Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 27.07.1970, Side 6

Atuagagdliutit - 27.07.1970, Side 6
f Tab af feriedage Egedesminde avis „Ausiak“ skriver: Den 14. maj afrejste et antal pas- sagerer fra København til Sdr. Strømfjord med den behagelige besked fra KGHs trafikkontor, at videretransporten til Egedesmin- de — under forudsætning af, at vejrforholdene tillod det — ville foregå planmæssigt samme dag med Grønlandsfly. Stor var glæden, da det ved ankomsten til Grønlands viste sig, at vejret for en gangs skyld var ganske udmærket til kyst- flyvning. Begejstringen svandt noget hen, da den planlagte flyvning uden officiel begrundelse blev af- lyst — og de sidste rester smuld- rede bort og afløstes af ufor- stående bitter skuffelse, da Grøn- landsfly næste dag gik i luften, men bare ikke til Egedesminde. Resultat: dages kostbart hotelop- hold på egen regning og tilsyne- ladende uden fornuftig begrun- delse. Men naturligvis, på dette — som på alle andre områder i Grønland — har de ansvarlige myndigheder en fiks og færdig, uigendrivelig forklaring i bag- hånden, hvis besværlige „forbru- gere" skulle tage sig den frihed at stille „dumme og generende" spørgsmål. Virkningen af dispositionerne og de deraf følgende problemer er man knapt så kvik til at tage konsekvenserne af. På forespørg- sel svarede Grønlandsfly her, at man ved sammenlægning af flyv- ningerne den 14. og 15. kunne spare 12.000 kr., og at man den 15. måtte preferere passagerer til andre byer. Virkelig smart. Der er system i tingene. Det er lige før, man af ren og skær beundring falder baglæns næsegrus omkuld i den snavsede sne. SAS kunne virkelig lære noget her. Man planlægger en flyvning til Tokio og en til New York. Så slår man det hele sammen og sender en maskine til Paris. Et mangecifret beløb er sparet, un- derskuddet reduceret, aktionæ- rerne gnider sig i hænderne, og (næsten) alle er glade. At de pågældende hotelværter også gnider sig i hænderne over GULDKARAM ELLER De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller karamellet erKortutuat tåssåuput Toms Guld Karameller Ummm »»«.« — J fuld belægning med ventende passagerer, gør jo kun den al- mene glæde så meget des større. Var der nu noget ved A/S Grønlandsfly, så reducerede man de sparede 12.000 kr. med et antal checks til de pågældende pas- sagerer på det beløb, som det har kostet dem at være med i det gamle spil om at forsøge på at tilfredsstille utilfred' aktionæ- rer. Men dgt er som sædvanlig naiv utopi. Det beklagelig^ tab af kostbare og sparsomme feriedage kan af gode grunde ikke erstattes. I det mindste burde der offi- cielt gøres opmærksom på, at de problematiske rejseforhold i Grønland altså ikke længere kun belastes af vejrmæssige og prak- tiske materielle forhold. En god udsendelse Tak for den fine udsendelse af Hans Lynge i radioen den 14/6 (glimt fra det gamle Godthåb). Sådanne udsendelser er efter min mening den bedste måde, hvorpå vi udsendte kan lære at forstå den grønlandske befolkning og dens baggrund, hvilket er af så afgørende betydning for det ar- bejde, vi er sat til at udføre heroppe, og hvor vi så mange gange har følt, at grønlænderne ligesom ikke ville gøre os del- agtige i deres livssyn og leveform. Igennem 17 års arbejde i Grøn- land har jeg naturligvis mødt en del dansktalende grønlændere, af hvem jeg har lært mange og vig- tige ting, men med mit meget begrænsede kendskab til det grønlandske sprog tror jeg, at det vil være af den største betyd- ning, at grønlændere lukker op „for posen" og derved give os udsendte bedre muligheder for at udføre vor del af det samarbejde, som er en forudsætning for det nye Grønland, som vi skal bygge op sammen. Jeg glæder mig til den næste udsendelse, og det er mit håb, at Radio og Grønlandsposten vil tage et sådant arbejde op og sende sådanne udsendelser og oversættelser af andre grønland- ske ting, således at vi udsendte ikke behøver at føle os så frem- mede heroppe. Kæmner H. Lepper, Christianshåb. JOLLY sikututdle nigdlertigissoK — imeruernartoK iskold den der slukker Det er ikke billigt Til vores børn havde jeg bestilt to trillebøre ved et firma i Kø- benhavn. Disse blev pakket ned i en papkasse og sendt pr. efter- krav. Kassen vejede 13 kg og fyldte 10 kubikfod. Da jeg modtog kassen lød regnskabet på følgende: Efterkravsbeløb ....... 77,50 kr. Fragt ................. 54,00 „ Fragt og udlæg (???) .. 14,00 „ Forsikr. ?%> af 140 kr. 4,00 „ Efterkravsgebyr ....... 15,00 „ Fragt fra Jakobshavn til Claushavn ...... 19,50 „ I alt ................ 