Atuagagdliutit - 30.10.1969, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
sisamångorneK 30. oktober 1969
privatejede
på fiskeri
ukiut 109-at
Grønlands største
kutter er nu taget
I iobet af 14 år har en ung grønlænder taget skridtet fra en robåd til et
100 tons fryseskib.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN.
Som barn begyndte han — som så mange børn gør i Grønland — at fiske,
først sammen med sin far og sine brødre, med en jolle. I 1949 blev han fører
af en 20 fods motorbåd, familien havde købt brugt, istandsat i Holsteinsborg.
Men han var ikke tilfreds. Han ville videre. Da pengene, der blev tjent ved
hjælp af 26 fods båden, blev i familien, begyndte han at samle penge til sig
selv i 1955. Han ville begynde for sig selv. Det gjorde han året efter, da han
købte en 30 fods kutter. I 1961 købte han en 45 fods kutter, og nu fejer han
den hidtil største kutter, en grønlandskf ødt har. Manden er den 39-årige Vittus
F.gede, Godthåb, der tog ud på fiskeri i mandags første gang med sin nye båd
„ArKaluk Egede“.
Nr. 22
„ArKaluk Egede" ved kajen i Godthåb. „ArKaluk Egede" Nungme sigssiugka-
me talerKassoK.
nangminerssortut aulisariutåt
angnerpåK aulisautigineKalersoK
ukiut 14-it ingerdlanerine kalåtdlip inusugtup umiaussaråinar-
mik angatdlateKarnerminit aulisariumik Kerititsivingmik 100
tonsilingmik angatdlateKalernera
agdl., åssil.: Hans Janussen
nunavtfne mérKat amerdlanerit pissarnerat maligdlugo sule nukagpiararssuv-
dlune sujugdlermik angune Katångutinilunit ilagalugit umiaussararssordlune
aulisartalerpoK. 1949-me pujortuleritamut isigkanik 26-nik takissusilingmut,
atornikuvdlune Sisimiune iluarsarneKarsimavdlune ilaKutaringnit pisiarineKar-
tumut, nålagångorpoK. pujortulérKamigdle tåussuminga pissanit aningaussar-
siarineKartut tamarmik ilaKutaringnit pigineKarmata nangminerssulerusugka-
miio 1955-ime aningaussanik nangmineu atugagssaminik katerssilerpou. ukioK
atauscK KångiutinartoK aulisariutisivoK isigkanik 30-nik takissusilingmik. 1961-
ime aulisariut isigkanik 45-nik takissusilik pisiarå, månalo Kalatdlit-nunåne
inungorsimassup angatdlatanik angnerpåmik pigissaxalerpoK. angut tåuna tå-
ssauvoK Vittus Egede, Nungme najugalik, 39-nik ukiulik, angatdlatitåminik „Ar-
Kaluk Egede“mik atausingormat kingugdlermik aulisariardlune autdlartoK.
Vittus Egede er ikke kommet so-
vende til det, han hidtil har nået.
Selv da han havde de mindre både,
strakte hans fiskeplads sig over det
meste al' Grønlands vestkyst, fra Na-
nortalik til Søndre Upernivik. Han
fangede torsk og havkat, og når han
fartede så meget på kysten, var det
for at kunne komme af med havkatten
til fryseskibe, bl. a. til „Greenland",
da skibet var stationeret i Godhavn.
EN „LØFTESTANG"
Da Vittus Egede anskaffede sig 25
tonneren — kutteren på 45 fod, der
fik navnet „NajåraK" — begyndte han
at fiske rejer. Det gjorde han kun i
nogle få år. Han blev mere stavns-
bunden, fiskede mest i Godthåb di-
strikt efter torsk og skællaks, og når
solen var på vej op, tog han på fangst
efter sæler og hvidfisk i Nordgrøn-
land.
■ — Er 25 tonneren for lille?
— Det er den sådan set ikke. Når
man bruger en kutter af den størrelse
flittigt, kan den sagtens betale sig,
svarer Vittus Egede og fortsætter: —
For at illustrere, hvor meget, man kan
tjene med en sådan kutter, kan jeg
nævne, at jeg har anskaffet mig føl-
gende — udover at jeg har klaret de
faste afdrag på kutteren: — I 1964
købte jeg et hus til godt 150.000 kr.
