Atuagagdliutit - 30.10.1969, Blaðsíða 4

Fond for storisfiskerne
Marius Abeisen foreslog under erhvervsdebatten i landsrådet, at man op-
rettede en fond for de tre sydligste kommuner. Fonden skulle være en sik-
kerhed for fiskerne i vanskelige tider, forårsaget af storisen.
I landsrådsformandens forelæggel-
sestale om problemerne indenfor de
grønlandske erhvervsgrene oplyste
han, at man i landsrådet i 1968 vedtog
to forskellige midlertidige støtteforan-
staltninger for fisker-, fanger- og
fåreholder erhverv ene. Det var tanken,
at man skulle tage en erhvervsdebat
ved forårssamlingen, men en beret-
ning fra KNAPP kunne ikke nå frem,
og debatten blev udskudt til denne
samling.
Formanden refererede en oversigt fra
handelsinspektoratet over de samlede
indhandlingsbeløb i 1967 og 1968 ved-
rørende KGH og Godthåb Fiskeindu-
stri. I indhandlingsbeløbene var med-
regnet laksebonus og udbyttedeling
vedrørende sæl- og bjørneskind. End-
vidlere er der til beretningen vedlagt
en afskrift fra KNAPP til Grønlands-
rådet vedrørende priserne på torsk og
havkat og rejer.
— Det fremgår af KNAPPs beret-
ning, sagde formanden, — at det ikke
har været muligt at anskaffe regn-
skabsmateriale fra fiskerne til ind-
gående belysning af fiskeriets ind-
komstforhold, som det oprindeligt var
tanken. Beretningen tager derfor sit
udgangspunkt i indhandlingsopgørel-
sen fra handelsinspektoratet. Det
fremgår af denne opgørelse, at de
samlede indhandlingsbeløb fra 1967
til 1968 er faldet fra 27,2 mili. kr. til
22,7 miil. kr.
Efter at KNAPPs prisudvalg ved
prisforhandlingen i København i marts
i år ikke havde opnået væsentlige for-
højelser, henvendte man sig til grøn-
landsministeren om et tilskud fra
staten til fiskepriserne. Ministeren
kunne ikke imødekomme KNAPPs
ønske, idet ministeren ifølge KNAPPs
oplysninger havde anført, at der ikke
i Danmark ydes statstilskud til fiske-
priserne, og at grønlandsministeriets
bevillinger for 1969 allerede var for-
delt. Sagen blev herefter drøftet på
KNAPPs kongres i Sukkertoppen i
juli, hvor det blev vedtaget at rette
henvendelse til Grønlandsrådet om,
at der ydes fiskerierhvervet yderligere
støtte i form af tilskud til priserne på
torsk, havkat og rejer.
Det ønskede pristilskud vil andrage
2,3 miil. kr. pr. år ifølge KNAPPs
beregninger.
Der foreligger på nuværende tids-
punkt intet om, hvilken stilling Grøn-
landsrådet vil tage til KNAPPs hen-
vendelse.
KNAPPs beretning behandler end-
videre spørgsmålet om prisdifferen-
tiering vedrørende fiskepriser. Ved
prisudvalgets forhandlinger i Køben-
havn i foråret blev der udfoldet be-
stræbelser på at rykke Godhavn,
Kangåmiut, Arsuk og Sydprøven op
fra B-gruppen til A-gruppen, men
disse bestræbelser lykkedes ikke. For-
handlingsparternes argumenter frem-
går ikke af KNAPPs beretning, udover
at den nuværende forskel i fiskerpri-
serne er urimelige.
Endelig omtaler KNAPPs beretning
kort mulighederne for en udvidelse
af produktionen af grønlandske pro-
dukter. KNAPP finder det ønskeligt,
at man for alvor undersøger mulighe-
derne for afsætning af sildepiskerkød
til udlandet eller udenfor Grønland,
at afsætningsmulighederne for haj-
kød undersøges nærmere, og endelig
at man undersøger mulighederne for
at afsætte grønlandske frosne ang-
magssatter som fiskeagn til udlandet.
FOND TIL SIKKERHED
FOR FISKERNE
Marius Abeisen fremsatte et forslag
om oprettelse af en fond til hjælp for
fiskerne i storisområdet. Han sagde
bl. a. i sin forelæggelse, at man i de
sidste par år må have stiftet be-
kendtskab med storisen i andre områ-
der end det sydligste Grønland. Der-
for må man også kunne forstå de
store problemer, som storisen forvol-
der for fiskerne sydpå, hvor isen hvert
eneste år i en længere eller kortere
periode hæmmer fiskeriet i voldsom
grad.
