Atuagagdliutit - 29.01.1970, Qupperneq 8

Faget grønlandsk
Redegørelse fra skoledirektionen om undervisnings- og lærersituationen
i Grønland.
På baggrund af de udtalelser, som
i den senere tid er fremkommet i
pressen i forbindelse med diskus-
sionen om det grønlandske sprog,
og hvor motiverne bag placerin-
gen af faget grønlandsk i skolen
nogle gange ligesom kan blive
draget i tvivl eller blive tilslø-
rede, finder skoledirektionen an-
ledning til at fastslå visse kends-
gerninger for at undgå eventuelle
misforståelser.
Placeringen af faget grønlandsk
i skolen sker i nøje overensstem-
melse med skolelovens bestem-
melser. Faget grønlandsk er et
obligatorisk fag i folkeskolens
samtlige klasser — således også i
1. og 2. klasse, men på grund af
den vanskelige lærersituation er
der i skoleloven medtaget en be-
stemmelse med følgende ordlyd:
„Efter afholdt forældremøde
skal det lokale skoleudvalg med
hensyntagen til, om der ved den
enkelte skole findes de fornødne
lærerkræfter, der kan undervise
i faget grønlandsk, foretage ind-
stilling til skoledirektionen om, i
hvilket omfang jævnfør § 6 stk.
1 c, der ved den enkelte skole skal
undervis'es i faget grønlandsk i
1. og 2. skoleår, eller om under-
visningen i dette fag skal udsky-
des til begyndelsen af 3. skoleår".
(Skolelovens § 14 stk. 3).
Om skoleudvalgets sammensæt-
ning står det anført i skoleloven
(§ 42 stk. 2):
„Udvalget skal bestå af skole-
inspektøren eller skoledistrikts-
lederen, præsten, vedkommende
landsrådsmedlem, formanden for
kommunalbestyrelsen samt af
yderligere 3 mledlemmer, gom
vælges af kommunalbestyrelsen
blandt kommunens beboere. 2 af
Manufakturen gros
Strømper, trikotage, strikvarer
og småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
disse medlemmer skal være for-
ældrerepræsentanter, jævnfør §
41. Udvalget vælger selv sin for-
mand".
Ud fra bestemmelsen i skolelo-
vens § 14 stk. 3 har de lokale
skoleudvalg hvert år siden skole-
lovens ikrafttræden indsendt ind-
stilling til skoledirektionen ved-
rørende placering af faget grøn-
landsk. Det gælder byskolerne og
enkelte af de største bygdeskoler,
idet dækningen af grønlandsk-
sprogede fag i de øvrige bygder
i første række er et spørgsmål om
lærerkræfternes kvalifikationer.
Det fremgår af indstillingerne, at
de lokale skoleudvalg har forstået
deres opgave fuldt ud, og at man
virkelig har overvejet situationen
med hensyn til den mest hensigts-
mæssige udnyttelse af de grøn-
landsksprogede lærere, ligesom
forældrene har haft lejlighed til
at tage stilling til spørgsmålet.
Det almindelige i byskolerne er,
at undervisningen i faget grøn-
landsk bliver udsat til begyndel-
sen af 3. klasse.
I få tilfælde, hvor start med fa-
get grønlandsk fra 1. klasse ellers
er ønsket, har skoledirektionen
måttet gøre opmærksom på, at
der — hvis faget grønlandsk med-
tages fra 1. klasse — ikke vil være
dækning af de øvrige grønlandsk-
sprogede fag. Der forekommer
også tilfælde, hvor der i den ak-
tuelle situation egentlig er dæk-
ning af faget grønlandsk også i 1.
klasse, men hvor man fra skole-
direktionens side har måttet gøre
opmærksom på, at det på et se-
nere tidspunkt ikke vil være mu-
ligt at videreføre ordningen. I
sådanne situationer har skoledi-
rektionen anbefalet at udvide an-
tallet af de grønlandsksprogede
timer i 1. klasse (1 time i religion
og 2 timer i anskuelse) til i alt 6
timer ugentlig, således at børnene
har mulighed for at have 1 time
daglig med en grønlandsksproget
lærer.
Det må således fastslås, at når
skoledirektionen i ganske få til-
fælde har måttet afslå ønske om
at starte med grønlandsk fra 1.
klasse, er det i hvert enkelt til-
fælde sket efter overvejelse af
2 stk. Caterpillar D 7
Buldozer i køreklar stand, den ene med ny undervogn, og med
ankeldozer, årgang 1943, sælges omgående. Pris kr. 18.000 pr. stk.
