Atuagagdliutit - 03.04.1970, Blaðsíða 5

Der kan have sivet
gas langs rørene
Fabrikinspektør Vilhelm Utne supplerer sin orientering til kommunal
bestyrelsen i Godthåb i en samtale med Grønlandsposten.
— Det kan tænkes, at gassen fra
en utæthed på ledningen er ledt
til krybekælderen under blok 5
langs selve røret, siger fabrik-
inspektør Vilhelm Utne i en sam-
tale med Grønlandsposten. Des-
værre er man endnu ikke så langt
i undersøgelserne, at man kan sige
noget som helst om årsagen til
katastrofen, men fabrikinspek-
tøren gør her rede for arbejdet og
for, hvad man vil foretage sig
herefter.
— Vi står overfor en kritisk
vurdering af selve konstruktio-
nen, siger fabrikinspektøren, —
bygningselementer, materialer, og
så videre. Det, som er uberørt af
eksplosionen, vil man undersøge
meget nøje for at se, om bygnin-
gen har været forsynet med de
foreskrevne armeringer, gennem-
gå det hele fra ende til anden. Og
hvis alt er som foreskrevet, går
vi videre og finder ud af, om det
foreskrevne er i orden, eller no-
get kan være betænkeligt at køre
videre med. Hvis der viser sig at
være noget, som ikke er tilfreds-
stillende, vil man kræve forskrif-
ternes principper ændret.
Vilhelm Utne
Jeg kan sige så meget, at vi
tager prøver af jern, beton, o. s. v.
til laboratorieundersøgelser, og at
vi sikkert får et uvildigt firma
til at foretage statiske beregner,
der måske kan få betydning for
fremtidens byggeri. Alt dette gør
man for at sikre, at fremtidens
byggeri bliver fuldt forsvarligt, at
beboerne kan være trygge ved at
bo i det.
Selv bor jeg for tiden i blok T,
og jeg er ikke det mindste ner-
vøs hverken for at bruge gas eller
for huset i øvrigt.
STADIG FEJL OG MANGLER
Desuden arbejder vi videre med
gassystemet for at finde den fejl,
som har været skyld i det hele.
Endnu har vi intet, som blot tyder
på, at det kan være det. Vi havde
jo et håb, troede, at fejlen var i
en venitil, som var indskudt i den
ene ende af krybekælderen for at
kunne lukke de enkelte blokke
ude af systemet. Havde denne
ventil været åben, var årsagen
klar. Da vi fandt den intakt, ved
vi, at den også før eksplosionen
har haft den tilstand, den havde
ved fundet. Vi var mange uvil-
dige mennesker til stede, og selv
gik jeg hen til ventilen og prø-
vede den først i den lukkede ret-
ning, men den gav sig næsten
ikke. Derpå drejede jeg den i ret-
ningen for at åbne den, og der
skulle mange omdrejninger til.
Ventilen kan ikke have været
årsagen. Den er i øvrigt trykprø-
vet sammen med svejsningerne
omkring ventilen. Alt var i orden.
Fabrikinspektøren demonstre-
rede ventilen for Grønlandspo-
stens medarbejder, der kan be-
kræfte, af hvis ventilen var luk-
ket, kan det ikke være eksplosio-
nen, som har gjort det. Dertil
skal ventilen drejes for mange
omgange, før den åbner.
KAN IKKE SKE PÅ DE
ØVRIGE SYSTEMER
— Men vi går videre, siger fa-
brikinspektør Utne videre. —
Hele ledningen på systemet bliver
gået igennem (flere hundrede me-
IVERSEN & BØRDIK
Smede og Maskinværksted
Konstruktionsarbejde, dreje og fræsearbejde, — A &. E, samt
C—0—2 svejsning.
Bygningssmedearbejde.
Leverandør til KGH og GTO
Telefon AM. 4338. Overgaden O/V. 28.-1415 K.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald
til højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL A'S
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
Kun Sukkertoppen kan få
problemer med elkomfurer
ter — red.). Endnu er sagen om
gassystemet ikke opklaret, men
vi kan ikke udelukke, at det kan
være en utæthed på ledningen
uden for blokkene, og at den ud-
strømmende gas har fulgt røret
ind i blokkens krybekælder. Men
■endnu er der altså intet, som ty-
der på, at det kan være det (23.
marts).
— Også med hensyn til gassen,
tager vi stumperne med, siger fa-
brikinspektøren, — og kan man
finde ud af, hvor fejlen er, fin-
der man den.
BETON
— Med hensyn til betonen, un-
drer man sig over, at kun den
sidste trappegang blev stående.
Hvorfor gjorde den døt?
