Atuagagdliutit - 29.01.1970, Page 4

Den unge driftige Knud Lindenhann og en færing starter en produktion
af frosne upillede rejer på hæktrawler.
„Jeg smiler ad al den snak om grønlandsk inaktivitet, når jeg tænker
på den unge Knud Lindenhann fra Godhavn", skrev forfatteren Frans
Berliner i en dansk avis fornylig. Frans Berliner har sidste sommer
rejst sammen med Knud Lindenhann og har kun lovord til overs for
den initiativrige unge grønlænder. Nu har den 28-årige Knud Linden-
hann — indehaver af en fabrik og to kuttere — sluttet kompagniskab
med en færing og er begyndt på en produktion af dybfrosne upillede
rejer. Den første last er netop landet i Hanstholm og flere ladninger
følger efter så snart isen tillader genoptagelse af rejefangsten.
Knud Lindenhann
Første byplan for nyt
byområde i Grønland
HELD I UHELD
— Det var held i uheld, der var
skyld i, at der kom samarbejde
i gang mellem tre rigsfæller, for-
tæller Knud Lindehann. Vi har
nemlig fået en dansker til at ord-
ne salget for os. — Min fabrik er
ikke godkendt hverken til lakse-
eller rejeproduktion. Men sidste
efterår sluttede jeg en overens-
komst med KGH om at producere
laks på min fabrik for KGH. Det
foregik på en speciel tilladelse.
Før den tid solgte jeg for ca.
18.000 kr. laks til den lokale pri-
vate rejefabrik. Men efter over-
enskomsten med KGH blev der
produceret 25 tons laks på min
fabrik. En del af den var produ-
ceret og solgt for egen regning.
Da laksesæsonen var slut prø-
vede jeg at afsætte min rejefangst
til den lokale rejefabrik, men det
blev nægtet. Fabrikken sagde, at
jeg havde konkurreret med den
på en utiltalende måde. Og nu
stod jeg der uden at kunne kom-
me af med min rejefangst.
Men så fik jeg den idé at
chartre en færøsk hæktrawler til
rejeproduktion. Bådens ejer John
Dam har jeg kendt gennem ad-
skillige år. Han har netop an-
skaffet sig en hel ny og moderne
båd på 195 tons. Jeg underret-
tede politiet i Egedesminde om
min forehavende. Sagen gik vi-
dere til politimesterembedet og til
landshøvdingeembedet, og det
Grønlandsbanken
Aktieselskab
Balance pr. 31. december 1969
Debet:
Kassebeholdning Indeni, banker, kr. 987.686,19
indskud kr. 5.598.206,63
Fremmed mønt, vx. på udi. Indeni, obl. og kr. 1.185.374,82
aktier kr. 2.364.827,50
Indeni, vx. kr. 49.758,25
Konto-kurant kr. 21.370.826,71
Forsk, debitorer kr. 118.631,86
Garantier kr. 3.685.340,00
Faste ejendomme Inventar og kr. 1.479.925,25
boksanlæg kr. 162.257,06
Kupons m. v. kr. 1.600,00
Omkostninger kr. 1.458.924,56
kr. 38.463.358,83
Mellemværende med
udlandet kr. 1.185.374,82
Kredit: Aktiekapital kr. 4.500.000,00
Konto-kurant kr. 6.858.622,86
Indl. på anfordring kr. Indlån på opsigelse kr. 5.950.354,43 10.469.695,76
Indeni, banker,
indskud kr. 680.984,96
Garantier Forskellige kr. 3.685.340,00
kreditorer kr. 4.611.207,24
Rente og provision kr. 1.707.153,58
kr. 38.463.358,83
Mellemværende med
udlandet kr. 0,00.
GRØNLANDSBANKEN A/S
endte med, at jeg fik en midler-
tidig tilladelse til at producere
rejer på skibet til og med ud-
gangen af 1969.
Vi fik en mand i Danmark til
organisere salget for os. Ham
taler vi med hver dag via ski-
bets radio. Han solgte 40 tons
på forhånd, men produktionen
blev i første omgang kun på 25
tons. Det drejer sig om store upil-
lede rejer, nedfrosset så snart de
kom om bord. Rejer til en sådan
produktion skal nedfryses med
det samme. De mister den gode
smag, hvis man venter med at
fryse dem i to-tre timer. Der er
rift om dem på luksusrestauran-
terne.
