Atuagagdliutit - 02.10.1969, Qupperneq 21

Overtro om blå biler
samt om danske kirker
Begrænsning af de offentlige udgifter
Af sognepræst
Axel Hjeresen, Horsens
Der er nogle, der er bange for blå
biler. Det 'kan få følger for menne-
skers forhold til Gud.
I afrikanske stater som Uganda,
Kenya og Tanzania sender man en
»bibel-bil“ ud i de mest afsides egne,
*or at man kan sælge eller uddele
Den hellige Skrift til de mange, der
efterhånden kan læse.
Men hvilken farve skal bilen have?
Den må under ingen omstændigheder
være blå. Det fik et tysk bibelselskab
at vide, da man ville skænke en vogn
fil formålet.
Blandt mange negerstammer bety-
der den blå farve nemlig ulykke. Der-
for er det givet, at de ikke vil tage
imod en bog, der bliver hentet ud af
en blå bil. Yndlingsfarverne er der-
imod rød, sort og brun.
Dansk overtro
Smiler man? Det bør man ikke gøre
for tidligt.
Reklamepsykologer har nemlig af-
sløret, at hvide husmødre helst køber
varer i store pakker med farverne
født, hvidt og blåt. Visse andre farver
føler de sig utrygge ved, så hvis de
kan vælge, undgår de dem.
Hvad overtro angår, kan nutids-
danskere som bekendt både gå med
amuletter om halsen, have mascotter
hængende i bilen og krydse fingre
for eller spytte efter hinanden for at
skaffe held og lykke. Mange tror på
ogens horoskop. Og en del skal ind på
fodboldbanen eller på scenen fra en
bestemt side for at få succes.
Men nu er det det kristne budskab
°m Gud, som negrene ikke vil tage
fmod, hvis det bringes ud i en blå bil.
Hvordan har danskerne det med mod-
tagelsen af det samme budskab?
afskrækkende kirker
Hvad med kritikken af kirkerne?
Den friske fru Hansen og den energi-
ske hr. Nielsen siger, at de gyser ved
at komme ind i sådan en middelalder-
bygning med mug på de gamle hvæl-
vinger og med grave under fliserne.
Derimod stimier man trygt sammen
i biografer med elektrisk trukne for-
tæpper eller på tilskuertribuner ved
sportspladser. Jamen, man går da ikke
med den overtro i sig, at der ikke kan
siges noget livsvigtigt og aktuelt un-
der gamle hvælvinger?
Salmemelodierne skræmmer efter
sigende også moderne mennesker bort.
Kirkens melodier stammer endda fra
mange forskellige århundreder og na-
tioner og er altså noget af det mest
internationale, der findes. Men unge
Frederik og Jonna påstår, at de godt
vil gå i kirke, hvis der synges lovsang
på den sidste nye popmelodi eller spil-
les i en bestemt jazzgruppes stil —
men heller ikke før. De går da vel
ikke med den overtro i sig, at der ikke
er noget at sige Gud tak for, hvis man
ikke kan komme til at gøre det på en
melodi, der er på toppen i denne må-
ned?
Også præstens dragt hindrer folk i
at høre Guds ord, menes der. Præster
er i øvrigt ikke selv særlig tilfredse
med den. Den er upraktisk. Pibekra-
ven er fra det 17. århundrede, og det
hvide og kulørte messetøj efterligner
Jesu påklædning. Frygteligt! Og gam-
le Olsen erklærede, at han ikke ville
gå i kirke, så længe præsten skulle
være klædt i silke eller fløjl. Men
man kan let få moderne mænd til at
løbe rundt i knaldrøde, gule eller
stribede træningsdragter eller med
store tal og reklamer på ryggen. Pi-
ger kan man i løbet af en uge få
til at kassere det lårkorteste skørt til
fordel for lange, vide sømandsbukser
eller få dem i rødgardistuniform. Så
går man da vel ikke med den over-
tro i sig, at fordi præsten er lidt an-
derledes påklædt, behøver man ikke
at høre Jesu Kristi ord? Man er da
vel ikke så overtroisk, at man drop-
per spørgsmålene om meningen med
tilværelsen, om det ondes magt, om
liv og død, bare fordi en mand med
pibekrave taler om dem?
