Atuagagdliutit - 27.07.1970, Side 18

Grønlænderne er ikke
ringere end danskerne
Vi skal tilstræbe, at danskerne skal kunne sige: I grønlændere er lige
så meget værd som os danåke, udtaler folketingsmand Knud Hertling.
Folketingsmand Knud Hertling har i de senere år fremkommet med
nye synspunkter i grønlandsdebatten. I begyndelsen af året startede
han et nyt grønlandsk parti, som han har forberedt gennem adskillige
år. Under den store grønlandsdebat i folketinget i foråret fremkom
han med en række skarpe udtalelser. Han sagde blandt andet, at han
fandt det uheldigt, at der i folketinget altid var enighed om spørgsmål,
der vedrører Grønland.
SMIDIGERE LØSNING
— Vil De gøre rede for den ud-
talelse, Knud Hertling?
— Siden Grønland fik repræ-
sentanter i folketinget, har de
forskellige partier sat sig som mål
at stå enige i spørgsmål, der står
i relation til Grønland. Og det er
udmærket. Når det viser sig, at
der er uenighed, søger partierne
at nå frem til løsninger gennem
kompromis. Men jeg er ikke til-
freds med denne fremgangsmåde.
Fordelen ved forskellige syns-
punkter er den, at man kan nå
frem til en mere smidig og for
alle parter mere tilfredsstillende
løsning. Derfor finder jeg det ikke
nødvendigt, at man fremtidig i
folketing og grønlandsråd skal
løse problemerne gennem sam-
drægtighed.
— Vil De stille op for SuKak-
partiet ved næste valg?
— Det kan jeg ikke svare på.
Partiet skal selv udpege sine kan-
didater i syd- og nord-valgkred-
sen. Jeg håber, at det til den tid
vil lykkes at starte flere parti-
foreninger. Hvis partiets hoved-
bestyrelse vil opfordre mig, vil
jeg selvfølgelig stille op fra par-
tiet. Det regner jeg med. Men
hvis det ikke bliver tilfældet, vil
jeg stille op personligt.
Jeg håber, at SuKak-partiet i
de kommende år vil få indfly-
delse i folketingsarbejdet. Det
lægger jeg megen vægt på, og jeg
stiller ikke personligt op, hvis
jeg derved skulle stille mig i
hindring for partiets kandidater.
HERTLING OG HØEGH
— Er Inuit-partiet nu overflødigt
efter at De har startet SuKak-
partiet?
— Hvis man skal drive politik
er det nødvendigt med flere par-
tier. Hvis SuKak-partiet kan
vokse sig stærk, vil det måske
gavne Inuit-partiet. Konkurren-
cen mellem forskellige partier
plejer at virke ansporende. Jeg
håber også, at det vil blive til-
fældet i Grønland. Et parti-sy-
stemet er ikke løsningen. Jeg hå-
ber, at vi i SuKak-partiet får
kræfter til at forny og opmuntre
Inuit-partiet.
— Der er en vis konkurrence
mellem Dem og Erling Høegh?
— Det er rigtigt, men vi har
et godt samarbejde i grønlands-
rådet. Erling Høegh og jeg har
forskellige mål, og jeg tvivler på,
om Erling Høegh ville blive med-
lem af SuKak-partiet. Men hvis
vi kan snakke uden at blive gale
på hinanden, vil det betyde for-
nyelse i det politiske arbejde. Det
er en fordel med forskellige syns-
punkter. Demokrati kan ikke tri-
ves, hvis det ikke er tilfældet.
IKKE PERSONLIGT VALG
Grunden til, at SuKak-partiet
blev startet er den kendsgerning,
at de forskellige interesser har
fjernet sig mere og mere fra
hinanden. Jeg kan f. eks. nævne
lønninger. Den slags må man
prøve på at løse gennem partier.
Vi kan ikke opnå noget som helst,
hvis en masse enkeltpersoner vil
forfægte lige så mange og lige så
forskellige synspunkter. — Ar-
bejdet i folketinget er meget
tungt for os, fordi vi ikke har et
parti bag os. Når vigtige spørgs-
mål står på dagsordenen, har vi
ikke mulighed for at tilkendegive
vore meninger i samklang med
vælgernes synspunkter. Dem ken-
der vi jo ikke.
Det er min agt under somme-
rens rejser at starte flere parti-
foreninger. Dette er nødvendigt.
Nu om dage kender folk i Grøn-
land ikke så meget til hinanden,
som de gjorde før i tiden. Det
politiske arbejde vil gå i stå, hvis
vi skal fortsætte med personligt
valg.
VI ER HELT ANDERLEDES
— De fremkom med en række
skarpe udtalelser på folketingets
grønlandsdebat i foråret?
— Grønlandsministeren bebrej-
dede mig dengang og sagde, at
jeg kritiserede danskerne for
stærkt. Grunden til, at jeg frem-
kom med sådanne udtalelser er
måske den, at jeg er anderledes
end visse grønlændere. Mit hjerte
bløder ikke, når jeg kritiserer
ministeren.
— Skal vi betragte Danmark
som en gud og moder?
— Vi hører ind under Dan-
mark. Et af målene i SuKak-par-
tiet er, at Grønland og Danmark
skal høre sammen. Men derfor
skal vi ikke betragte Danmark
som en gud og moder. Danmark
må vænne sig til at betragte os
som et folk med særpræg. Vi er
helt anderledes end danskerne i
oprindelse, væremåde og menta-
litet, men vi skal have mulighed
for sameksistens og samarbejde.
Grønlandspolitikken skal i frem-
tiden ikke altid dirigeres fra
Danmark. Enkelte kommuner i
Grønland skal selv bestemme,
hvilken politik, de ønsker.
