Atuagagdliutit - 03.04.1970, Blaðsíða 29

der kunne forklare den brutale
politiaktion. De forsikrede tvært-
imod, at de politiske organisato-
rer, der havde opfordret til de-
monstration, hele tiden havde
understreget, at vold eller slags-
mål ikke måtte finde sted.
ARRESTATIONSBØLGE
Nogle af de sårede fortalte videre,
at de, da de lå hjælpeløse på jor-
den, blev hånet af politifolk, der
opfordrede dem til at rejse sig og
forsvinde. Andre, der forsøgte at
hjælpe de sårede, bilev opfordret
til at passe sig selv. I begyndel-
sen var der kun én, der hjalp de
sårede og døende — en afrikansk
præst fra den presbyterianske
kirke i Sydafrika.
Senere blev 77 afrikanere ar-
resteret som følge af demonstra-
tionen i Sharpeville — i nogle
tilfælde mens de stadig var ind-
lagt på sygehuset. Det fremgik
klart under mit besøg, at mange
af de sårede frygtede, hvad der
ville ske med dem, når de blev
udskrevet.
Den sydafrikanske regerings
indstilling til massakren fremgår
af dens reaktion på skadeserstat-
ningskravene fra 224 personer,
der berørtes af begivenhederne i
Sharpeville. Der blev sammenlagt
krævet 1.120.000 dollars. En må-
ned senere bekendtgjorde justits-
ministeren, at -regeringen på næ-
ste samling ville fremsætte lov-
forslag, der retroaktivt skulle
sikre den og dens embedsmænd
mod krav om erstatning.
Loven blev vedtaget i 1961.
Penge kan aldrig erstatte tabet
af en forsørger eller et ødelagt
helbred, men de kan være en god
hjælp.
„DE INDFØDTES MENTALITET"
Kun få kommentatorer har for-
søgt at retfærdiggøre politiets
aktion i Sharpeville. Mange har
derimod påtalt politiets fuldstæn-
dig manglende interesse for at
komme i kontakt med folke-
mængden ved politistationen.
Hvis det havde drejet sig om
hvide demonstranter, havde po-
litiet forsøgt at finde ud af, hvor-
for de var der. og hvad de ville
opnå.
At politiet undlod dette i Shar-
peville beror sikkert på, at det
aldrig faldt dem ind, at de kunne
forhandle med de afrikanske le-
dere eller opfordre folkemæng-
den til at gå hjem. Politiets ind-
stilling blev forklaret i en tale af
oberst Pienaar, der påstod, at „de
indfødtes mentalitet ikke tillader
dem at samles til en fredelig de-
monstration. For dem er det at
samles identisk med vold".
Samme indstilling sporedes
endnu tydeligere i en af hans
udtalelser over for en undersøgel-
sesdomstol. Tilspurgt af domme-
ren, om han havde erfaret noget
nyttigt af begivenhederne i Shar-
peville, svarede han: „Tja, vi får
vel bedre udrustning".
Massakren i Sharpeville viser
-tydeligt, hvor fjernt politiet i Syd-
afrika er fra at have medfølelse
med eller forståelse for afrika-
nerne. Politiet udtrykte ikke på
noget tidspunkt beklagelse over
de tragiske begivenheder.
Dog ville det være tåbeligt at
lægge hele skylden på politiet.
På grund af de underkuende love,
der ustandselig er blevet vedtaget
siden 1948, har den sydafrikanske
regering pålagt politiet en op-
gave, som er stadig sværere at
løse.
Det var denne lovgivning —
især „paslovene" — der indirekte
var årsag til Sharpeville-trage-
dien. Den direkte anledning til
demonstrationen i Sharpeville var
afrikanernes voksende uvilje mod
pas-systemet.
SLAVEPAS
Pas-systemet indførtes i Kap-
kolonien i 1760 for at regulere
slavernes færden mellem by- og
landområderne. Slaverne var
tvunget til at bære pas, der var
udstedt af deres ejere. Efterhån-
den udviklede systemet sig til at
omfatte hele landet og blev se-
nere samlet i „The Native Conso-
lidation Act of 1945". Denne lov
indeholdt bestemmelser om for-
skellige slags pas bl. a. indregi-
strerede tjenestekontrakter saml
pas, der tillader indehaveren at
søge arbejde i bestemte områder.
I 1952 indførtes en ny lov, der
ironisk nok fik navnet „Loven om
afskaffelse af pas", og som be-
stemte, at enhver mandlig afri-
kaner skulle bære en reference-
bog på sig. I afrikanernes øjne
er referencebogen identisk med et
pas, da den indeholder de samme
oplysninger som de tidligere pas.
Hvis en afrikaner ikke kan frem-
vise sin referencebog, kan han
tilbageholdes i 30 dage, mens
hans forhold bliver undersøgt. I
løbet af de 12 måneder før den
30. juni 1966 blev 479.114 afrika-
nere tiltalt for overtrædelse af
paslovene. I tiden omkring Shar-
peville-massakren blev 1.000 af-
rikanere om dagen tiltalt for disse
overtrædelser. I 1966 var antallet
ca. 1.300 om dagen. Disse tal taler
for sig selv.
