Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 29.01.1970, Side 1

Atuagagdliutit - 29.01.1970, Side 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 11 O-at sisamångorneK 29. januar 1970 Nr. 2 Psykiater til Grønland Grønland får nu den psykiater, som de lokale myndigheder og sund- hedsvæsenet gennem flere år har anmodet om. Det bliver læge, Inge Lynge, gift med den grønlandske forfatter, maler og billedhugger, Hans Lynge. Ifølge dagbladet Politiken får Grønland nu den psykiater, som de lokale myndigheder og sund- hedsvæsenet gennem flere år har anmodet om. Det bliver læge Inge Lynge, gift med den grønlandske forfatter, maler og billedhugger, Hans Lynge. Det er meningen, fru Lynge skal ansættes som psykia- trisk konsulent for sundheds-, skole-, social- og retsvæsen i Godthåb og senere formentlig have sin egen psykiatriske afde- lng På Landshospitalet. Grønlandsrådet vedtog under sidste samling at anbefale hendes ansættelse. Grønlandsposten har samlet en del materiale fra det arbejde, som ar gået forud for denne beslut- ning, bl. a. oplysninger om resul- i q enie fra en rejse sommeren 69, hvor fru Lynge besøgte samtlige byer fra Godthåb til pernavik. I samarbejde med læ- ger snciale myndigheder ville naan finde frem til patienter med tilpasningsvanskeligheder. Det ™des °gså' ^den for alle al- var ruPP,er’ men m<^t udpræget 1 ®ldene blandt skolebørn med adfærdsforstyrrelser sprogproblemet skelivt reiS°n var det meget vai del* r ,at Sribe problemet a san!i°rdi.man slet ikke havde < som 6 ^aidler til undersøgelsen 1 Danmark, dels fordi m: Hør 6 Pa de vanskeligheder, d lg Sældende ved enhver ui lanH0g S6.af denne i Grøi omrsJlemlis sproget og de på al fra * meget afvigende forho . 6 gængse danske. Især vi undersøgelser af dette emne sp: sproget brugt til fortrolig, pe Læge, nakorsaK Inge Lynge sonlig samtale, en overordentlig stor rolle. Især voldte sprogpro- blemet vanskeligheder for under- søgelserne blandt voksne. Størsteparten af de psykiske li- delser, man fandt hos voksne mennesker, svarede til de til- fælde, man finder hos danske pa- tienter. Hos børnene var der tale om svære forstyrrelser uden at de altid var tale om psykiske lidel- ser. Men rejsen gav langt fra til- strækkelige muligheder for at be- lyse emnet tilstrækkeligt. Det kræver yderligere undersøgelser. Man ved ikke nok om årsagerne, de indre og ydre årsager i pa- tienternes egen udrustning, de arvelige og de ydre omstændig- heder samt om menneskets per- sonlighed og dets måde at reagere på under ydre belastninger. INGEN ALKOHOLISME I 1950’ERNE Dårlig social status medfører altid dårlig tilpasning i samfundet. Kronisk alkoholisme fandtes f. eks. ikke i Grønland i 1950’erne, mens man i dag finder den svæ- reste form for alkoholisme, nem- lig dilerium tremens. Sådan an- vendt fører alkohol til forfald af menneskets intelektuelle evner. Ganske vist er det ikke så hyp- pigt, at man registrerer disse til- fælde af alkoholiske sygdomme, men de observeres undertiden på sygehusene. Man må frygte, at sygdommen vil blive mere og mere almindelig de kommende år, omend den endnu er sjælden. Hvis man var i stand til at tøjle den, når patienten bliver klar over de første symptomer, ville meget være vundet. Uden tvivl ville en psykolog kunne få stor betydning i dette led. DISTRIKTSLÆGERNE PSYKIATERE Det fremgår endvidere af de op- lysninger, Grønlandsposten har indhentet, at det kun i de aller sværeste tilfælde er muligt at sende patienter til Danmark til behandling. Det lettere tilfælde behandles af distriktslægerne. Denne ordning er utilstrække- lig, hvorfor eksperterne også er enige med de grønlandske di- striktslæger i, at en psykiatrisk behandling er en nødvendig mu- lighed for de grønlandske patien- ter. Heller ikke er det tilstrække- ligt, at en konsulent berejser ky- sten for at opsøge patienterne og behandle dem. Han vil slet ikke være i stand til at stifte bekendt- skab med