Atuagagdliutit - 30.10.1969, Blaðsíða 11

Investeringsplan med ændringer
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
Ansvarlig for dette nr. — nr.-mut Qnga akissugss.: Hans Janussen
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb .................... kr. 43,40
Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ........................................... kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme .............. kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
De folkevalgtes arbejde
Den samlede investeringsplan er på ca. tre milliarder kroner for 1970—1974.
H. J. Alle, som har kendskab til de
folkevalgtes arbejde, véd, at presset
stiger for hvert år, der går. Det gælder
kommunalbestyrelserne, landsrådet og
folketinget. Derfor hører vi gang på
gang om ministre, der er blevet syge.
Nogle af dem bliver raske igen, andre
bukker under. Vi vælgere, kræver
simpelthen for meget af dem. Spørgs-
målet er, om vi har råd til at miste
folk, vi anser for de bedste af os.
Skal vi fortsætte med a>t læsse arbejde
på deres skuldre, så de segner?
Den folkevalgte formand for lands-
rådet er ekstra udsat, alene fordi han
er dobbeltsproget. Han har ganske vist
H. J. Det er godt skuldret af den
39-årige grønlandske fisker, Vittus
Egede, at præstere noget, der har vakt
opsigt selv i Danmark. Hans nye båd
„ArKaluk Egede“ er blevet beundret
ikke mindst fordi Egede har fået kut-
teren udstyret på en mønsterværdig
måde.
Med medaljen har som regel en bag-
side. Til at begynde med havde han
H. J. Kinigkat suliåinik ilisimassagdlit
tamarmik nalungilåt suliat ukiut ta-
maisa amerdliartortuartut. kommunal-
bestyrelsit, landsrådip inatsissartutdlo
suliait taimatut amerdliartorput. tai-
maingmat tusarluåinarpugut ministe-
rinik nåparsimassoKalersoK. ilait per-
Kigsissarput, ilaitdle tOKUSsarput. uva-
gut Kinersissartut Kinigkavut piuma-
ssaKarfigivatdlåKåvut. akornavtine
pitsaunerpåtut issigissavu.t ånaioråsa-
savut? „akiliut“ angivatdlångila? sa-
pilerserdlugit suliagssåinik tuniorar-
tuåsavavut?
landsrådip sujuligtaissua inuit Kini-
gåt ingangmik sulipilugtitauvoK ilåti-
gut mardlungnik OKauseKarnine pissu-
tigalugo. agdlagteKarfingme pikorig-
H. J. kalåleK aulisartoK 39-nik ukiu-
lik Vittus Egede agsut pitsaussumik
takutitaKarpoK agdlåt Danmarkime
tupigusutigineKartumik. aulisariutitå-
va „ArKaluk Egede“ alutorineKarsi-
mavoK pitsavingmik atortulersorne-
Karsimanera angnermik pissutigalugo.
nersortariaKartumigdle iliortut ilait
ajornartorsiuteKarajugput. Vittus Ege-
dip autdlarKåumut nautsorssutigisima-
galuarpå aulisarnermut ministereKar-
fiup aningaussauteKarfia kisiat taor-
gode hjælpere i sekretariatet, men når
han skal forelægge de fleste forslag
på begge sprog og skal lede forhand-
lingerne på begge sprog, bliver hans
taletid enorm i løbet af den måned,
landsrådssamlingerne som regel varer.
Det er vort håb, at den nuværende
formands forslag om at udlicitere ar-
bejdet til medlemmerne, bliver godt
modtaget, ikke alene af landsråds-
medlemmerne, men også af vælgerne.
Ikke mindst i disse år har vi ikke råd
til at miste nogle af vore bedste
mænd, fordi vi overbebyrder dem med
arbejde.
regnet med at kunne klare sig ved
hjælp af fiskeribanklån alene. Men
kutteren er blevet så dyr og proble-
merne så store, at han har søgt og
fået erhvervsstøttelån på en trediedel
af kutterens pris. Han kan dog stadig-
væk selv bestemme, hvor han vil sæl-
ge fangsten.
