuarsarne-
Karsimångitsut" Alaskame KeKertani-
lo erKånltune siamasigdlutik najuga-
Kartut. nunap nangmineK inuvé tåuko
ikingneruput 50.000 migssiliordlugit,
imalunit Alaskap inuisa 250.000-iussut
20 procenté, tåukulo 70 procente su-
juaissamigtutdle sujuarsarsimångitsi-
galutik inuput. avguaKatigigsitdlugit
akigssarsiakinerpåuput USA-milo i-
nuit ingmikortuinit tamanit inuniki-
neruvdlutik. inuit sivnersaisa piuma-
ssariuartuarpåt nunap 90 procentia
nangmingneK pigigigtik, kisiåne er-
KartussissutigssaK nåmagsineKartug-
ssångoraluartOK unigteriatårsimavåt,
tåssa uliamik niorKuteKarnigssarssup
unigtineKarnigsså.
Alaskame eskimut kinguårit nutåt
sujulimingnit avdlaunerussumik isu-
maKarputaoK. tuluit OKausé iliniarta-
riaKarpavut, taima OKartarput. avdla-
tut ajornartumik taimaisiortariaKar-
pugut pissutigalugo amerikamiut av-
dlat amerdlanerssait taimågdlåt tu-
lugtut oicalugtarmata.
uliamik pigssarsiorneK 1972-ime
autdlarnisangatineKarpoK, uliasiortit-
seKatigitdlo imap sikuiuitsup erKåne
uliaKarfingnit agssartuinigssamut av-
Kutigssanik navssårsiulerérsimåput.
tamatumunga tungatitdlugo misili-
gutit akisunerssåt angnerssåtdlo Stan-
dard Oil-imit autdlarnerneKarsima-
vok, tåssa uliasiortitseKatigit tåuko
åtartorsimangmåssuk uliamik agssar-
tut „Manhattan", USA-me umiarssuit
angnerssåt. 115.000 tonseKarpoK — u-
miarssuit Kalåtdlit-nunåliartartut sa-
nigdliukåine umiatsiatut ipugtariåi-
nartut nautsorssussagssåuput — umi-
arssuardlo tåuna månåkorpiaK Ame-
rika avangnarKutdlugo Roald Amund-
senip avKutigisimassåtigut ingerdlani-
arssarivoK.
„Manhattan" nåmagsiniagagssamut
ingmikut pisatsersugauvoK. umiarssu-
artå sisamångordlugo avingneKarsima-
vok umiarssualiorfingnilo åssigingit-
sune itisinermigut sikunut Kajang-
naitdlisagausimavdlune. tauvalo umi-
arssuaK nutåmik takisumik sujuler-
neKarsimavoK sikup Kånut KaKisinau-
ssumik OKimåissutsiminigdlo siko ase-
rordlugo. uvdlumikut umiarssuaK
tåuna silarssuarme sikunut aserorte-
rutit angnerssaråt. sapåtip akunerisa
arfinigdlit ingerdlanerine Amerika a-
vangnarKutdlugo ingerdlasinaunigsså
nautsorssutigineKarpoK. avKut tåuna
Roald Amundsenip ukiune pingasune
ingerdlavigisimavå 1906-imilo aitsåt
anitdlagdlune, kisiåne Amundsenip u-
miarssuaK 13-!narnik hk-KarpoK, a-
merikamiutdle umiarssuåussuat 43.000
hk-Kardlune. sut tamarmik sujumut
nautsorssugkat maligdlugit ingerdlå-
sagpata uliasiortitseKatigit sanatigssa-
mårpait umiarssuit uliamik agssartu-
tit ingmikut pisatsersugkat arfinig-
dlit tamarmik ingmikut 250.000 tonse-
Kartut. isumaiiarput ukioK kaujatdlag-
dlugo Amerika avangnarKutdlugo u-
miartorfiusinaussoK.
reservaterne på en videnskabelig
konference.
Fornylig drøftede landsrådet jagt-
forholdene i Grønland samt fredning
af rensdyr, men der kom ikke et ord
om de planlagte reservater.
Julut.
Ændringer i
TV-høringen
Der er sket et par ændringer i sam-
mensætningen af såvel vidne- som
spørgepanelet i den meget omtalte
TV-høring. Grønlandsposten har fra
pålidelig kilde erfaret, at handelschef
Aage Chemnitz, Angmagssalik, på fo-
respørgsel har sagt ja til at være med
i vidnepanelet, hvis han ellers kan
få tjenestefrihed.
Østgrønland er ganske vist allerede
repræsenteret ved folketingsmand
Knud Hertling. Men det er uhyre vig-
tigt for afklaringen af Østkystens
store og vanskelige problemer, at der
kommer en lokal mand med i vidne-
panelet. Man må håbe, at KGH’s le-
delse må være indforstået hermed.
Grønlandsposten har ligeledes erfa-
ret, at der kommer en grønlandsk
journalist med i spørgepanelet.
tugtunut erKigsisimatitsivit
Rensdyrreservater
etableres snart
ii