Vi kan levere gummiplader på larvebåndene så kørsel på asfalt
er uskadeligt, pris pr. maskine kr. 3.500.
Sælges ab/Grønland.
Fa. P. L. Industrien
Midtager 22 . 2600 Glostrup
Telex 2761 . Telefon 96 21 61
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald
til højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL A'S
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
i skolen
konsekvenserne med hensyn til
dækning af de øvrige fag både i
den øjeblikkelige situation og på
længere sigt. Det skal i øvrigt
fastslås, at mange forældre ufor-
beholdent tilslutter sig udsættel-
sen af faget grønlandsk til begyn-
delsen af 3. skoleår.
I skoleåret 1969/70 er halvdelen
af den nye årgang på ca. 1.500
elever startet på grønlandsk
fortrinsvis i bygderne, hvor denne
ordning for flertallets vedkom-
mende altid har været praktise-
ret. Mindst 80 pct. af byskolernes
elever er begyndt i første klasse
uden grønlandsk, og i to af byerne
har samtlige børn påbegyndt sko-
legangen i 1. klasse med faget
grønlandsk.
Det fremgår af skolelovens be-
stemmelser om skolens undervis-
ningsfag, at begge sprog — grøn-
landsk og dansk — skal tilgodeses
i skolens samtlige klasser, og
denne linie følges i princippet i
skoledirektionens dispositioner.
Hvad angår lærersituationen
forholder det sig sådan i dag, at
staben af uddannede grønlandsk-
sprogede lærere udgør lidt over
'U af samtlige lærere for hele
landet, medens antallet i byerne
ligger under ’/j af samtlige lærere
i byerne. Det betyder, at de grøn-
landsksprogede lærere af en klas-
ses samlede ugentlige timer kun
kan dække knap 9 timer gennem-
snitligt for hele landet og ca. 6'/i>
time gennemsnitligt for byernes
vedkommende. Da faget grøn-
landsk udgør 5 timer af en klas-
ses timer betyder det endvidere,
at de grønlandsksprogede lærere
for det meste ville blive faglæ-
rere, hvis der skulle undervises
i faget grønlandsk i samtlige sko-
leklasser. Dette er efter skoledi-
rektionens opfattelse en uholdbar
situation, da lærerne ifølge deres
uddannelse må have krav på at
kunne påtage sig undervisning i
mere end et fag. Det skal dog her
tilføjes, at situationen rent stati-
stisk i dag ville fremvise en lidt
bedre dækning af faget grøn-
landsk, hvis man tog uuddannede
timelærere med i beregningen.
Man hører ofte i diskussioner
udtalelser om, at de unge svigter
seminariet. Dette er ikke i over-
ensstemmelse med de faktiske
forhold. For at blive optaget på
seminariet kræves der realeksa-
men eller tilsvarende kundska-
ber. Den omstændighed, at gen-
nemsnitlige ca. 25 % af realister
hidtil har valgt at søge optagelse
på seminariet, må betegnes som
en god tilslutning til lærerstudiet,
når man i øvrigt tager i betragt-
ning, at mange andre funktioner i
samfundet stiller krav om skole-
kundskaber, der svarer til real-
eksamen. Hertil kommer, at de
BIKUBEN
Nedennævnte sparekassebøger er
meldt bortkommet og bedes ind-
kaldt.
Konto nr. 98, Leo Bruun, Ghb.
Konto nr. 2192, Arbejdelrfoilenin-
gen vi Therkild Jørgensen, Ghb.
Konto nr. 103241, Peter Petersen,
AugpilagtOK, Nanortalik.
Konto nr. 112033, Richard Løn-
holm, Frederikshåb.
Konto nr. 11G073, Johanne Nielsen,
Sukkertoppen.
Konto nr. 127260, John Bengtsson,
Egedesminde.
Konto nr. 242012, Lone Rosing,
K'utdligssat.
Konto nr. 401222, Hans Lund Fre-
deriksen, Godthåb.
Konto nr. 426172, Frank Petersen,
Sukkertoppen.
Konto nr. 437304, Jakobine Bro-
berg, Egedesminde.
Venlig hilsen,
BIKUBEN.
unge netop i disse år kommer ud
for mange spændende tilbud om
uddannelser, som er alvorlige kon-
kurrenter til læreruddannelsen,
men som set ud fra andre syns-
punkter end skolens ikke er min-
dre vigtige. Almindeligvis tænker
man vist ikke på, at årgangen af
de 20-21-årige i dag er mindre
end halvdelen af de årgange, som
nu er i skolealderen. Der er et
skrigende misforhold mellem
størrelsen af de årgange, som i
dag er modne til at gennemgå
læreruddannelse og andre uddan-
nelser i øvrigt og de årgange, der
i dag stiller krav om undervis-
ning af kvalificerede lærere.
