Atuagagdliutit - 14.07.1970, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 11 O-at
mardlungorneK 14. juli 1970
Nr. 13
Sisimiune atautsimérssuarneic
GRØNLANDSK ARBEJDSKRAFT
Mange og forskelligartede emner
var genstand for drøftelse. Føl-
gende kan nævnes: Grønland i
folketinget, politik i Grønland,
sprog, lønninger, skatter, privati-
sering og andelsbevægelse, oplys-
ning og opdragelse, uddannelse,
Der blev fremsat ønske om, at
kommunalbestyrelserne og lands-
rådet får større bemyndigelser,
blandt andet til selv at admini-
strere bevillinger. Det blev nævnt,
at kommunalbestyrelserne næ-
sten ingen bemyndigelse har ved
(Fortsættes side 2)
Kalåtdlit-nunåt sujunigssaKalersiniartariaKarpoK kalatdlinut
tungassumik nunap periarfigssanartitsinera nåpertordlugo,
inuisa nangmineK sulineratigut Danmark peitatigalugo
nunavtine pernautaussumik kikutdlunit peKatauvfigissånik atautsi-
mérssuartOKarpoK måne ingerdlatsineK pivdlugo. atautsimérssuarneic
pivoK Knud Rasmussenip Højskoliane Sisimiune junip 20-dnit 30-ånut
1970. peicataussut 46-uput Kitåne igdloKarfingnit amerdlanernit agger-
sut atausek åma TunumingånérsoK. tåukunånga arnat mardluinåuput
tåssa landsrådimut ilaussortaic Elisabeth Johansen åma kommunal-
bestyrelsip sujuligtaissua Emilie Lennert. atautsimérssuarneic lands-
rådip sujuligtaissuata Erling Høeghip isumagssarsiarå piviussungorti-
taralugulo, ingmikutdlo taissariaicarpoic atautsimérssuarneic kalåtdli-
suinaic ingerdlåneicarmat, Kavdlunåt autdlarnéicataussut ardlaicångit-
sut encdisångikåine.
uvdlut Kulit ingerdlaneråne OKa-
luserissagssat åssiglngitsorpag-
ssuit sangmineKarput. OKatdlineK
åricigssutdluagaussumik eitérsi-
mårtumigdlo ingerdlåneitarpoK o-
KauseKauterpagssuitdlo tusardliu-
neKardlutik. atautsiminerup nå-
nerane landsrådip sujuligtaissua
Erling Høegh neriorssuivoK suju-
nersutigineKartut landsrådime
saricumiuneKarumårtut, peKatau-
ssutdlo amerdlanerit kigsautigi-
nartipåt sujunigssame åma tai-
matut atautsimérssuartoKarnig-
sså.
isumagssarsivfiussoK
kalåtdlit taimatut nunamik i-
ngerdlatitaunera sangmisavdlugo
nåpeicatigingnerat pisimassuvoK
pingårtoK. atautsimérssuarneic
mikingitsumik eicérsautauvoic ka-
låtdlip kindussutsiminik ilisaring-
nilernigssånut påsisitsivdlunilo a-
jornartorsiutit peicatigigdlune ilu-
arsiniartariaicarnerata pissaria-
Kdssusianik. atautsimérssuarneic
atautsimut issigisagåine saricu-
mersoK tdssa: kalåtdlit uvagut a-
jornartorsiutivut avdlanit ilisima-
neruvavut. iluarsiniartariaicarpa-
vut kalåliussuserput nunavtalo
periarfigssaicartitsinera tungavi-
galugo. såriarfigssat avKUtigssiu-
niartariaicarpavut. kalåtdlit ang-
nerussumik sulissorinendsåput
nunavta piorsarneKarnerane, tai-
mditordle Danmark suleicatigitui-
narumavarput.
silåinaup nigdlertikiartornera
nunavtinilo napaniutausinaussut
ajornakusuleriartornerat atautsi-
mérssuarnerme arajutsisimaneKå-
ngitdlat. kisiånile atautsimérssu-
arneK takutitsingilaK sujorna u-
kiåkut fjernsynikut aperssuiner-
ssuarme sarKumersumik isumav-
dluånginermik sujunigssaic piv-
dlugo. atautsimérssuarnerup ine-
ritualusoK nuånårutigssaK tåssa
kalåtdlit påsingmåssuk ingming-
nut tatigissariaKardlutik nunar-
tik patajaitsumik sujunigssaKa-
lersiniåsaguniko.
kalåtdlit sulissut
atautsimérssuarnerme autdlarni-
ssuput Nikolaj Rosing, Mogens
Boserup, Erling Høegh, Hans Ga-
brielsen, H. C. Petersen, Marius
Abeisen, Jens Fynbo, Sven Thom-
sen, Claus Bornemann, InoraK
Olsen, Emilie Lennert, Chr. Ber-
thelsen åma Lars Chemnitz. OKa-
Holsteinsbor g-konf er encen:
atautsimérssuarnerme peKataussut åssilineKarsimassut højskoiip silatåne.