Huset med møbler er nu vurderet til
200.000 kr. Jeg købte to biler, der til-
sammen kostede 36.000 kr. Jeg fik in-
stalleret en radar om bord på „Najå-
raK". Radaren kostede 25.000 kr. Kut-
teren fik også en harpunkanon til
16.000 kr. Da jeg blev træt af, at
mine joller af træ skulle repareres
så tit, erstattede jeg dem med plastic-
joller. Tre joller af plastic kostede
ca. 16.000 kr., og da det gik så lang-
somt, når vi røgtede vore laksegarn
med disse joller, købte jeg tre på-
hængsmotorer på henholdsvis 40, 33 og
15 hestekræfter til 13—14.000 kr. Der-
udover har jeg købt en mængde lak-
segarn samt en del bundgarn. Alt
kontant betalt.
DET KOSTER MANGE PENGE, NÅR
MAN SELV ER BYGHERRE —
— Jeg har brugt så mange penge
til „Arnaluk Egede", at jeg overhove-
det ikke har flere. Da kutteren blev
averteret til salg, var prisen fastsat
efter værftets tegninger. Da jeg blev
køber af den, blev tegningerne til
selve skroget ikke ændret, men for
at gøre kutteren stærkere, fik jeg bl.
a. sat ekstra spanter, og den fik ekstra
solide klædningsplanker. For at kun-
ne benytte kutteren som fryseskib,
brugte jeg mange penge. Bl. a. blev
der installeret to større hjælpemoto-
rer mod én mindre. I styrehuset fik
jeg installeret en ekstra radiomodta-
ger, en varmerude og en styrestol.
En olietryks-styremaskine blev er-
stattet med en autopilot, en tiltænkt
radar, der kan række 24 sømil, blev
erstattet med én, der rækker 48 sø-
mil. Der blev installeret samtale-an-
læg mellem styrehuset, mandskabs-
lukaferne, udkigstønden og agnrum-
met, og jeg fik sat en projektør på
udkigstønden for at udkiggen bedre
kan orientere sig under issejlads i
mørke.
— Kutteren er blevet fordyret med
ca. 250.000 kr., fordi jeg vil benytte
den som fryseskib, da jeg mener, at
det bedre kan betale sig at fryse f.
eks. skællaks selv i stedet for at sælge
den fersk. Af den grund måtte jeg
låne 150.000 kr. med mit hus som pant.
Havde jeg vidst, at jeg skulle kæmpe
med så mange problemer, og at jeg
skulle bruge så mange penge for at
få en kutter, der er udstyret efter
mine ønsker, havde jeg bestilt den
igennem erhvervsstøtten og ladet
KGH’s skibsinspektion være tilsyns-
førende under byggeriet. Jeg har er-
faret, at det koster mange, mange
penge, når man selv står som byg-
herre. Jeg har brugt ca. 350.000 kr.
ud over den beregnede pris fra værf-
tet — inklusive mine udgifter på
grund af hjemrejsen fra Danmark.
Jeg er blevet så fattig i dag, at jeg
har besluttet at sælge „NajåraK" for
at skaffe likvid kapital.
ER BLEVET BETÆNKELIG VED AT
SEJLE FANGSTEN TIL DANMARK
Vittus Egede er endnu ikke helt
klar over, hvor store afdrag han skal
betale. Kutteren koster 1,6 miil. kr.,
men med indkøbte redskaber har
Vittus Egede investeret i ca. to miil.
kr. Han har lånt 455.000 kr. fra er-
hversstøtten og resten af lånet er fra
Fiskeribanken. Foreløbig er han klar
over, at han skal af med 45.000 kr.
om året i forsikringsudgifter.
I mandags tog „ArKaluk Egede" af-
sted nordpå på drivgarnsfiskeri efter
skællaks.
Vittus Egede er blevet betænkelig
med at sejle fangsten til Danmark.