Trods den tilsyneladende posi-
tive indstilling blandt de unge
til læreruddannelsen ser det
desværre ikke ud til, at situatio-
nen vil blive ændret til det bedre
helt frem til omkring 1985. På
grundlag af de kendte fødselstal
er det muligt at danne sig et no-
genlunde realistisk billede af,
hvor mange skoleelever der vil
være omkring 1985, og hvor
mange lærere der vil være brug
for til varetagelse af undervis-
ningen, ligesom det er muligt at
danne sig et skøn over, hvor
mange grønlandsksprogede læ-
rere der vil være til rådighed om-
kring 1985 — dels som en ren til-
gang og dels som erstatning for
de grønlandsksprogede lærere,
der til den tid vil være faldet for
aldersgrænsen. Billedet tegner sig
desværre ikke så lyst, idet det ser
ud til, at den grønlandsksprogede
del af lærerne også til den tid vil
udgøre ca. 'U af den samlede læ-
rerstab for hele landet, medens
tallet sikkert vil være lavere for
byernes vedkommende trods den
stadige befolkningskoncentration
i byerne.
Det er ikke tanken i denne
redegørelse at komme ind på de
planer, der i øjeblikket arbejdes
med vedrørende læreruddannel-
sen i Grønland. Det har heller
ikke været muligt på nuværende
tidspunkt at sige noget bestemt
om, i hvilket omfang et eventuelt
faldende fødselstal^ vil have ind-
virkning på undervisningssitua-
tionen inden for den omhandlede
periode. Det er alene hensigten at
give et billede af situationen, som
den er i dag, og som den skønnes
at ville være om ca. 15 år. Det er
endvidere hensigten på denne
måde at skabe forståelse for de
problemer, der ligger til grund for
de dispositioner, som skolen i dag
må træffe i forbindelse med pla-
ceringen af faget grønlandsk.
Chr. Berthelsen,
skoledirektør.
N. O. Christensen,
formand for
skoledirektionen.
NarssaK får egen
kredsdommer
Tekst og foto: B. Corfitz Sørensen
Kommunalbestyrelsen i NarssaK
har længe ønsket at få sin egen
kredsdommer. For l'/a år siden
anmodede de landsretten om lov
til at udpege en dommer, da
kredsdommer Klaus Lynges be-
skikkelse snart skulle udløbe for
NarssaK retskreds.
I foråret i år bad landsretten
om egnede emner til dommerstil-
lingen, og pr. 1. november be-
skikkedes overkateket Amandus
Petrussen til kredsdommer. Han
vil indtil Klaus Lynges beskik-
kelse udløber den 31. januar 1970
fungere sammen med denne.
Amandus Petrussen er født i
Frederiksdal i 1927. Hans far var
fanger. De første 7 år af sin sko-
letid tilbragte han i en udsteds-
skole, hvorfra han efter sin kon-
firmation i 1941 måtte gå 1 år i
skole i Nanortalik, inden han i
1942 kunne blive optaget på efter-
skolen i Julianehåb. På grund af
sygdom blev efterskoleopholdet
4-årigt. I 1946 til 48 gik han på
højskole i Godthåb og fra 1948 til
50 på Godthåb seminarium.
Amandus Petrussen har siden
været lærer og kateket adskillige
steder d Grønland og Danmark:
1950 NarssaK, 51-53 Julianehåb,
53-56 Kap Hope, 56-57 Danmark,
57-59 Lichtenau, 59-60 Fiskenæs-
set, 60-61 AugpilagtOK ved Na-
nortalik, 61-62 Danmark, 62-63
NarssaK, 63-66 Frederiksdal og
siden 66 NarssaK.
I 1967 blev Amandus Petrussen
indvalgt i kommunalbestyrelsen
Amandus Petrussen
og kom som følge deraf til at
sidde i mange udvalg. Han er for-
mand for børneforsorgsudvalget
og oplysningsudvalget. Desuden
er han formand for fritidsudval-
get, hvide kors og menighedsre-
præsentationen. I anledning af
sin nyudnævnelse agter han dog
at trække sig tilbage fra et par
af formandsposterne.
Amandus Petrussen er eneste
kateket i byen og har ved siden
af sit arbejde i skolen og kommu-
nalbestyrelsen et stort arbejde
ved kirken.
FLYTNING !il og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl g
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543
Telf. (01) 27 As. 4301
Tlg.adr. Flytterosendahl
-det gamle firma
Specialister i flytning
til og fra GRØNLAND
Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
l
h
8