Atuagagdliutit - 03.04.1970, Blaðsíða 26

Han vælger en vogn, der er både person-
bil og stationcar - Renault 16. Han stuver
instrumenterne ind gennem den store bag-
dør og skaffer sig endnu mere bagageplads
ved at rykke bagsædet frem - eller fjerne
det helt. I en håndevending kan bagage-
rummet udvides fra 346 til 1200 I. Komfort
er også plads. Til daglig og til ferietur med
hele familien. Han nyder hver dag den
avancerede teknik og formgivning. Alt det,
der gør Renault 16 til en revolution i bil-
historien.
Fra kr. 28.872,- excl. lev.
RENflUIT* IB
5 års forsikring MOD RUST
den ikke fører til øjeblikkelig
død.
20 PROCENT FLERE
FORSØMMELSER
Sundhedsmyndighederne i USA
har gennemført undersøgelser,
der viser, at cigaretrygeren for-
sømmer 20 procent mere fra ar-
bejdet end ikke-rygeren, og at
forskellen bli’-r mere markant,
jo større cigaretforbruget er.
Rygningens skadelige virknin-
ger er ikke begrænset til ældre
personer. En undersøgelse af bri-
tiske skoledrenge viste, at de, der
røg, i almindelighed led mere af
hoste og dårligt helbred, end ikke
rygere. Det er let at påvise, at en
eneste cigaret påvirker ånde-
drættet — i hvert fald en kort
tid.
I de lande, hvor rygningens føl-
ger er blevet grundigt undersøgt,
er man så godt som fuldstændig
enige om dens skadelige virknin-
ger. Trods dette tillades en omfat-
tende cigaretreklame.
Man kan være sikker på, at
reklameeksperterne bruger de
argumenter, der har størst virk-
ning på den gruppe, de vil nå.
Eftersom voksne rygere sand-
synligvis vil fortsætte, er det i
første række ungdommen, rekla-
men henvender sig til.
LÆGERNES EKSEMPEL
Men der er grupper, der mere
end andre er opmærksomme på
rygningens skadelige virkninger,
og som har taget konsekvenserne.
I Storbritannien, hvor to tredje-
dele af alle læger tidligere røg, er
antallet af rygere faldet til min-
dre end en tredjedel. I USA ry-
ger kun ca. 1/5 af alle læger. Re-
sultatet er, at mens dødeligheden
som følge af lungekræft blandt
bribere som helhed steg med 25
procent, faldt den med 30 procent
blandt lægerne.
Med alle disse beviser for ciga-
retternes skadelige virkninger,
kan det fornuftige menneske
spørge sig, hvorfor nogen fort-
sætter med at ryge cigaretter —
især efter at man har undersø-
gelsesresultater, der tyder på, at
TEKNIK
VIDENS]

[7i^P)Tn
Jffl!
TAGE SCHJØTT
Rækkehuset 5
3921 Narssax
JEG ER OGSÅ
GÅET OVER
TIL PRINCE
uvangåtaoK
PRINCEtulerpunga
Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine afrun-
dede blend ed-tobakssmag plus Whltronfllter, det snehvide fiberfilter der
giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . . . Filtercigaretten med
fuld tobakssmag.
ilumut clgaretltordluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat
Whitronimigdlo Kaugdloringmik pujua avKusårtagaKarmat tupasungnine-
ranut cigaretivdlo mitdluameranut akornutåungitsumik . . . cigarete
filterilik tupasungnitdluartOK.
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
Hvorfor holde op med at ryge
Sandsynligheden taler for
at han er arkitekt
Verdenssundhedsorganisationen, WHO’s tidsskrift „World Health" vier
hele sit februar/marts nummer til kræftproblemet, som også er WHO’s
tema for Verdenssundhedsdagen 7. april. I denne artikel fra „World
Health" forsøger et af WHO’s bestyrelsesmedlemmer, Sir George God-
ber, at få os til at holde op med at ryge.
Anvendelse af tobak i Europa
har fundet sted i mindre end 400
år. Den er blevet røget i piber,
cigarer og cigaretter, og den er
blevet indtaget som snus. Tobak-
ken er blevet lovprist af mange,
og indtil for 20 år siden var der
kun få, der havde fordømt den.
Fabriksfremstillede cigaretter er
først i det 20-århundrede blevet
den almindeligste form for ryg-
ning. Efterhånden er cigaretryg-
ningen blevet så udbredt, at ska-
devirkningerne rigtigt er blevet
erkendt — først af lægerne og
siden af offentligheden.
De første betydningsfulde bi-
drag til den medicinske litteratur
om rygningens risici kom for 20
år siden fra Storbritannien og
USA. Siden begyndelsen af 1930’
erne har der været en kraftig
stigning i dødsfald som følge af
lungekræft, og to foretagne un-
dersøgelser viste, at lungekræft-
patienterne næsten altid var ci-
garetrygere. Disse to første un-
dersøgelser blev i de næste ti år
efterfulgt af grundigere forsk-
ning, der fuldstændig beviste for-
bindelsen mellem cigaretrygning
og lungekræft. I løbet af disse ti
år steg antallet af dødsfald som
følge af lungekræft blandt mænd
i Storbritannien med 75 procent.
Også blandt kvinder registrerede
man en stigning i dødsfald på
grund af denne sygdom.
