Atuagagdliutit - 30.10.1969, Blaðsíða 8

Der er olie i Grønland
Påstanden stammer fra den franske geolog, Guy Manderscheid, som for
tiden er på jagt efter kontakter i Grønland for det franske olieselskab,
Compagnie Francaise des Pétroles.
En flok rener, som man nu har konstateret tinter af bændelorm i. Men bæn-
delormen skader kun ræve og hunde, ikke mennesker.
Kan ikke få bændelorm ved
at spise kød i Grønland
— men det kan hunde og ræve, hvis ikke kødet forinden er gennemkogt
eller stegt eller i mindst ti dage har været trosset ved mindst til frysegrader
Celsius.
En temmelig overvældende udtalelse
til Grønlandsposten fra en fransk geo-
log, Guy Manderscheid, nærer ingen
tvivl om, at der er olie i Grønland.
Hvis man kan tage hans udtalelse for
troende, er der anledning til at gen-
tage det: Der e r olie i Grønland.
Guy Manderscheid, der repræsente-
rer Verdens ottende største oliesel-
skab, det franske Compagnie Fran-
caise des Pétroles, var for kort tid si-
den i Grønland i forbindelse med en
forundersøgelse, som Ministeriet for
Grønland har givet selskabet tilladelse
til at foretage fra Kap Farvel i syd
tid Disko i nord. Forundersøgelserne
skulle allerede have været i gang i
denne sommer, men tilladelse til for-
undersøgelsen fremkom på så sent et
tidspunkt, at man ikke så sig i stand
til at foretage den i et tilfredsstillende
omfang. I stedet går man altså i gang
til sommer, og Guy Manderscheid ud-
taler, at selskabet regner med posi-
tive resultater. Hvor positive ved han
ikke, for kun få eller måske slet in-
gen aner noget som helst om havbun-
dens beskaffenhed ved den vestgrøn-
landske kyst.
— Hvad er meningen med Deres
besøg i Grønland, hr. Manderscheid?
— Meningen er, at jeg skal søge
kontakt med myndighederne i Grøn-
land — landshøvdingen, landsrådsfor-
manden og andre — for at danne mig
et indtryk af forholdene.
FØRSTE ETAPE
— Det er den første forundersøgelse,
mit selskab har fået tilladelse til at
gennemføre her i Grønland, fortsætter
Manderscheid, — og det, vi i denne
omgang er interesseret i, er fastlands-
soglen udfor Vestgrønlands kyst.
Området har stor lighed med lokali-
teter i Labrador, hvor vi også har
forundersøgelseskoncession, og Alaska,
hvor der som bekendt for nylig var
vældig konkurrence om udvinding af
olie. Men i Alaska er efterforsknin-
gen foretaget på land og ikke på fast-
landssoklen under havets overflade.
Efterforskningen på havbunden by-
der på betydeligt større problemer end
tilsvarende undersøgelse på land. For-
arbejdet er derfor meget kostbart ved
undersøiske eksperimenter.
I Grønland sker der først det, at en
flyvemaskine næste sommer skal af-
søge området udfor den vestgrønland-
ske kyst. Den er udstyret med aero-
magnetiske instrumenter, som kan op-
tegne kort over dybderne udfor ky-
sten. Disse kort kan naturligvis ikke
angive forekomster af olie og gas, men
de kan måske give os et praj.
Undersøgelserne med flyvemaskinen
varer en måneds tid. Man flyver over
havet i striber med ca. 10 km mel-
lemrum, et så bredt område som mu-
ligt indtegnes på kortene. Maskinen
flyver i 600 meters højde. Kortene gi-
ver nøje beretninger om forholdene på
havbunden — om bundforhold, som gi-
ver geologer betydningsfulde oplys-
ninger.
Vi ville egentlig gerne have været
i gang i år, siger Guy Manderscheid,
men det lod sig af forskellige årsager
ikke gøre. Bl. a. kom tilladelsen først
i juli, midt i ferieperioden, og under-
søgelsernes igangsætning blev forha-
let for meget.