KLOGERE END AFRIKANERE?
Man trækker overlegent på smile-
båndet, når man hører om de afri-
kanere, der er bange for bøger, der
udleveres fra blå biler. Men man hiar
nu ikke grund til at være så over-
legen. I virkeligheden er det de sæ-
reste småtterier og fordomme, der
holder danskere borte fra kirken, når
Guds ord lyder. Der er meget længe
imellem, at man hører en indvending,
der virkelig er bygget på fornuftige
overvejelser. Man tager ikke selve
livsspørgsmålene op til gennemtænk-
ning.
Hvad hjælper det, at man ikke er
bange for blå biler, hvis man i stedet
flygter for sandheden?
Axel Hjeresen.
Nedsættelse af forbruget og be-
grænsning af de offentlige udgifter
er toner, som i længere tid har været
velkendte i den offentlige debat i
Danmark. Det er klart, at når denne
målsætning skal føres ud i livet, må
det også kunne mærkes i det grønland-
ske samfund, hvor vi jo på så mange
områder er afhængige af det, som
den offentlige husholdning kan afse
til os. Det mærkes, når der skal læg-
ges budget for det kommende år. Der
skal skæres ned, og der skal spares,
og man må gå alle poster efter en
ekstra gang for at se, om der skulle
være udgifter, som kan spares, og op-
gaver, som kan løses på en billigere
måde.
Forsøget på at nedskære de offent-
lige udgifter til det mindst mulige
kommer også til at mærkes på det
kirkelige område. Disse besparelser vil
sandsynligvis komme til at mærkes
mest inden for bygningers og kirke-
gårdes vedligeholdelse. Det kan være
alvorligt nok og er særligt mærkbart
inden for kirken, fordi man her altid
først har måttet stå for skud, når der
skulle foretages besparelser og ud-
skydelse af byggeri.
Der foreligger igen i år mange øn-
sker fra præstegældene om kirkers
vedligeholdelse eller udvidelse. Det
samme gælder kirkegårdene, og mange
steder er forholdene sådan, at der vir-
kelig må gøres noget, men det kan
ligeså godt siges på forhånd, at vi må
prøve at finde en løsning på de aller-
mest påtrængende opgaver. Alle øn-
sker kan langtfra imødekommes, og
der må opfordres til sparsommelighed
på alle områder.
Mens man sidder med disse triste
tanker, indløber der et brev fra præ-
sten i Hoisteinsborg, hvor man nu vil
prøve at effektivisere den kendte ord-
ning med frivillig kirkeskat, så man
kan få oprettet et fællesfond for hele
præstegældet til løsning af påtræn-
gende opgaver. Det får tanken til at
gå videre til de danske menighedsråd,
der i denne tid er ved at udarbejde
overslag over de kirkelige udgifter
for det kommende finansår. Der er det
sådan, at det er menigheden selv, der
skal udrede udgifterne til kirkernes
vedligeholdelse og præstegårdenes
vedligeholdelse, til forrentning og af-
drag på lån, udgifterne til kirkebetjen-
tenes honorarer og alle andre udgif-
ter, der påhviler menighedsrådene.
Det er altså menighedens enkelte med-
lemmer, der betaler hovdparten af ud-
gifterne over skattebilletten. Vel ved
vi, at der endnu ikke er skat i Grøn-
land, og den dag skatten kommer, ved
vi heller ikke noget om, hvilke konse-
kvenser de fører med sig med hensyn
til de kirkelige udgifter. Det skal hel-
ler ikke glemmes at menighedsrepræ-
sentationerne endnu ikke har et me-
nigheds beføjelser, men den grønland-
ske menighed har på så mange måder
vist vilje tid at yde deres økonomiske
bidrag. Det viser de mange indsam-
linger til kirkelige formål. F. eks. har
indsamlingen til folkekirkens nød-
hjælp givet så smukt et resultat, at
det har vakt opmærksomhed i dansk
presse. Og de mange indsamlinger til
orgler i de nye kirker viser også, at
offerviljen er stor.