Deltagerne på konferencen, fotograferet uden for højskolen.
luserineKartut ilagait: Kalåtdlit-
nunåt inatsissartune, politikikut
suminerput, kommunine politike
OKautsit, akigssautit, akilerårutit,
nangminerssortumik inutigssar-
siorneK, ingerdlatseKatigingneK,
KéumarsaineK, perorsaineK, ilini-
artitauneK atuartitsinerdlo, nug-
tertitsineK åma aperKut Dan-
markime pissutsit nunavtinut nu-
ginåsanerivut.
folketingimut pilerssårusiortar-
nermutdlo tungassut erKartorne-
Karneråne ilåtigut sujunersutigi-
neKarpoK landsrådip ilaussortame
akornåne torKaissalernigsså fol-
ketingime sivnissugssanik. tamå-
na ardlagdlit åma Nikolaj Ro-
singip ulorianartutut issigåt Ka-
nga pissusiussunut utersårneru-
ssugssatut isumaKarfigalugo. Ka-
ngaunerussorme imåisimagaluar-
poK landsrådimut ilaussortat sy-
sselrådimit torKagaussardlutik.
(Kup. 3-me nangisaoK)
atautsimTnerme arnartatuaussut landsrådimut ilaussortaK Elisabeth Jo-
hansen åma kommunalbestyrelsesip sujuligtaissua Emilie Lennert.
Der var kun to kvindelige deltagere på konferencen, landsrådsmedlem
Elisabeth Johansen og kommunalbestyrelsesformand Emilie Lennert.
befolkningskoncentration m. m.
Indlederne var folketingsmand
Nikolaj Rosing, lektor Mogens
Boserup, landsrådsformand Erling
Høegh, regnskabschef Hans Ga-
brielsen, højskoleforstander H. C.
Petersen, landsrådsmedlem Ma-
rius Abeisen, kontorchef Jens
Fynbo, konsulent Sven Thomsen,
sekretariatschef Claus Borne-
mann, højskolelærer InoraK Ol-
sen, kommunalbestyrelsesformand
Emilie Lennert, skoledirektør
Chr. Berthelsen og landsrådsmed-
lem Lars Chemnitz.
Under drøftelsen af det første
punkt blev det foreslået, at lands-
rådet gennem lovgivning bemyn-
diges til på befolkningens vegne
at udpege Grønlands repræsen-
tation i folketinget. Flere —
blandt dem Nikolaj Rosing —
fandt denne tanke udemokratisk
og hævdede, at det ville være
ensbetydende med, at man vendte
tilbage til datidens ordning, da
sysselrådet udpegede landsråds-
medlemmerne.
Adskillige deltagere fandt det
uheldigt, at de ansvarlige admi-
nistrationsområder og myndighe-
der sidder i Danmark. Arbejdet
for Grønlands fremtid ville blive
smidigere, hurtigere og mere ef-
fektivt, hvis grønlandsministeriet
og GTO befandt sig i Grønland.
Men andre gik imod den tanke
og mente, at arbejdet næppe ville
blive bedre. Desuden ville det
kræve nye og dyre administra-
tionslokaler.
Man efterlyste større offentlig-
hed i grønlandsrådets arbejde, og
det blev anbefalet, at perspektiv-
planen 1971-85 også bliver offent-
liggjort på grønlandsk. Sekreta-
riatschef Claus Bornemann med-
delte, at dette ønske ville blive
efterkommet.
Man må tilstræbe at give Grønland en grønlandsk fremtid inden for lan-
dets egne muligheder gennem befolkningens egen indsats og i sam-
arbejde med Danmark.
En historisk begivenhed fandt sted fornylig, da 46 deltagere fra hele
Grønland samledes til en konference om Grønland på Knud Rasmus-
sens Højskole i Holsteinsborg. Det var landsrådsformand Erling Høegh,
der indkaldte til konferencen og den blev holdt udelukkende på grøn-
landsk, bortset fra få danske indledere.
nes ønske, at sådanne konferen-
cer også må finde sted i fremti-
den.
INSPIRATION OG OPMUNTRING
Der kom meget ud af konferen-
cen. Den virkede som en inspira-
tion og en opmuntring til at løse
problemerne ved større grøn-
landsk indsats. Det gik op for
deltagerne, at grønlænderne bedre
end andre er i stand til at løse
deres problemer, og at man må
tilstræbe at give Grønland en
grønlandsk fremtid inden for lan-
dets muligheder. Derfor må man
finde frem til mulighederne og
udnytte dem. Grønlandsk ar-
bejdskraft må anvendes i større
udstrækning i landets opbygning,
men vi vil altid samarbejde med
Danmark.
Konferencen er fuldt vidende
om den begyndende klimaforvær-
ring og de problemer, den fører
med sig, men pessimismen, som
prægede TV-høringen kom ikke
til udtryk ved den grønlandske
konference. Deltagerne erkendte,
at de er efterkommere af et folk,
der har haft mod og vilje til at
overleve gennem en tusindårig
kamp for tilværelsen i disse
ugæstmilde egne. Derfor må grøn-
lænderne have tillid til sig selv
og prøve på at give Grønland en
grønlandsk fremtid gennem egen
indsats.
I løbet af ti dage drøftede man
en række emner af stor betydning
for Grønland. Diskussionerne gik
livligt til, og man fremkom med
mange udtalelser. Ved konferen-
cens slutning lovede landsråds-
formanden, at de forslag, der var
blevet fremsat, ville blive fore-
lagt landsrådet. Det var deltager-