Atuagagdliutit - 02.10.1969, Síða 16

„NGk“ har to hovedmotorer, der hver „NGk“ angisGnik mardlungnik motore-
yder 1100 hk. Her er en af dem. KarpoK tamarmik 1100 hestekræftiling-
nik auna åipå.
måne
pissariaKarnerpåK téssa
axGteralak
TUTSUVINARTOK’:
Her har man først
og fremmest brug
for en pålidelig
påhængsmotor:
EVINRUDE..!
silarssuarme nunat tutsuvinardluinar-
tumik motoreKartariaKarfiunerssåt tå-
ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut
60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi-
ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar-
me tusåmassaussunik sanassarsima-
vok, tamånale kisime nåmångilaK. ilu-
arsaissariaKalerpat taména pilertortu-
mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu-
nit isumagineKartariaKarpoK. tai-
maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag-
ssuaKarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamå-
kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa-
nik namagtunik ingmikutdlo iliniarsi-
massunik sulissulingnik.
Evinrude motorit 1,5 åma 210 hk akor-
nåne nukigtussusigdlit pigineKarput.
agdlagtitsivigssarssuaK Kalipautilik pi-
niaruk.
Ingen andre steder i verden har man
så hårdt brug for en motor, der aldrig
svigter. Evinrude har gennem mere
end 60 år bygget motorer, som er ver-
densberømte for enestående driftsik-
kerhed, men det er ikke nok. Skulle en
reparation blive nødvendig, må den
kunne udføres hurtigt og professionelt.
Derfor har Evinrude etableret et net
af service stationer — over hele Grøn-
land — hver med komplet reserve-
delslager og specialuddannet mand-
skab.
Der findes Evinrude motorer fra 1,5
til 210 hk. Rekvirer det store farve-
katalog.
BEEVINRUDE
misiligtagkat nnkussagtitsissarput.
ERFARING GIVER STYRKE
Kalåtdlit-nunåt tamékerdlugo niorKutigineKartarput — kingorårtigssai
sitdlimatigineKartuåinarput.
tikisitsissartua: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Hidtil ret gode resultater med »Nuk«
Til trods for store isvanskeligheder i den første periode, tekniske vanske-
ligheder og tre havarier, har Grønlands første hæktrawler fanget godt 1100
tons torsk i løbet af fire måneder — En række udtalelser fra folk, der har
tilknytning til trawleren.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
Det er ikke underligt, at mange i Grønland og mange Grønlands-interesse-
rede har fulgt og stadig med interesse følger landsdelens første trawler, hæk-
trawleren „Nuk", der startede fiskeriet 13. maj i år. Til trods for store isvan-
skeligheder i den første periode, tekniske vanskeligheder og tre havarier, er
fiskeriet gået ret godt. Indtil 15. september landede „Nuk" 1140 tons torsk.
Det ret gode resultat skyldes bl. a., at der ikke har været så mange udenland-
ske fiskere i de grønlandske farvande i år — først og fremmest på grund af
en lang storis-periode, men også fordi forholdene i Nordnorge f. eks. har været
meget gunstige for torskefiskeriet i år.
For at få indblik i livet om bord
på „Nuk" fik én af „Grønlandspo-
sten“s medarbejdere lov til at tage
med på en enkelt tur. Det skal siges
med det samme, at det ikke er en
misundelsesværdig tilværelse, „Nuk“s
mandskab fører. Hvor mange land-
krabber ville finde sig i at arbejde
i seks timer, sove i seks timer, arbejde
i seks timer, sove i seks timer, og så
fremdeles sålænge skibet er ude at
fiske. Den eneste afbrydelse i det
ensformige liv om bord er højst 12
timers ophold under normale forhold
i Godthåb, når skibet bliver losset
og indtager is, proviant og brændstof.
