Atuagagdliutit - 03.04.1970, Blaðsíða 6

Kunstnerparret Kenojuak og Johnniebo laver stentryk.
erKumitsuliortut åiparit Kenojuak åma Johnniebo åssiliagssamingnik
ujarxamut kigartuissut.
Eskimokunst på verdensudstilling
Det siges, at vore stammefrænder
i Canada er noget tilbage i ud-
viklingen, sammenlignet med os
i Grønland. Men der er et om-
råde, hvor de er foran os. Og
det gælder kunst. Den canadiske
regering har gjort meget for at
få eskimokunst kendt. I dag er
der næppe et større kunstmuseum
i den vestlige verden, som ikke
ejer arbejder af eskimo-kunstnere
fra Cape-Dorset.
Og nu skal den canadisk eski-
moisk kunst på verdensudstilling,
skriver „Canada Courier". En af
væggene i den canadiske pavil-
lon på Expo-70 i Osaka i Japan
vil blive dekoreret af eskimo-
kunstner parret Kenojuak og
Johnniebo. Desuden vil parret
hele udstillingen igennem sidde
foran deres dekoration og lave
figurer i fedtsten.
Vægdekorationen er stentryk
og motiverne er hentet fra eski-
moernes daglige verden: Sæler,
hvalrosser, bjørne, fisk og fugle.
Kunstneren Johnniebo har for-
udsætningerne for at gengive
disse ting, for han selv er fanger.
Nu får flertallet af besøgende
i den canadiske pavillon på ver-
densudtillingen lejlighed til at
stifte bekendtskab med den eki-
moiske kunst.
Lister Blackstone hovedmo-
torer fra 270 til 2000 bhk
indrettet for fast ellervend-
bart skrueanlæg.
Lister Blackstone hjælpe-
motorer og kom-
plette hjælpeag-
gregater.
/JÆaninetiieseijs
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
Telegramadresse: Marinediesel
9700 Brønderslev: Telf, (08) 82 02 55 - Telex: 9749
København, 2730 Herlev: Vesterlundvej 18 - Telf. (01) 9470 66 - Telex: 5565
Stands udryddelseskampagnen
af fisk i hav og elve!
— siger føreren af fiskeribiologernes fartøjer i 32 år i en afskedssam-
tale og fortæller om Grønlands store fiskerigdomme, som nu er ved
at være en saga blott.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
— Gennem årene har en stor trawlerflåde fisket ved de grønlandske
farvande, og den har sat sit præg på fiskebestanden. Gennem de se-
neste år har en større og større lakseflåde opergrgl ved Grønland, og
såfremt den stadig vokser, vil den uden tvivl også sætte sit præg på
laksebestanden. Det vil være synd for de lande, der gør et stort stykke
arbejde for at bevare laksen, hvis fiskeriet ved Grønland skal med-
virke til nedgang af bestanden, siger den pensionerede fører for fi-
skeribiologskibet „Adolf Jensen“, J.
— Jeg har selv været i Skotland
og set, hvordan man „hjælper"
laksen, for af den kan komme op
fil søerne og gyde. Nedgangslak-
sen bliver talt op og mærket, før
den forlader elven og svømmer
ud i havet. Alle lakse-bundgarn
er regulerede, så laksen uhindret
kan passere garnene fra fredag
til mandag. Med andre ord ind-
drages alt fiskeri i tre dage. Lak-
sen er fredet i disse dage.
ELVENE MISBRUGT OG MIS-
RØGTET GENNEM ÅRENE
— I turistsæsonen har lakse-lan-
dene stort besøg. Det giver store
indtægter. Turisterne er ikke ind-
stillet på at blive rige på grund
af fangsterne. De er tilfredse,
blot de kan få lov til at stå ved
elvene og søerne og prøve „lyk-
ken" med deres fiskestænger. Jeg
synes, at vi i Grønland bør gøre
noget mere for at bevare bestan-
den i elvene i stedet for at se
med lukkede øjne det udryddel-
sesface, der har været i gang
i de senere år. Den dag, turi-
sterne kommer til Grønland, kan
vi risikere, at der ikke er laks
at fange.
— Elvene er blevet mis-
brugt og misrøgtet gennem
årene. Vi har f. eks. elven ved
Kapisigdlit. Når folk sætter
deres garn, spærrer de elv-
mundingen. Ingen fjerner gar-
nene, fordi ingen kontrollerer,
om vedtægterne om lakseelven
bliver fulgt.
STORE RIGDOMME I DE
GRØNLANDSKE FARVANDE
J. Mortensen, der stammer fra
Færøerne, har arbejdet for Grøn-
Morlensen, til Grønlandsposten.
J. Mortensen
lands Fiskeriundersøgelser i 32
år. Som så mange af sine lands-
mænd begyndte han at fiske, da
han var 16 år. Hans første tur
gik til Island. Det foregik med
en silde-kutter. Året efter — i
1927 — kom han til Grønland
med et færøsk fiskeskib på 80
tons. Skibet var et sejlskib med
hjælpemotor.