I modsætning til vinterisen de øv-
rige steder i Grønland ved man intet
om, hvornår storisen kommer, hvor
længe den bliver, og hvornår den
kommer igen.
— Med hensyn til torskefiskeriet,
sagde Marius Abeisen, — ved man
med nogenlunde sikkerhed, at man
kan regne med et godt fiskeri fra
juni til årets slutning i farvandet
udenfor de tre sydligste kommuner,
når storisen er tilstede.
Efter de seneste års erfaringer kan
vi nok regne med en død periode fra
januar til maj, fortsatte Marius Abei-
sen, — med hensyn til fiskeri efter
torsk. Med andre ord er kystfiskeriet
i de tre sydligste kommuner præget
af to slags stille perioder, for det før-
ste januar til maj, og for det andet en
periode fra juni til og med august,
som skyldes storisen.
Bundgarnsfiskeriet ligger indenfor
den sidste periode, og det har afgø-
rende betydning for de fiskere, der
har både på 30 fod og derover, men
som er for små til garnfiskeri. Disse
fiskere tjener langt hovedparten af
deres årsindtægt i bundgarnssæsonen.
Derfor har storisen katastrofal betyd-
ning for denne kategori af grønland-
ske fiskere.
Fiskerflåden i området er meget be-
skeden i forhold til andre områder.
Stangjern
Faconjern
Båndjern
Stål
Armeringsstål
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stålrør
Rustfrit stål
Alligevel måtte en halv snes fiskere
med 30 fods både og derover se i
øjnene, at de blev frataget deres både
i år. Så galt giK det dog heldigvis
ikke, takket være myndighedernes
forstående holdning til erhvervets
problemer.
Såvel som de øvrige dele af Grøn-
land bygger også syadistriktets frem-
tid på riskeriet, og hvis vi skulle op-
leve en uheldig bundgarnsæson igen
i de kommende år, vil det simpelt
nen lå uoverskuelige følger lor er-
hvervets udøvere, og vi kan risikere,
at eksistensgrundlaget ior en befolk-
ning på ca. 8000 mennesker forsvinder.
Det er en tvivlsom fremtid for områ-
dets beboere.
Derfor vil jeg gerne foreslå, at der
for de tre sydligste kommuners ved-
kommende oprettes en fond, som skal
være mellemled mellem erhvervs- og
boligstøtte og fiskerne. Der skulle så
være mulighed for fiskerne at låne
fra fonden i vanskelige perioder. Lå-
net skal tilbagebetales, når den fede
tid kommer igen. Det skulle faktisk
være en selvejende institution, som
kører uden tilskud af nogen art.
Fondens funktion skulle i ordets
oprindelige betydning være hjælp til
selvhjælp. Det er således meningen,
at fonden skulle udjævne de store
svingninger i fiskernes økonomiske
vilkår. Jeg kunne tænke mig, at fon-
den stiftes ved lån fra offentlige pen-
geinstitutter med de tre kommuner
som garantistillere. Endvidere ville
det være sundt, hvis fiskerne er med
til at rejse kapitalen, og kun de, som
har sat penge i den efter nærmere
fastsatte retningslinier skal have mu-
lighed for at få lån fra fonden.
FRA GRUPPE B TIL A
Edvard Reimer fremsatte et forslag
om at forhøje fiskepriserne i Kangåt-
siaK til gruppe A. Han sagde: — I
1968-forsamlingen fremsatte jeg for-
slag om, at Kangåtsian kommune op-
rykkes fra gruppe B med hensyn til
fiskepriserne, men forslaget blev sendt
videre til KNAPPs prisudvalg, som
skulle tage sig af spørgsmålet og
finde ud af om forslaget kunne gen-
nemføres.
Nu fremgår det af KNAPPs be-
retning, at prisudvalget har udfoldet
bestræbelser på at få visse bygder
op i gruppe A. Det oplyses imidlertid,
at man ikke kunne opnå tilfredsstil-
lende resultater.
Vi ved, at der sælges en masse sal-
tet torsk til sydeuropæiske og andre
varme lande, og den største del af den
grønlandske saltfisk bliver fremstillet
i Arsuk, KangåtsiaK og Sydprøven.
Men netop her står fiskerne tilbage
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V. C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
for de øvrige steder i Grønland med
hensyn til fiskepriserne. Men med
hensyn til fiskernes økonomiske for-
pligtelser, boligstøtte, erhvervsstøtte,
m. v. gælder nøjagtig de samme reg-
ler. De har også de samme udgifter til
husholdning, tøj, og alt, hvad man
kan tænke sig mulighed for at give
penge ud til. Dér er vilkårene lige.
