Atuagagdliutit - 29.01.1970, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 11 O-at
sisamångorneK 29. januar 1970
Nr. 2
Psykiater
til Grønland
Grønland får nu den psykiater, som de lokale myndigheder og sund-
hedsvæsenet gennem flere år har anmodet om. Det bliver læge, Inge
Lynge, gift med den grønlandske forfatter, maler og billedhugger, Hans
Lynge.
Ifølge dagbladet Politiken får
Grønland nu den psykiater, som
de lokale myndigheder og sund-
hedsvæsenet gennem flere år har
anmodet om. Det bliver læge Inge
Lynge, gift med den grønlandske
forfatter, maler og billedhugger,
Hans Lynge. Det er meningen, fru
Lynge skal ansættes som psykia-
trisk konsulent for sundheds-,
skole-, social- og retsvæsen i
Godthåb og senere formentlig
have sin egen psykiatriske afde-
lng På Landshospitalet.
Grønlandsrådet vedtog under
sidste samling at anbefale hendes
ansættelse.
Grønlandsposten har samlet en
del materiale fra det arbejde, som
ar gået forud for denne beslut-
ning, bl. a. oplysninger om resul-
i q enie fra en rejse sommeren
69, hvor fru Lynge besøgte
samtlige byer fra Godthåb til
pernavik. I samarbejde med læ-
ger snciale myndigheder ville
naan finde frem til patienter med
tilpasningsvanskeligheder. Det
™des °gså' ^den for alle al-
var ruPP,er’ men m<^t udpræget
1 ®ldene blandt skolebørn
med adfærdsforstyrrelser
sprogproblemet
skelivt reiS°n var det meget vai
del* r ,at Sribe problemet a
san!i°rdi.man slet ikke havde <
som 6 ^aidler til undersøgelsen
1 Danmark, dels fordi m:
Hør 6 Pa de vanskeligheder, d
lg Sældende ved enhver ui
lanH0g S6.af denne i Grøi
omrsJlemlis sproget og de på al
fra * meget afvigende forho
. 6 gængse danske. Især vi
undersøgelser af dette emne sp:
sproget brugt til fortrolig, pe
Læge, nakorsaK Inge Lynge
sonlig samtale, en overordentlig
stor rolle. Især voldte sprogpro-
blemet vanskeligheder for under-
søgelserne blandt voksne.
Størsteparten af de psykiske li-
delser, man fandt hos voksne
mennesker, svarede til de til-
fælde, man finder hos danske pa-
tienter. Hos børnene var der tale
om svære forstyrrelser uden at de
altid var tale om psykiske lidel-
ser.
Men rejsen gav langt fra til-
strækkelige muligheder for at be-
lyse emnet tilstrækkeligt. Det
kræver yderligere undersøgelser.
Man ved ikke nok om årsagerne,
de indre og ydre årsager i pa-
tienternes egen udrustning, de
arvelige og de ydre omstændig-
heder samt om menneskets per-
sonlighed og dets måde at reagere
på under ydre belastninger.
INGEN ALKOHOLISME
I 1950’ERNE
Dårlig social status medfører altid
dårlig tilpasning i samfundet.
Kronisk alkoholisme fandtes f.
eks. ikke i Grønland i 1950’erne,
mens man i dag finder den svæ-
reste form for alkoholisme, nem-
lig dilerium tremens. Sådan an-
vendt fører alkohol til forfald af
menneskets intelektuelle evner.
Ganske vist er det ikke så hyp-
pigt, at man registrerer disse til-
fælde af alkoholiske sygdomme,
men de observeres undertiden på
sygehusene. Man må frygte, at
sygdommen vil blive mere og
mere almindelig de kommende år,
omend den endnu er sjælden.
Hvis man var i stand til at tøjle
den, når patienten bliver klar
over de første symptomer, ville
meget være vundet. Uden tvivl
ville en psykolog kunne få stor
betydning i dette led.
DISTRIKTSLÆGERNE
PSYKIATERE
Det fremgår endvidere af de op-
lysninger, Grønlandsposten har
indhentet, at det kun i de aller
sværeste tilfælde er muligt at
sende patienter til Danmark til
behandling. Det lettere tilfælde
behandles af distriktslægerne.
Denne ordning er utilstrække-
lig, hvorfor eksperterne også er
enige med de grønlandske di-
striktslæger i, at en psykiatrisk
behandling er en nødvendig mu-
lighed for de grønlandske patien-
ter.
Heller ikke er det tilstrække-
ligt, at en konsulent berejser ky-
sten for at opsøge patienterne og
behandle dem. Han vil slet ikke
være i stand til at stifte bekendt-
skab med alle tilfældene, og pro-
(Fortsættes side 3)
tarnit nakorsåt nunavtmut
silåinaup nigdlernerulernera måna malungniutdluinalerunarpoK, sineriak Diskobugtimit avangnamut må-
na ukiussorssuvoK, IsseKalune tamanilo sikorigssQvdlune. ukiorik åma nuånersoKartarpoK. Kimugsimik
tikerårtarnerit naligåt, savssarssuitdlo nalunaerutigait. tåssa neKit måtaitdlo amigåsångitsut. taimaing-
mat sikorik avangnåmiumut nuånertaKaoK. igpagssånlnånguaK Diskobugtime savssaKarnerane 500 migss.
pissausimåput.