En sådan mand bør have en op-
muntring, fordi han har vist nye veje.
sunik ikiorteKaraluarpoK, sujunersu-
tltdle amerdlanerit kalåtdlisut Kav-
dlunåtutdlo sarKumiutaramigit OKalo-
Katigingneritdlo åma mardlungnik
OKauseKardlune sujulerssortaramigit
landsrådip atautsimlnerane Kåumat
migssiliordlugo sivisussuseKargjugtu-
me nalunaeKUtap akunerpagssue oKa-
lugtarpoK.
neriutigårput suliap ilaussortanut
avguatårneKarnigssånik måna sujulig-
laissussup sujunersutå ilalerneKar-
dluåsassoic, landsrådimut ilaussortåi-
nåungitsunlt åmale Kinersissartunit.
mingnerungitsumik ukiune måkunane
angutit pitsaunerpåt ilait artugker-
dlugit suliagssitarnerisigut ånaiorarta-
riaKångilavut.
sigagssarsivfigisavdlugo. aulisariutdle
akisuvatdlålermat ajornartorsiutitdlo
amerdlavatdlålermata nunavtine inu-
tigssarsiutitårniat taorsigagssarsiniar-
tarfiat sågfigisimavå aulisariutip aki-
sa avingnerisa pingajuinik taorsigag-
ssarsivfigisimavdlugo. taiméikaluartoK
pissaminik tunissivfigssane sule nang-
mineK aulajangersinauvå.
angut periarfigssanik nutånik taku-
titsissoK kajumigsautisititariaKara-
luarpoK.
Grønland havde for nogen tid siden
med og sekretariatschef Claus Borne-
mann, Grønlandsrådet, departements-
chef Erik Hesselbjerg, Ministeriet for
Grønland i spidsen, besøg af en ræk-
ke danske embedsmænd i grønlands-
administrationen (Ministeriet for
Grønland, Grønlandsrådet og GTO).
Besøget gjaldt de grønlandske kommu-
ner, hvor man forelagde investerings-
planen for 1970—74. Trådene samle-
des i Godthåb, hvor planen forelagdes
medlemmerne af landsrådets udvalg
for økonomisk planlægning.
Planen gælder et beløb på tre mil-
liarder kroner, et beløb, som Grøn-
landsudvalget af 1960 mente nødven-
digt for at gøre Grønland til et mo-
derne præget industrisamfund fra et
naturalieøkonomisk fanger og fisker-
samfund.
I løbet af den tid, besøget varede,
har de grønlandske kommunalbesty-
relser taget stilling til planen. Grøn-
lands landsråd kan ikke ændre hoved-
linierne, fordi der er tale om et ram-
mebeløb, som ikke kan ændres.
I planen opstilles en analyse af,
hvordan bevillingerne vil forskyde sig
fra perioden 1970—72 og frem til 1972-
74. Fiskerierhvervets andel vil falde
fra 11,6 pct. til 8,1 af de samlede in-
vesteringer. Til gengæld vokser in-
vesteringerne i uddannelsessektoren
fra 8,8 pct. til 12,4. Man venter en
stigning i antallet af unge, som søger
uddannelse udover de syv skoleplig-
tige år.
Boligbyggeriet udgør langt den stør-
ste del af investeringerne, nemlig 40
pct. af samtlige midler. Der skal gan-
skevist ikke bygges meget efter 1972,
men til gengæld stiger udgifterne til
byggemodning.
BEFOLKNINGSBEVÆGELSER
Grundlaget for planlægningen af
den videre udvikling i Grønland er
nangminerssortut . . .
