Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.07.1970, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 27.07.1970, Blaðsíða 18
Grønlænderne er ikke ringere end danskerne Vi skal tilstræbe, at danskerne skal kunne sige: I grønlændere er lige så meget værd som os danåke, udtaler folketingsmand Knud Hertling. Folketingsmand Knud Hertling har i de senere år fremkommet med nye synspunkter i grønlandsdebatten. I begyndelsen af året startede han et nyt grønlandsk parti, som han har forberedt gennem adskillige år. Under den store grønlandsdebat i folketinget i foråret fremkom han med en række skarpe udtalelser. Han sagde blandt andet, at han fandt det uheldigt, at der i folketinget altid var enighed om spørgsmål, der vedrører Grønland. SMIDIGERE LØSNING — Vil De gøre rede for den ud- talelse, Knud Hertling? — Siden Grønland fik repræ- sentanter i folketinget, har de forskellige partier sat sig som mål at stå enige i spørgsmål, der står i relation til Grønland. Og det er udmærket. Når det viser sig, at der er uenighed, søger partierne at nå frem til løsninger gennem kompromis. Men jeg er ikke til- freds med denne fremgangsmåde. Fordelen ved forskellige syns- punkter er den, at man kan nå frem til en mere smidig og for alle parter mere tilfredsstillende løsning. Derfor finder jeg det ikke nødvendigt, at man fremtidig i folketing og grønlandsråd skal løse problemerne gennem sam- drægtighed. — Vil De stille op for SuKak- partiet ved næste valg? — Det kan jeg ikke svare på. Partiet skal selv udpege sine kan- didater i syd- og nord-valgkred- sen. Jeg håber, at det til den tid vil lykkes at starte flere parti- foreninger. Hvis partiets hoved- bestyrelse vil opfordre mig, vil jeg selvfølgelig stille op fra par- tiet. Det regner jeg med. Men hvis det ikke bliver tilfældet, vil jeg stille op personligt. Jeg håber, at SuKak-partiet i de kommende år vil få indfly- delse i folketingsarbejdet. Det lægger jeg megen vægt på, og jeg stiller ikke personligt op, hvis jeg derved skulle stille mig i hindring for partiets kandidater. HERTLING OG HØEGH — Er Inuit-partiet nu overflødigt efter at De har startet SuKak- partiet? — Hvis man skal drive politik er det nødvendigt med flere par- tier. Hvis SuKak-partiet kan vokse sig stærk, vil det måske gavne Inuit-partiet. Konkurren- cen mellem forskellige partier plejer at virke ansporende. Jeg håber også, at det vil blive til- fældet i Grønland. Et parti-sy- stemet er ikke løsningen. Jeg hå- ber, at vi i SuKak-partiet får kræfter til at forny og opmuntre Inuit-partiet. — Der er en vis konkurrence mellem Dem og Erling Høegh? — Det er rigtigt, men vi har et godt samarbejde i grønlands- rådet. Erling Høegh og jeg har forskellige mål, og jeg tvivler på, om Erling Høegh ville blive med- lem af SuKak-partiet. Men hvis vi kan snakke uden at blive gale på hinanden, vil det betyde for- nyelse i det politiske arbejde. Det er en fordel med forskellige syns- punkter. Demokrati kan ikke tri- ves, hvis det ikke er tilfældet. IKKE PERSONLIGT VALG Grunden til, at SuKak-partiet blev startet er den kendsgerning, at de forskellige interesser har fjernet sig mere og mere fra hinanden. Jeg kan f. eks. nævne lønninger. Den slags må man prøve på at løse gennem partier. Vi kan ikke opnå noget som helst, hvis en masse enkeltpersoner vil forfægte lige så mange og lige så forskellige synspunkter. — Ar- bejdet i folketinget er meget tungt for os, fordi vi ikke har et parti bag os. Når vigtige spørgs- mål står på dagsordenen, har vi ikke mulighed for at tilkendegive vore meninger i samklang med vælgernes synspunkter. Dem ken- der vi jo ikke. Det er min agt under somme- rens rejser at starte flere parti- foreninger. Dette er nødvendigt. Nu om dage kender folk i Grøn- land ikke så meget til hinanden, som de gjorde før i tiden. Det politiske arbejde vil gå i stå, hvis vi skal fortsætte med personligt valg. VI ER HELT ANDERLEDES — De fremkom med en række skarpe udtalelser på folketingets grønlandsdebat i foråret? — Grønlandsministeren bebrej- dede mig dengang og sagde, at jeg kritiserede danskerne for stærkt. Grunden til, at jeg frem- kom med sådanne udtalelser er måske den, at jeg er anderledes end visse grønlændere. Mit hjerte bløder ikke, når jeg kritiserer ministeren. — Skal vi betragte Danmark som en gud og moder? — Vi hører ind under Dan- mark. Et af målene i SuKak-par- tiet er, at Grønland og Danmark skal høre sammen. Men derfor skal vi ikke betragte Danmark som en gud og moder. Danmark må vænne sig til at betragte os som et folk med særpræg. Vi er helt anderledes end danskerne i oprindelse, væremåde og menta- litet, men vi skal have mulighed for sameksistens og samarbejde. Grønlandspolitikken skal i frem- tiden ikke altid dirigeres fra Danmark. Enkelte kommuner i Grønland skal selv bestemme, hvilken politik, de ønsker. Jeg lægger megen vægt på, at vi grønlændere skal erkende