— Det ved man ikke rigtigt
endnu. Nu har vi altså revet det
trappetårn ned, som alle har set
stod tilbage. Men vi ved at kun
de yderste trappeopgange var ar-
merede, fordi det er dem, der
skal holde igen ved naturlige på-
virkninger. Muligvis — men det
ved man altså ikke endnu — er
den ene væltet, fordi eksplosio-
nen har koncentreret sig om den
ende af bygningen, men den an-
den har fået en mindre, større
eller anderledes påvirkning.
Alt det vil imidlertid blive un-
dersøgt, og så meget er der til-
bage af konstruktionerne, at vi
■sikkert kan finde ud af det.
— den.
Den ny situation efter A. C. Nor-
manns ordre til indførelse af el-
komfurer i samtlige etagehuse i
Grønland vil ikke skabe proble-
mer for elforsyningen. Kun Suk-
kertoppen kan eventuelt få pro-
blemer, idet man her står overfor
en udvidelse i løbet af 1971 og
samtidig — før beslutningen om
elkomfurer — har forudset en
spidsbelastning på næsten det
samme, som elværket i Sukker-
toppen kan yde. Her kan opstå
problemer, men de kan på den
anden side evt. løses forholdsvis
smertefrit ved f. eks. udskiftning
af en enkelt maskine eller ved en
fremrykket udvidelse.
Alle øvrige elværker i Grøn-
land vil ikke få problemer med
elforsyning efter opsættelsen ai
de mange hundrede elkomfurer
i etagebyggeriet.
Elværksbestyrer P. E. Kristian-
sen, Godthåb, oplyser til Grøn-
landsposten, at man i Godthåb
står i den gode situation, at man
ved en udvidelse for nylig fik
fordoblet kapaciteten. — Men føl-
gerne bliver måske alligevel, at
man må udvide elværkerne, før
man ellers skulle, siger elværks-
bestyreren. — Vi kører jo som
bekendt med 10-års programmer,
som revideres hvert år. Det gør,
at vi kender den første udvidelse;
den næste er i skitseprojekt. Før-
ste udvidelse går ud på udskift-
ning af en 8-cyl. motor til en 16-
cyl., så vi har i alt tre 16-cyl. mo-
torer. Vi har netop fået meddel-
else om, at denne udskiftning for-
mentlig bliver rykket frem til
1971.
Den næste udvidelse — den ved
flyrampen — var oprindelig
planlagt til indsættelse i driften
i 1974, men den blev udsat til
1975. Man må nu antage, at det
bliver nødvendigt at fremrykke
færdiggørelsen til 1974. På denne
måde bliver der ingen problemer
for Godthåbs vedkommende.
— Hvor stor belastning giver
komfurerne i Godthåb?
— Man har i København bereg-
net belastningen itil en Vs kW pr.
komfur, så det skulle give 350 kW
i alt. Jeg kan desuden oplyse, at
vi i Godthåb kan producere i alt
7100 kW uden reserve og 5300
med reserve.
— Hvor stor er den maximale
belastning, man hidtil har været
oppe på.
— Ca. 2700 kW. — den.
FORDELAGTIGT TILBUD!
Denne 32’ motorbåd sælges grundet køb af andet fartøj. Båden er en norsk notbåd. Klinkbygget, fyr
på lamineret birk. Byggeår 1963.
Overbygningen er bygget af GTO bådevæftet i Godthåb i 1968 af henholdsvis 16- og 19 mm ply-
wood. Lakeret mahogni. Ringdæk og ruftag pålagt Galon dækbelægning. 45 hk Fordson diesel m. org.
Marna vendbar propel. Ferskvandkølet i forb. m. 4 radiatorer i styrehus og kahyt. 4 br. o. tanke på i
alt ca. 500 1 der giver båden en aktionsradius på ca. 350 sømil ved marchfart på 7 knob. Trykvand fra
90 1 gummitank m. el-pumpe. 5 faste køjepladser — skibsbord — marinetoilet — interiorbelysning
over alt — lanterner — projektør — tågehorn — kompas — 20 m'J terylenesejl — 25 w SP sender
■type 26 D — marinemodtager type T 46 — Foruna ekkolod m. flash og skriver f. 160 m. — Sumlog
— aut. lænsepumpe — oppustelig Viking rednings flåde type U. G. 4 — 9 redningsveste — kulsyre-
slukker — Minikok gaskomfur — bestik til 5 personer — gulvtæppe — 14’ slæbejolle m. 6 hk Evinrude
påhængsmotor.
Prisforlangende inden forårsklargøring kr. 60.000,—. Henvendelse:
I. CHRISTIANSEN
Postboks 153 . 3900 Godthåb Telefon 1366 Telegramadresse: CHRISMO
S