Klimaændringen til det koldere synes nu for alvor at gøre sig gældende. Kyststrækningen fra Disko-
bugten og nordover oplever i år en vinter, som man ikke har haft i mange år, en streng vinter med is-
læg overalt. En rigtig vinter har også sin charme. Det er slæderejsernes tid, og der meldes om sav-
ssat, masser af hvidhvaler i en våge. Det betyder overflod af kød og mattak. En herlig tid for en nord-
grønlænder. Netop forleden fangedes ca. 500 savssat i Diskobugten.
nunavtine tarninut nakorsaKalisaon, pissortat perningnigssa-
migdlo nåkutigingnigtut sivisumik kigsautigisimassånik. ator-
finigtugssaK tåssa nakorsaK Inge Lynge, uvilik kalåtdlimik
atuagkiortumik, Kalipaissumik Kiperuissartumigdlo Hans
Lyngemik
avl se Politiken nåpertordlugo nunavtine atorfinigtOKartugssångorpon
tarnit nakorsånik. tamåna ukiut ardlaicalersut måne pissortat per-
Kingnigssamigdlo isumagingnigtut norxåissutigisimavåt. taimatut ator-
finigtineKartugssaK tåssa nakorsaK Inge Lynge, uvilik kalåtdlimik
atuagkiortumik, Kalipaissumik Kiperuissartumigdlo Hans Lyngemik.
isumaliorxutigineKarpox fru Lynge atorfinigtineKåsassoK tarnikut nå-
pautit tungaisigut sujunersuissartutut, perKingnigssamik isumaging-
nigtOKarfingmut, atuarfexarfingmut, ikiuissarlOKarfingmut erxartussi-
ssoKarfingmutdlo imaxalo kingorna Nungme landshospitalime nang-
minerissaminik nakorsiartarfeKalisavdlune.
Grønlandsrådip kingugdlermik a-
tautsimtnermine akuerå Inge Ly-
ngep atorfinigtitaunigsså ilaleru-
mavdlugo.
Atuagagdliutit katerssorsima-
vait suliamit tamatuminga påsi-
ssutigssat, atorfinigtitsinigssamik
aulajangernea sujorKutdlugo pi-
simassut, åma påsissutigssat pig-
ssarsiarineKarsimassut Inge Ly-
ngep 1968-ime aussåkut Nungmit
Upernavik tikitdlugo igdloKarfit
tamåkerdlugit angalaneranit. na-
korsat ikiuissarnikutdlo pissortat
suleaatigalugit ujarneKartarsimå-
put inuit avatangissimik sungiu-
niarnigssånik ajornartorsiuteKar-
tut. ajornartorsiutigdlitdlume å-
ssigingitsunik ukiugdlit sujumor-
neKartarsimåput, pingårtumik
mérKat atuartut taimåitOKarneru-
simavdlutitk.
OKautsinik ajornartorsiut
angalanerme ajornakusorsimavoic
sukuminerussumik misigssuinig-
ssaa tåssa Danmarkimisut tamå-
ko tungaisigut misigssuinigssa-
mut atortugssaKånginera pissuti-
galugo, åmale OKautsit ajornar-
torsiutaunerat pissutigalugo ajor-
nakusortaKingmåme nugterisso-
Kardlune OKaloKatigingnigssaK i-
nup avdlanut OKautigerusungisai-
nik. pingårtumik inersimassunik
misigssuinerme OKautsinut tunga-
ssut akornutausimåput.
inersimassut akornåne tarnit
nåpautåinik påsissat Danmarkime
nåpautigineicartartut åssiginar-
pait. mérKat angnertunik isuma-
mikut akornutenartut nåpineKar-
tarsimåput måssa tarnimikut nå-
parsimångikaluardlutik.
angalanerdle sukumissumik på-
sissaKarfiusimångilaK, pivfigssa-
Karneruvdlunime misigssuissaria-
Karsimagaluarmat. nåmagtumik
påsissaKarfigineKarsimångitdlat
akornutigdlit nåpauteKarsima-
nermingnut Kagdlikut ilordlikut-
dlo pissutigissait, ilaKutamingnit
tarnikut nåpåumik kingornuta-
Karsimanerat, imalunit Kagdlikut
nanertutit inugtåinut KanoK su-
niutarnerat.
imerajugtoKångilaK
1950-ikune
avdlanut nalerKiutdlune atugarig-
sångineK kinguneKartåinarpoK i-
noKatigingne pissutsit sungiuku-
minåitineKartarnerånik. sordlo i-
migagssaK pingitsorsinaujung-
naerdlugo imerajugtungortarneK
1950-ikune nunavtine sujumugag-
ssausimångilaK, uvdlumikutdle
(»cup. 3-me nangisaoK)