vor identitet. Vi skal ikke føle os ringere end danskerne. Dansker- ne skal kunne sige: I grønlæn- dere er lige så meget værd som os danske. Al for mange danske ser ned på grønlænderne. Det er bedre, at sådanne danskere rej- ser hjem med det samme. Man skal ikke se ned på os, fordi vi vi grønlændere er i mindretal og ikke har haft samme muligheder for uddannelse som danskerne. Danskerne må forstå, at koloni- politikken er skyld i, at vi endnu i dag er ringere end danskerne, når det gælder uddannelse og kontinuitet i arbejdet. Vi skal ikke tage det nær. Det kan tværtimod virke som. en opmun- tring til at udvise større resul- tater. GRØNLANDSK GLEMMES IKKE — Tror De, at det grønlandske sprog går undergangen i møde? — Jeg er ikke bange for, at det grønlandske sprog forsvinder. Folk sætter sig et mål, som de vil opnå for enhver pris. Ligestilling med danskeren er i dag tidens løsning for grønlænderen. Den dag grønlænderne taler udeluk- kende dansk, vil det gå op for dem, at de halter i åndeligt hen- seende. Man kan ikke glemme det grønlandske sprog helt. Når grøn- lænderne mestrer det danske sprog, vil de forstå, at de må gøre noget mere for at lære grøn- landsk. Manglen på grønlandsk- sprogede lærere er et problem i dag, og vi kan ikke fremtrylle det nødvendige antal grønlandsk- sprogede lærere fra den ene dag til den anden. Men vi har god tid. Man skal ikke skynde sig. Det grønlandske sprog vil altid blive brugt blandt grønlændere. Vi får nok med tiden mange grønlandsksprogede lærere. — Men vi må ikke glemme, at grønlænderne, der ønsker højere uddannelse ikke kan nøjes med det grønlandske sprog. Det dan- ske sprog er vejen for større dyg- tiggørelse. Vi skal værne om det grønlandske sprog, men ved siden af det skal vi sørge for, at de unge får undervisning i dansk på et forsvarligt grundlag. Man kan opnå dobbeltsprogethed, hvis man vil. I dag er der mange grøn- lændere, som i deres barndom og ungdom ikke har haft mulig- hed for at lære dansk, men som alligevel kan betjene sig af de to sprog. Dobbeltsprogede bliver flere, og de bliver dygtigere. Vi har god tid. Vi skal ikke være bange for, at det grønlandske sprog bliver glemt. SUNDEST AT KLARE SIG SELV — Tror De, at Grønland bliver politisk selvstændigt? — Det er svært at svare på det spørgsmål. Danmark bevilger i dag mange penge til Grønland. Men hvis man i fremtiden kan finde rigdomme i Grønlands un- dergrund og fiskeriet atter kan blive godt, således at alle udgifter i Grønland kan blive dækket ved landets egen produktion, vil det være højst mærkeligt, hvis grøn- lænderne skulle sige nej til poli- tisk selvstændighed. Vore efter- kommere skal selv bestemme, hvad de vil. Men det er sundest for samfundet og for den enkelte borger, når samfundet kan klare sig selv, uden hjælp ude fra. — Vil De sige ja, hvis De bliver tilbudt posten som grønlands- minister? — Hvis det skulle komme så vidt, ville jeg spørge partierne, om det ville gavne grønlandspo- litikken. Hvis partierne mente det, ville jeg sige ja. Ellers ikke. Jeg er imidlertid af den opfat- telse, at man måtte sige ja til et eventuelt tilbud om at udnævne en grønlænder til grønlandsmini- ster. En grønlænder har bedre forudsætninger til at bestride po- sten som grønlandsminister end en dansker. Sommetider træffer en dansk grønlandsminister af- gørelser udelukkende på grund- lag af sine embedsmænds råd. Hvis grønlandsministeren selv træffer afgørelser, vil problemer- ne blive løst i bedre overensstem- melse med grønlændernes behov og ønsker. På den måde vil man undgå, at man som det er til- fældet i dag, mange gange støtter sig til danske forhold, når man skal træffe vigtige afgørelser for Grønland. Julut Alle holder af Holly Bar den er med hele hasselnødder HOLLY BAR tamarmik Holly Bar iluitsunik KåKorta- rialik nuånaråt ❖ □H •v •' y, Stangjern Faconjern Båndjern Stål ArmeringsståL Stålbjælker RHS-profiler Præcisions- stålrør Rustfrit stål Emnerør Plader Aluminium- profilplader P.V.C.-beklædte profilplader Galvaniserede profilplader Søm, tråd Skruer, bolte Vi sønder gerne brochuremateriale brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit &MVNCKA/S • JERNtSTÅL 1003 København K 5000 Odense 8100 Aarhus C Vestergade 16 Tolderlundsvej 115 Sverigesgade Telefon (01) 15 05 25 Telefon (09) 14 33 22 Telefon (06) 13 33 22 Vær kræsen i valget af skønhedsmidler -og frem for alt: vær sikker på, at De altid får præparater, der passer til Deres hudtype. Dubarry har specialcremer og -præparater, som »opbygger« huden, giver nyt velvære - og et mere strålende udseende. kussagsautigssanik jdnigaKarningne narrussarit... pingårnerpåmlgdlo: isumaglssaruk Kinlgkavlt amlngnut nalerKutQnlgssåt. Dubarry cremiuteKarpok tarnutauteKardlunilo amermlk »lluarsaissartunlk«, talmatutdlo inumarigsautaussunik - pfnfssuserdlo nallgssaxångitsok. Dulmm 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.