— Vi var tre uger om at nå
til Grønland fra Færøerne. Jeg
troede ikke, at der fandtes så
store rigdomme i de grønlandske
farvande. Der var masser af hel-
leflyndere og torsk. Vi fyldte
skibet med saltfisk i løbet af to
måneder. Vi fangede mange hel-
leflyndere, men måtte smide dem
ud igen, fordi vi ikke havde mu-
ligheder for at lande dem i frisk
tilstand. Vi skar dog finnerne af
og nedsaltcde dem. Da vi kom
hjem, blev de udvandet og tørret
til ræklinger.
— Engelske trawlere fik nys
om de mange helleflyndere vbd
Grønland. De kom hertil og hav-
de is med og fik mange helle-
flyndere foræret fra de færøske
fiskere. Trawlerne sejlede fra den
ene båd til den anden og hentede
helleflynderne med små både. På
den måde blev trawlerne fyldt
op i løbet af et par uger. Det så
ud til, at der var flere helleflyn-
dere end torsk. Der var så mange
af dem, at en stor del af bestan-
den svømmede ved havoverfla-
den. Jeg kan huske, at Richard
Thomsen fra Tværø, Færøerne,
et år tog to ture til Qrønland fra
England. Han tjente store penge
blot ved at samle fisk fra de
færøske fiskekuttere. I begyn-
delsen af 30’erne begyndte flere
nationer at sende ekspeditioner
til Grønland for at fange helle-
flyndere. Det varede ikke mange
år, før den blev opfisket.
MÆNGDE TORSK I FJORDENE
— I begyndelsen af 30’erne be-
gyndte man at henkoge helle-
flyndere i Holsteinsborg. Fiske-
riet foregik ude på Store Helle-
fiskebanke med 36 fods kuttere.
Da der blev fundet rejer i Amer-
dloK-fjorden ved Holsteinsborg,
og da helleflynder-fiskeriet gik
tilbage, blev kutterne benyttet i
reje-fiskeriet. Selv om der ikke
fandtes ekkolod dengang, fandt
man reje-felterne.
J. Mortensen så kun Grønland
én gang i første omgang. Anden
gang var i 1938, da han skulle
være fører Grønlands Fiskeriun-
dersøgelsers motorbåd „Umari-
ssok". — Der var lige så mange
fisk som i 1927 — ihvertfald i
fjordene. Der var enorme mæng-
der af forsk i fjordene, og de blev
udnyttet af de grønlandske fiske-
re, siger J. Mortensen og fort-
sæfter: — Jeg kan særlig huske
Kapisigdlit-f jorden, hvor fisken
stod så tæt i gydetiden om for-
året, at man kunne sejle længe
igennem fisken. Det var store
fisk. Det samme gentog sig i 1939.
Paul M. Hansen arbejdede som
fiskeribiolog, Joel Joelsen fra
Godthåb og Josef Sørensen fra
Arsuk var vore „tro tjenere". De
to grønlændere søgte vi, når vi
kom herop om foråret og havde
dem ombord, indtil vi sejlede
hjem om efteråret.
KORTLÆGNING AF REJEFELTER
— Krigen stoppede Paul M. Han-
sens og min udrejse til Grønland.
Lige efter krigen fik vi den gam-
le „Adolf Jensen". Der fandtes
stadig store forekomster af torsk
både ude på havet og i fjordene.
Da vi kom med „Adolf Jensen"
i 1946, begyndte vi at lede efter
rejefelter. Vi startede sydpå. I
1946 og 1947 lokaliserede vi man-
ge felter. Da vi fortsatte under-
søgelserne af reje-felter i Disko-
bugten i 1948, fandt vi endnu
større felter. Det er glædeligt at
se, hvor mange tons rejer, der
fiskes i dag. Det er også glæde-
ligt at se, at der i dag er så
mange kuttere og fabrikker i Di-
skobugten, der udelukkende be-
tjenes af grønlændere. Jeg synes,
det er et stort fremskridt, når
man tænker på, at det først var
lykøbing F. Kjolesyningsseminarium
og Tilskærerskole - 4800 Nykøbing F
imtfc syning 2 årig seminariumuddannelse
oderne. for lærerinder i kioiesvnino ■
Læratsy-det er billigt og moderne.
5 og 6 mdr. fra februar og august
3 mdr.f.aug.evt.før anden uddannelse
Forlang plan - C. Hargbøl Hansen og datter
for lærerinder i kjolesyning
+ Zx års foruddannelse.
Tilskærerkursus for erhverv.
Tlf. (03) 85 10 84 - Statstilskud soges
Verdens
marinemotor
program
Marinemotorer fra
7 hk til 225 hk,
benzin eller diesel.
angatdlatit motorinik
silarssuarme atautsimut
sarKumiussat amerdlanerssait
angatdlatit motdré 7 - nit 225-t
tikitdlugit hk-gdlit.
benzinatortut dieselitdlunit
TH0RNAM
Kalvebod Brygge 20 . 1560 København V . Telegram: Thornam