Jeg lægger megen vægt på, at
vi grønlændere skal erkende vor
identitet. Vi skal ikke føle os
ringere end danskerne. Dansker-
ne skal kunne sige: I grønlæn-
dere er lige så meget værd som
os danske. Al for mange danske
ser ned på grønlænderne. Det er
bedre, at sådanne danskere rej-
ser hjem med det samme. Man
skal ikke se ned på os, fordi vi
vi grønlændere er i mindretal og
ikke har haft samme muligheder
for uddannelse som danskerne.
Danskerne må forstå, at koloni-
politikken er skyld i, at vi endnu
i dag er ringere end danskerne,
når det gælder uddannelse og
kontinuitet i arbejdet. Vi skal
ikke tage det nær. Det kan
tværtimod virke som. en opmun-
tring til at udvise større resul-
tater.
GRØNLANDSK GLEMMES IKKE
— Tror De, at det grønlandske
sprog går undergangen i møde?
— Jeg er ikke bange for, at det
grønlandske sprog forsvinder.
Folk sætter sig et mål, som de vil
opnå for enhver pris. Ligestilling
med danskeren er i dag tidens
løsning for grønlænderen. Den
dag grønlænderne taler udeluk-
kende dansk, vil det gå op for
dem, at de halter i åndeligt hen-
seende. Man kan ikke glemme det
grønlandske sprog helt. Når grøn-
lænderne mestrer det danske
sprog, vil de forstå, at de må gøre
noget mere for at lære grøn-
landsk. Manglen på grønlandsk-
sprogede lærere er et problem i
dag, og vi kan ikke fremtrylle
det nødvendige antal grønlandsk-
sprogede lærere fra den ene dag
til den anden. Men vi har god
tid. Man skal ikke skynde sig.
Det grønlandske sprog vil altid
blive brugt blandt grønlændere.
Vi får nok med tiden mange
grønlandsksprogede lærere.
— Men vi må ikke glemme, at
grønlænderne, der ønsker højere
uddannelse ikke kan nøjes med
det grønlandske sprog. Det dan-
ske sprog er vejen for større dyg-
tiggørelse. Vi skal værne om det
grønlandske sprog, men ved siden
af det skal vi sørge for, at de
unge får undervisning i dansk på
et forsvarligt grundlag. Man kan
opnå dobbeltsprogethed, hvis man
vil. I dag er der mange grøn-
lændere, som i deres barndom
og ungdom ikke har haft mulig-
hed for at lære dansk, men som
alligevel kan betjene sig af de to
sprog. Dobbeltsprogede bliver
flere, og de bliver dygtigere. Vi
har god tid. Vi skal ikke være
bange for, at det grønlandske
sprog bliver glemt.
SUNDEST AT KLARE SIG SELV
— Tror De, at Grønland bliver
politisk selvstændigt?
— Det er svært at svare på det
spørgsmål. Danmark bevilger i
dag mange penge til Grønland.
Men hvis man i fremtiden kan
finde rigdomme i Grønlands un-
dergrund og fiskeriet atter kan
blive godt, således at alle udgifter
i Grønland kan blive dækket ved
landets egen produktion, vil det
være højst mærkeligt, hvis grøn-
lænderne skulle sige nej til poli-
tisk selvstændighed. Vore efter-
kommere skal selv bestemme,
hvad de vil. Men det er sundest
for samfundet og for den enkelte
borger, når samfundet kan klare
sig selv, uden hjælp ude fra.
— Vil De sige ja, hvis De bliver
tilbudt posten som grønlands-
minister?
— Hvis det skulle komme så
vidt, ville jeg spørge partierne,
om det ville gavne grønlandspo-
litikken. Hvis partierne mente
det, ville jeg sige ja. Ellers ikke.
Jeg er imidlertid af den opfat-
telse, at man måtte sige ja til et
eventuelt tilbud om at udnævne
en grønlænder til grønlandsmini-
ster. En grønlænder har bedre
forudsætninger til at bestride po-
sten som grønlandsminister end
en dansker. Sommetider træffer
en dansk grønlandsminister af-
gørelser udelukkende på grund-
lag af sine embedsmænds råd.
Hvis grønlandsministeren selv
træffer afgørelser, vil problemer-
ne blive løst i bedre overensstem-
melse med grønlændernes behov
og ønsker. På den måde vil man
undgå, at man som det er til-
fældet i dag, mange gange støtter
sig til danske forhold, når man
skal træffe vigtige afgørelser for
Grønland. Julut
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
HOLLY BAR
tamarmik Holly Bar
iluitsunik KåKorta-
rialik nuånaråt
❖
□H
•v •' y,
Stangjern
Faconjern
Båndjern
Stål
ArmeringsståL
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stålrør
Rustfrit stål
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V.C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
Vi sønder gerne brochuremateriale
brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit
&MVNCKA/S • JERNtSTÅL
1003 København K 5000 Odense 8100 Aarhus C
Vestergade 16 Tolderlundsvej 115 Sverigesgade
Telefon (01) 15 05 25 Telefon (09) 14 33 22 Telefon (06) 13 33 22
Vær
kræsen
i valget
af
skønhedsmidler
-og frem for alt:
vær sikker på, at De altid får
præparater, der passer til
Deres hudtype.
Dubarry har specialcremer
og -præparater, som »opbygger«
huden, giver nyt velvære -
og et mere strålende udseende.
kussagsautigssanik
jdnigaKarningne
narrussarit...
pingårnerpåmlgdlo:
isumaglssaruk Kinlgkavlt
amlngnut nalerKutQnlgssåt.
Dubarry cremiuteKarpok
tarnutauteKardlunilo amermlk
»lluarsaissartunlk«, talmatutdlo
inumarigsautaussunik -
pfnfssuserdlo nallgssaxångitsok.
Dulmm
18