Atuagagdliutit - 29.01.1970, Page 3

tarnit nakorsåt...
Kivnikåp mangutagkap
iluaKutigineKarnera
ingerdlautsimut atorfigdlit suniuteKarnerujugssuata issor-
nartorsiugaunera
(Kup. l-im.it nangitaK)
takugssaussarpoK imerajugtu-
ngornerup ingassangnersså sunik
erKumitsunik takorrugaKarniar-
tarneK. taimailigångamik inuit
sianissusertik tamåt pigiungnaer-
tarpåt. taimåitut sule akugtuga-
luarput, ilånile taimåitunik nå-
Parsimavingne sujumugagssaKar-
tarpoK. ånilångatigissariaKarpoK
nåpaut tamåna ukiune aggersu-
ne sarKumilårnerulerumårtoK,
Pauk måna sule KaKutigoraluar-
dlune.
nåpautip tåussuma ilisarnautai
sujugdlit nåpautilingmit påsine-
Karniariarångata, påssuneKarta-
lersugpata agsut iluaKutåusagalu-
arpoK.
sivisumik misigssuineK
amåtaordle påsissutigssane Atua-
gagdliutit pisimassåine taineKar-
Pok angnerussumik taimatut nå-
Pautigdlit kisimik Danmarkimut
Påssutikiartordlugit autdlartine-
Kartarnigssanut periarfigssaKar-
tOK. OKinerussumik nåpautigdlit
nunavtine nakorsanit katsorsar-
neKartarput.
taimatut åncigssussineK nåma-
ginångilaK, taimaingmatdlo ing-
Paikut påsisimangnigtut nunavti-
(Fortsat fra forsiden)
blemer, som er opstået i løbet af
året, og som kan være sammen-
hængende med de aktuelle til-
fælde, har han slet ikke noget
kendskab til. Det kræver læn-
gere observationstid at finde ind
til problemernes kerne.
IKKE FORBEREDT PÅ DET
NYE SAMFUND
Den store omvæltning i Grønland
stiller kolossale krav til omstil-
ling. Man har i dag brug for helt
andre færdigheder 'end i det
gamle samfund. Meget er vendt
op og ned, de gamle normer ikke
mere gældende. Hvad der tid-
ligere var en kvalifikation, kan i
dag være det modsatte. Det er
nogle af årsagerne til dagens pro-
blemfyldte hverdag i det grøn-
landske samfund. Man har mod-
taget den nye tid færdigpakket
uden at have haft mulighed for
at forberede sig. Der er så mange
ting grønlænderne skulle have
lært for længe siden.
Tilpasningsvanskeligheder ken-
des også fra -andre -samfund i ud-
vikling, og her har man noteret,
at der for at løse problemerne
kræves et samarbejde mellem
mange forskellige myndigheder —
sociale, pædagogiske, lægelige og
kriminalforsorgen.
STORE KRAV TIL TOLKEN
Sommerens rejse gav også hånd-
gribelige beviser på visse proble-
mer, som man i fremtidens ar-
bejde vil støde på. F. eks. vil der
blive stillet store krav til tolken,
som ikke under nogle omstændig-
heder må blande sig i samtalen
for -at underbygge, hvad lægen
mener. Tolken -må oversætte
fuldstændig korrekt og må ude-
lukkende fungere som et sprog-
ligt mellemled.
Det viste sig gennem undersø-
gelserne, at grønlandske patien-
ter er ligeså forskellige som dan-
ske. De fleste har stort behov for
at blive forstået, men de kan
have frygtelig svært ved at ud-
trykke sig. Den samme situation
kender man fra danske patienter.
Også i Grønland er det svært at
indleve sig i, hvad patienterne
ne nakorsanut isumaKatåuput, pi-
ssariaKartineKarmat kalåtdlit tai-
matut nåpauteaartut tarnit na-
korsånit påssuneKartalernigssåt.
namångilartaoK sujunersuissar-
tup sinerissame angalassarnigsså
nåparsimassut takusarniardlugit
påssuniardlugitdlo. tåssame suju-
nersuissartup nåpautigdlit tamai-
sa påsinaviångilai, taimatutdlo a-
jornartorsiutit ukiup ingerdlane-
rane pilersimassut. taimaingmat
sivisumik misigssuinigssaa pissa-
riaKarpoK ajornartorsiutit sordlåt
påsiumavdlugo.
piarérsarfigssaKångilaK
Kalåtdlit-nunåne avdlångorneru-
jugssuaK angnertorujugssuarmik
pissutsit nutåt sungiuniarnigssa-
nik piumassaKarpoK. Kanga piko-
rissuseKarfigissariaKagkanit av-
dlauvdluinartunik pikorissuseitar-
feKarnigssaK uvdlumikut ator-
figssaKartineKarpoK. sorpagssuit
avdlångorsimåput sutdlunitdlo
ugtorneKarsinaujungnaersimå-
put Kanga ugtutaussartut atordlu-
git. tamåko ilåtigut pissutåuput
uvdlumikut kalåtdlit inoKatigit a-
kornåne ajornartorsiuterpagssua-
Karnerånut. uvdlut nutåt portug-
katut inerigkatut ilivdlugit tigu-
neKarsimåput piarérsarnigssamut
fortæller. Jo mere man ved om
patientens miljø, jo bedre mulig-
hed har lægen for at vurdere ham
og hans problemer, og jo lettere
bliver det naturligvis at hjælpe
ham.