MYNDIGHEDERNE ER
VELVILLIG INDSTILLET
John Dam og jeg vil nu starte
et kompagni. Men der er adskil-
lige spørgsmål, der først skal lø-
ses. Han er jo ikke hjemmehø-
rende i Grønland. Derfor er jeg
kommet til Godthåb for at tale
med myndighederne om realise-
ring af planerne. Jeg har ind-
tryk af, at myndighederne er vel-
villig indstillet over for planen,
og jeg er sikker på, at man vil
give os tilladelse til at Starte et
samarbejde mellem John Dam og
mig.
Trawleren havde andre redska-
ber end dem, vi har brug for, og
det første, jeg gjorde, var at for-
syne skibet med de gængse grøn-
landske rejekutter-redskaber. Re-
jefiskerne i Diskobugten var i
starten meget mistænkelige for
vort forehavende. De troede, vi
havde nogle meget avancerede
redskaber. Men nu er delt gået
op for de fleste, at vi anvender
de samme redskaber som en 36
fods rejekutter.
Jeg mener, det vil være en for-
del, hvis andre grønlandske fi-
skere finder på den slags mulig-
heder. Vi grønlændere er ikke
ringere end folk fra andre natio-
ner, men vi er ikke så gode til at
se mulighederne, når de byder
sig. Det skyldes, at vi bor isoleret
og ikke kender forholdene i andre
lande godt nok.
EN RIGTIG TYPE
Hæktrawleren „Vistur Vardi“
er en rigtig type til brug for i
Grønland. Hvem der bare havde
råd til at anskaffe sig et sådant
skib. Det er af stål og helt over-
dækket for at lette arbejdet i kul-
den. Overdækket er af alumi-
nium, og derfor er skibet ikke
for tungt selv om det overises.
Man mærker ikke kulden, når
man arbejder om bord på sådan
et skib.
På et sådant skib opdager man
først, hvor hårdt de grønlandske
fiskere har det på de små kut-
tere. Det er ønskeligt, at de unge
efterhånden anskaffer sig den
slags fartøjer. Man kan godt for-
stå, at fiskerne heroppe somme-
tider har mandskabsmæssige
problemer. Der er jo ingen mu-
lighed for komfort på de små
både og lønningerne er lave, for-
di bådene har en meget begræn-
set kapacitet.
Jeg er imod tanken om, at
grønlændere skal til Danmark for
at fiske. For i Grønland har vi
store muligheder. Man har bare
ikke det nødvendige apparat for
at udnytte dem. Flere skibe af
„Vistur Vardi“s type vil betyde
meget for fiskeriet i Grønland.
Og så er skibet slet ikke dyrt
i forhold til størrelse og udstyr.
Det har kostet 2,5 mili. kr. Det
er også et fund til den pris, som
ejeren sagde.
FREMTIDEN FOR GRØNLAND
Nu er den første produktion solgt
— og det til verdensmarkedspri-
ser. Det skal vi nemlig også prø-
ve på at opnå. Tiden står ikke
stille, vi må følge med i forhold
til, hvad folk gør andre steder. Vi
grønlændere må kunne konkur-
rere med andre, hvis vi ikke skal
lades i stikken. At sælge fangsten
til verdensmarkedspriser er intet
mindre end fremtiden for Grøn-
land.
Min fabrik skal holdes uden for
kompagniet indtil videre. Men
hvis vi skal udbygge på land,
bliver vi måske nødt til at lade
kompagniet købe den. I 1970 har
vi ingen planer om udbygning på
land, men vi har planer om ud-
bygning med hensyn til fartøjer
og redskaber. Vi vil gerne for-
syne fiskerne med garn til lakse-
fangst. Grønlands fiskere har ikke
så mange penge mellem hænder-
ne. De kan ikke købe redskaber
når som helstt. På den måde sker
det mange gange, at man forpas-
ser chancen. Man kan ikke sætte
lid til erhvervsstøtten, når det
gælder om at udnytte en pludse-
lig given mulighed.
