Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 27.07.1970, Side 2

Atuagagdliutit - 27.07.1970, Side 2
r GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnement + porto, Godthåb.................... kr. 56,90 Årsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland ............................. kr. 74,80 Løssalgspris ..................................... kr. 2,00 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme......... kr. 56,90 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime Kal.-nunåtalo sivnerane ........................ kr. 74,80 pisiarineKarnerane ............................... kr. 2,00 Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb Nungme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat fagskole nutaK Forsidebilledet viser havnen i Holsteinsborg med den nye atlant- kaj, som vil blive taget i brug til efteråret. Atlantkajen er 60 meter lang og har en vanddybde på 10 meter. Til kajen hører der et stort havnepakhus med fryselager. Det har taget 3 år at opføre anlægget og de samlede udgifter for kaj, pakhus og fryselager beløber sig til næsten 19 mili. kr. Det nye havneanlæg omfatter også en dæk- og anlægsmole på 220 meters længde, hvis side kan benyttes af fiskekuttere og end- videre en skonnertkaj på 13 meters længde. Man regner med, at denne del af projektet vil blive færdigt i slutningen af dette år og kommer til at koste ca. 4 miil. kr. En trawlerkaj til 6,8 mili. kr. påbegyndes j år og ventes færdig i 1972. sarKåne åssiliartå tåssa Sisimiune umiarssualivik imarplkortauti- nutdlo talitarfigtåK ukiamut atulersugssaK. talitarfigtåK 60 meterisut takitigaoK itissuseKardlunilo 10 meterinik. talitarfingmutaoK atavoK KueerssuarujugssuaK Keerititsivigtalik. talitarfik Kuerssuartålo ukiut pingasut sananeKarsimavoK tamåkerdlunilo akeKåsavdlune 19 mili. kr. angungajagdlugit. tåssunga ilauvoK malingnut avssiaKutagssiaK Kalik 220 meterisut takitigissoK, sanerai aulisartut angatdlatåinut atorneKartugssat, kisalo umiarssuårKanut talitarfigssaK 13 meterisut takitigissoK. nautsorssOtigineKarpoK tåuna inerneKåsassoK ukiup matuma nåler- nerane akeKåsagunardlunilo 4 miil. patdligdlugit. kilisautinut talitarfigssaK ukioK måna suliarineKallsaoK. tåuna ake- KåsaoK 6,8 mili. kr.-nik inlsavdlunilo 1972-ime. J. F. nunavtine fagskolertåK ili- niartunut 132-nut inigssalik Ka- nigtukut atulerpoK. atuarfigtåK nutåliauvdluinartumik årKigssu- tauvoK angisorujugssuarmigdlo pingåruteKalersugssauvdlune su- junigssame iliniartitsissarnigssa- me. atuarfigtåK avKutigalugo nu- navtine pitsauvdluinartumik så- kugssaKalerpoK åssiglngitsut tu- ngaisigut kalåtdlinik amerdlane- russunik sulissugssanik ilin.iartit- sinigssamut. pissutigssaKarpoK nunarput pivdluarKiisavdlugo fagskolertå- mik. atuarfik piviussungortine- KarpoK kalåtdlit inusugtut suliv- figssaKarniarnikut ajornartorsio- rugtulerfiåne kalåtdlitdlo sulisso- rineKarnerulernigssåt anguniar- dlugo ilungersuteKalerugtorfing- me. ilånikut tupigusutiginartarpoK uvdlumikut kalåtdlinik amerdla- nerussunik teknikereKångingmat. kalåtdlit inuiait Kangånitdle ag- ssagssornermik teknikimigdlo e- KarissaKångitsusimåput. amerdla- nerussunigdle kalåtdlinik tekni- kereKångineranut