Atuagagdliutit - 27.07.1970, Blaðsíða 6

f
Tab af feriedage
Egedesminde avis „Ausiak“
skriver:
Den 14. maj afrejste et antal pas-
sagerer fra København til Sdr.
Strømfjord med den behagelige
besked fra KGHs trafikkontor, at
videretransporten til Egedesmin-
de — under forudsætning af, at
vejrforholdene tillod det — ville
foregå planmæssigt samme dag
med Grønlandsfly.
Stor var glæden, da det ved
ankomsten til Grønlands viste
sig, at vejret for en gangs skyld
var ganske udmærket til kyst-
flyvning.
Begejstringen svandt noget
hen, da den planlagte flyvning
uden officiel begrundelse blev af-
lyst — og de sidste rester smuld-
rede bort og afløstes af ufor-
stående bitter skuffelse, da Grøn-
landsfly næste dag gik i luften,
men bare ikke til Egedesminde.
Resultat: dages kostbart hotelop-
hold på egen regning og tilsyne-
ladende uden fornuftig begrun-
delse.
Men naturligvis, på dette —
som på alle andre områder i
Grønland — har de ansvarlige
myndigheder en fiks og færdig,
uigendrivelig forklaring i bag-
hånden, hvis besværlige „forbru-
gere" skulle tage sig den frihed
at stille „dumme og generende"
spørgsmål.
Virkningen af dispositionerne
og de deraf følgende problemer er
man knapt så kvik til at tage
konsekvenserne af. På forespørg-
sel svarede Grønlandsfly her, at
man ved sammenlægning af flyv-
ningerne den 14. og 15. kunne
spare 12.000 kr., og at man den
15. måtte preferere passagerer til
andre byer.
Virkelig smart. Der er system i
tingene. Det er lige før, man af
ren og skær beundring falder
baglæns næsegrus omkuld i den
snavsede sne.
SAS kunne virkelig lære noget
her. Man planlægger en flyvning
til Tokio og en til New York. Så
slår man det hele sammen og
sender en maskine til Paris. Et
mangecifret beløb er sparet, un-
derskuddet reduceret, aktionæ-
rerne gnider sig i hænderne, og
(næsten) alle er glade.
At de pågældende hotelværter
også gnider sig i hænderne over
GULDKARAM ELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
karamellet erKortutuat tåssåuput Toms Guld Karameller
Ummm »»«.« — J
fuld belægning med ventende
passagerer, gør jo kun den al-
mene glæde så meget des større.
Var der nu noget ved A/S
Grønlandsfly, så reducerede man
de sparede 12.000 kr. med et antal
checks til de pågældende pas-
sagerer på det beløb, som det har
kostet dem at være med i det
gamle spil om at forsøge på at
tilfredsstille utilfred' aktionæ-
rer.
Men dgt er som sædvanlig
naiv utopi.
Det beklagelig^ tab af kostbare
og sparsomme feriedage kan af
gode grunde ikke erstattes.
I det mindste burde der offi-
cielt gøres opmærksom på, at de
problematiske rejseforhold i
Grønland altså ikke længere kun
belastes af vejrmæssige og prak-
tiske materielle forhold.
En god udsendelse
Tak for den fine udsendelse af
Hans Lynge i radioen den 14/6
(glimt fra det gamle Godthåb).
Sådanne udsendelser er efter min
mening den bedste måde, hvorpå
vi udsendte kan lære at forstå
den grønlandske befolkning og
dens baggrund, hvilket er af så
afgørende betydning for det ar-
bejde, vi er sat til at udføre
heroppe, og hvor vi så mange
gange har følt, at grønlænderne
ligesom ikke ville gøre os del-
agtige i deres livssyn og leveform.
Igennem 17 års arbejde i Grøn-
land har jeg naturligvis mødt en
del dansktalende grønlændere, af
hvem jeg har lært mange og vig-
tige ting, men med mit meget
begrænsede kendskab til det
grønlandske sprog tror jeg, at det
vil være af den største betyd-
ning, at grønlændere lukker op
„for posen" og derved give os
udsendte bedre muligheder for at
udføre vor del af det samarbejde,
som er en forudsætning for det
nye Grønland, som vi skal bygge
op sammen.
Jeg glæder mig til den næste
udsendelse, og det er mit håb,
at Radio og Grønlandsposten vil
tage et sådant arbejde op og
sende sådanne udsendelser og
oversættelser af andre grønland-
ske ting, således at vi udsendte
ikke behøver at føle os så frem-
mede heroppe.
Kæmner H. Lepper,
Christianshåb.
JOLLY sikututdle nigdlertigissoK — imeruernartoK
iskold

den der slukker
Det er ikke billigt
Til vores børn havde jeg bestilt
to trillebøre ved et firma i Kø-
benhavn. Disse blev pakket ned
i en papkasse og sendt pr. efter-
krav. Kassen vejede 13 kg og
fyldte 10 kubikfod.
Da jeg modtog kassen lød
regnskabet på følgende:
Efterkravsbeløb ....... 77,50 kr.
Fragt ................. 54,00 „
Fragt og udlæg (???) .. 14,00 „
Forsikr. ?%> af 140 kr. 4,00 „
Efterkravsgebyr ....... 15,00 „
Fragt fra Jakobshavn
til Claushavn ...... 19,50 „
I alt ................ 170,00 kr.
