Atuagagdliutit - 27.07.1970, Blaðsíða 2

r
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb.................... kr. 56,90
Årsabonnement + porto, Danmark
og øvrige Grønland ............................. kr. 74,80
Løssalgspris ..................................... kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme......... kr. 56,90
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane ........................ kr. 74,80
pisiarineKarnerane ............................... kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
Nungme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
fagskole nutaK
Forsidebilledet viser havnen i Holsteinsborg med den nye atlant-
kaj, som vil blive taget i brug til efteråret. Atlantkajen er 60 meter
lang og har en vanddybde på 10 meter. Til kajen hører der et stort
havnepakhus med fryselager. Det har taget 3 år at opføre anlægget
og de samlede udgifter for kaj, pakhus og fryselager beløber sig
til næsten 19 mili. kr.
Det nye havneanlæg omfatter også en dæk- og anlægsmole på
220 meters længde, hvis side kan benyttes af fiskekuttere og end-
videre en skonnertkaj på 13 meters længde. Man regner med, at
denne del af projektet vil blive færdigt i slutningen af dette år og
kommer til at koste ca. 4 miil. kr.
En trawlerkaj til 6,8 mili. kr. påbegyndes j år og ventes færdig i
1972.
sarKåne åssiliartå tåssa Sisimiune umiarssualivik imarplkortauti-
nutdlo talitarfigtåK ukiamut atulersugssaK. talitarfigtåK 60 meterisut
takitigaoK itissuseKardlunilo 10 meterinik. talitarfingmutaoK atavoK
KueerssuarujugssuaK Keerititsivigtalik. talitarfik Kuerssuartålo ukiut
pingasut sananeKarsimavoK tamåkerdlunilo akeKåsavdlune 19 mili.
kr. angungajagdlugit.
tåssunga ilauvoK malingnut avssiaKutagssiaK Kalik 220 meterisut
takitigissoK, sanerai aulisartut angatdlatåinut atorneKartugssat,
kisalo umiarssuårKanut talitarfigssaK 13 meterisut takitigissoK.
nautsorssOtigineKarpoK tåuna inerneKåsassoK ukiup matuma nåler-
nerane akeKåsagunardlunilo 4 miil. patdligdlugit.
kilisautinut talitarfigssaK ukioK måna suliarineKallsaoK. tåuna ake-
KåsaoK 6,8 mili. kr.-nik inlsavdlunilo 1972-ime.
J. F. nunavtine fagskolertåK ili-
niartunut 132-nut inigssalik Ka-
nigtukut atulerpoK. atuarfigtåK
nutåliauvdluinartumik årKigssu-
tauvoK angisorujugssuarmigdlo
pingåruteKalersugssauvdlune su-
junigssame iliniartitsissarnigssa-
me. atuarfigtåK avKutigalugo nu-
navtine pitsauvdluinartumik så-
kugssaKalerpoK åssiglngitsut tu-
ngaisigut kalåtdlinik amerdlane-
russunik sulissugssanik ilin.iartit-
sinigssamut.
pissutigssaKarpoK nunarput
pivdluarKiisavdlugo fagskolertå-
mik. atuarfik piviussungortine-
KarpoK kalåtdlit inusugtut suliv-
figssaKarniarnikut ajornartorsio-
rugtulerfiåne kalåtdlitdlo sulisso-
rineKarnerulernigssåt anguniar-
dlugo ilungersuteKalerugtorfing-
me.
ilånikut tupigusutiginartarpoK
uvdlumikut kalåtdlinik amerdla-
nerussunik teknikereKångingmat.
kalåtdlit inuiait Kangånitdle ag-
ssagssornermik teknikimigdlo e-
KarissaKångitsusimåput. amerdla-
nerussunigdle kalåtdlinik tekni-
kereKångineranut pissutaussoK
tåssa nunavtine nangminerme
periarfigssineKarsimångingmat i-
Den nye
J. F. Grønlands nye fagskole
med et kollegium til 132 elever
er fornylig taget i brug. Den nye
skole er tip-top-moderne indret-
tet og vil få meget stor betydning
for den fremtidige uddannelse.
Med den nye skole har man i
Grønland fået et glimrende red-
skab til at uddanne større grøn-
landsk arbejdskraft inden for de
forskellige fagområder.
Der er grund til at lykønske
Grønland med den nye fagskole.