alle tilfældene, og pro- (Fortsættes side 3) tarnit nakorsåt nunavtmut silåinaup nigdlernerulernera måna malungniutdluinalerunarpoK, sineriak Diskobugtimit avangnamut må- na ukiussorssuvoK, IsseKalune tamanilo sikorigssQvdlune. ukiorik åma nuånersoKartarpoK. Kimugsimik tikerårtarnerit naligåt, savssarssuitdlo nalunaerutigait. tåssa neKit måtaitdlo amigåsångitsut. taimaing- mat sikorik avangnåmiumut nuånertaKaoK. igpagssånlnånguaK Diskobugtime savssaKarnerane 500 migss. pissausimåput. Klimaændringen til det koldere synes nu for alvor at gøre sig gældende. Kyststrækningen fra Disko- bugten og nordover oplever i år en vinter, som man ikke har haft i mange år, en streng vinter med is- læg overalt. En rigtig vinter har også sin charme. Det er slæderejsernes tid, og der meldes om sav- ssat, masser af hvidhvaler i en våge. Det betyder overflod af kød og mattak. En herlig tid for en nord- grønlænder. Netop forleden fangedes ca. 500 savssat i Diskobugten. nunavtine tarninut nakorsaKalisaon, pissortat perningnigssa- migdlo nåkutigingnigtut sivisumik kigsautigisimassånik. ator- finigtugssaK tåssa nakorsaK Inge Lynge, uvilik kalåtdlimik atuagkiortumik, Kalipaissumik Kiperuissartumigdlo Hans Lyngemik avl se Politiken nåpertordlugo nunavtine atorfinigtOKartugssångorpon tarnit nakorsånik. tamåna ukiut ardlaicalersut måne pissortat per- Kingnigssamigdlo isumagingnigtut norxåissutigisimavåt. taimatut ator- finigtineKartugssaK tåssa nakorsaK Inge Lynge, uvilik kalåtdlimik atuagkiortumik, Kalipaissumik Kiperuissartumigdlo Hans Lyngemik. isumaliorxutigineKarpox fru Lynge atorfinigtineKåsassoK tarnikut nå- pautit tungaisigut sujunersuissartutut, perKingnigssamik isumaging- nigtOKarfingmut, atuarfexarfingmut, ikiuissarlOKarfingmut erxartussi- ssoKarfingmutdlo imaxalo kingorna Nungme landshospitalime nang- minerissaminik nakorsiartarfeKalisavdlune. Grønlandsrådip kingugdlermik a- tautsimtnermine akuerå Inge Ly- ngep atorfinigtitaunigsså ilaleru- mavdlugo. Atuagagdliutit katerssorsima- vait suliamit tamatuminga påsi- ssutigssat, atorfinigtitsinigssamik aulajangernea sujorKutdlugo pi- simassut, åma påsissutigssat pig- ssarsiarineKarsimassut Inge Ly- ngep 1968-ime aussåkut Nungmit Upernavik tikitdlugo igdloKarfit tamåkerdlugit angalaneranit. na- korsat ikiuissarnikutdlo pissortat suleaatigalugit ujarneKartarsimå- put inuit avatangissimik sungiu- niarnigssånik ajornartorsiuteKar- tut. ajornartorsiutigdlitdlume å- ssigingitsunik ukiugdlit sujumor- neKartarsimåput, pingårtumik mérKat atuartut taimåitOKarneru- simavdlutitk. OKautsinik ajornartorsiut angalanerme ajornakusorsimavoic sukuminerussumik misigssuinig- ssaa tåssa Danmarkimisut tamå- ko tungaisigut misigssuinigssa- mut atortugssaKånginera pissuti- galugo, åmale OKautsit ajornar- torsiutaunerat pissutigalugo ajor- nakusortaKingmåme nugterisso- Kardlune OKaloKatigingnigssaK i- nup avdlanut OKautigerusungisai- nik. pingårtumik inersimassunik misigssuinerme OKautsinut tunga- ssut akornutausimåput. inersimassut akornåne tarnit nåpautåinik påsissat Danmarkime nåpautigineicartartut åssiginar- pait. mérKat angnertunik isuma- mikut akornutenartut nåpineKar- tarsimåput måssa tarnimikut nå- parsimångikaluardlutik. angalanerdle sukumissumik på- sissaKarfiusimångilaK, pivfigssa- Karneruvdlunime misigssuissaria- Karsimagaluarmat. nåmagtumik påsissaKarfigineKarsimångitdlat akornutigdlit nåpauteKarsima- nermingnut Kagdlikut ilordlikut- dlo pissutigissait, ilaKutamingnit tarnikut nåpåumik kingornuta- Karsimanerat, imalunit Kagdlikut nanertutit inugtåinut KanoK su- niutarnerat. imerajugtoKångilaK 1950-ikune avdlanut nalerKiutdlune atugarig- sångineK kinguneKartåinarpoK i- noKatigingne pissutsit sungiuku- minåitineKartarnerånik. sordlo i- migagssaK pingitsorsinaujung- naerdlugo imerajugtungortarneK 1950-ikune nunavtine sujumugag- ssausimångilaK, uvdlumikutdle (»cup. 3-me nangisaoK)

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.