Atuagagdliutit - 29.01.1970, Síða 12

f
Holsteinsborg og Julianehåb er de to næste byer, man vil bygge idræts-
haller. ^
Sisimiut K’aKortordlo inerssuarnik timerssortarfeKalersugssatut tugdll-
ngutut.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
•fr if -fr RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER * * *
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Junckers Bøgeparket
Bøgen — det danske nationaltræ —
skaber også Hygge og skønhed in-
dendøre, når det ligger i hjemmet
som Junckers Bøgeparket. Der er fire
typer Junckers Bøgeparket — alle i
det stilrene langstavsmønster. Rum-
mets funktion og Deres personlige
smag er afgørende for hvilken sorte-
ring De skal vælge: Prima, Standard,
Flammet og Extra flammet. Gulvene
er BLITSA-behandlede, når de læg-
ges, og uhyre nemme at holde.
Junckers Bøgeparket er det ideelle
gulv i alle danske hjem.
xissugssiagssaK — Danmarkip orpi-
viatut issigineKartartoK — igdlut ilui-
ne ilorrisimårnermik kussanåssutsi-
migdlo pilersitsissarportaoK Junckers
Bøgeparket-isut atorneKarångame.
Junckers Bøgeparket åssiglngitsutut
sisamatut pineKarsInauvoK, tamar-
migdlo tangnerinut sangmissunik ipa-
gigsuput. inip sumut atorneKarnigsså-
ta ivdlitdlo kajungerissaKarnerit ing-
mikårtitigkanik sordlernik Kinigaxar-
nigssangnut aulajangissusåput: Pri-
ma, Standard, Flammet ama Extra
flammet, natigssat IkussorneKarunik
Blitsa-mik påssuneKarérsimåsåput,
agsutdlo påriuminartuput. Junckers
Bøgeparket danskit inåinut sunutdlu-
nit nalerKutdlulnartOput.

3200 mili. kr. atorneicåsassut
nunavtine ukiut tugdlit Kulit
ukiune tatdlimane tugdliutune aningaussalissutigssanik pi-
lerssårutit nutåt 1782 millioniussut. tåukunånga 50 millionit
Kalåtdlit-nunata nangminen pigssarsiarisavai
ukiortap autdlartisimalerneranc
Grønlandsrådip atautsiminerane
ukiune tugdliutune tatdlimane a-
ningaussalissutigssanik pilersså-
rutit oKaluserineKarput. aningau-
ssalissutigssatut pilerssårutit 1782
miil. kruniuput, månalo tikitdlu-
go 1966-imit aningaussalxssutau-
ssartut 1969-ime akiussunut naut-
sorssukåine, Kalåtdlit-nunåne i-
neriartornermut ukiune Kuline
3200 miil. kr. aningaussalissutigi-
neKartugssåusåput. tåssalo imåi-
poK G-60-ip ukiune 10-ne piler-
ssårusiå ukiumik atautsimik ki-
nguartdrdlune.
aulisarnermik inussutigssarsiu-
teKarneK, iliniartitauneK, igdluli-
ortiterneK åma atorfeKarfit i-
nungnik iluaKusersuinermut tu-
ngassut pivfigssame tåssane sag-
dliutineKartugssåuput. aningau-
ssat katitdlutik 57'“/o-iat sujuner-
tanut tamåkununga atugagsså-
ngortineKarsimåput.
ukiune tatdlimane tugdliutune
aulisarnermik inussutigssarsiute-
Karnermut atorneKartugssåuput
176 mili. kr., igdluliortiternermut
544 mili. kr., iliniartitaunermut-
dlo tungassunut 200 mili. kr. a-
ngungajagdlugit atorneKartug-
ssåuput, igdluliorfigssanik iluar-
såussinermut ingmikortineKarsi-
måput 175 miil. kr., tåukulo a-
merdleriarsimåput, tamatumu-
ngalo pissutauvoK igdlonarfit i-
låine igdluliorfigssat piuminarne-
russut atorneKarårsimangmata
nutånigdlo igdluliorfigssarsiorta-
riaKalerdlune. tamåna pingårtu-
mik Nungmut Manitsumutdlo tu-
ngavoK. aningaussaltssutigssat ta-
marmiussut ilait 50 mili. kr. mig-
ssiliordlugit pigssarsiarineKåså-
put landsrådimit, kommuninit
penatigigfingnitdlo.
inuit amerdliartornerat
Kalåtdlit-nunåne ukiune tatdli-
mane inuit amerdliartornerat
nautsorssutigineKartunut erKut-
dluinåsagunångilaK, kisiåne Ka-
låtdlit-nunåne inungortut pivdlu-
git ilimagineKarpoK amerdliarto-
rumårtut måna 40.000 migssåinit
1975-ime 47.000 migsséinut, kisiå-
ne udsendtit amerdlisangatine-
Kardlutik 6500-nut, 1968-ivdle nå-
nerane 6200-ngorérsimåput. 1975-
ime Nuk 11.000-inik inoKartug-
ssatut ilimagineKarpoK, taimani-
kugssamutdlo Påmiut Kalåtdlit-
nunåne igdloKarfingnut inugtu-
nerssanut tugdlerssortåusåput
4600-nik inoKardlutik, Sisimiut
pingajoralugit 4350-inik inoKar-
tugssat, tauvalo ManitsoK 3800-
nik åma Ausiait 3500-nik K’a-
Kortordlo 3400-nik. Ausiait ukiu-
me kingugdlerme inugtunerssa-
mut tugdlerssortausimassoK inig-
ssat tatdlimånut kinguartugssau-
vok. igdloKarfit inue katitdlutik
11.300-nik amerdlisangatineKar-
put 43.600-nut, taimåikaluartor-
dle 1975-ime Kalåtdlit-nunåta i-
nuisa Vf.-é sivnerdlugit nunaKar-
fingne mikissune najugaKartug-
ssåusåput.
