Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.07.1970, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 27.07.1970, Blaðsíða 23
ind for at få den grønlandske ar- bejdskraft ind inden for alle om- råder. En del uddannelser vil ganske naturligt foregå i Dan- mark, men med det glimrende redskab vi nu har fået, er det klart, at hovedvægten bør place- res her. Det grønlandske folk har fra gammel tid behersket en udviklet teknik, bl. a. inden for tilvirkning af fangstredskaber. Det udprægede tekniske snilde, som har bidraget til opretholdelse af livet fra gammel tid til vore dage, har mulighed for at kunne blive overført til moderne teknik, som nu er kommet for at blive. Denne bygning vil danne ram- men om uddannelser og oplæring til at betjene den indviklede mo- derne teknik, og der må skabes en naturlig forbindelse til det praktiske erhverv, og der må etableres samarbejde med instan- ser, der varetager opgaver inden for uddannelse og beskæftigelse. FORARBEJDET Jeg føler trang til ved denne lej- lighed at trække enkelte navne frem — nemlig tidligere mini- ster Garn, som i sin egenskab af minister og formand for uddan- nelsesrådet gik stærkt ind for opførelsen af denne bygning, samt sekretariatschef Claus Bor- nemann, som med megen energi har skubbet på. En særlig og dybfølt tak retter jeg til forstan- der Ove Egede, som har forestået ledelsen af fagskolen under de meget primitive forhold før op- førelsen af denne bygning, og lad det være tilladt ved denne lejlig- hed, at jeg retter en særlig tak til viceskoledirektør Hans Ebbe- sen for et veludført arbejde inden for administrationen af de fag- lige uddannelser gennem årene. Under de tidligere, primitive ind- kvarteringsforhold har vi altid fået yderst velvillig behandling af lejrchefen. Vi vil gerne sig tak herfor. Endelig vil jeg gerne sige tak til alle, der har bidraget til, at bygningerne i dag står vel- udførte og dejlige. Bygningen står nu klar til brug, og på skoledirektionens vegne af- leverer jeg herved bygningen til forstanderen, afdelingslederne og lærerne til brug for ungdommens dygtiggørelse. Det nyoprettede kontor for erhvervsuddannelserne under hr. Ib Olsens ledelse og med den opgave at skulle plan- lægge erhvervsuddannelser for hele Grønland, har hermed også fået et vigtigt redskab. Badeværelse — uvfartarfik. Sidst og ikke mindst er der grund til at lykønske den grøn- landske ungdom med de nye dej- lige rammer om dygtiggørelse. Jeg vil gerne udtrykke mit op- rigtige ønske om, at arbejdet i denne bygning vil medvirke til, at den grønlandske ungdom i vok- sende omfang kommer til at tage aktivt del i det arbejde, der ud- føres i Grønland og for Grønland, og arbejdet i skolen vil bidrage til, at det evige omkvæd om, at grønlænderen alene er tilskuer i den udvikling, der sker i dag, vil forstumme inden for en over- skuelig tid. SKOLEN ALLEREDE FOR LILLE — Selv om vi nu råder over 4000-5000 etagemeter her på den nye fagskole, må vi fortsat sende elever til Danmark og arrangere kurser i forskellige byer på ky- sten, sagde administrator Ib Ol- sen i sin tale ved indvielsen af fagskolen og fortsatte bl. a.: — Den nye fagskole kommer i den kommende tid til at være en ramme for en række nye uddan- nelsesformer. Skipperskolen er kendt, men i den kommende tid — antagelig allerede i næste må- ned — starter vi med et tre må- neders kursus for folk, der skal arbejde om bord på trawlere. — Inden for håndværkerfagene skal nye områder dækkes ind. Vi får f. eks. et autolaboratorium og fagskole for malere. Efteruddan- nelse af de allerede uddannede er en vigtig opgave for skolen, fordi så mange som muligt gerne