Jeg vil derfor på ny foreslå, Kangåt-
siaK og de andre i KNAPPs beretning
nævnte pladser rykkes op i A-grup-
pen.
STØRRE ANGMAGSSAT-
PRODUKTION
Lars Chemnitz foreslog forøget ind-
handling af angmagssat fortrinsvis i
bygderne. Han nævnte, at de store
angmagssatter i de nordlige egne,
specielt i Diskobugten, er meget efter-
spurgte, og der synes at være større
muligheder for afsætning end afsæt-
ningen taler for i øjeblikket. Lars
Chemnitz mente ikke man havde re-
klameret tilstrækkeligt for den po-
pulære og vitaminrige grønlandske
spise.
Lars Chemnitz redegjorde for mu-
lighederne for en øget produktion og
en tilsvarende forøget afsætning.
Forslagene blev behandlet med en
på mange måder interessant diskus-
sion. Især Marius Abeisens forslag om
oprettelse af en fond var genstand for
opmærksomhed. Flere landsrådsmed-
lemmer undrede sig over, at man ikke
andre steder havde ligeså stort behov
ior en fond til støtte for fiskerne i
vanskelige tider. Bl. a. nævntes, at
Østkystens problemer med is ikke står
tilbage for nogle andre steder i Grøn-
land.
Andre var betænkelige ved at sætte
for stor lid til etableringen af fonden,
idet man (Peter Heilmann bl. andr.)
ikke mente, at pengeinstitutterne ville
gå med til en sådan form for långiv-
ning. Den ville være alt for risikabel.
Behandlingen af erhvervsspørgsmå-
let sluttede med nedsættelse af et ud-
valg, der skal arbejde videre med de
forskellige forslag.
—den.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Den 16. september 1969 er følgende op-
taget i aktieselskabsregisteret:
„Ulo Sport A/S“ hvis formål er at drive
handel. Selskabet har hovedkontor i Godt-
håb, Grønland; dets vedtægter er af 12.
november 1968 samt 4. marts og 11. april
1969. Den tegnede aktiekapital udgør
40.000 kr., fuldt indbetalt. Aktiekapitalen
er fordelt i aktier på 500 kr. Hvert aktie-
beløb på 500 kr. giver 1 stemme efter 2
måneders noteringstid. Aktierne lyder på
navn. Aktierne er ikke omsætningspapirer.
Der gælder indskrænkninger i aktiernes
omsættelighed, jfr. vedtægternes § 4. Be-
kendtgørelse til aktionærerne sker ved
brev. Selskabets stiftere er: Skoleinspek-
tør Jørgen Hans Kristian Gustav Chem-
nitz, Kongevej 1, el-installatør Jørgen
Rønde Jørgensen, Olinevej B-941, lærer
Daniel Iver Saul Boas Skifte, Skibshavns-
vej B-347, lærer Isak Peter Kreutzmann
Mikael Heilmann, Blok R. 203, assistent
Karl Peter Brandt, Ceresvej H-50, kontor-
chef cand. jur. Erik Bahl, Etagehus IV,
alle af Godthåb, Grønland. Bestyrelse:
Nævnte Jørgen Hans Kristian Gustav
Chemnitz, Jørgen Rønde Jørgensen, Daniel
Iver Saul Boas Skifte, Isak Peter Kreutz-
mann Mikael Heilmann. Selskabet tegnes
af to medlemmer af bestyrelsen i forening
eller af en direktør i forening med et
medlem af bestyrelsen, ved afhændelse
og pantsætning af fast ejendom af tre
medlemmer af bestyrelsen i forening eller
af to medlemmer af bestyrelsen i forening
med en direktør.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 25. september 1969.
M. Nepper-Christensen
fg.
-4/otcL-BenEr
Postboks 105 . 3900 Godthåb
Kongevej ved blok P . Tlf. 1092
Sweet Dublin
den irske tobakstype..! I irlandimiut tupautåt
mild, sød og
med herlig
smag og duft..
sakukitsoK, Kasi-
lmgitsoK, mamar-
toK tipigigsordlo
det er den med
irsk whiskey J
tassa tauna
irlandimiut
whiskey-
anik
akulik!
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
539 D
Vi sender gerne brochuremateriale
brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit
& MUNCK A/S
Vestergade 16
1003 København K
Telefon (01)15 05 25
-MULLER
jrERN + STÅL
Sverigesgade
8100 Aarhus C
Telefon (06)13 33 22
4