Skolen er blevet en realitet i en
tid, hvor alvorlige beskæftigel-
sesproblemer for den grønland-
ske ungdom trænger sig på, og
hvor man prøver på at sætte alt
ind for den grønlandske arbejds-
kraft.
nalunaeKUtanik iluarsaineK
pltsaunerpåK.
pilertomerpåmik tuniussissar-
toK. iluarsagkat tamarmik ku-
lamavérKuslgkat.
1. kl. urreparation.
Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK
Kirkegade 18
6700 Esbjerg Danmark.
luamérsumik teknikikut iliniar-
nigssap tungåtigut. kalåtdlit tek-
nikip tungåtigut ilikajassussut
malungnarpoK ukiune kingug-
dlerne Kuline angatdlatit nålagag-
ssait 300 patdligdlugit nunavtine
iliniartineKarsinausimangmata,
måssa init atuartitsivit pitsåu-
ngikaluaxissut iliniartutdlo inait
åma nåmåinaraluaKissut.
KangaunerussoK kalåtdlit tek-
nikikut angussaKarusugtut tamar-
dluinangajangmik Danmarkimut
iliniariartortariaKartarsimåput.
månale periarfigssaKalerpugut i-
lisimareågagssanik iliniartitsine-
rup angnersså nunavtine nang-
minerme pisinaulerdlune. fagsko-
lertåme iliniarneK pitsauvigsu-
mik tungavigssaKalersitsissug-
ssauvoK Danmarkime iliniandng-
nigssamut.
fagskolertåK kalåtdlit inusug-
tåinut tunissutauvoK angisoK. i-
luamik iluaKutigineKåsagune atu-
arfik periarfigssaKalersitsisaoK,
kalåtdlit ineriartornerme issi-
gingnårtuginaunerånik uteKåtår-
neKartuartup erininångitsukut ni-
pangersinaulernigssånik, sordlo
skoledirektøre atorKårtitsinerme
OKartoK.
Sommetider undrer man sig
over, hvorfor man i dag ikke har
flere grønlandske teknikere. Det
grønlandske folk har fra gammel
tid haft sans for teknik. Men for-
klaringen er den, at der ikke var
skabt ordentlige rammer om den
tekniske uddannelse i selve lan-
det. At grønlænderne er i be-
siddelse af teknisk snilde viser
den kendsgerning, at der i de
sidste 10 år er uddannet op mod
300 skippere i Grønland under
yderst primitive forhold.
Før i tiden måtte så godt som
al teknisk uddannelse foregå i
Danmark. Nu har vi mulighed
for at placere hovedvægten af den
primære uddannelse i selve Grøn-
land. Uddannelse på den nye fag-
skole vil give et udmærket grund-
lag for videreuddannelse i Dan-
mark.
Den nye fagskole er en stor-
slået gave til den grønlandske
ungdom. Rigtig udnyttet vil sko-
len give mulighed for, at det
evige omkvæd om, at grønlæn-
deren alene er tilskuer i udvik-
lingen, vil forstumme inden en
overskuelig tid, som skoledirek-
tøren sagde i sin indvielsestale.
ukiut 25-ngor-
torsiortoK
iliniartitsissoK Ole Brandt
1. juli 1970 atoyfingmine ukiunik
25-ngortorsiorpoK, Nungme Se-
minarieskole-me iliniartitsissuv-
dlune.
Ole Brandt avangnåmiuvoK,
Diskobugtip påne avasigsorssuar-
me Imerigsune inungorsimavdlu-
ne 22. oktober 1918, angune Tho-
mas Brandt — kinguårit Brandt-
ikut tusåmanardluartut ilåt tai-
mane niuvertorusiussoK, kingorna
avdlanisaoK niuvertorusiussarsi-
mavdlune.
Ole Brandt méraunerminit a-
tuagkatigut avdlatigutdlo poKer-
sorssusimavoK, sorunalo iliniar-
tugssatut tiguneKarsimavdlune, i-
ngerdlavdluarsimaKalunilo.
1932—34 Ausiangne efterskole-
mlpoK,
1934—36 Nungme Højskole-me,
1936—38 Nungme Seminarie-me
iliniardlune.
1938 Nungme Seminarie-me i-
nerame Danmarkimut iliniariar-
tortitauvoK, ukioK sujugdleK
Københavnip avatinguane Måløv-
ime iliniardlune Munch iliniartit-
sissigalugo.