98 TONS TORSK
Den tur, bladets medarbejder var
med på, startede 9. september. Skibet
skulle sejle kl. fem om eftermidda-
gen. Men på grund af reparation af
et ekkolod, og fordi nogle besætnings-
medlemmerne mødte for sent — nogle
af dem ikke helt appelsinfri — sejlede
skibet først et kvarter over seks. Kur-
sen blev sat til sydkanten af Fiske-
næsbanken, hvor én af de få traw-
lere, der på daværende tidspunkt fi-
skede i området, „Jegvan Elias Thom-
sen" fra Sandevåg på Færøerne, fi-
skede. Turen gik godt. I løbet af godt
100 timers effektivt fiskeri blev der
fanget ca. 98 tons torsk — 2455 kas-
ser. Der manglede kun 80 kasser for
at få fuld last. Havde fiskeriet ikke
været standset i over 12 timer på
grund af storm med vindstyrke op
til ti, var der ingen tvivl om, at „Nu-k“
havde fået fuld last.
SKIPPEREN ER OPTIMISTISK
For skibets fører Ole Neshamar, der
har afløst Poul Sloan, var det tur nr.
tre med „Nuk". Skipperen synes,
„Nuk" er et godt søskib, selv om han
endnu ikke har oplevet rigtig dårligt
vejr, siden han kom om bord. Han
regner også med, at skibet lander i
alt 3000 tons fisk det første år. — Det
ville have været endnu bedre, hvis
der var samarbejde mellem to grøn-
landske trawlere. Det kan tage sin
did at finde en god fiskeplads, og når
man sejler i land for at losse og kom-
mer ud til samme fiskeplads igen, kan
det hænde, at fisken er væk. Det kan
tage lang tid, før vi finder den igen.
Derfor ville det være rart at have en
partner, der hele tiden kan følge med
fisken, mens det ene skib er væk fra
fiskepladsen.
— Hvor mange års erfaring skal
man have i trawlfiskeri, når man skal
føre et skib som „Nuk"?
— Helst 4—5 års erfaring, svarer
Ole Neshamar og fortsætter: — Skibet
skal helst sejle uafbrudt. Den 26
mands store besætning er delt i to
hold, der har seks timers vagt hele
tiden. Vi har fire maskinfolk, to mand
i køkkenet, og resten — 20 mand —
skiftes til at fiske, delt i to hold. Skip-
peren sørger sammen med styrmanden
for, at der er redskaber nok om bord
hele tiden. Vi har altid seks trawl om
bord, og fire af dem er altid klar til
brug på dækket.
FANGER HELST TORSK
— Det hænder, at en trawl bliver
ødelagt?
— Ja, dat gor det, og hvis vi mener,
at det tager mere end én times tid
at reparere en ødelagt trawl, tager
vi en ny. Det tager ca. 20 minutter
at skifte trawl. Nu om stunder bru-
ges kun nylon-trawl, og deres „leve-
tid" er meget forskellig, fordi vi kan
risikere at miste en hel trawl, fordi
havbunden, hvor vi fisker, som regel
er meget ujævn. Det er tit, at en
trawl repareres. Derfor skal vi helst
have 4—5 mand på hvert hold, der er
godt kendt med trawl-reparation —
mens de andre er beskæftiget med
at rense fisken.
— Kræves der større erfaring for
at passe trawl-spil?
— Ja, og det er 2. styrmand og
trawlbasen, som passer spillene.
— Hvordan er samarbejdet mellem
færinger og grønlændere?
— Det er godt. Besætningen er an-
sat med én måneds opsigelse. De fle-
ste færinger er gifte, og hvis det hav-
de været muligt, ville de helst have
deres familier herop; men på grund
af boligmangelen er det desværre
umuligt at få deres ønsker i så hen-
seende opfyldt. Til trods herfor reg-
ner de fleste af de færøske besæt-
ningsmedlemmer med at fortsætte ar-
bejdet om -bord på skibet efter traw-
lerens værfts-ophold.
— På turen var der mange rødfisk
og en del havkat, der blev smidt væk.
— Vi får kun 47 procent af torske-
prisen for rødfisk. Derfor vil vi hel-
lere blive én eller flere dage mere
uden og fange torsk og kassere rød-
fisk, siger skipperen og fortsætter: —
Lastrummet er for lille efter min me-
ning. Det kan kun rumme ca. 2400
kasser, eller godt 100 tons fisk. Et skib
af denne størrelse burde have haft
et større lastrum, -mener jeg. I uro-
ligt vejr har vi det problem, at nogle
af fiskekasserne i lastrummet rutscher
frem og tilbage. Undertiden fisker vi
i vindstyrke 7—8. For at undgå denne
faren frem og tilbage af kasser, når
-skibet ruller, skal der laves et skot
i lasten. KGH er indforstået hermed,
og heldigvis er det nemt at opsætte
et sådan skot.