AUSTRALIEN
BlUifi rejse far emigranter 1 de kom-
mende meneder med PiO, Chaudrti
Lina, Sltmar, Messagerlea Marittmee.
Shaw Savlll, LA UBO LlNH. Alle billet-
ter tQ selskaberne* originalpriser. Den
austr. regering* tilskud (kr. USX!) fra-
trækkes regningen. BESTIL I OOD TID!
Også beapgarejser fra Danmark (eller
fra Australien!) med By eller skib.
Jernbane«. 7, IMS Kbk. V. (•!) liMN
Alt dette fører tanken hen på, om
der ikke er opgaver, som man ad fri-
villighedens vej kunne finde en løs-
ning på. Der er jo da tilfælde, hvor
menigheden har givet kirken en ny
løber eller på anden vis har bidraget til
kirkens udsmykning. Dette må kunne
føres ud til større opgaver. Hvis man
f. eks. ønsker en større kirkeklokke
eller et nyt orgel etc., er det jo opga-
ver, som mange menigheder sikkert
selv kan magte, hvis de tager sig tid til
opgaven. Det samme må være tilfældet
med indhegning af mindre kirkegårde
peKatigingniaKarfit Kuliussut 265-i-
nik ilaussortaKartut Ausiangne aut-
dlartitamikut atautsimiput. atautsimi-
nerme penataussut 37-uput, atautsi-
minerdlo peKatigingniaKarfit nang-
mingneK akiligarisimavåt.
augustip Kulingåne unukut nal.
20,00 atautsiméKatigingneir nålagia-
Katigingnermik nerdliviliaKatiging-
nermigdlo autdlarnerneKarpoK. pala-
sit pingasut nålagiaKatigingnerme su-
lissorineKarput. sujugdleK påtagtu-
vok tugdlia OKalussissuvdlune pinga-
juatdlo nerdliviliartitsivdlune.
nålagiarérnerme ilagit atautsimi-
tarfiåne kavfisoKatigingneKarpoK Au-
siangne peKatigingniarpagssuit peKa-
tauvfigissånik. Ausiangnut tikitdluar-
KussineKarérmat atautsiméKatiging-
migssamut tikitdluarKussissorineKar-
poK Konrad Chemnitz iluliarmio
1907-imit peKatigingniarnermut ilau-
ssortausimassoK. tugdlusimårnartut i-
lagåt ilaussortatoicarpagssuit atautsi-
migiarsinausimanerat.
uvdlut inuvfigåvut kalåtdlit aner-
såkut nåkanganerarneKarfé, imåingi-
nerdlunile inuit nipitusårnerussut o-
KauseKauteKartarnermikut påsisimav-
dluångikåt avKutigssiussiniarnerup o-
KauseKautinit pingarnerunera.
uvdlut tugdliutut tamatigut aut-
dlartineKartarput bibelimik najorKU-
taicardlune OKaloKatigigtarnikut, a-
tautsimitutdlo tugsiatdlarKigsorssung-
mata tugsiutit nutangortutut pissuse-
Kartut erKaimassagssaKarfiuvdlualer-
put.
og kirkegårdenes vedligeholdelse. Selv
følgelig må man altid sørge for at ind-
hente myndighedernes godkendelse af
de projekter, man mener at kunne
magte. Ved indsamlinger eller ved fri-
villig arbejdskraft kan man nå langt.