Sejlturen over Atlanten er så dyr —
ca. 20.000 kr. alene i kutterforsikring
— at han først vil se, om det bedre
kan betale sig for ham at sælge fang-
sten til anlæggene i Grønland. Hvis
han mener, at han tjener flere penge
ved at sejle lasten til Danmark, vil
han prøve at tage turen over „dam-
men" næste år.
Kutteren, der er bygget på Marstal
Træskibsværft, er på 100,92 bruttotons
med en længde (overalt) på 84,91 fod
— 25,88 meter. Hovedmotoren er
Alpha diesel på 500/550 HK med fem
cylindre. Hjælpemotorerne er af
mærket Lister, og Sabroe har leveret
Vittus Egede.
køleanlæggene. I lasten kan tempe-
raturen gå ned til minus 28 grader
Oelsius. I den forreste last kan der
nedfryses to tons fisk pr. døgn, og i
den bagerste last kan man opbevare
den dybfrosne fisk i minus ti grader,
men når det er nødvendigt, kan man
holde minus 28 grader også i den ba-
gerste last.
Vittus Egede sejler til at begynde
med med otte mands besætning, men
hvis det viser sig, at mandskabet er
for lille, antager han to mand mere,
så besætningen tæller 11 mand ham
selv iberegnet.
IKKE SEJLE OM EFTERÅRET
— Kutteren er velbygget, siger han,
men jeg vil gerne advare imod, at selv
så store kuttere sejler på et så sent
tidspunkt af året. Under turen fra
Marstal til Skagen var de rent på en
storm, og der blev opdaget mange
utætheder, som blev udbedret i Ska-
gen, og under så at sige hele turen
havde der været vrøvl med motorerne,
fordi rusten fra tankene havde stand-
set dem. Rør-forbindelserne mellem
tankene har også vakt kvaler, idet de
var knækket mere end én gang, og
enten den elektriske spænding eller
rystelserne om bord har været af den
art, at besætningen konstant mangle-
de elektriske pærer eller sikringer.
Af den grund kunne de f. eks. ikke
benytte radioen og radiopejleren un-
der sejladsen mellem Færøerne og
Island.
uvdlumikut angugatdlagkane sini-
katårane Vittus Egedip angusimavai.
agdlåt mikinerussunik angatdlateKa-
ratdlarame nunavta kimut sineriåta
ilarujugssua Nanortalingmlt Uperna-
vingmut kujatdlermut aulisarfigissar-
simavai. sårugdligit KérKatdlo piniar-
tarpai, taimale angalatiginerminut pi-
ssutiginerussarsimavai KérKanik Keri-
titagssanik umiarssuarnut tunioraini-
ne — sordlo „Greenland“imut, K’eKer-
tarssuarmltumut.
KaKiniut
Vittus Egede 25 tonsilingmik angat-
dlateKalerame — angatdlat tåuna isig-
kanik 45-nik takissusilik ateKarpoic
„NajåraK" — rejernialerpoK. ukiutdle
ardlaKångitsut rejerniarérame ang-
nermik Nup erKåne aulisalerpoK så-
rugdligit kapisigdlitdlo piniagarine-
ruvdlugit, upernagssåkut Avangnånut
piniariartardlune Kilalugarniardlune
puissiniardlunilo.
— mikigingikaluarpara. atordluar-
dlugo ingminut akilerdluarsinauga-
luarpoK, Vittus Egede OKarpoK nangig-
dlunilo: — KanoK aningaussarsissutau-
tigisinaunera erssersiniardlugo akiler -
sornerata saniatigut pigssarsiarissåka
ukussut tåisavåka: — 1964-ime igdlo
pisiaråra 150.000 kr. sivnerdlugit aki-
lik. igdlo peKutitdlo ilångutdlugit må-
na 200.000 kr-nik nalilerneKarpoK.