pissutaussoK tåssa nunavtine nangminerme periarfigssineKarsimångingmat i- Den nye J. F. Grønlands nye fagskole med et kollegium til 132 elever er fornylig taget i brug. Den nye skole er tip-top-moderne indret- tet og vil få meget stor betydning for den fremtidige uddannelse. Med den nye skole har man i Grønland fået et glimrende red- skab til at uddanne større grøn- landsk arbejdskraft inden for de forskellige fagområder. Der er grund til at lykønske Grønland med den nye fagskole. Skolen er blevet en realitet i en tid, hvor alvorlige beskæftigel- sesproblemer for den grønland- ske ungdom trænger sig på, og hvor man prøver på at sætte alt ind for den grønlandske arbejds- kraft. nalunaeKUtanik iluarsaineK pltsaunerpåK. pilertomerpåmik tuniussissar- toK. iluarsagkat tamarmik ku- lamavérKuslgkat. 1. kl. urreparation. Ekspres levering. Garanti på alle reparationer. TIK-TAK Kirkegade 18 6700 Esbjerg Danmark. luamérsumik teknikikut iliniar- nigssap tungåtigut. kalåtdlit tek- nikip tungåtigut ilikajassussut malungnarpoK ukiune kingug- dlerne Kuline angatdlatit nålagag- ssait 300 patdligdlugit nunavtine iliniartineKarsinausimangmata, måssa init atuartitsivit pitsåu- ngikaluaxissut iliniartutdlo inait åma nåmåinaraluaKissut. KangaunerussoK kalåtdlit tek- nikikut angussaKarusugtut tamar- dluinangajangmik Danmarkimut iliniariartortariaKartarsimåput. månale periarfigssaKalerpugut i- lisimareågagssanik iliniartitsine- rup angnersså nunavtine nang- minerme pisinaulerdlune. fagsko- lertåme iliniarneK pitsauvigsu- mik tungavigssaKalersitsissug- ssauvoK Danmarkime iliniandng- nigssamut. fagskolertåK kalåtdlit inusug- tåinut tunissutauvoK angisoK. i- luamik iluaKutigineKåsagune atu- arfik periarfigssaKalersitsisaoK, kalåtdlit ineriartornerme issi- gingnårtuginaunerånik uteKåtår- neKartuartup erininångitsukut ni- pangersinaulernigssånik, sordlo skoledirektøre atorKårtitsinerme OKartoK. Sommetider undrer man sig over, hvorfor man i dag ikke har flere grønlandske teknikere. Det grønlandske folk har fra gammel tid haft sans for teknik. Men for- klaringen er den, at der ikke var skabt ordentlige rammer om den tekniske uddannelse i selve lan- det. At grønlænderne er i be- siddelse af teknisk snilde viser den kendsgerning, at der i de sidste 10 år er uddannet op mod 300 skippere i Grønland under yderst primitive forhold. Før i tiden måtte så godt som al teknisk uddannelse foregå i Danmark. Nu har vi mulighed for at placere hovedvægten af den primære uddannelse i selve Grøn- land. Uddannelse på den nye fag- skole vil give et udmærket grund- lag for videreuddannelse i Dan- mark. Den nye fagskole er en stor- slået gave til den grønlandske ungdom. Rigtig udnyttet vil sko- len give mulighed for, at det evige omkvæd om, at grønlæn- deren alene er tilskuer i udvik- lingen, vil forstumme inden en overskuelig tid, som skoledirek- tøren sagde i sin indvielsestale. ukiut 25-ngor- torsiortoK iliniartitsissoK Ole Brandt 1. juli 1970 atoyfingmine ukiunik 25-ngortorsiorpoK, Nungme Se- minarieskole-me iliniartitsissuv- dlune. Ole Brandt avangnåmiuvoK, Diskobugtip påne avasigsorssuar- me Imerigsune inungorsimavdlu- ne 22. oktober 1918, angune Tho- mas Brandt — kinguårit Brandt- ikut tusåmanardluartut ilåt tai- mane niuvertorusiussoK, kingorna avdlanisaoK niuvertorusiussarsi- mavdlune. Ole Brandt méraunerminit a- tuagkatigut avdlatigutdlo poKer- sorssusimavoK, sorunalo iliniar- tugssatut tiguneKarsimavdlune, i- ngerdlavdluarsimaKalunilo. 