1939—40 Antvorskov Højskole-
mipoK, Slagelse-me. kingorna
Askov Højskolerne Nordisk læ-
rerkursuseKarput, tauvalo Haslev
Højskole, åmalo Lollands Højsko-
le, amalo Den internationale Høj-
skolerne Helsingørime. avKusågai
tamåko takuvdlugit ersserKeKaoK
ingerdlavdluarsimaKissoK.
1938 Danmarkimut pigame a-
tuarugtulersoK 1939 sorssungner-
ssuaK kingugdleK pilerpoK, ka-
låtdlinut taimane Danmarkiml-
tunut „autdlarnavérKussut“itut
måtussisimasimassoK nunavtinut
utersinaujungnaersikatdlardlu-
git.
Ole taima misigissaKarérsimav-
dlune illniarnerminit inersimav-
dlune sorssungnerup kingornagut
1945 nunavtinut uterpoK, Manit-
sumilo (Sukkertoppen) iliniartit-
sissungordlune, Danmarkimime
atorfinigtitaorérsimagame. Manit-
sumlpordlo 1945—1950. 1950 Au-
siangnititdlunilo landsrådimut i-
laussortångorpoK 1955—1959 ilau-
ssortauvfigissaminik. 1959—60
ManitsumérKigpoK, tauvalo 1960-
imit Nungmut pivoK Seminarie-
me realskolemilo iliniartitsissu-
ngordlune, uvdloK måna tikitdlu-
go iliniartitsissuvfigissamine.
ukiut 25 suleréraluardlune — u-
kiutdlo tatdlimångornere tamai-
sa inatsisit maligdlugit — Dan-
markimut permissioneKarsinau-
galuardlune, ukiut 17-it sulingiv-
feKarsimångilaK „sulinine nuå-
nårissane" najorniartuarsimaga-
miuk pissutigalugo.
Ole Brandt iliniartitsissutut pi-
ngåruteKaicaoK sumivfigissartag-
kamine tamane. neriutigiuminar-
pordlo Nungme atuarfigpagssua-
lingme suliuaratdlåsassoK, ilini-
artitarpagssuisa pingårtitdlugo a-
tarKivdlugulo erdligalugulo åta-
vigissarmåssuk. påsinardluinar-
pordlo iliniartitsissoKataisa ta-
marmik tatigingårdlugo suleKati-
gigåt. amame Olep suleKatine ni-
kaginagit nuånaralugit sulexati-
givdluartuåinarpai.
asume tamatigordluartoK —
Ole åma påtatdlanrigdluinartu-
vok. erinarssortitsigångame ki-
matitserpalugdluinartarpoK. taig-
dliortumigtaoK taineKartariaKar-
poK. Kuianavigsunik nuånarine-
Kavigsunigdlo taigdlaussaliortar-
poK, nagdliutorsiornernilo atu-
gagssiaminik taigdliortardlune
nuånersunik. kingusingnerussu-
kut taigdliortunera. malungnarsi-
umårunarpoK.
Ole Brandt-ivdle anersåxåssu-
sia tamanut sarKumerdluarneru-
simavoK radiofoni avKutigalugo.
nugtigkaminik pitsaussunik aut-
dlakåtitsissarpoK tusartunik nuå-
nålersitsissartunik. pingårtumig-
dle
kalålerpalugtunik Ole autdla-
kåtitagssiortarnermigut nunavti-
ne sujuarsimavdluinartuvOK. ila-
me autdlakåtitagssiai: K’oKa, av-
dlatdlo — ilå tusarnårtunik ti-
guaivdluinartartuput! radiofoni
Olep pisussuteKartitdlualerérpå.
kikutdlo tamarmik radiofoni su-
leKatigivdluarniardlissuk!