BØRN MED ADFÆRDS-
VANSKELIGHEDER
Børn med adfærdsvanskeligheder
klager over, at de bliver drillet af
kammeraterne. Om de er særlig
sårbare, eller man vil gøre dem til
syndebukke, har man ingen for-
nemmelse af. Den slags børn har
vældig gavn af blot at blive flyt-
tet >til en anden skole. Selv vold-
somme sindsmæssige forstyrrelser
-kan fuldstændig forsvinde, når
børnene får et godt miljø.
Men det er svært at påvise år-
sagerne til adfærdsforstyrrelser
hos børn. -Det har vist sig, at de
sværeste tilfælde som regel stam-
mer fra hjem med dårlige sociale
forhold, men også fra hjem med
vanskeligheder og problemer af
anden art.
Det står i hvert fald fast, at
velafbalancerede hjem ikke tæl-
ler tilfælde af børn med adfærds-
forstyrrelser i særlig vid udstræk-
ning. Et hjem med trygge forhold
og god følelsesmæssig kontakt
mellem børn og forældre gør bør-
nenes betingelser bedst, og i så-
danne hjem finder man som regel
børn af god og sund åndelig hel-
bredstilstand. Når børnene har
tryghedsfølelse de første leveår
og når børnene ved, hvor de har
forældrene, gives de de bedste
muligheder for en velafbalance-
ret tilværelse. Det er f. eks. ind-
lysende, at det virker forvirrende
på børn, at forældrene behandler
dem godt i ædru tilstand, men
brutalt og urimeligt i beruset.
Til gengæld kan det være ligeså
skadeligt for børn, hvis foræl-
drene overforkæler dem. Det bli-
ver de ikke trygge af. De bliver
mere trygge af at vide, at for-
ældrene holder af dem, og aller
vigtigst — at forældrene holder
af hinanden.
periarfigssaKarsimanane. amer-
dlasorpagssuput kalåtdlit Kanga-
le iliniarsimassariaKaralue.
sungiussiniarnerme ajornaku-
sorutit åma inuiangne avdlane i-
neriartortune sujumugagssåuput
taineKarpordlo ajornartorsiutit
årKigkumavdlugit pissariaKartoK
pissortat åssigingitsorpagssuit su-
leKatigingnigssåt sordlo ikiuissar-
nerme sulissut, iliniartitsissut,
nakorsat inatsisinigdlo uniorKU-
titsisimassunik nåkutigingnigtut.
OKalugte pingaKaoK
angalanerme åma ajornartorsiu-
tinik avdlanik nåpitaKartoKarpoK
sujunigssame sulinigssame suju-
morneKartarumårtunigtaoK. sor-
dlo nugterissoK angnertorujugssu-
armik piumavfigineKarpoK, nug-
terissorme OKaloKatigingnerme a-
kuliutugssåungilaK nakorsavdlo
OKausé ilårtortugssaunagit. nug-
terissoK erKoncigsårtumik nugte-
risaoK taimågdlåtdlo nakorsap o-
KalOKatigissåtalo akornåne OKaut-
sitigut atåssuteKalersitsisavdlune.
misigssuinertigut påsineKarsi-
mavoK kalåtdlit tarnimikut akor-
nutigdlit Kavdlunåtut taima nå-
pauteKartututdle åssigingitsigi-
ssut. amerdlanertigut påsiniarne-
rat oKitsuinaussångilaK tåssa o-
Kausigssatik ersserKigsumik sar-
Kumiutisavdlugit ajornakusorti-
tarmåssuk. tamånåtaoK Dan-
markime naluneKångilaK. OKalo-
Katigissavdle Kagdlikut atugai i-
lisimavdluaråine åma ajornartor-
siutaisa påsinigssåt nakorsamut
OKinerulersarpoK, taimalo ikior-
niarnera pissarinerulersardlune.
mérKat ajornartorsiortut
mérKat pissutsimikut ajornartor-
siuteKartut målårutigissarpåt
méraKatimingnit KingasårneKar-
tarnertik. ersserKigsumik påsine-
KarsimångilaK mérKat taimåitut
avdlanit ajuatdlajanerunersut i-
malunit méraKataisa malerssor-
tarnerait. mérKatdle taimåitut i-
luaKutigissarsimaKåt atuarfing-
mut avdlamut nugtineKarånga-
mik. mérKat isumamikut såkor-
tOKissumik akornuteKartut agdlåt
avdlångordluinartarput avatangi-
ssit pitsaussut najulerångamikik.