1932—34 Ausiangne efterskole- mlpoK, 1934—36 Nungme Højskole-me, 1936—38 Nungme Seminarie-me iliniardlune. 1938 Nungme Seminarie-me i- nerame Danmarkimut iliniariar- tortitauvoK, ukioK sujugdleK Københavnip avatinguane Måløv- ime iliniardlune Munch iliniartit- sissigalugo. 1939—40 Antvorskov Højskole- mipoK, Slagelse-me. kingorna Askov Højskolerne Nordisk læ- rerkursuseKarput, tauvalo Haslev Højskole, åmalo Lollands Højsko- le, amalo Den internationale Høj- skolerne Helsingørime. avKusågai tamåko takuvdlugit ersserKeKaoK ingerdlavdluarsimaKissoK. 1938 Danmarkimut pigame a- tuarugtulersoK 1939 sorssungner- ssuaK kingugdleK pilerpoK, ka- låtdlinut taimane Danmarkiml- tunut „autdlarnavérKussut“itut måtussisimasimassoK nunavtinut utersinaujungnaersikatdlardlu- git. Ole taima misigissaKarérsimav- dlune illniarnerminit inersimav- dlune sorssungnerup kingornagut 1945 nunavtinut uterpoK, Manit- sumilo (Sukkertoppen) iliniartit- sissungordlune, Danmarkimime atorfinigtitaorérsimagame. Manit- sumlpordlo 1945—1950. 1950 Au- siangnititdlunilo landsrådimut i- laussortångorpoK 1955—1959 ilau- ssortauvfigissaminik. 1959—60 ManitsumérKigpoK, tauvalo 1960- imit Nungmut pivoK Seminarie- me realskolemilo iliniartitsissu- ngordlune, uvdloK måna tikitdlu- go iliniartitsissuvfigissamine. ukiut 25 suleréraluardlune — u- kiutdlo tatdlimångornere tamai- sa inatsisit maligdlugit — Dan- markimut permissioneKarsinau- galuardlune, ukiut 17-it sulingiv- feKarsimångilaK „sulinine nuå- nårissane" najorniartuarsimaga- miuk pissutigalugo. Ole Brandt iliniartitsissutut pi- ngåruteKaicaoK sumivfigissartag- kamine tamane. neriutigiuminar- pordlo Nungme atuarfigpagssua- lingme suliuaratdlåsassoK, ilini- artitarpagssuisa pingårtitdlugo a- tarKivdlugulo erdligalugulo åta- vigissarmåssuk. påsinardluinar- pordlo iliniartitsissoKataisa ta- marmik tatigingårdlugo suleKati- gigåt. amame Olep suleKatine ni- kaginagit nuånaralugit sulexati- givdluartuåinarpai. asume tamatigordluartoK — Ole åma påtatdlanrigdluinartu- vok. erinarssortitsigångame ki- matitserpalugdluinartarpoK. taig- dliortumigtaoK taineKartariaKar- poK. Kuianavigsunik nuånarine- Kavigsunigdlo taigdlaussaliortar- poK, nagdliutorsiornernilo atu- gagssiaminik taigdliortardlune nuånersunik. kingusingnerussu- kut taigdliortunera. malungnarsi- umårunarpoK. Ole Brandt-ivdle anersåxåssu- sia tamanut sarKumerdluarneru- simavoK radiofoni avKutigalugo. nugtigkaminik pitsaussunik aut- dlakåtitsissarpoK tusartunik nuå- nålersitsissartunik. pingårtumig- dle kalålerpalugtunik Ole autdla- kåtitagssiortarnermigut nunavti- ne sujuarsimavdluinartuvOK. ila- me autdlakåtitagssiai: K’oKa, av- dlatdlo — ilå tusarnårtunik ti- guaivdluinartartuput! radiofoni Olep pisussuteKartitdlualerérpå. kikutdlo tamarmik radiofoni su- leKatigivdluarniardlissuk! Ole Brandt åma illniutigssanik duplikerigkanik suliaKartarpoK, pingårtumik agdlautsivtinut ilisi- mavdluinagkaminut