mardlungnik bilisivunga katitdlutik
36.000 kr-nik akilingnik. „NajåraK"
radarertårtipara 25.000 kr-nik aki-
lingmik, Kamutiligtårtitdlugulo 16.000
kr-lingmik. umiatsiårKat Kissussut
iluarsartikulavatdlåKigavkit plastici-
nik pingasunik 16.000 kr. migssilior-
dlugit akilingnik taorserpåka; kapisi-
lingniutiginerinilo ipuinardlugit pilår-
narpatdlåKingmata aKuteralalersipåka
40, 33 åma 15 hestekræftilingnik ka-
titdlutik 13.000 — 14.000 kr-nik aki-
lingnik. taigorneKartut saniatigut eKa-
lungnut kapisilingnutdlo Kagssutit
amerdlaKissut bundgarnitdlo ardlag-
dlit pisiarissarpåka. pisiarissartagkå-
ka taigorneKartut tamaisa akitsuga-
Karnanga pisiarissarpåka — aké ta-
maisa atautsikut akilerdlugit.
nangmineK sanatitsineK
akisoru j ugssussoK
— „ArKaluk Egede" aningaussaiau-
tigingåravko torKortaerutivigpunga.
aulisariut tuniniarneKarmat umiatsia-
liorfiup titartagautai najorKutaralugit
akigsså aulajangerneKarsimavoK. pi-
sissugssångorama umiatsiartåta titar-
tarnera avdlångortineicångilaK ica-
jangnåineruniåsangmatdle nangmé a-
kulikitdlisipåka amilo ivssunerulersit-
dlugit. Kerititsivigtut atorsinauleru-
mavdlugo agsut aningaussartutigåra.
sordlo motorit Kerititsinerme atortut
såkortut mardlungortineKarput, moto-
re tåukunånga såkukinerussoK atausl-
naussugssaugaluartOK. aKugtarfingme
pigineKartut ingmikut pigssarsiat ila-
gait radiukut nålaorutip åipå, igalåK
ingnåtdlagissamik ilunavérsimatitau-
ssok aKugtuvdlo igsiavia. aKutip ipite-
rutå uliap naKitsineranortOK „ingmi-
nut" isumagissumik taorserneKarpoK,
radare 24 sømilinortugssaugaluaK 48
sømilinortumik taorserneKarpoK, a-
Kugtarfingmit inugtaussut inåinut, nå-
parume sujordlerme nasigtarfingmut
neKitsersuissarfingmutdlo OKalussissut
pigineKardlune kisalo Kingortaut na-
sigtarfingmit isumagineKarsinaussoK
— nasigtoK tårtume sikusiortitdluta
periarfigssaKarneruniåsangmat.
— aulisariutip Kerititsivigtut ator-
neKarsinaunera 250.000 kr. migssilior-
dlugit akitsorsautauvoK, isumaKara-
ma sordlo kapisigdlit nutautitdlugit
tunineriningarnit Kerititatut tuninere
ingmingnut akilersinaunerusassut. tai-
mailiorneK pissutigalugo 150.000 kr-
nik taorsigagssarsivunga igdlorput
sagdlunavérKusiutdlugo. ilisimagalua-
ruvko ajornartorsiutit taima amerdla-
tigissut ajugauvfiginiåsavdlugit ani-
ngaussatdlo taima amerdlatigissut a-
tusavdlugit angatdlat uvanga kigsau-
tigissåka maligdlugit sanåjussoK pig-
ssarsiariniardlugo, tauva nangminer-
ssordlutik inutigssarsiutitårniartul
taorsigagssarsiniartarfiat avKutigalu-
go piniarsimåsagaluarpara sananeKar-
neranilo KGH-p umiarssuarnik nåku-
tigdlivfeKarfia nåkutigdlissutisimåsa-
galuardlugo. angatdlasiamik nangmi-
nérdlune nåkutigdlissuneK aningau-
ssartornartorujugssussoK påsivara. u-
miatsialiorfiup akigititagssatut naut-
sorssutigissainit 350.000 kr. migss. a-
merdlanerussunik atugaKarpunga —
Danmarkimit ikåunerane aningau-
ssartutika ilångutdlugit. mana ima
pitsungortigaunga aningaussanik atu-
gagssavtinik pigssaKarumavdlunga
„NajåraK" luniniartariaKalerdlugo ag-
dlåt.
pissane nangminérdlune
avalåutåsagunångikai
Vittus Egedip sule ersserKigsumik
ilisimångilå aulajangersimassumik a-
kiliutigissartagagssane KanoK amer-
(Kup. 11-me nangisaoK).