170,00 kr. Altså varens pris 77,50 kr. — forsendelsesomkostninger 92,50 kr. At der skal betales fragt tre gange forstår jeg ikke. Man be- taler da ikke ny fragt, hver gang en pakke skifter tog i Danmark. Morale: bor man på et udsted, må man betale for det. Man kan selvfølgelig lade væj-e at købe noget, eller man kan hgjt hengive sig til KGH. Det sidste gp dog no- get af ep tillidssag, da der ofte kan gå meget lang tid inden en vare når frem, og når den ende- lig kommer kan der være noget forkert. KGH er til for os, når bare vi betaler for det. NB. Det sidste KGH har beæret min tålmodighed med, er at de på eget initiativ har sendt to små pakker til Danmark som luftpost. Dette er selvfølgelig ikke gratis, og derfor sendte de mig to reg- ninger, hvorpå var anført, at pak- kerne var frankeret med normal- porto for skibsfragt, men jeg manglede at betale for luftpost. Dette har jeg aldrig forlangt, hvilket posthuset her på stedet da også har forstået. Gad vide, hvem der bliver hængende på denne regning? 1 • Finn Pedersen, *p \,. Claushavn. Lærernes sommerrejse I Grønlandsposten nr. 10 kunne man læse et interview med Char- les Hubbert fra Canada. Charles Hubbert fremsætter under dette interview bl. a. en række kritiske bemærkninger om de danske lærere i Grønland. En sådan kritik kan vist ikke fremsættes mere rimelig og ram- mende, end det er gjort i dette interview, og man må håbe, at det vækker diskussion rundt om- kring på lærerværelserne også i Danmark. Jeg kunne dog have lyst til at gøre en mindre tilføjelse til kri- tikken af lærernes sommerrejse til Danmark. Her er jo tale om et privile- gium, som lærerne nyder som et absolut mindretal; i øvrigt begge sproggrupper taget i betragtning. For lærerne synes det at være en naturlig ting, så naturlig, at de ikke spekulerer på, om andre kunne have et større (eller lige så stort) behov for en betalt rejse mellem Danmark og Grønland, end dem selv. Det er en kendt sag, at mange grønlandske lærlinge i utide af- bryder deres uddannelse i Dan- mark. Mindre kendt er det må- ske, at årsagen er den store be- lastning det er, at være såvel sprogligt som kulturelt isoleret i op til 4 år. Her kunne man ønske, at det var disse unge uddannelsessø- gende grønlændere, der hvert, andet år fik betalt en rejse hjem til familien. Deres behov synes umiddelbart større end lærernes. De sidst- nævnte må siges at være men- nesker, der (ofte med familien) selv har søgt det arbejde, de nu bestrider, og som bare kunne have ladet være, hvis de skulle finde det umuligt at være borte fra deres hjemlige strande flere år i træk. Man så jo helst, at lærerne selv arbejder på privilegiets bort- fald, fremfor at det skal fratages dem, især da mange kritiske rø- ster tydeligt lader høre, at dan- ske lærere i Grønland kun er en nødtørftig løsning på de grøn- landske skoleproblemer, som ikke bedres ved, at de hver sommer forlader Grønland, så snart an- sættelsesvilkårene tillader det. Erling Fundal, Godhavn. Kirkesagens mærkater Grønlandsk kirkesag har for mange år siden udgivet en køn mærkat, der vistnok kan købes hos præsterne i Grønland, — hvis ikke, da hos hvem? De indkomne beløb går til en god sag, og jeg tror egentlig, at der også i Dan- mark er mange, der gerne ville yde deres bidrag ved køb af mærkaten. Men hvor køber man den? Efter hjemkomsten til Danmark ville jeg gerne købe mærkaterne, men spørgsmålet var, hvor man skulle henvende sig. En gransk- ning af telefonbogen gav intet resultat, og jeg mindes ikke at have set noget i A/G eller andet 500 MOTORCYKLER OG SCOOTERE nyere og ældre, bortsælges til spotpriser. Priser fra 350 kr. Skriv efter lagerliste. Autohuset GI. Kongevej 76 . København V. grønlandsk blad, der kunne give et fingerpeg herom. Gentagne forespørgsler til venner og be- kendte gav tilsidst det resultat, at man „vistnok" kunne få fat i dem hos fru Nørgaard i kirkemi- nisteriet. Det viste sig også at være rigtigt. Men det synes en lidt besværlig fremgangsmåde først at måtte udføre et vist de- tektivarbejde, for tilsidst at måtte finde frem til en person i et mi- nisterium, der ikke altid er let at finde rundt i, når man ikke har sin daglige gang dér. ;■> Hvis man stadig er interesseret i salget af de omtalte mærkater, kunne man så ikke reklamere lidt for dem og oplyse, hvor de kan købes; skulle der mon være noget i vejen for, at man f. eks. på postkontorerne i Grønland, eventuelt også i Danmark, hængte en plakat op om, at de kunne købes dér? Er der ikke nogen indenfor det kirkelige arbejde i Grønland, der kunne tænke sig at genoplive salget af disse mær- kater, hvoraf der kunne sælges mange flere, hvis folk blot fik nem adgang til at købe dem? Sonja Fencker Rosing.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.