ajornakusortuvordle påsisav-
dlugo mérKat pissutsimikut ajor-
nartorsiuteKarnerånut suna pissu-
taussarnersoK. påsinarsisimavoK
mérKat ajornartorsiuteKarnerpåt
igdlunit pigssaKarniarnikut atu-
gardliorfiussunit pissartut imalu-
nit igdlunit avdlatut ajornartor-
siorfiussunit pissartut.
påsineKarsimavoK angerdlarsi-
mavfit tondgsisimassumik inuv-
fiussut sujumuivfigssaKangårtå-
ngitsut mérKanik pissutsimikut a-
jornartorsiuteKartunik. mérKat
pissutsimikut ajornartorsiuteKå-
nginerussarput igdlume inuneK
torKigsisimassugångat åmalo a-
ngajorKåt mérKatdlo akornåne
misigissutsit tungaisigut atåssute-
KarneK pitsaussugångat. igdlune
taimåitune mérKat tarnimikut
perKigsugajugput. mérKat ukiut
sujugdlit inuvfigissamingne tor-
Kigsisimasinaugångamik, misigi-
sinaugångamikulo angajontårnik
ingmingnut pissusiat tåunaujuar-
tOK, ineriartorsinångortarput tar-
nimikut patajaitsuvdlutik. sordlo
mérKat påtsivérussutigissarpåt a-
ngajorKåmik aulakuleriardlutik
perKarnisårfigissarångatik.
akerdlianigdle ama mérKanut
ajoKutaorujugssuarsinaussarpoK
angajorKåmingnit Kujagissauvat-
dlårångamik (sapigauvatdlårå-
ngamik). ingassangmik pissat tor-
Kigsisimanerulertångitdlat. tor-
Kigsisimanerussarput påsigånga-
miko angajorKåmik asagåtik i-
maluni’t sule pingårnerussumik:
malugisinaugångamiko angajor-
Kåtik asaKatigigsut.
Kalåtdlit-nundnut aningaussali-
ssutigssat pivdlugit pilerssårusia-
rujugssup oKaluserineKarnerane
nålagkersuinermut tungassutigut
OKatdlineKalersimavoK, tåssa po-
litikerit ajorusutigingmåssuk ine-
riartornigssaK pivdlugo pilersså-
rutinut sarKumiuneKartunut su-
niuteKdnginertik.
atorfigdlit rådime ilaussortau-
ssut uparuarpåt, aningaussalissu-
tigssanik pilerssårusiaK Kitåne
kommunalbestyrelsinut tamanut
ukiarme sarKumiuneKarérsima-
ssok, åmalo avdlångutigssanik
sujunersutit angnertumik akuer-
ssorneKarsimassut. atorfigdlit i-
sumaKarput suliagssanik inger-
dlatitsissarneK måna atorneKar-
tQK avdlånguteKartineK ajornåsa-
gunartoK, Kalåtdlit-nunåne kom-
munalbestyrelsit angnertuneru-
ssumik OKartugssåussuseKalersi-
nagit. tamånalo aitsåt anguneKar-
sinåusaoK kommunit atausiåkåt
teknikimut tungassutigut nang-
minerissamingnik ingerdlatsisi-
naulerpata, åmalo akilerårutit av-
Kutigalugit aningaussanik amer-
dlanerussunik atugagssaKalerpa-
ta.
aningaussalissutigssanik piler-
ssårusiaK pivdlugo OKauserissane
avise uvdlut tamaisa sancumer-
sartoK Politiken agdlagpoK:
„ukiune tatdlimane Kamutit ig-
dlinigssait atorfigdlit ivertisima-
ssait politikerit malmartariaKar-
pait, pissutigalugo uiarterineK su-
nalunit suliagssanut tungassut
pissutigalugit akisuvatdlåsang-
mat.
Kalåtdlit-nunåta ungasissusia-
ta, ajornartorsiutit agssartuiner-
mut tungassut åmalo Danmarki-
mit sulissugssarsiortarnerup u-
tjenestemandit
Kalåtdlit-nunåne tjeneste-
mandit iluarsartussivigine-
Karnerata avdlångortineKar-
nigsså.
tjenestemandit iluarsartussivigi-
neKarnerata 1969-ime atortineKa-
lersup kingorna Kalåtdlit-nunåt
pineKarsimångingmat, tjeneste-
mandit pivdlugit iluarsartussineK
Kalåtdlit-nunånut tungassoK, ma-
na avdlångortineKåsaoK. Grøn-
landsrådip atautsimitarnerisa ini-
lerneråne ilisimatitsissutigineKar-
simavoK ajornartorsiutit sut ta-
matumunga atanersut.
