Atuagagdliutit - 29.01.1970, Qupperneq 15

V
Brugsen og huslejen
Omtalen i Grønlandsposten nr.
24 af 2. december og i SermitsiaK
nr. 49 af 5. december 1969 af ge-
neralforsamlingen i „Brugsen"
giver mig anledning til nogle be-
mærkninger om huslejen.
De betingelser og lejebeløb, der
fastsættes i en lejekontrakt, som
den omhandlede, er normalt et
resultat af forhandlinger mellem
ejer og lejer. Det er også tilfældet
i denne sag. Handelen som ejer
havde under forhandlingerne den
forpligtelse at følge de af Ministe-
riet for Grønland opstillede ret-
ningslinier, medens brugsforenin-
gen som lejer, repræsenteret af
Andelsbevægelsens kontaktudvalg
for Grønland, naturligvis havde
som hovedopgave at opnå de for
Hvorfor til Danmark?
Vi er blevet gjort bekendt med
'tanken om at sende grønlandsk
arbejdskraft til Danmark. Hvor-
for skal man gøre det? Er grøn-
lænderne ikke interesseret i at
arbejde i Grønland? Vil man
foretrække den udsendte arbejds-
kraft?
Jpg har ikke noget imod, at vi
grønlændere tager til Danmark
på uddannelse og kommer tilbage
til Grønland med nye kundska-
ber. På den måde vil det være
muligt at erstatte de udsendte
håndværkere med lokale folk.
Grønlænderne må dygtiggøre sig
for at honorere den nye tids krav,
og man må foretrække den lo-
kale arbejdskraft frem for den
udsendte.
Ezekias Therkildsen.
Skat er den pris, man må be-
tale for at leve i et civiliseret
samfund.
citat, amerikansk, efter „The
late. . .“. Oliver Wendell Hol-
mes, højesteretsdommer, US
Court of High Justice.
Citat bringes i venlig ihukom-
melse af al den snak om indfø-
relse af kildeskat i Grønland.
Vi er dog stadig, alt taget i be-
tragtning, et meget langt skridt
fra at leve i et civiliseret sam-
fund her i Grønland. Hermed
tænker jeg ikke på skolevæsen,
uddannelse, byggeri, sundheds-
væsen og andet deslige.
Men vi kan ikke i dag sam-
menligne nogle byer overhovedet
-— eller udsteder — i Grønland
med f. eks. Aalborg, Silkeborg,
eller nogen anden dansk pro-
vinsby! Meget, meget mangler der
stadig i denne sammenlignings-
mulighed.
Vi udsendte har mange store
udgifter, bl. a. skolegang, skole-
rejse og skoleophold for større
børn, udgifter i ferierne. Vi be-
taler varmebidrag, høje el-tarif-
fer (hvorfor er de i grunden så
høje??).
Alle varegrupper er dyrere her
end i Danmark. Udvalget af varer
er især på Østkysten stadig me-
get begrænset. Alt er dyrere i
Grønland. Ved egen rekvirering
hjemmefra med skib løber der
store fragtomkostninger på. —
Endnu større pr. luftpost. Vi har
stadig mange afsavn. Vi kan ikke
hge tage tog, bil for at besøge
familie, bekendte og venner. Kun
med store udgifter lader disse
adspredelser sig gennemføre.
Nej, vi må nærmere sige, at vi
lever i et „frontierland", civili-
sationens yderpost nordpå med
deraf følgende afsavn og mang-
ler. Derfor må vi også bibeholde
Status Quo. Og sige nej til kilde-
brugsen mest fordelagtige leje-
vilkår.
Da parterne opnåede enighed
om lejebetingelserne, uden at no-
gen af dem ønskede at gøre brug
af retten til at forelægge Ministe-
riet for Grønland sagen til ende-
lig afgørelse, må det være Hande-
lens opfattelse, at brugsforenin-
gen ved indgåelse af lejekontrak-
ten fandt den rimelig.
Det bør således fastslås, at det,
som man kalder en „enorm hus-
leje", er udtryk for, hvad for-
handlingsparterne i sagen blev
enige om, efter at begge parter
havde haft lejlighed til at frem-
lægge synspunkter og beregnin-
ger og lejlighed til at tillempe
betingelserne, indtil enighed om
en lejekontrakt kunne opnås.