Lungekræft er lang tid om at
bryde ud, og det er grunden til,
at det varede så længe, inden man
indså, at stigningen i cigaretfor-
bruget 20 eller 30 år tidligere
hang sammen med kræftdødsfald
mange år efter. Lungekræft kan
også ramme ikke-rygere, men ri-
sikoen for sygdommen er 20 gan-
ge så stor blandt storrygere, der
måske har et forbrug på 40 ci-
garetter om dagen. Hos uranmine-
arbejdere og arbejdere, der ud-
sættes for asbeststøv, opstår lun-
gekræft endnu hyppigere, men
også her er det næsten kun ciga-
retrygere, der rammes.
IKKE BARE KRÆFT
Observationen af lungekræft hos
rygere førte naturligt nok til
overvejelser af, om rygningen er
skyld i andre sygdomme med
dødelig udgang. Det har da vist
sig, at to dødsårsager blandt
yngre mænd — bronkitis og hjer-
teblodprop — er hyppigere blandt
cigaretrygere end ikke-rygere.
Der er også flere mindre alminde-
lige kræfttyper som f. eks. stribe-
kræft og leverkræft, der oftest
forekommer hos rygere.
I Storbritannien dør sandsyn-
ligvis mere end 50.000 mennesker
årligt som følge af sygdomme for-
årsaget af cigaretrygning. Ganske
vist er mange af disse ældre
mænd, men man har beregnet,
.at der årligt går mindst 150.000
arbejdsår tabt inden 65-årsalde-
ren som følge af disse sygdomme.
Beregninger, man har gjort i
USA, Canada, Nederlandene,
Sverige, Danmark og Norge, vi-
ser samme tendens.
Lungekræften har hidtil tildra-
get sig den største opmærksom-
hed, men de mindre dramatiske
sygdomme — som f. eks. bronkitis
og emfysem — er i almindelighed
betydelig mere skadelige for hel-
bredet, fordi de som regel medfø-
rer lange perioder af invaliditet,
inden døden indtræder. Blodprop
i hjertet kan også være invalide-
rende i de tilfælde, hvor tilstan-
pibe eller cigar er betydeligt min-
dre farlig.
Få mennesker synes fra begyn-
delsen om at ryge, og alligevel
fortsætter de, indtil de begynder
at opleve rygningen som en sti-
mulans. I et samfund, hvor rygere
er i flertal, er det let at forstå,
at de ganske unge tilegner sig et
adfærdsmønster, der får dem til
at virke voksne. De unge har også
■en stor trang til at være som
deres jævnaldrende, og ydermere
er der en tendens i tiden til, at de
unge piger kopierer de unge
mænds adfærd i større og større
udstrækning.
Bortset fra udgiften er der ikke
meget, der afholder yngre men-
nesker fra at ryge. Truslen om for
tidlig død i en for dem fjern
fremtid gør simpelt hen intet
indtryk på dem. Alle ved, at det
kun er en mindre procent af alle
rygere, der rammes af direkte
dødelige sygdomme, hvilket yder-
ligere mindsker de medicinske
argumenters indvirkning på de
ganske unge. Kun få af dem ind-
ser, at rygningen allerede på et
tidligt stadium medfører en hø-
jere sygdomsfrekvens og i en vis
grad nedsat fysisk ydeevne.
EN BEGYNDELSE
Måske har vort samfund endnu
ikke indset, hvor vigtigt det er,
at vi afskaffer cigaretterne. Da
så store forretnings-, landbrugs-
og skatteinteresser er involveret,
er det ikke så mærkeligt, at de
stemmer, der hæver sig mod ryg-
ningen, har svært ved at gøre sig
gældende mod reklamen og det
sociale mønster, der opmuntrer til
rygning. En vis forbedring er dog
indtruffet. Italien har helt stand-
set cigaretreklame, Sverige er be-
gyndt at begrænse den, og i Norge
har man i stor udstrækning be-
grænset rygning i TV-udsendel-
serne. I USA må TV-program-
mer, der indeholder cigaretre-
klame, give plads for argumenter
mod rygning. Mange gode anti-
rygefilm er blevet fremstillet i
USA og Canada netop til dette
formål.
Man har gjort visse fremskridt.
I Storbritannien er antallet af
rygere faldet med mindst 1 mil-
lion, og i USA er cigaretforbruget
per capita begyndt at falde. Men
hidtil er det ikke lykkedes at for-
mindske de dødeligheds- og syg-
domstai, der blev nævnt i begyn-
delsen af denne artikel.
Hvis cigaretforbruget kunne
standses, ville dette indebære
visse umiddelbare fordele for ry-
gere og endnu flere for de unge
mennesker, der ville blive for-
hindret i at begynde. Antallet af
hoste- og bronkitisitilfælde ville
mindske, og det samme gælder
hjerteblodpropper hos midaldre-
de. Hos patienter, der allerede
har bronkitis, ville sygdommen
ikke forværres i samme takt. Den,
der har røget i 20 år, løber meget
større risiko for at rammes af
lungekræft end den jævnaldrende
ikke-ryger, men hvis han holder
op med at ryge, øges risikoen ikke
med alderen, som den ellers ville
gøre.
Cigaretrygningen bærer ansva-
ret for ca. 1/10 af alle dødsfald i
det udviklede samfund. Hvis alle
holdt op med at ryge cigaret-
ter, ville risikoen for en for tid-
lig død mindskes, og sundhed og
arbejdsevne ville bevares læn-
gere.
NB!
SONY
Hi-fi udstyr, båndoptagere med
og uden forstærkere.
Forhandler anvises.
Forlang brochure.
26