skal følge med både i den tekni- ske og i den almindelige udvik- ling, der sker så hurtigt i Grøn- land. Vi er aldrig udlært, selv om et svendebrev udtrykker, at vi er Den nye Centralfagskole set fra vest — CentralfagskolertåK kitånit issigalugo. det. Vi må blive ved med at ud- bygge vor viden. Centrålfagsko- len tilbyder de unge, at deres videreuddannelse fortsætter. Den- ne form for uddannelse er en af de store opgaver for fagskolen. — Til efteråret starter vi et kursus for maskinistaspiranter. Dette kursus fortsætter i begyn- delsen af næste år. — Specialarbejdere og folk, der har bygge- og anlægsfag, skal ud- dannes her i skolen. Vi skal i det hele taget uddanne folk, der har forskellige erhverv, bl. a. arbejds- ledere i forskellige erhvervsvirk- somheder. Vi skal endvidere ud- danne varmemestre samt social- og hjemmemedhjælpere. — Fælles for alle disse uddan- nelser har vi nu skolen. Her skal der skabes et fællesskab, bl. a. for et kammeratskab og for folkeop- lysning. Her skal vi prøve på at skabe et harmoni med udviklin- gen. Magter vi ikke opgaven, bli- ver skolen kun en stenkolos, men i vort arbejde har vi brug for embedsmændenes og politikernes hjælp. På kommunalbestyrelsens veg- ne bød radiofonichef Jørgen Chemnitz, der fungerer som kom- munalbestyrelsesformand under Rasmus Berthelsens ferie, den nye institution velkommen til byen, og mindede om, at Godthåb kommune huser i forvejen en række institutioner, der betjener hele Grønland. Chemnitz udtrykte et håb om, at skolen og de skif- tende beboere på skolens kolle- gium må have en nær tilknytning til kommunalbestyrelsen for at man kan løse eventuelle proble- mer på den bedste måde. KOLLEGIET Elevværelserne på fagskolen er på 8 m2. De er nøjagtig ens og bliver beboet af to elever. I væ- relserne er der bl. a. et skabs- parti til hver beboer, et lille bord og to faste senge. Der er ikke ret megen albuerum i værelserne, men to elever, der havde boet i det såkaldte „Gelmechus", synes, at de har fået meget bedre bolig- forhold. Værelserne er ikke større end dem i „Gelmechus“et, men de er bedre indrettet. Kollegiet er en meget høj byg- ning, og i hver etage er der plads til 28 elever. Derudover er der to badeværelser og et klatvaske- og skopudserum. Hver etage har en opholdsstue med tekøkken. Fem etager er reserveret til eleverne, og i hver etage er der to lejlig- heder til lærerne. I kælder-etagen er der bl. a. et depotrum og et køle- og fryse- rum. Skolen får de fleste af fryse- varerne to gange om året. Senge- tøj, sengelinned og håndklæder behøver eleverne ikke længere at tage med, når de skal på fag- skolen. Bor man i et af de øverste eta- ger på fagskolen, har man en vid- underlig udsigt over Godthåb, og i tilgift hertil er eleverne så frit stillet, at de ikke engang behøver at spørge om at få lov til at gå i byen om aftenen. Hvis de først kommer hjem efter klokken 23, skal de blot underrette portneren. — Eleverne har en frihed under eget ansvar, og sålænge de ikke misbruger den, kan vi ikke blande os i deres dispositioner, siger for- stander Ove Egede til slut. Ove Egede oplyser i øvrigt, at han trækker sig tilbage fra sin stilling 1. august efter eget ønske, og hans stilling er nedlagt fra denne dag. 22-årig ung pige med realeksamen søger arbejde som damefrisør — helst i Holsteinsborg. Kan rejse fra den 22. juli. Gudrun Nielsen, Holmagervej 10, 4534 Hørve. GULDBARRE Danmarks mest solgte chokolade - sin vægt værd! aåkul&te Danmarkime tunissaunarpauaaoK - oKimåiaautsiminut nalerKutumik nalaKarpoK nutå/iauvok sanardlåju vok avdlauvok TUBORG CITRON 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.