Som grundlag for forhandlin-
gerne blev udarbejdet et budget
baseret på KGHs regnskabstal for
SB-butikken i 1967. I budgettet
regnede KGH med en årsomsæt-
ning på 10 mili. kr. med en brut-
toavance på 15 %. I det fremlagte
regnskab for ca. 4 'I2 måned har
omsætningen været på 3,75 mili.
kr., omregnes dette til 12 måne-
der, vil omsætningen formentlig
blive større end 10 mili. kr., og
bruttoavancen i den forløbne pe-
riode har været 15,7 "/o altså 0,7 %
større end forudsat under for-
handlingerne.
Lønudgiften, der var baseret på
lønniveauet for 1967, var fastsat
til 5,5 "/o, hvilket parterne dog
var klar over måtte forventes
stigende til omkring 6 %. I det
foreliggende regnskab har butiks-
lønningerne været 5,8 */«. Stignin-
skattens indførelse. I hvert fald
ikke førend ovennævnte citat
med rette kan bruges i Grønland.
Flere af os, i hvert fald under-
tegnede, rejste til Grønland for
at bosætte mig som ønsket i et
„frontiermilieu" eller „pioner-
land". Grønland har brug for os.
Derfor vil jeg fastholde, at nu-
værende lønninger og andre go-
der skal gælde, indtil vi har et
fuldt udbygget samfund, med alle
faciliteter, butikker og deslige,
fuldt skattefrit. Med de varepri-
ser, o. s. v. må der til stadighed
komme nok i landskassen. Det er
nemlig dyrt at leve i Grønland.
Det er der ikke mange, som næv-
ner noget om. Og ikke flere ud-
hulninger af løn! Goderne må bi-
beholdes!
Finn Harward Randi Rasmussen,
Angmagssalik.
gen på 0,3 °/o er således mere end
opvejet af stigningen i brutto-
avanceprocenten.
De øvrige omkostningstal synes
at indeholde en hel del ekstra-
ordinære udgifter, således at en
sammenligning med budgettet
ikke er mulig med det begræn-
sede kendskab, vi har til det fore-
liggende regnskab.
Det oplyses, at lejeudgiften for
de forløbne 4 måneder skulle an-
drage kr. 212.368,— nemlig regn-
skabets post 16, husleje og in-
ventarudgifter med kr. 192.445,—
og resthusleje til KGH ifølge
regnskabspost 22, kr. 19.923,—.
Den husleje, som brugsforenin-
gen har betalt til KGH andrager
kr. 81.986,—; hertil kommer KGHs
andel i overskuddet med 19.923,—
kr., dvs. at der i alt i leje er
erlagt kr. 101.909,— svarende til
2,7 % af omsætningen, og ikke
5 "/o som nævnt i både SermitsiaK
og Grønlandsposten.
Det havde været værdifuldt,
hvis man havde oplyst, hvor stor
en procent lejeudgifterne andra-
ger af brugsforeningen i Nanorta-
lik’s omsætning. Det er vanske-
ligt for en udenforstående at ud-
drage disse tal af det foreliggende
regnskab for 1968/1969, men der
er noget, der tyder på, at Nanor-
talik Brugsforenings procentuelle
lejeudgifter er af samme stør-
relsesorden, som det KGH har
modtaget fra Nuk i den forløbne
4-måneders periode.
Det har været nævnt, at KGH
aldrig har haft så god en for-
tjeneste på SB-butikken som nu.
I denne forbindelse skal vi gøre
opmærksom på, at det ikke er
KGH, som tjener pengene, idet
beløbet indgår i forsyningstjene-
stens regnskab og dermed påvir-
ker priserne i gunstig retning til
gavn for de grønlandske forbru-
gere.
Ved en forretnings afståelse er
det ganske naturligt, at døt tab,
som lides ved at ejeren afstår
butikken og dermed omsætningen
samt nettofortjenesten, pålægges
lejeren. Havde man ikke medta-
get denne post i forhandlingerne
til brug for fastsættelsen af den
leje, som Nuk skulle betale, men
blot regnet med det faktiske af-
skrivnings- og forrentningsbeløb,
skulle det tab, dvs. det som regn-
skabsteknisk kaldes „dæknings-
bidraget". som KGH mistede ved
butikkens overdragelse, have væ-
ret båret af de grønlandske for-
brugere på de pladser, hvor KGH
stadig driver forsyningstjenesten,
dvs., at priserne i så fald var
blevet forhøjet.
Det må heraf fremgå, at KGH
ikke har ført forhandlingerne ud
fra eget synspunkt, men udeluk-
kende har søgt at varetage den
grønlandske befolknings tarv.