atassunik, suliailo seminarieskolerne iluaKU- tauvdluartarput iliniartitsissoKa- tainut iliniartunutdlo. Grønlandsk grammatik — kalåtdlisut OKau- silerineK, agdlauserputdlo Olep fagerivdluinagaisa ilagait — ili- simavdluinarai påsisimavarput. usornaKaoKl Ole KanilårtuvoK, tåssa pissor- ssuarpalårutå. sorraitsumik maki- tarpalugtumik agdlagtauseKarani- lo oKariartauseKångilaK. manigu- tumik tamanut kinaKarpoK, ni- pålo saimavdluinartuvoK. taimåi- toK angutaugame isumane ersior- palungnane anitarpai pingårtu- mik inuiåussutse igdlersorniarå- ngamiuk. iliniartitarpagssue, oKalugiåu- minilo tusarnårtigissartagai siv- nerdlugit Ole Brandt 25-ngortor- siornerane pivdluarKutikumava- ra. Nungme naggatåmik soraeru- mérnermine karakter-iminik 7,44 angusimavå, kåkåk! ukiumunilo avguaKatigigsinerine 7,37-uvdlu- ne, iliniaKatigingnilo nr. 1-iuv- dlune. sapåtip akunerata atautsip ingerdlanerane fag-it 5 tugdlerig- slnardlugit soraeruméramik fag- it sisamat ug-érfigeKåtårsimavai, tatdlimåtdlo ug-f—erfigalugo. te- stamentitåmik mgX-ersimavoK. — tamåko taivåka pisimassung- mata nuånersut påsissutigssauv- dluartut Ole Brandt iliniarnermi- ne KanoK ingerdlavdluartigisima- tigineranut. iliniartitsissoK Ole Brandt uki- ne 25-ne sulisimaningne nunavti- nut suniuteKardlualeréKissume nuliatdlo pivdluaritse, sulilo uki- orpagssuarne sulinigssangnik kig- såupavtigit iluanårtitaunigssamik ilavdlugo kigsåussinerput. A. Kr. sårugdlerutit Kalåtdlit-nunavtine ukiup Kåu- mataine sujugdlerne tatdlimane sårugdligit tunissat 1969-ime Kåumatine tåukunane tunissanut nalerKiutdlugit 60 tonsinik amer- dleriarsimåput (1838 tonsinit 1898 tonsinut). kilisautit „Nuk“ åma „Båtsfjord 1“ 1277 åma 33 tonsinik tunissaKarsimåput. igdloKarfingne pigissåinilo a- ngussat imåiput: Nungme suliv- figssuarme (K’eKertarssuatsiait i- långutdlugit): 1332 tons (+ 427 tons), Angmagssalingme: 164 (-f- 72), K’aKortume: 163 (4- 12), På- miune: 103 (4- 24), Manitsume: 71 (4- 172), Nanortalingme: 41 (4- 20), Nungme: 16 (4- 25), ki- salo Narssame: 8 (4- 90). angussat 1969-ime angussanut nalerKiutdlugit 3,3 procentinik a- merdleriarsimåput kisalo 1968- ime, 1967-ime, 1966-ime, 1965- ime, 1964-ime, 1963-ime, 1962- „ imilo angussanut nalerKiutdlugit 35,3, 48,5, 56,5, 43,2, 20,2, 55,2 å- ma 72,4 procentinik ikileriarsi- måput. Torskefiskeriet Indhandlingsresultaterne i det grønlandske torskefiskeri i årets første fem måneder viser en fremgang på 60 tons (fra 1838 tons til 1898 tons) i forhold til indhandlingen på samme tids- punkt i 1969. Trawlerne „Nuk„ og „Båtsfjord 1“ har indhandlet henholdsvis 1277 og 33 tons. Fiskeriets udvikling i de en- kelte distrikter ser således ud: , Godthåb Fiskeindustri (inkl. Fi- skenæsset): 1332 tons (+ 427 tons), Angmagssalik: 164 (4- 72), Julianehåb: 163 (4- 12), Frederiks- håb: 103 (+ 24), Sukkertoppen: 71 (4- 172), Nanortalik: 41 (4-20), Godthåb: 16 (4- 25) og NarssaK: 8 (4- 90). I forhold til 1969 er der tale om en fremgang på 3,3 procent, og i forhold til 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, 1963 og 1962 er der tale om en tilbagegang på henholdsvis 35,3, 48,5, 56,5, 43,2, 20,2, 55,2 og 72,4 procent. 2

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.