landsrådip sujuligtaissua nav-
suiaivoK, landsrådip aningaussar-
siorneK pivdlugo pilerssårusi or-
nermut udvalgiata sume inungor-
simaneK pivdlugo pineKautigssa-
mut taorsiutdlugit Kinigagssausi-
naussut isumaliutigisimagai, ki-
siåne måna tikitdlugo pineKau-
tigssamik avdlamik navssårniar-
neK ajornakusorsimavoK. taimåi-
tordle nautsorssutigissariaKarpoK
sujunersut tamatumunga tunga-
ssok sarKumeratarsinaussoK tje-
nestemandit pivdlugit inatsisig-
ssap nutåp suliarineKarneranut
atatitdlugo.
grønlandsrådimut ilaussortat
ilåt isumaKarpoK isumaliutigissa-
riaKartOK, Kalåtdlit-nunåne suli-
neK pivdlugo tapisiat pérneKar-
nigssånut pivfigssaulinginersoK.
suleKatigigsitat ministeriamit
pilersineKarsimassut ilait atautsit
inatsisigssatut sujunersumik nu-
tåmik suliaKalerérsimåput.
ngasigsoK issigalugo pilerssåru-
siornigssaK pissariaKalersipåt. å-
ssersutigssapalåt 1960-ikunit pi-
ssut nangerKingneKarKunångika-
luaKaut. umiarssuit atortugssanik
tikiussigångata sulissartOKarneK
ajorpoK, sulissartoKarångatdlo u-
miarssuarnik tikitoKåsanane, tå-
ssame sulissartut untritiligpag-
ssuit atortugssaKaratik tikiutar-
mata imalunit sulissartut såkutait
umiarssup usingiarneKarane i-
ngerdlarKinartup narKarnitarsi-
mangmata.
ungasigsoK issigalugo pilersså-
rusiornigssaK pissariaKarpoK, tai-
ma avise nangigpoK, periauser-
dle ajorpoK. ukiunut tatdlimanut
pilerssårusiaK mana atortineKar-
tugssaK Kalåtdlit-nunåne kom-
munalbestyrelsinut ukiarme sar-
KumiuneKarsimavoK atorfilingnit
ministeriamit pissunit, akerdlili-
ssutitdlo angnikitsut akuerineKar-
simåput, kisiåne pilerssårusiat i-
neriartornermut aulajangissuv-
dluinartugssat akerdlilissutigine-
Karsinausimångitdlat. atorfigdlit
kukungitsårsinåusångigpata, ki-
siåne påsisimassaKardluartugalu-
itdlunit kukujuitsungitdlat. Au-
siangne nåparsimavik åssersutig-
ssauvoK. angivatdlåKaoK uvdlumi-
kutdlo agfåinarmik atorneKardlu-
ne, tamatumungale peKatigitit-
dlugo måna piumassarineKardlu-
ne Nungme nåparsimavigssar-
ssuaK 130 miil. kruninik akeKar-
tugssaK.
måna ukiune tatdlimane 1975-
imit 1980-imut pilerssårusiorne-
KartugssångorpoK. kalåtdlit dan-
skitdlo politikerisa piumassarissa-
riaKarpåt ineriartornermut måna
tikitdlugo suniuteKarnermingnit
angnerussumik suniuteKarumav-
dlutik, kommunalbestyrelsitdlo i-
ma pivfigssauvdluartigititdlugo
påsiniaivigissariaKarput akissug-
ssaoKataunermik misigissaKarsi-
naulerdlutik. Kalåtdlit-nunåne a-
torfigdlit kisermåussivdlutik i-
ngerdlatsinerat, nunasiaKarnerme
nagguveKartoK, atorungnaersine-
KartariaKarpoK,“ avise taima nag-
gasivoK.
Udvidet boligbyggeri
i bygderne
I Grønlandsrådets sidste møde-
række blev der under behandlin-
gen af investeringsplanen fore-
lagt en indstilling vedrørende et
udvidet boligbyggeri i bygderne.
Indstillingen var udarbejdet af et
underudvalg bestående af de
grønlandske medlemmer af rådet
og repræsentanter fra sekreta-
riatet.
Udvalget foreslog endvidere en
mindre udvidelse af boligbygge-
riet i Egedesminde. Indstillingen
blev tiltrådt.
Se i øvrigt artiklen om investe-
ringerne i boligbyggeriet.
WaLTEI? J E55EN lQ>%
Danavej 26—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdtræ — Trælast — Kryds-
finer — Isoleringsplader —
plasticplader
finerit mångertut — Kissuit
krydsfinerit — OKorsautigssat
celodexikut åssigissaitdlo —
plasticpladit
Psykiater til Grønland
3