(Kup. sujugdl. nangitan)
dlatigisanersut. aulisariut 1,6 mili. kr-
nik akeKarpoK, atortugssatdle pisiari-
neKartut ilångutdlugit Vittus Egede to
mili. kr. migssiliortunik akilingnik pi-
siaKarsimavoK. inutigssarsiutitårniar-
tut taorsigagssarsiniartarfiånit 455.000
kr. taorsigagssarsiarisimavai, aningau-
ssat sivnere Danmarkime aulisarner-
mut tungassunik ministereKarfiup
taorsigagssarsiarititagainit pigssarsia-
risimavdlugit. månamut ilisimagat-
dlarpå sitdlimatinut ukiumut 45.000
kr. akiliutigissåsavdlugit.
„ArKaluk Egede“ atausingormat A-
vangnåliardlune autdlarpoK tivsukar-
titagkanik Kagssusersordlune kapisi-
lingniariartordlune.
pissaminik Danmarkimut avalåussi-
ssarnigssane Vittus Egedip kajumigi-
vatdlårungnaersimavå, imarpikut
ikårneK akisoKingmat — angatdlåmut
sitdlimasiussåinait 20.000 kr. migssi-
liormatigik. nunavtine tunissagssior-
fingnut tunissaKartarnerme aningau-
ssarsiarisinaussane takoriardlugit åi-
pågo avalåussisinaunigssane erKar-
sautiginiardlugo OKarpoK.
aulisariut Marstalip Kissungnik umi-
arssualiorfiane sananeKarsimassoK
100, 92 bruttotonseKarpoK tamåkerdlu-
ne isigkanik 84, 91-inik — 25,88 mete-
rinik — takissuseKardlune. motoria
angneK tåssauvoK Alpha diesel 500/550
hestekræftilik, tatdlimanik cylinderi-
lik. ingnåtdlagissiutai tåssåuput Li-
sterimik atigdlit Kerititsissutitdlo Sa-
broemik atigdlit. lastip ilua 28 grader
Celsiusinik ississuseKalersineKarsinau-
vok, lastimilo sujordlerme aulisagkat
to tonsit uvdlup unuavdlo ingerdlane-
rane KeritineKarsinåuput. lastime a-
Kordlerme Kerititat unerartineKarsi-
nåuput Kulinik ississusilingme, pissa-
riaKartitdlugule laste aKordleK 28-nik
ississuseKartineKarsinauvoK.
Vittus Egede autdlarKåumut arfi-
neK-pingasunik inugtaKarniarpoK, i-
kigpatdlårpatale inugtane mardlung-
nik ilaniarpai.
ukiåkut ikartoKartaKinane!
-— angatdlat sanavdluagauvoK, oKar-
poK, taimale ukiartiginerane nunall-
nigssaK mianerssorKussutigåra — a-
ngatdlåmik taima angitigissumik a-
ngatdlateKaraluaråinilunit. Marstal-
imit Skagenimut ingerdlaornivtlne
anorerssuarsioravta angatdlåme uvsit-
sorpagssuit påsivavut, ingerdlaner-
putdlo tamåt motorivut unigtdKåtår-
put orssugssausivit mångertornerne-
risa unigtdrtitseKåtårnerat pissutiga-
lugo. åma orssugssausivit ingmingnut
atåssutait rørit kigtoraKåtarput, Kut-
dlitdlo imalunit sikringit aserortuar-
mata — ingnåtdlagissap såkortuvat-
dlårnera angatdlativdlunit sajugpilug-
patdlårnera pissutigalugo — radio ra-
diukutdlo pejlerut Savalingmiunit Is-
landiliarnivtine atorneK ajornaKaut.
prognosen for befolkningstilvækst. I
Danmark såvel som den øvrige del af
Verden har P-piller og spiraler gjort
det svært at komme med sikre forud-
sigelser, men i Grønland har dette
endnu ikke gjort sig gældende. Imid-
lertid regner man med, at det kommer
i de nærmeste år.