VAKUUMPAKKET SÆLKØD
I øjeblikket går det nogenlunde
med min frysefabrik. Produktio-
nen af grønlandsk proviant til
salg i Grønland er ikke så ind-
bringende. Men frysefabrikken
kører fortsat. Nu har jeg afslut-
tet en kontrakt med KGH om le-
vering af sælkød, parteret og va-
kuumpakket.
Det piner mig at se, at den
grønlandske proviant, behandlet
på fabrikker her, ikke har det
samme lækre udseende som dan-
ske produkter. Derfor har jeg an-
skaffet mig en vakuumlukker, og
dette problem er overvundet fra
vores side.
Sidste år producerede vi 14
tons sælkød, men i år bliver der
tale om nedgang på grund af den
strenge vinter. Sidste år produ-
cerede vi 5 tons mattak, men vi
håber på fremgang i år. Og nu
er vi begyndt på forsøgsproduk-
tion af saltede sælskind til be-
handling i Danmark.
Julut.
Grønlands tekniske Organisation
(GTO) har ført forhandlinger med
kommunalbestyrelsen i Godthåb
og byens bebyggelsesudvalg om
godkendelse og senere gennem-
førelse af den første store byplan
udarbejdet for et hidtil ubebyg-
get område i en grønlandsk by.
Planen gælder bebyggelsen af det
såkaldte Maleneland, et område,
Øgede indtægter
til kommunerne
l sit nyligt afsluttede møde be-
handlede Grønlandsrådet 13. ja-
nuar det forelagte ændringsfor-
slag til lov om kommunernes sty-
relse. Forslaget har været til be-
handling i landsrådet, og det vil
nu blive forelagt folketinget.
Grønlandsrådets medlemmer hav-
de ingen særlige bemærkninger.
Forslaget sigter imod at skaffe
kommunerne øgede indtægter, og
det er i et samtidigt lovforslag
om ændring af lov om Grønland
om indførselsafgifter foreslået at
provenuet af indførselsafgifterne
fremtidig skal fordeles mellem
landskassen og samtlige kommu-
nekasser under eet. Landsrådet
skal fastsætte forholdet for en
periode af tre år ad gangen.
Kommunernes andel i afgifts-
indtægterne fordeles mellem de
enkelte kommuner efter folketal,
og der er foreslået nærmere reg-
ler om landsrådets og kommunal-
bestyrelsernes økonomiske for-
valtning og om tilsynet med det.
Der nedsættes et tilsynsråd efter
gennemførelsen af tjenestemands-
reformen, der foruden landshøv-
dingen skal bestå af fire lands-
rådsmedlemmer.
som inddraget under Godthåb og
fuldt udbygget vil kunne huse ca.
18.000 mennesker — d.v.s. dobbelt
så mange, som der i dag bor i
Godthåb.
I 1975 vil det nuværende Godt-
håb være fuldt udbygget med en
befolkning på ca. 12.000 menne-
sker, og det er da nødvendigt at
gå i gang med bebyggelsen af
nyt, jomfrueligt land. Hidtil har
den bebyggelsesmæssige udvik-
ling i Grønland været holdt in-
den for rammerne af de allerede
eksisterende byområder, og be-
byggelseplanen for det hidtil ube-
nyttede Maleneland betegner der-
for et nyt skridt i udviklingen.
Med bebyggelsen af Malenelan-
det opstår der i realiteten en sa-
tellitby til Godthåb.
Det nye område er fra natu-
rens hånd opdelt i tre nogenlunde
lige store dele, der hver vil kun-
ne give plads til ca. 6.000 ind-
byggere, og som vil kunne bebyg-
ges efterhånden, den ene efter
den anden, for til sidst at virke
som en helhed. Der vil derved
kunne ske en tilpasning af byg-
geriets omfang i forhold til den
befolkningsmæssige udvikling i
Godthåb.
Da det trods alt ikke er ube-
grænsede arealer, der er til rå-
dighed i Malenelandet, er man
også her nødt til at koncentrere
byggeriet. Det vil derfor komme
til at bestå af en blanding af
etagehuse, rækkehuse og énfami-
liehuse. Dertil kommer skoler,
vuggestuer, børnehaver, butiker
og andre servicefaciliteter, lige-
som visse arealer vil blive ud-
lagt til erhvervsbrug.
4