ANDEN ETAPE
Hvis der overhovedet skal ske mere,
ag det skal der, hvis forundersøgel-
serne fra luften lover godt, kommer vi
til næste etape, når vi skal søge om
tilladelse til fortsatte undersøgelser af
et mindre område.
Disse undersøgelser omfatter nogle
seismiske eksperimenter. Arbejdet fo-
retages fra et skib med en temmelig
omfattende udrustning. De seismiske
undersøgelser sker ved hjælp af eks-
plosioner på havbunden, og der vil
jeg gerne understrege, at disse eksplo-
sioner overhovedet ingen skade yder
mod fiskebestanden. Vi har foretaget
nøjagtig de samme undersøgelser og
arbejdet efter nøjagtigt de samme ret-
ningslinier og principper ved både
Labrador og Hudson Bay, og vi har
fra internationalt kendte fiskeribiolo-
ger fået bekræftet, at eksperimenterne
ikke skader bestanden. Forsøgene er
altså fuldstændigt uskadelige. Bom-
berne er specielt konstrueret, ind-
kapslede, og kan ikke skade fisk.
Dette er naturligvis også hævdet
overfor de grønlandske og danske
myndigheder, således at forsøgene
kan igangsættes, når man når så vidt.
— Guy Maderscheid. Før sagde De
„hvis der overhovedet skal ske mere“
— ved man intet om olieforekomster
i Grønland?
— Jo, vi ved noget, men naturligvis
ikke meget. Vi ved f. eks., at der fin-
des olie i Grønland. Vi ved også i
store træk, hvor vi skal finde den,
men vi ved intet om, hvilke omfang
den forekommer, om det kan betale
sig at udvinde den, eller om vi over-
hovedet teknisk er i stand til det. Vi
står overfor et enormt stort arbejde.
Det hele står og falder med forun-
dersøgelserne, og for at vende tilbage
til dem, kan jeg fortælle, at båden,
som skal foretage de seismiske under-
søgelser skal være 30-40 meter lang
og naturligvis specielt udrustet til
formålet.
SIDSTE ETAPE
Sidste mulige etape — efter endt
forundersøgelser — er den store, fly-
dende boreplatform med de meget
lange ben, der rager 40 meter ned i
vandet — men ikke står på bunden,
som mange tror. Boreplatformen er
en slags vældig pram, der kan føres
frem og tilbage af slæbebåde, som
også skal flytte den, hvis isbjerge og
store skosser kommer den for nær.
— Hvilken betydning vil en tilfreds-
stillende olieforekomst få for Grøn-
land?
— Hvis vi nogensinde kommer til
at udvinde olie i Grønland, bliver den
første sikre fordel, at udvindingen
kommer til at give beskæftigelse til
den grønlandske befolkning. Hvor
mange, man kommer til at beskæftige,
kan man på nuværende tidspunkt
klart nok ikke sige noget om, men det
bliver i en størrelsesorden, som vil få
betydning for det grønlandske sam-
fund.
Dernæst vil det betyde penge, men
det vil være forkert af mig at be-
gynde at gætte på, hvor mange.
— Er De som selskab stillet noget
fast i udsigt ved en eventuel udvin-
ding af olie?
— Også det vil det være forkert af
mig at udtale noget videre om, men
jeg kan da oplyse, at intet selskab
ville gå i gang med disse kostbare un-
dersøgelser, hvis ikke der var en
rimelig sikkerhed for, at man kan ud-
vinde den olie, man finder.
Guy Maderscheid har i flere år op-
holdt sig i Sahara, som jo på ingen
måde minder om Grønland. Men her
produceres mellem 14 og 15 millioner
tons olie om året. Han har også fore-
stået geologiske undersøgelser i Li-
byen, i Nordamerika og i Canada, hvor
han nu opholder sig det meste af sin
tid.
Han rejste dertil via Keflavik i Is-
land og glæder sig i øvrigt til igen at
komme til Grønland.