Initiativet fra Hoisteinsborg viser
god vilje, og hermed lægges det frem
tli overvejelse i andre menigheder, og
så må vi samtidig prøve at hjælpe
hinanden med at få det mest mulige
ud af de penge, som bevilges os.
pcKatigingniatorKat inatsisait 1917-
imérsut åmalo Sisimiunit inatsisig-
ssatut sujunersutaussut toncåmaviga-
lugit inatsisitårneKarpoK peKatiging-
niaKarfit suleKatigingnerulernigssånut
periarfigssalivdluartumik.
suliagssan sunalunit peKatigingni-
kut nåmagsiuminarnerusinaussarmat
aningaussauteKarfingmik pilersitsine-
KarpoK. aningaussauteKarfik tåuna i-
laussortat tamarmik ingmikut ukiu-
mut 2 kronérfigissartagagssaråt. ani-
ngaussauteKarfik Ausiangnut inigssi-
nenarpoK isumaKatigissutigineKarmat
1971-ime Ausiait kingumut atautsi-
mérssuarfigineKarumårtut.
sujunertarineKartoK anguniartaria-
Kartordlo téssauvoK inusugtut utor-
Kaitdlo peKatigingniarneK kristumiu-
ssuserme suleKatigigfigisagåt. taimåi-
tumik kinåussusersiorneKångitsumik
suleKatigigfiuniartoK tåuna nutarter-
niarsimavarput uvdlunut atugkavti-
nut nalerKutumik.
nalivtine ilagingnik OKartoKartarå-
ngame Kavsérpagssuartigut erKarsau-
tigineKartarput palasit ajOKitdlo. tai-
måitumik peKatigingniarneK tåssaugi-
le ilagingne kivfartutigdlit inuitdlo
kuissutikut ivdlernartukut kristumiu-
ngorsimassut kristumiutut atausiuv-
dlutik suleKatigigfigssåt.
Sisimiune 15. august 1969.
Magnus Larsen.
Malersvend søger arbejde
overalt på Grønland.
Frits Christensen, GTO Godhavn
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
VORT STORE LAGER AF FINERE, HANDKNYTTEDE, ORIENTALSKE
TÆPPER I FRIHAVNEN GIVER DEM MULIGHED FOR AT ERHVERVE ET
VÆRDIFULDT TÆPPE TIL EN RIMELIG PRIS, DA VARERNE ER FRI FOR
TOLD OG MOMS — VI SENDER GERNE UDVALG.
Skriv blot til os i hvilken retning Deres
ønsker går med hensyn til prislag, størrelse
og farver.
GOTHA TÆPPER As
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL
GOTHERS GADE 43
1123 København K.
Telefon By 5061
K. L.
peKatigingniaKarneK
Jesu
lignelser
Profeten Jonas I
(Matth. evang. 22, 1—14).
Jisusip
åssersutai
Han kom i snak med skipperen og spurgte, hvad turen
skulle koste. Det var Ikke mere, end han kunne betale, og
så gik han om bord, sikker på, at han nu var uden for sin
Gud Jahves rækkevidde. Nu var han reddeti
Så lettede de, og hurtigt var de ude t den åbne sø. Alt
tegnede vel, og Jonas begyndte snart at føle sig tryg, fordi
han var kommet bort fra Jahve sin Guds ansigt og var sik-
ker for hans forfølgende hånd.
Men heri regnede han fejl. Da skibet var kommet et stykke
ud på det åbne hav, begyndte det at blæse op. Det var
Jahve Jonas’ Gud, der viste, at ingen kan fly fra hans
ansigt, og snart stod himmel og hav i eet.
Pfuvfite Juna
(Mat. ivangk. 22, 1—14).
umiarssflp nålagå aperå avkutånut kanok akilisanerdiune.
akigssakarteriaramiuk tkivok, Kulåkérdlugulo Gåtip Jahvip
Kimånigsså. maname ånagpoKi
tauva kltsatik amuvait erinlnarstngitsordlo imåinarmller-
put. silarKekingmat JOna sivitsungltsoK torkigslvok, Kula-
riungnaeramiungme Gåtip Jahvip kinå agssailo iclmakine.
sunauvfale taimåingilaK. umlarssuaK ingerdlåmersutaar-
toK anordlllerpoK. Jahvivxne Jånap GOtlata arajutstngllå
Jflna sumltoR nalungilålo Klmarratigistnåungtkåne, Rilå-
nguamlgdlo silardlugtorssuångorpok.
21