Til gengæld har man i Grønland en
hel speciel usikkerhedsfaktor, nemlig
indvandring fra Danmark og udvand-
ring fra Grønland. Den samlede be-
folkning i Grønland er siden 1960 vok-
set med 12.000 personer til 44.000. Ca.
en tredjedel er indvandrere. Man hav-
de regnet med, at der i 1975 ville være
godt 6000 personer fra Danmark i
Grønland, men det tal er allerede nået
i 1968 — altså dobbelt så hurtigt som
beregnet.
Man regner dog fortsat med, at den
samlede befolkning i Grønland i 1975
vil være som oprindeligt beregnet,
nemlig 53—54.000, hvoraf de 47.000
vil være født i Grønland, mens resten
er fra Danmark (udsendte).
ÆNDRINGER
På møderne med kommunalbesty-
relserne og under anlægsmøderne i
Godthåb er fremsat en lang række
ændringsforslag. En stor del af disse
kan først vurderes efter nærmere tek-
niske undersøgelser. Imidlertid er al-
lerede udsendt en liste over de æn-
dringforslag, som man allerede nu fin-
der er så afklarede, at der kan tages
stilling til dem.
Listen byder ikke på store ændrin-
ger, men der kan nævnes, at fortøj-
ningsarrangementet i Narssatc udgår,
og det dertil afsatte beløb anvendes
til forbedring af helistop, som derefter
indplaceres med 335.000 kr. i 1971 og
110.000 kr. i 1972.
Længere nede i listen nævnes, at
en sygeplejestation i Kangåtsian —
udvidelse af eksisterende bygning —
Ordførere i landsrådet?
Fredag 17. oktober sluttede lands-
rådets efterårssamling. Formanden
var i den sidste uges tid sygemeldt.
Arbejdspresset havde været så stort,
at lægen havde forbudt ham endog
at høre radio. I sin afslutningstale
sagde Erling Høegh bl. a., at lands-
rådsarbejdet udvides mere og mere
hvert år, og at arbejdspresset inden-
for formandsskabet er vokset tilsva-
rende.
Erling Høegh tror ikke, at det er
rigtigt at fortsætte på en måde, at
alle forhandlinger kun afhængig er
af én mand. Han ville bede økonomisk
planlægningsudvalg om i løbet af vin-
teren at overveje en ny form for mø-
deteknik, der bl. a. indebærer en op-
deling af opgaverne. Efter hans me-
ning bør forslagene fremsættes af en
slags ordførere,
kungigssaK uvialo
tikerågssamålersut
kungigssaK Margrethe uvialo
Henrik åipågo sapåtit akunerine pi-
ngasune nunavtine tikerårniarput Ki-
tåne Tunumilo nunaKarfigpåluit tiki-
tagssarisavdlugit. Danmarkime avisi-
tigut nalunaerutigineKartut najorKu-
taralugit julip Kereata migssåne aut-
dlåsåput augustilo autdlartisimalerpat
angerdlamut tikitugssauvdlutik.
igdlOKarfit sut tikerårneKåsanersut
ukiup ingerdlanerane aitsåt aulaja-
ngerneKarumårpoK, ilisimaneKarpor-
dle SAS-ip tingmissartutånut ilauv-
dlutik Kangerdlugssualiåsassut heli-
kopterimutdlo ilauvdlutik Nuliåsassut.
angalaornerme ilåtigut såkutut
imarsiortut angatdlatait atorneKartug-
ssåuput,
kungigssaK uvialo landsrådip tike-
rårtaisut nunavtinlsåput. ukiut mar-
dluk matuma sujornagut katikamig-
dle landsrådip sujuligtaissuanit Erling
Høeghimit tikerårsarneKarsimåput,
aitsåtdle aussamut aggerslnauvdlutik.
kungigssåkut åipågo åma Japaniliå-
såput silarssuarmiut tamarmik sarKu-
mersitsinerånik taineKartoK takuniar-
dlugo uvdlut 14-it tikerårsimåsavdlu-
tik.