—den.
FOTO
oa
KINO
De køber med største økonomiske
fordel Deres fotoudstyr hos os I Vi
giver fra 20—50 •/• rabat på foto-
udstyr. — Rekvirer i egen interesse
vort store illustrerede katalog og
prisliste, — eller lad os give Dem
et konkret tilbud. Fotoarbejde: farve
og sort/hvid -f- 20 %. — Gratis
forsendelsesmaterialel
CHR. RICHARDT A/S
SKIVE
FØRENDE FOTO-SPECIAL-
FORRETNING!
/ nogle af de rener, som er skudt
i denne jagtsæson, har man fundet
små hvide klumper på størrelsen med
tændstikhoveder. De hvide klumper
er tinter, et forstadie til bændelorm,
skriver dyrlæge Bjørn Fredebo Thom-
sen i en redegørelse, han har sendt
til Grønlandsposten. Men kan man
få bændelorm ved at spise kød af
rener. Det er der ingen grund til at
tro, men til hundefoder bør man koge
eller fryse kødet først.
Fredebo Thomsen meddeler, at der
forekommer bændelorm i mange dyr,
både pattedyr, fugle og mennesker.
En bændelorm har et ejendommeligt
livsforløb, idet den må opholde sig
hos to forskellige værter i løbet af
det ofte meget lange liv — i nogle
tilfælde endog hos tre værter. Vær-
terne kan være både mennesker og
dyr.
En af de bændelorm, der forekom-
mer hos mennesket, findes som tinte
i oksekød. Mennesker kan bl. a. få
bændelorm ved at spise råt oksekød,
hvis der forekommer tinter i det.
Tinterne findes i kødet, og de kan
opholde sig i muskulatoren i meget
lange tider, og her befinder de sig
i en slags dvaletilstand.
FORMERER SIG 1 TARMENE
Hvis kødet fra et dyr med tinter
bliver spist i rå tilstand, f. eks. som
en let stegt engelsk bøf eller som
tartar, kommer de små tinter i le-
vende live ned i menneskets tarm,
hvor de hager sig fast og udvikler sig
til bændelorm. Når de er blevet til-
strækkelig store, begynder de at læg-
ge æg, som udskilles med afføringen
— af og til i hele stykker af bændel-
ormen. Hvis afføringen med æggene
bliver smidt på en mark eller lignen-
de, kan bændelormene blive ædt af
en ko.
Æggene udvikler sig i koens tarm
til en lille orm, som borer sig gen-
nem tarmen og med blodet føres rundt
i koens krop, hvor de til sidst sætter
sig fast i musklerne. Det er dette
stadie, vi kalder tinter.
Alle dyr, som slagtes på et slag-
teri, bliver undersøgt af en dyrlæge,
og kun kødet fra sunde dyr bliver
solgt. Hvis man finder oksekød med
store mængder tinter, bliver det kas-
seret, men hvis det kun drejer sig om
mindre mængder, bliver kødet god-
kendt på betingelse af, at det fryses
i mindst ti dage ved mindst -4- 10 gra-
ders Celsius. Så dør tinterne.
Imidlertid kan det ske, at et dyr
kun har meget små mængder tinter,
så det ikke opdages på slagteriet. Hvis
kødet fra et sådant dyr bliver kogt
eller stegt helt igennem, dræbes tin-
terne, men hvis man spiser det råt,
løber man den risiko at få en bændel-
orm eller flere. Det er ubehageligt,
for de er temmelig svære at slippe
af med.
IKKE I GRØNLAND
I Grønland kan man imidlertid med
sindsro spise råt oksekød, da det ikke
blot er undersøgt af slagteriet, men
også i alle tilfælde har været frosset.
Derfor spiser jeg selv med velbe-
hag og stor appetit råt oksekød i
Grønland.
Ved undersøgelse af noget rensdyr-
kød er det konstateret, at de tilstede-
værende tinter var en slags, som ud-
vikler sig til bændelorme hos ræve
og hunde.