taiméitordle pissutsit pissutiga-
lugit nugtariaKalernigssåt Kulari-
ssagssåungilaK tungavigssat nå-
lagkersuinermut tungassut pissu-
tigalugit inungnik ingerdlatsiner-
mut tungassut måna atorneKartut
avdlångortineKåsångigpata. nuna-
Karfit sujuariartorungnaertug-
ssåuput, tamånalo påsineKarsi-
nauvoK aningaussaltssutigssat
pivdlugit pilerssårusiamit, tåssa-
me aningaussalissutigssat tamar-
miussut 3,5 “/u-Inait nunaKarfing-
nut atugagssångortineKarsimang-
mata. tamåna nalerKutdluinar-
poK inuit pivdlugit nålagkersui-
nermik ingerdlatsinermut akue-
rineKarsimassumut.
sulivfigssuaKarneK
sulissarneK inussutigssarsiutit pi-
ngårnerssariuåsavåt, pilerssårusi-
amilo 66,5 miil. kr. atugagsså-
ngortineKarsimåput aulisariuti-
nut, tåukunånga kilisautit nutåt
tatdlimat atauseK 9,5 miil. kru-
ninik akeKartugssaK. 15,8 mili. kr.
atugagssångortineKarsimåput ilu-
aKusersutit isumagingningner-
mutdlo tungassut pitsångorsarne-
Karnigssånut. igdloKarfingne si-
kuneK ajortune nuname sanaor-
tugagssanut atugagssångortine-
Karsimåput 100 miil. kr.
Påmiune atorneKartugssåuput
22 mili. kr. migssait, tåukunånga
13 miil. atorneKåsåput sulivfig-
ssup angnertusarneKarnigssånut
åma aulisagkanik Kajussaussior-
fingmut. kilisautit talitarfigsså-
nut. il. il. atugagssångortineKar-
simåput 3 mili. kr. sivnerdlugit
åma 5 mili. kr. iluaKusersutinut
sikuliorfingmutdlo åmalo ani-
ngaussat ikingnerussut niuvertar-
fingmut angatdlatit taKuagssa-
mingnik pisiniartarfigssånut.
Nungme piorsainigssamut atu-
gagssångortineKarsimåput 24
miil. kr., tåukunånga 10 miil. kr.
privatimik aulisagkanik sulivfig-
ssualiornigssamut, 5 mili. kr. mig-
ssait Kalorssualiorfigssamut, 9
mili. kr. atorneKåsåput pulukit
nuata KaertiterneKarnigssånut ta-
litarfigssanutdlo.
Manitsume 21 mili. kr. tuni-
ssagssiornermut atugagssångorti-
neKarsimåput. sulivfigssuaK ag-
dlilerneKåsaoK 13 miil. kruninut.
talitarfingnut ikardluitdlo Kaer-
titerneKarnerinut atorneKåsåput 7
mili. kr., iluaKusersutigssanutdlo
1 miil. kr. ManitsoK åma niuver-
tarfingmik angatdlatit taKuag-
ssarsiniartarfiånik peKåsaoK.
Sisimiune atorneKåsåput 24
mili. kr. 13 miil. kr. atorneKåså-
put sulivfigssup agdlineKarnigsså-
nut åma aulisagkanik Kajussau-
ssiorfingmut. kilisautit talitarfiå-
nut 7 mili. kruningajait atorneKå-
såput pitugtortarfigssanutdlo 1
miil. kr. iluaKusersutigssanut si-
kuliorfigssamutdlo 3 roill. kr. a-
ma taKuagssarsiniartarfingmik
niuvertarfeKåsaoK.
Påmiune, Manitsume Sisimiu-
nilo sanaortugkat åssigingmik na-
magsissaKarsinaulisåput suliag-
ssarsisitsisinauvdlutigdlo aulisar-
tunut sulissartunutdlo 400-nut.
Nungme nåmagsissaKarsinauneK
mardloriåumik angnertunerusaoK.
Officiel meddelelse
Da det er anmeldt, at sparekasse-
bog nr. 77463 ved Handelens spa-
rekasse i Godhavn er bortkommet,
indkaldes herved med 1 års var-
sel ihændehaveren af bogen til at
melde sig og godtgøre sin ret til
bogen, der i modsat fald vil være
mortificeret.
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 48, København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerissagssat — sikåt — tupat
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK
perKumautigssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa
niorKutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat ta-
marmik iluarsarneKarsInåuput. Imap itlssusianut Qgtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt
i proviant og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko-
og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
12