I 1960 besluttede regeringen for
første gang i Sydafrikas historie
at udvide paslovene til også at
omfatte de afrikanske kvinder.
På det tidspunkt, Sharpeville-
massakren fandt sted, var ca. 3/4
af de afrikanske kvinder forsynet
med referencebøger.
LAVE LØNNINGER
Afrikanernes lønninger i Sharpe-
ville i 1960 var lave, dels fordi de
afrikanske fagforeningers for-
handlingsret ikke blev anerkendt
og stadig ikke anerkendes. Race-
adskillelsen inden for industri og
handel indebar endvidere — og
indebærer stadig — høje mini-
mumslønninger for hvide arbej-
dere og lave maksimumslønninger
for de afrikanske arbejdere, der
repræsenterer majoriteten af ar-
bejdsstyrken.
for gode sjøegenskaper
Rekvirer ventes GRATIS brochurer og prisliste.
agdlagtitagssat åssinginik akinigdlo akexångit-
sunik piniaritse.
Trans-arctic marine
Qutdligssat, telegramadr.: TRANSARCO
Dette betyder, at der eksisterer
to lønskalaer i Sydafrika, som
ikke har nogen forbindelse med
hinanden. Ved fastsættelsen af
lønskalaen for de sorte, har de
afrikanske arbejdere som regel
ikke noget at skulle have sagt.
Flere måneder inden de tragiske
begivenheder i Sharpeville fandt
sted, blev det indlysende, at de
afrikanere, der boede i området,
levede under utålelige økonomi-
ske forhold.
Sharpeville var ikke et isoleret
■tilfælde. De sidste ti år inden
massakren havde der været en
febrilsk aktivitet blandt modstan-
derne af apartheid. Ved boykot-
ning, massedemonstrationer, strej-
ker og protester havde den ikke-
hvide majoritet ved ikke-volds-
metoder forsøgt at tvinge de
magthavende til at modificere
deres racepolitik.
‘Heller ikke i Sharpeville gik
folkemængden til angreb mod no-
gen eller noget.
SLUT MED IKKE-VOLD
Men som Nelson Mandela sagde i
retten, da hans sag var under
behandling i oktober 1962: „offi-
ciel vold kan kun forårsage én
ting, og det er mod-vold. Vi har
gentagne gange advaret og frem-
hævet, at hvis regeringen ikke
kommer til fornuft, vil konflikten
mellem regeringen og mit folk
ende med en afgørelse ved brug
af vold og magt".
Udadtil er der ikke sket store
forandringer i Sydafrika. Besø-
gende udefra finder en økonomisk
præget af højkonjunktur, den
hvide minoritet synes at sidde
sikkert i deres priviligerede stil-
ling, og en del afrikanere i byom-
råderne har måske en højere
levestandard end før. Men dette
bør ikke narre nogen. Faktum er,
at man på begge sider i racekon-
flikten for første gang er gået ind
for vold: den hvide minoritet for
at bevare status quo, den ikke-
hvide majoritet for at fremtvinge
en forandring — en forandring
fra et samfund domineret af
apartheid til et nyt uden race-
forskelle.
Den omstændighed, at modstan-
den nu udøves af små guerilla-
styrker, som hverken er særlig
veludstyrede eller veluddannede,
betyder ikke, at disse kan affær-
diges med betydningsløse. Når alt
kommer til alt, har eksemplerne
fra Cuba, Algeriet og Vietnam
vist, hvad selv en beskeden be-
gyndelse kan ende med.
Ambrose Reeves.
(Objective Justice, Jan. 1970).
FOSKA
har et overskud af proteiner, kalk,
jern, fosfor og b-vitaminer - et over-
skud til at vokse på, til at arbejde
på - og til at blive glad på.
Spis FOSKA hver morgeni
sivnilingnik proteineKarpoK, kalkeKardlune,
savimineKardlune. fosforeKardlune b-vitamine
Kardlunilo. sivnilingmigtaoK agdliartutig-
ssaKarpoK. sulinermutdlo nukigssaKartitsisav*
dlune - taimatutdlo nuånålersitsisavdlune.
FOSKA uvdlåt tamaisa nerissaruk!
hurtig elegant sikker
VITUS 21’ cabine cruiser
WITH familiens flagskib, som fik international anerkendelse i sit forste
salgsår 1969, og bl. a. blev solgt i flere eksemplarer til det tyske havne-- -
politi på grund af sine fantastiske soegenskaber, rummelige indretning og
rimelige pris.
WITH 200 WITH 300 WITH 400
10' indtil 20 HK
12' indtil 40 HK
15' indtil 40 HK
3921 NarssaK
Telegramadr. SCHJØTT, NarssaK
Postgiro 142095
SCHJØTT-G RØN LAND
Hvorfor har eksperterne et så godt øje
Sosikkerhed11 with bådene?
De kan slå op i hvilken som helst båd-
test hvor WITH har været med og
konstateret top-pointl
Gode søsikre egenskaber, kvalitet og
fin finish kendetegner WITH program-
met, der i dag omfatter 15 forsk, mo-
deller fra 10-21 fod for sejl og motor.
IMPORT Priserne er lave fra kr. 2.100 -
29