Altså varens pris 77,50 kr. —
forsendelsesomkostninger 92,50 kr.
At der skal betales fragt tre
gange forstår jeg ikke. Man be-
taler da ikke ny fragt, hver gang
en pakke skifter tog i Danmark.
Morale: bor man på et udsted,
må man betale for det. Man kan
selvfølgelig lade væj-e at købe
noget, eller man kan hgjt hengive
sig til KGH. Det sidste gp dog no-
get af ep tillidssag, da der ofte
kan gå meget lang tid inden en
vare når frem, og når den ende-
lig kommer kan der være noget
forkert. KGH er til for os, når
bare vi betaler for det.
NB. Det sidste KGH har beæret
min tålmodighed med, er at de
på eget initiativ har sendt to små
pakker til Danmark som luftpost.
Dette er selvfølgelig ikke gratis,
og derfor sendte de mig to reg-
ninger, hvorpå var anført, at pak-
kerne var frankeret med normal-
porto for skibsfragt, men jeg
manglede at betale for luftpost.
Dette har jeg aldrig forlangt,
hvilket posthuset her på stedet
da også har forstået. Gad vide,
hvem der bliver hængende på
denne regning? 1
• Finn Pedersen,
*p \,.
Claushavn.
Lærernes sommerrejse
I Grønlandsposten nr. 10 kunne
man læse et interview med Char-
les Hubbert fra Canada.
Charles Hubbert fremsætter
under dette interview bl. a. en
række kritiske bemærkninger om
de danske lærere i Grønland.
En sådan kritik kan vist ikke
fremsættes mere rimelig og ram-
mende, end det er gjort i dette
interview, og man må håbe, at
det vækker diskussion rundt om-
kring på lærerværelserne også i
Danmark.
Jeg kunne dog have lyst til at
gøre en mindre tilføjelse til kri-
tikken af lærernes sommerrejse
til Danmark.
Her er jo tale om et privile-
gium, som lærerne nyder som et
absolut mindretal; i øvrigt begge
sproggrupper taget i betragtning.
For lærerne synes det at være
en naturlig ting, så naturlig, at
de ikke spekulerer på, om andre
kunne have et større (eller lige
så stort) behov for en betalt rejse
mellem Danmark og Grønland,
end dem selv.
Det er en kendt sag, at mange
grønlandske lærlinge i utide af-
bryder deres uddannelse i Dan-
mark. Mindre kendt er det må-
ske, at årsagen er den store be-
lastning det er, at være såvel
sprogligt som kulturelt isoleret i
op til 4 år.
Her kunne man ønske, at det
var disse unge uddannelsessø-
gende grønlændere, der hvert,
andet år fik betalt en rejse hjem
til familien.
Deres behov synes umiddelbart
større end lærernes. De sidst-
nævnte må siges at være men-
nesker, der (ofte med familien)
selv har søgt det arbejde, de nu
bestrider, og som bare kunne
have ladet være, hvis de skulle
finde det umuligt at være borte
fra deres hjemlige strande flere
år i træk.
Man så jo helst, at lærerne
selv arbejder på privilegiets bort-
fald, fremfor at det skal fratages
dem, især da mange kritiske rø-
ster tydeligt lader høre, at dan-
ske lærere i Grønland kun er en
nødtørftig løsning på de grøn-
landske skoleproblemer, som ikke
bedres ved, at de hver sommer
forlader Grønland, så snart an-
sættelsesvilkårene tillader det.
Erling Fundal,
Godhavn.
Kirkesagens mærkater
Grønlandsk kirkesag har for
mange år siden udgivet en køn
mærkat, der vistnok kan købes
hos præsterne i Grønland, — hvis
ikke, da hos hvem? De indkomne
beløb går til en god sag, og jeg
tror egentlig, at der også i Dan-
mark er mange, der gerne ville
yde deres bidrag ved køb af
mærkaten. Men hvor køber man
den?
Efter hjemkomsten til Danmark
ville jeg gerne købe mærkaterne,
men spørgsmålet var, hvor man
skulle henvende sig. En gransk-
ning af telefonbogen gav intet
resultat, og jeg mindes ikke at
have set noget i A/G eller andet
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 350 kr.
Skriv efter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
grønlandsk blad, der kunne give
et fingerpeg herom. Gentagne
forespørgsler til venner og be-
kendte gav tilsidst det resultat,
at man „vistnok" kunne få fat i
dem hos fru Nørgaard i kirkemi-
nisteriet. Det viste sig også at
være rigtigt. Men det synes en
lidt besværlig fremgangsmåde
først at måtte udføre et vist de-
tektivarbejde, for tilsidst at måtte
finde frem til en person i et mi-
nisterium, der ikke altid er let at
finde rundt i, når man ikke har
sin daglige gang dér. ;■>
Hvis man stadig er interesseret
i salget af de omtalte mærkater,
kunne man så ikke reklamere
lidt for dem og oplyse, hvor de
kan købes; skulle der mon være
noget i vejen for, at man f. eks.
på postkontorerne i Grønland,
eventuelt også i Danmark, hængte
en plakat op om, at de kunne
købes dér? Er der ikke nogen
indenfor det kirkelige arbejde i
Grønland, der kunne tænke sig
at genoplive salget af disse mær-
kater, hvoraf der kunne sælges
mange flere, hvis folk blot fik
nem adgang til at købe dem?
Sonja Fencker Rosing.