Atuagagdliutit - 29.01.1970, Qupperneq 2

—
mmmmuwm

Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronnnigens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Danmark . . kr. 56,90
og øvrige Grønland .. kr. 74,80
Løssalgspris .. kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK 4- nagsiunera, Nungme uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime .. kr. 56,90
Kal.-nunåtalo sivnerane .. kr. 74,80
pisiarineKarnerane .. kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat

Boliger for ungdommen
J. F. I de kommende års store
boligbyggeri vil man også tage
hensyn til ungdommens behov for
boliger. Der vil såled; bliv ind-
rettet en række en- og to værel-
ses lejligheder i 31ok ;T i Godt-
håb. Dette byg;; r beregnet
for ungdommen. >' .-ilands stør-
ste hus er nu ucy med 50 me-
ter, og Q>.-n r< ilirg er under
færdigf reb' und e byer vil
man go. iilf rodsstille ung-
dommes i -i hov ved at ind-
rette lejligm.de;- i-', ungdommen
i de ek ren jo agehusbyg-
geri.
Det er glædeligt, at ungdom-
men nu får mulighed for at få
egne boliger. Mange af ungdoms-
problemerne kan føres tilbage til,
at de unge hidtil ikke har haft
mulighed for at være sig selv.
De trange lejligheder og den så-
kaldte „tabte generation“s hang
til at -søge trøst i spiritus, har
mange gange været skyld i, at
de unge har søgt tvivlsomme for-
nøjelser og således er kommet i
uføre.
Men nu skal den forsømmelse
rettes. Og det vil uden tvivl be-
tyde en hel del for løsningen af
ungdommens problemer.
Når der så skal bygges lejlig-
heder for ungdommen, må man
hindre, at de nye boliger bliver
genstand for almindelig ødelæg-
gelse, som det har været tilfæl-
det med nybyggeriet i Grønland
i de senere år. De nye lejligheder
bliver behandlet skødesløst af
ungdommen. Og det skyldes, at vi
grønlændere kommer alt for let
til værdierne. Husene bliver jo
bygget for dansk kapital og af
danske. Det er ikke så mærke-
ligt, at ungdommen har svært
ved at se værdien af et sådant
hus. Man behandler ikke et hus,
som man har fået forærende
med samme omhu som et, man
selv har anstrengt sig for at
skaffe.
Det er derfor en nærliggende
tanke, at de nye boliger for ung-
dommen bliver bygget ligesom
man gør i Island under ungdom-
mens aktive medvirken og for
lån, som de unge må optage ef-
ter gældende regler. -Det tager
selvfølgelig meget længere tid på
den måde. Den grønlandske ung-
dom skal opdrages til ansvars-
følelse. Det -har man ikke hørt
så meget om. Men så længe, man
kæler for ungdommen, kan man
ikke forvente, at den får lært
ansvar og glæden for ved at er-
hverve ting ved eget initiativ.
Nu må det gå op for ungdom-
men, at tingene har en værdi.
En ting, som har kostet mange
penge, kan man ikke tillade sig
at behandle efter eget forgodtbe-
findende. -Den side af ungdom-
mens opdragelse må derfor be-
gynde med opførelsen af boliger
for ungdommen.
inusugtunut inigssiat
J. F. ukiune aggersune igdlug-
ssanik angnertumik sanaortornig-
ssame åma måna inusugtut er-
KarsautigineKalerput. taimatut
Nungme Blok P-me inigssiat a-
tautsimik mardlungnigdlo initag-
dlit Kavsit årKigssuneKartugssåu-
put inusugtunut inigssatut. nu-
navtine igdlut angnerssåt tåuna
måna uiguneicarsimavoK 50 me-
terimik ilåssutålo inusugtunut i-
nigssianartugssaK inårsarneKar-
dlune. igdlOKarfingne avdlane i-
nusugtut inigssaKartiniarneKar-
put etagehusine inigssiat ilait i-
nusugtunut avguatårtineKåsav-
dlutik.