Jeg skal herved opfordre folk, som
finder tinter i rensdyrkød om at af-
levere et stykke på sygehuset, hvor-
fra det sendes videre til Danmark til
nærmere undersøgelse på et labora-
torium i København.
Selv om man giver sine hunde re-
ster fra et måltid med råt rensdyr-
kød, kan man altså forhindre at de
får bændelorm ved først at fryse de
i ti dage ved mindst ti frysegrader.
De første undersøgelser giver altså
ikke anledning til at tro, at menne-
sker kan få bændelorm ved at spise
rensdyrkød i hel- eller halvrå til-
stand.
Jeg vil til slut gøre opmærksom på,
at tinter ikke må forveksles med tri-
kiner, der i Grønland forekommer hos
isbjørne og hvalrosser, og som kan
overføres til mennesker og medføre
alvorlige sygdomme.
Det er derfor, kød fra isbjørne og
hvalrosser skal undersøges på syge-
huset, før det må sælges eller gives
bort.
såkutut atissait
tingmissartortartut Jåké nylonit
amerikamiorKit mit at, kussana-
vft ivssusfit (åssinge akikitsut
mianerssorfigfkit) ............. 159,—
Alaska jåkit ilulekutlgdllt nutåt
anorimit sialungmitdlo pitame-
Karsfnåungitsut, amertalingnik
nasartagdlit agsutdlo OKortut .. 148,—
kavajat parcat nutåt iluleKutigdlit
amerikamiut, amertalingnik na-
sartagdlit ...................... 165,—
tuluit Kardligpåve iluleKutigdlit
nutåt .......................... 36,—
tuluit atagdlåve agsut ningusflt a-
tassuinarmik sigtartugdlit, a-
tomikut ........................ 81,—
tåuko åssinge nutåt ............. 159,—
årnatit iluleKutigdlit nutåt .... 16,50
tingmissartortartut aitsue nylonit
iluleKutigdlit amerikamiut, a-
tornikut ....................... 28,—
Kardlit mernuluagdlit nutåt .... 28,—
såkutilt Kardlé mernuluagdlit nu-
tat .............................. 26,—
sialugsiutit Kåtigflt ............ 49,—
koriamiut nasait amermik ilule-
Kutigdlit, atomikut ............ 12,—
ilugdlit khakit nutåt ........... 14,50
tujflluit nuerssagkat atornikut .. 15,—
malugalugo: atissanik pitsåungitsunik
pisissarnak, kisiåne KularnavérKusiner-
put erKaimajuk: pisiatit namaglnardlui-
nartusåput imalunit nåmaginartingi-
kugkit aningaussat utertisinauvatit.
ARMY VARER
Nye forede ORIGINALE US Ny-
lon Pilotjakker, pragtfuld ekstra
kraftig kvalitet (vogt Dem for
bille efterligninger) ....... 159,—
Nye forede vind- & vandtætte
ALASKA jakker med skindbe-
sat hætte, meget varm kvalitet 148,—
Nye forede US PARCA coats med
skindbesat hætte ............ 165,—
Nye forede engelske overtræks-
bukser ....................... 36,—
Ekstra kraftig kvalitet engelske
overtræksdragter med gennem-
gående lynlåse, brugte ....... 81,—
Do nye ....................... 159,—
Nye forede luffer ............ 16,50
Forede US nylon pilotveste, brug-
te ............................ 28,
Nye heluldne holmensbukser .... 28,—
Nye heluldne militærkugser .... 26,—
Nye regnovertrækssæt .......... 49,—
Skindforede Koreahuer, brugte .. 12,—
Nye khakisjorter ............. 14,50
Strikketrojer, brugte ........ 15,00
BEMÆRK: Køb ikke katten i sækken,
men HUSK VOR garanti: Fuld tilfreds-
hed elle PENGENE tilbage.
Slotsgade 2, Aalborg, tlf. 12 64 70
DANMARK
8