åipågo nunavtinut tikerårtugssat
ilagisavait nunat avdlat nålagkersui-
ssuisa sivnissåitut Danmarkimitut
ilait. tåuko atautsimordlutik nunanut
avdlanut tungassunut ministereKar-
fingmit KaerKussatut kungigssåkut ti-
kerårnigssåt sujorKutdlugo nunavtini-
såput, aningaussanigdlo nålagauvfiup
atugagssainik akuerssissartut augustip
Kulingane nunavtinut pisåput, ani-
ngaussat akuerssissutigissartagkamik
sunut atorneKarnerat påsiniautigalugo
angalåusavdlutik.
gennemføres for 150.000 kr. i 1971, og
en tilsvarende sygeplejestation i Agto
opføres d 1972 for ca. 300.000 kr.
For Egedesminde nævnes, at gæste-
hjemsudvidelsen i 1973—74 udgår af
programmet til fordel for en kontor-
bygning til officielle institutioner.
I Christianshåb fremskyndes skole-
udbygningen, så etape 4 i den samlede
udbygning færdiggøres 1974 og resten
i 1975 i stedet for en samlet færdig-
gørelse i 1975.
I Godhavn fremrykkes forsamlings-
huset fra 1972—73 til 1971—72, hvis
man kan gennemføre en hurtig pro-
grammering. Til gengæld udskydes en
skonnentbro.
For Omdnaic nævnes at et pakhus
med butik i Såtut fremrykkes fra 1974
til 1971 og et pakhus med butik i Uv-
lcusigssat udskydes fra 1971 til 1974.
Det nævnes til sidst i listerne, at
man afventer udtalelser fra kommu-
nalbestyrelserne i Thule, Angmagssa-
lik og Scoresbysund.
-den.
sanaortugagssat
— nunavta ministereKarfianérsut,
Grønlandsrådimérsut GTO-vdlo Kut-
dlersaKarfianérsut ungasingitsukut av-
guatårdlutik nunavtine angalaorput
departemenschef Erik Hessel-
bjerg Grønlandsrådivdlo agdlagte-
Karfiane pissortaK Claus Borne-
m a n n pissortaralugit kommunalbe-
styrelsinut ilaussortanik atautsiméKa-
teKartardlutik. atautsimitarnerne
1970-imit 1974-imut sanaortugagssatut
pilerssårusiat OKaluserineKartarput,
naggatågut landsrådip aningaussarsi-
ornermut tungassutigut pilerssårusior-
tartue atautsiméKatigineKardlutik.
sanaortugagssatut pilerssårutigine-
Kartut katitdlutik tre milliarder kr.
migssiliordlugit akeKåsangatineKarput.
pilerssårusiat pingåruteKarnerussut
avdlångortineKartugssåungitdlat, ag-
dlåt landsråde avdlångortitsisinauna-
ne aningaussat atugagssångortitaussut
avdlångortineKarsinåungingmata.
1970-imit 1972-imut kisalo 1972-imit
1974-imut aningaussalissutigssat av-
dlångortarnerat påsiniarneKarpoK. au-
lisarnikut inutigssarsiutinut aningau-
ssalissutigssat 11,6-imit 8,1 procent-
imut ikileriåsåput. iliniartitsinerme
aningaussalissutigssat 8,8-mit 12,4 pro-
centinut amerdleriåsavdlutik. mérKat
atuarfinérsut amerdlanerussut iliniar-
talernigssåt nautsorssutigineKarpoK.
aningaussalissutigssat amerdlaner-
pårtait igdluliortiternerme atorneKå-
såput, tåssa procenté. 1972-ip kingorna
igdluliortiterneK migdleriartugssauga-
luarpoK, igdluliorfigssanutdle aningau-
ssartutit amerdleriåsåput.
nunavtine ineriartortitsinerup na-
ngineKarnigssåta pilerssårusiorneKar-
neranut tungaviuput inuit KanoK a-
merdleriartigissarnerånik påsissat.