nuånersoK inusugtut måna pe-
riarfigssaKalermata nangmineri-
ssamingnik ineKarsinaulernigssa-
mut. nunavtine inusugtut ajor-
nartorsiutaisa ilarpagssue pissu-
tenarput nangminerissamingnik
najugagssaicartångmerånik. inig-
ssiat tåtordliunarpatdlåt, månalo
inuit utoncalilersut imerajugtar-
nerat pissutaussåinarsimavoK i-
nusugtut tarfissungortarnerånut
Talagramadr. .Strong*
Rantzausminde
Bådebyggeri
og Årefabrik
SVENDBORG
Etage- og rækkehusbyggeri i Grønland for ti år siden. Billedet viser etagehusene i Kangåmiut, et af de før-
ste, der blev bygget til beboelse for den lokale befolkning. Nu har GTO introduceret en ny boligtype — et
to-etagers hus, som formentlig vil blive et betydeligt led i de kommende års boligbyggeri.
etagehusinik rækkehusinigdlo igdluliortiterneK nunavtine autdlarnerpoK ukiut Kulit matuma sujornagut. åssill-
ssame takugssåuput Kangåmiune etagehusit, igdlut taimåitut kalåtdlinut inigssatut sananeKartut sujugdlit ilait.
måna GTO igdluliortitsinialerpoK mardlungnik Kuleringnik rækkehusinik, ukiune aggersune nunavtine igdlu-
liornerme pingåruteKallsagunartunik.
inusugtut inigssiuneKåsassut
ukiune aggersune angnertumik igdluliortiternigssame ilåti-
gut ama inusugtut inigssåinik isumagineKåsassut
nautsorssutigineKarpoK 1970-ime
Kalåtdlit-nunåne sanaortornerme
aningaussalissutigineKartugssat
340 mill. kr. migssiliusagait, tåssa
taimalo pinerdlungniakujulersar-
nerånut.
månale sumiginagaK tamåna
åridngneKåsaoK, Kularnångitsu-
migdlo mikingitsumik iluaKutåu-
saoK inusugtut ajornartorsiutaisa
årKingneKarsinaulernigssånut.
inusugtutdle inigssiuniarneKa-
lermata pingitsortiniartariaKar-
Pok inigssiat taméko nutåt ase-
rorterneKånginigssåt, sordlume
ukiune kingugdlerne nunavtine
igdluliat pineKartarsimassut. inig-
ssiat nutåt inusugtut tungånit ku-
ssanångitsumik pinegartarput, pi-
ssutigalugo uvagut kalåtdlit ilu-
ngersungipatdlårdluta sutdlunit
pissaravtigik. igdlume sanane-
Karput Kavdlunånit Kavdlunåtdlo
aningaussalineratigut. tupingnå-
ngilaK igdlup taimåitup naleKå-
ssusia inusugtut påsiuminåititar-
måssuk. igdlume tunissutisiaK i-
lungersordlune pisimassamingar-
nit pårivdluartigisavdlugo ajor-
nakusortarpoK.
taimaingmat encarsautigissaria-
KarpoK inusugtunut inigssiagssat
Islandime iliortarnertut sanane-
Karnigssåt, inusugtut peKatauti-
neKarneratigut maligtarissagssat-
dlo nåpertordlugit taorsigagssar-
sineratigut. soruname taimatut ig-
dluliornigssaK arrinerusagalua-
KaoK. kalåtdlitdliuko inusugtut
perorsartariaKartut akissugssåu-
ssuseKalernigssamik. tamåna tu-
sartuåinarparput. inusugtutdle
Kujagissatut pineKarpatdlårat-
dlartitdlugit, ilimagissariaKångi-
lan ilikarnigssåt akissugssåussut-
simik, nangminerdlo suliniarnikut
pigssarsiarisimassat nuånårutigi-
neKartarnerånik.
måna inusugtut påsissariaKa-
lerpåt pigissat sutdlunit naleKar-
mata. sunalunit aningaussarpag-
ssuarnik naleKarsimassoK isumaK
malinardlugo iliorfigineKarsinåu-
ngilaK. tamatuminga inusugtut
påsitiniarneKarnigssåt taimaing-
mat autdlarnersariaKarpoK infl-
sugtut inigssiuneKarnerat peKati-
galugo.