Ole Brandt åma illniutigssanik
duplikerigkanik suliaKartarpoK,
pingårtumik agdlautsivtinut ilisi-
mavdluinagkaminut atassunik,
suliailo seminarieskolerne iluaKU-
tauvdluartarput iliniartitsissoKa-
tainut iliniartunutdlo. Grønlandsk
grammatik — kalåtdlisut OKau-
silerineK, agdlauserputdlo Olep
fagerivdluinagaisa ilagait — ili-
simavdluinarai påsisimavarput.
usornaKaoKl
Ole KanilårtuvoK, tåssa pissor-
ssuarpalårutå. sorraitsumik maki-
tarpalugtumik agdlagtauseKarani-
lo oKariartauseKångilaK. manigu-
tumik tamanut kinaKarpoK, ni-
pålo saimavdluinartuvoK. taimåi-
toK angutaugame isumane ersior-
palungnane anitarpai pingårtu-
mik inuiåussutse igdlersorniarå-
ngamiuk.
iliniartitarpagssue, oKalugiåu-
minilo tusarnårtigissartagai siv-
nerdlugit Ole Brandt 25-ngortor-
siornerane pivdluarKutikumava-
ra.
Nungme naggatåmik soraeru-
mérnermine karakter-iminik 7,44
angusimavå, kåkåk! ukiumunilo
avguaKatigigsinerine 7,37-uvdlu-
ne, iliniaKatigingnilo nr. 1-iuv-
dlune. sapåtip akunerata atautsip
ingerdlanerane fag-it 5 tugdlerig-
slnardlugit soraeruméramik fag-
it sisamat ug-érfigeKåtårsimavai,
tatdlimåtdlo ug-f—erfigalugo. te-
stamentitåmik mgX-ersimavoK.
— tamåko taivåka pisimassung-
mata nuånersut påsissutigssauv-
dluartut Ole Brandt iliniarnermi-
ne KanoK ingerdlavdluartigisima-
tigineranut.
iliniartitsissoK Ole Brandt uki-
ne 25-ne sulisimaningne nunavti-
nut suniuteKardlualeréKissume
nuliatdlo pivdluaritse, sulilo uki-
orpagssuarne sulinigssangnik kig-
såupavtigit iluanårtitaunigssamik
ilavdlugo kigsåussinerput.
A. Kr.
sårugdlerutit
Kalåtdlit-nunavtine ukiup Kåu-
mataine sujugdlerne tatdlimane
sårugdligit tunissat 1969-ime
Kåumatine tåukunane tunissanut
nalerKiutdlugit 60 tonsinik amer-
dleriarsimåput (1838 tonsinit
1898 tonsinut). kilisautit „Nuk“
åma „Båtsfjord 1“ 1277 åma 33
tonsinik tunissaKarsimåput.
igdloKarfingne pigissåinilo a-
ngussat imåiput: Nungme suliv-
figssuarme (K’eKertarssuatsiait i-
långutdlugit): 1332 tons (+ 427
tons), Angmagssalingme: 164 (-f-
72), K’aKortume: 163 (4- 12), På-
miune: 103 (4- 24), Manitsume:
71 (4- 172), Nanortalingme: 41
(4- 20), Nungme: 16 (4- 25), ki-
salo Narssame: 8 (4- 90).
angussat 1969-ime angussanut
nalerKiutdlugit 3,3 procentinik a-
merdleriarsimåput kisalo 1968-
ime, 1967-ime, 1966-ime, 1965-
ime, 1964-ime, 1963-ime, 1962- „
imilo angussanut nalerKiutdlugit
35,3, 48,5, 56,5, 43,2, 20,2, 55,2 å-
ma 72,4 procentinik ikileriarsi-
måput.
Torskefiskeriet
Indhandlingsresultaterne i det
grønlandske torskefiskeri i årets
første fem måneder viser en
fremgang på 60 tons (fra 1838
tons til 1898 tons) i forhold til
indhandlingen på samme tids-
punkt i 1969. Trawlerne „Nuk„
og „Båtsfjord 1“ har indhandlet
henholdsvis 1277 og 33 tons.
Fiskeriets udvikling i de en-
kelte distrikter ser således ud: ,
Godthåb Fiskeindustri (inkl. Fi-
skenæsset): 1332 tons (+ 427
tons), Angmagssalik: 164 (4- 72),
Julianehåb: 163 (4- 12), Frederiks-
håb: 103 (+ 24), Sukkertoppen:
71 (4- 172), Nanortalik: 41 (4-20),
Godthåb: 16 (4- 25) og NarssaK:
8 (4- 90).
I forhold til 1969 er der tale om
en fremgang på 3,3 procent, og i
forhold til 1968, 1967, 1966, 1965,
1964, 1963 og 1962 er der tale om
en tilbagegang på henholdsvis
35,3, 48,5, 56,5, 43,2, 20,2, 55,2 og
72,4 procent.
2