Danmarkime nunanilo avdlane nårtu-
navérsautit sujumut nautsorssuiniar-
nerme nalornissortitsissarsimåput når-
lunavérsau titdie nunavtine sule ilua-
mik suniutingitdlat, ukiunile Kaning-
nerpåt ilåine suniukumårunarput.
nunavtinutdle Danmarkimit nunasi-
ssartut nautsorssuiniarnerme nalorni-
ssortitsissalerput. 1960-imit Kalåtdlit-
nunåne najugagdlit 12.000-inik amer-
dleriarput 44.000-ingordlutik. amerdli-
ssutaussut avingnerisa pingajue nu-
nasissuput. nautsorssutigineKaraluar-
poK inuit 6000 sivneKartut Danmark-
imérsut 1975-ime nunavtine najugaKa-
lersimajumårtut, 1968-imile taimatut
amerdlatigissut nunavtinilerérput.
sul nautsorssutigineKarpoK nunavti-
ne inuit 1975-ime katitdlutik 53.000 —
54.000-iusassut, sujugdlermik nautsor-
ssutigineKartutut amerdlatigissut, tåu-
ko ilait 47.000 nunavtine inungortusa-
ngatineKarput, sivnere Danmarkimér-
susangatineKardlutik (autdlartitat).
niuvertitsissut
ilmiaridsassut
ilisimaneKartutut kalålerpålugssuå-
ngortut niuvernerme ikiortitut Ikast
Handelsskolime 1966-imitdle iliniar-
tarput.
tåssane iliniarsimassut ilarpagssue
sulivfingne iliniarnermingne måna
inersimalerput, iliniarnermingne iner-
simassutut agdlagartanik ugpernar-
sautaussunik peKalerdlutik.
atuartitsinermut ministereKarfiup,
Kalåtdlit-nunåta ministereKarfia Ikast
Handelsskolivdlo suleKatigingnerisigut
måna niuvertarfingne sulissugssatut
iliniarsimassut Ikast Handelsskolime
iliniarKigsinaulersimåput.
ukioK måna decemberip autdlancau-
tånit niuvertarfingmiut kursuseKaliså-
put, åipågo junime soraerumisavdlu-
tik.
OKauseKartitagkat atorneKalisapac ?
tatdlimångornerme oktoberip 17-
iåne landsrådip ukiåkut atautsimlne-
ra naggatårneKarpoK. atautsiminerup
nålernerane sapåtip akunera migssi-
liortoK sujuligtaissoK nåparsimavoK.
suliaic ima angnertutigilersimavoK ra-
diumik nålaornigssamut agdlåt nakor-
samit inerterneKarsimavdlune. nagga-
tårnerme oKalungnermine Erling
Høegh ilåtigut OKarpoK landsrådime
suliaK ukiut tamaisa angnertuseriar-
tartoK, sujuligtaissuvdlo suliå åma tai-
matut angnertusiartortigissoK.
Erling Høegh isumaKarpoic isuma-
Katigingniarnerit angumit atausina-
vingmit sujulerssorneKartarnerat 1-
ngerdlatinartariaKångitsoK. anlngau-
ssarsiornermut tungassutigut pilersså-
rusiortartut Kinuviginiarpai ukiunera-
ne aulajanginiarKuvdlugit atautsimi-
tarnerup nutåmik ingerdléneKartaler-
nigssånik, ilåtigut suliat avguatfirdlu-
git isumagineKartalemiåsangmata. isu-
maKarnerarpoK sujunersåtit OKause-
Kartitagkatut taineKarsinaussunt sar-
KumiuneKartariaKartut.
En foregangsmand
Kinigkat suliaitdlo
maligagssiussoK