1969-ime atugkat amerdlaKatinga-
jait. aningaussalissutigssanit tåu-
kuninga 310 mill. kr. migssåinitut
GTO-p ingerdlåtugssauvai, tåu-
kulo pingasorarterutait igdlulior-
nermut atorneKåsåput rækkehu-
sine etagehusinilo inigssiat 500
migssåinitut sananenåsavdlutik
igdlutdlo ilanutaringnut atausiå-
kånut inigssiat 150 erKåinitut.
inigssiat sananenartugssat ig-
dloKarfingnut åssigingitsunut ima
avguatårsimåput; K’aitortume 35,
Påmiune 115, Nungme 170, Manit-
sume 95, Ausiangne 18, Ilulissa-
nilo 68.
rækkehusit nutåt
ukiune kingugdlerne igdluliorti-
terneK avdlångorsimavoK, tåssa
igdlut atausiåkåt pingineruvdlu-
git etagehusit sananeKarnerussa-
lermata. GTO-le måna avdlatut
itumik igdluliortiternialerpoK tå-
ssa mardlungnik Kuleringmik
rækkehusinaup etagehusivdlo a-
kornånitumik. ukiune aggersune
Kalåtdlit-nunåne igdlut taimåitut
atorneKangåtsialisagunarput.
igdlut taimåitut sujugdlit Na-
nortalingme sananeKarput 1968—
69-ime. inigssiat 68 ukioK måna
Ilulissane sananenartugssat ræk-
kehusiusåput taimåitut, amåtaor-
dle Nungme radiup Kånåne ig-
dluliagssarpagssuit åipågo aut-
dlarnerneKartugssat taimåituså-
put, katitdlutigdlo rækkehusit 170
tamåne sananeKåsåput.
rækkehusit taimåitut åssigingit-
sutigut pitsaoKuteKarput ajoKu-
tåtdle tåssa etagehusine inigssia-
ningarnit akisunerugamik.
rækkehusit aké avdlångora-
ngåtsiaKaut. inigssiaK atauseK av-
guaKatigigsitdlugo akeKarpox
210.000 kr-nik, etagehusinile inig-
ssiat taimaeKatait 180.000 kr.
migss. akeKardlutik. sulissutigi-
neKarpordle igdluliat tamåko aki-
kinerulernigssåt.
rækkehusit angissusé iluarsar-
tunerilo åssigingitdlat atautsimit
arfinigdlit anguvdlugit ineKardlu-
tik åssigingitsunik atautsimut a-
tortulersugauvdlutik ilåtigut er-
rorsissarfingmik moderniussunik,
atautsimut kiagsauteKarfingmik,
pilagtarfingmik, sanarujortar-
fingmik åmalo inimik katisimaor-
fiusinaussumik.
taimatut igdluliortOKartarnia-
lerpoK Kalåtdlit-nunåne igdlut å-
ssigiårpatdlårKunagit, taimåika-
luartordle eKimassunik igdlulior-
nerup pitsaoKutai piginarniardlu-
git.
ukioK måna igdluliagssat åma
ilagisavait Kutdligssarmiut nutug-
ssat igdlugssait. pilerssårutigine-
KarpoK Kutdligssarmiut nutugssat
200 migss. igdluliuneKåsassut,
nautsorssutigineKarpordlo tåuko
agfait 1970-ime sananeKalisassut.
Ilulissane, Ausiangne Nungmilo
igdluliagssat ilait Kutdligssarmiu-
nut nautsorssussåuput.
inusugtunut inigssiat
ukiune aggersune igdluliaussar-
tugssane inusugtut igdlugssanik
atorfigssaKartitsinerat månåkor-
nit angnertunerussumik nautsor-
ssutigineKartåsaoK. taimatut
Nungme Narssarssuarme igdluli-
ortiternerme inusugtut inigssåi-
nik sanassoKarpoK, tåssa Blok P.
uiguneKarmat 50 meterimik tåu-
kunane inigssiat atautsimik mar-
dlungnigdlo initaKartut Kavsit i-
nusugtunit inigineKartugssauv-
dlutik.
inigssianut tåukununga atatit-
dlugo åma sanassOKartugssauvoK
atautsimut isersimaortarfingnik,
igavfingnik, panersivingnik il. il.
igdlOKarfingne avdlane inusugtu-
nut inigssiortOKåsaoK inigssianik
avdlanik sananermut atatitdlugo.
sordlo inigssiat tatdlimanik inita-
lik inusugtut tatdlimat avguarsi-
nåusavåt.
inusugtuarKat sordlo lærlingit
erearsautigalugit avdlatut ilårtu-
nik inigssiortoKartåsaoK, ilåtigut-
dlo tamåko nåkutigineKartartug-
ssåuput, mime tondgsisimasi-
naorKuvdlugit.
2