Farten under fiskeriet er ca. fire
knob, og under den omtalte 'tur fiske-
de „Nuk" på fra 100 til 140 favne
dybt vand. Fisken befinder sig i for-
skellige dybder de forskellige tider
af året. Den følger den mest gunstige
temperatur.
EN GOD REJSE
1. styrmand Ingolf Rasmussen, der
har været om bord på „Nuk" fra star-
ten, fortalte, at de har ca. 20 tons
skælis med på hver tur. De har mu-
lighed for at lave is om bord — seks
ton-s pr. -døgn — men skælisen, der
produceres i land, er bedre, fordi den
er lagret. Isen, der fryses om bord
er ikke lagret, og den smelter hur-
tigere end ferskvandsis, fordi den er
fremstillet af saltvand.
Den første fiskeplads var sydkan-
ten af Fiskenæsbanken — seks ti-
mers -sejlads fra Godthåb. Vi var der
i fire døgn. Resten af fiskedagene blev
tilbragt på Fyllas Banke. 1. styrman-
den betegnede turen som god. Års-
tiden er ikke den bedste for trawl-
fiskeri. For denne form for fiskeri
er juli, august og september de dår-
ligste måneder.
„Nuk“s hidtil største last var 126
tons, fanget i løbet af tre døgn, og
den mindste last ca. 40 tons, fanget
i løbet af syv døgn. Fiskeriet er som
et lotterispil. Mange gange skal der
held -til for at gøre en god tur. Den
foran nævnte færøske trawler, „Jeg-
van Elias Thomsen", som fiskede i
samme område som „Nuk", fangede
ca. 75 tons torsk i to „træk", mens
en anden trawler, der fiskede et styk-
ke sydligere — på Danas Banke —
slet ingen fisk fik.
For hver vagt af seks timers varig-
hed, tæller besætningen, hvor mange
kasser fisk der bliver iset i lasten.
Det første fiskedøgn fik „Nuk" 469
kasser torsk, det andet 131, heraf 122
fra midnat til kl. seks og i næste vagt
kun ni kasser, hvorefter fiskeriet var
afbrudt i ca. 12 timer på grund at
storm. Døgnet efter stormvejret var
det bedste med i alt 894 kasser. 13-
september blev der iset 624 kasser
torsk, og fiskeriet på Fyllas Banke
gav kun mindre -resultater.
Maskinfolkene — to maskinmestre,
én motormand og én elektriker — op-
lyste, at maskinerne kører fint. Under
fisketure er begge „Nuk“s hovedmo-
torer hele tiden i gang, og under en
tur af en uges varighed bruger „Nuk
25.000—30.000 liter solarolie. Flere be-
sætningsmedlemmer var ikke tilfred-
se med trawlspillet. 1. mesteren sag-
de, at nordmænd og tyskere laver
spil, der er meget fine at se på, men
de er ikke så -robuste som trawlspik
der er fremstillet i England.
IKKE MISUNDELSESVÆRDIGT LIV
Fiskeridisponent Hans Christensen,
der tager sig af „Nuk" på KGH’s veg-
ne, oplyser, at trawleren skal på værft
16. november for at få fornyet sødyg-
tighedsbeviset. Som bekendt g'k
„Nuk" på grund i Malenebugten i au-
gust og fik beskadiget rorarrangemen-
tet, der blev udbedret foreløbigt-
Dette havari skal først og fremmest
udbedres, og man vil benytte lejlig-
heden til at gennemgå teknikken om
bord.
— Har „Nuk" et stabilt mandskab?
— De fleste færinger, der blev på-
mønstret frø begyndelsen, er endnu
om bord. Så vidt jeg husker, rejste
to færinger hjem og blev erstattet
med grønlændere. Stabiliteten for de
grønlandske fiskere har hidtil været
nogenlunde. Som alle andre steder er
der spiritus-problemer for begge par"
ter. Skibet kører på en enorm drifts-
effektivitet og er i havn højst i tolv
timer under normale forhold. Det er
Torsken ises i kasser, der stables i lasten. sårugdligit sikulersordlugit igdlerfiussanut lastime Kaleriår-
neKartunut ImiuneKartarput.
16