Hans C. Christiansen.
Vedr. kildeskat i Grønland
Den store løgner!
Overskriften leder tanken hen på
Knud Rasmussens glimrende ar-
tikel om Uisåkavsak; men her
tænkes ikke på denne artikel,
men på hr. Mogens Boserup.
Først fremsatte han den urig-
tige påstand om, at det var kun
een grønlænder, der kan tale
begge sprog korrekt. At kunne
fremsætte en sådan bedømmelse
kræver jo, at vedkommende har
nøje kendskab til dansk og grøn-
landsk sprog. Ingen skal få mig
til at tro, at hr. Boserup har nøje
kendskab til det grønlandske
sprog.
For at udrydde det grønlandske
sprog fortsatte hr. Boserup sin
kamp under mødet i Frankrig.
Uden hensyn til, hvor meget han
kunne såre de mennesker, der
holder af det grønlandske sprog
og holder det i ære, fortsatte han
sin brutale kamp for, at grønlæn-
derne skulle opgive deres sprog.
Har han ikke engang læst de
eviggyldige bibelske ord: „Menne-
sket lever ikke af brød alene"!
Som økonom tror han måske, at
opnåelse af rigdom er det vigtig-
ste her i livet. Hvis det er Bose-
rups egentlige mening, hvorfor
kommer han ikke med forslag om,
hvordan de grønlandske fangere,
fiskere, håndværkere, fåreavlere,
tjenestemænd og private nærings-
drivende kan forbedre deres øko-
nomi, fremfor at blande sig i
spørgsmålet om det grønlandske
sprogs fremtidsudsigter. Vi er
dog ikke så naive at tro, at de
grønlandske problemer løses, blot
man opgiver det grønlandske
sprog.
Vi fattige grønlændere ved af
erfaring, at der også findes andre
værdier i samfundslivet, som man
ikke kan undvære, bl. a. moders-
målet. Hvis tyskerne under Dan-
marks besættelse havde forlangt,
at danskerne skulle opgive deres
sprog og kun tale det tyske sprog,
så ville jeg tro, at hr. Boserup
ville være blandt de, som pro-
testerede.
En anden gang fremsatte han
den urigtige påstand, at han var
sikker på, at 80 procent af den
grønlandske ungdom var enig
med ham. Hvor har han det tal
fra? Har hr. Boserup foretaget
en undersøgelse blandt den grøn-
landske ungdom? Vi har slet ikke
hørt noget om en sådan under-
søgelse!
Der kan siges meget imod hr.
Boserups påstande. For mig er
det blevet sådan: Når jeg fra nu
af hører eller læser navnet Mo-
gens Boserup, så har jeg kun en
tanke i hovedet: Den store løgner!
Ole Brandt.
Hus i Jakobshavn
Bygget i 1965, centralvarme, stort køkken med gaskomfur og
køleskab, stue og soveværelse, sælges på grund af hjemrejse.
igdlo Ilulissane
1965-ime sanåK kiagsautilik angisumik igavfilik gasitortumik ki-
ssarssutilingmik nigdlatårtitsivilik, ine sinigtarfigdlo, tuniniarne-
KarpoK avalangnigssaK pivdlugo.
Svend Frost . B 607, Jakobshavn
Musikhuset
Algade 44 — 4760 Vordingborg
oKalugtartup nOtai
suputaussat
guitarit
Kanerssorissat
Grammofonplader
Harmonikaer
Guitarer
Mundharmonikaer
Alle ordre ekspederes
omgående
piniagkat tamarmik erninavik
nagsiuneKåséput
Forlang gratis katalog
katalog akeKéngitsoK
piniarniaruk
Ældste en gros-firma
i legetøj
HARTVIG
(Eigil Haugaard) A/S København K.
Kollektionen omfatter ca. 5000 numre,
pingussat åssiglngitsut 5000 migssiliorpait.
Alt i legetøj for piger og drenge.
Vor store salgsudstilling afholdes hvert år den første uge i aug.
niviarsiarnat nukagpiarKatdlo pinguait sutdlunit.
tunissagssanik sarKumiussinerput ukiut tamaisa pissarpoK au-
gustime sap. ak. sujugdlerme.
Permanent udstilling:
Niels Hemmingsensgade 32, 1153 København K.
Kun salg til forhandlere niuvertarfilinarnut tunissaKartarpugut
pinguaerniarfit pingussat
amerdlasungordlugit
tuniniaivit pisoicaunerssdt.
SAMSON’S EFT.
15