Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.07.1970, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 27.07.1970, Blaðsíða 14
Fåreavlen atter i Til efteråret skal 18.000 får og lam slagtes på fabrikken i Narssax, for- uden andre 4.000, som sælges privat. 34.000 dyr skal overvintre i år. F år eholder erhverv et i Sydgrønland er i god fremgang. Efter katastro- fen i 1967 reduceredes fårenes antal til 18.000. I dag, tre år efter, er bestanden kommet op på 30.000. Til efteråret skal 18.000 får og lam slagtes på slagteriet i Narssau. Derudover regner man med, at fåre- holderne gennem deres forbindelser langs kysten vil sælge 4.000 dyr. Antallet af slagtet dyr vil komme op på 22.000 i år, men bestanden vil blive forøget. Man regner med, at Disse tal har fåreholderforenin- gens formand, Hanning Høegh, opgivet til Grønlandsposten. Han- ning Høegh er en af de driftige fåreholdere. Han er 49 år og bor i Hvalsø i nærheden af Juliane- håb. Han har været formand for fåreholderforeningen siden 1967, og det er gået godt med erhver- vet i hans formandstid. EN NY INSTRUKS — Bestanden forøges støt? — Det er rigtigt. Vi regner med, at 34.000 dyr vil overvintre, hvis høhøsten bliver god. Men det er et spørgsmål, om vi får en god høst. Foråret har været usæd- vanligt køligt: Fåreholderne er .000 dyr vil overvintre i år. nu forsigtige med at forøge be- standen for meget. Man skal passe på, at der er nok foder. Hvis man skal sikre fåreholder- erhvervet en god fremtid, så må man have en instruks, der passer til Grønlands klima. Ministeriet er nu i gang med at udarbejde en ny instruks for fåreholderne. Den nye instruks handler om, hvor stor en bestand man må have i forhold til markernes og staldenes størrelse. Derigennem vil man sikre en bedre fremtid for fåreavlen. Handelens direktør har gang på gang sagt, at kata- strofen i 1967 skyldtes fåreholder- nes manglende viden om erhver- vet og han sagde, at man måtte hellere opgive fåreavlen. Derfor er det nødvendigt, at Nykøbing F. Kjolesyningsseminarium Sy-og Tilskærerskole - 4800 Nykøbing F ?//emmefs syning 2 årig seminariumuddannelse 8 Laratsy-det er billigt og moderne. ■ 5 og 6 mdr. fra februar og august ■ 3 mdr.f.iug.evt.før anden uddannelse for lærerinder i kjolesyning + Vi års foruddannelse. Tilskærerkursus for erhverv. j^^2■ ■ ■ ■ ■ ■ ■■■ ■ ■ ■ ■ ■ ■■Vs■ ■■ ■ ■ ■ ■■ ■ ■ J^ <03) 85 1 0 84 - Statstilskud søges^J lei en bil nu ni ferien derhjemme jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! NAVN:. STILLING: ADRESSE:. så står den parat til Dem når De kommer hjem Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto! PITZNER AUTO INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUT0 Kostskolen Sandalhuus Drenge og piger fra ind- og udland optages. Særlig undervisningsordning for udlandsdansk«. Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger. Pris pr. elev årligt kr. 5.500.—. MARKHOLT-OLESENS REALSKOLE J.H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA 105) 921818 ges ca. 200 til slagtning til 70 kr. stykket. Årsindtægten bliver så 14.000 kr. Deraf skal han klare frø, kraftfoder, boligstøtte og er- hvervsstøtte, foruden at han og hans familie skal leve. Fårehol- derne har det stramt økonomisk, men de klarer sig, fordi fårehol- derkonerne er dygtige og spar- sommelige. opgang vi får en gennemtænkt instruks, så erhvervet kan sikres bedst muligt. ET ANDELSSLAGTERI — Hvilke planer har man for at fremme fåreholdererhvervet? — Vi vil prøve på at løse vore problemer og vi påtænker at starte et slagteri på andelsbasis. Vi vil ikke konkurrere med KGH med hensyn til eksport. Det på- tænkte andelsslagteri skal kun dække salget langs kysten. Vi håber, at fåreholderne gennem oprettelsen af et sådant slagteri får større indblik i, hvordan man driver en forretning. Vi håber også, at eventuelle overskud kan blive brugt til at stabilisere er- hvervet yderligere. Vi får mulig- hed for at yde tilskud til nye fåreholdere, og vi får også mu- lighed for at yde tilskud til gød- ning og kraftfoder. Vi påtænker også indførelse af obligatorisk regnskabspligt for fåreholderne. Dette spørgsmål er der endnu ikke taget endelig stil- ling til, men bestyrelsen anser det for påkrævet. NU 180 MEDLEMMER — Hvor mange medlemmer har fåreholderforeningen? — Med passive iberegnet har foreningen nu 180 medlemmer. Deraf er 140 aktive medlemmer, der har fåreavlen som hoved- erhverv og med fiskeri som bi- erhverv. Man kan dele fårehol- derne i fire kategorier: 1) Stor- fåreholdere, der sælger over 700 dyr hvert år, 2) de, der sælger mellem 400-600 dyr, 3) de, der sælger 200-400 dyr, 4) de, der sælger 25-200 dyr. — Er der endnu mange egnede steder, som ikke er benyttet? — Der er snart ikke flere egnede steder tilbage ved ky- sten. Nu må ungdommen tænke på at flytte ind i landet. Men egnede steder inde i landet er vanskeligt tilgængelige. Hvis det offentlige vil give tilskud til an- læggelse af veje, vil det betyde meget for fåreavlen. — Hvor stor en bestand kan fåreholderdistrikterne magte, når alle egnede steder er udnyttet? — Man regner med en bestand på 60.000 dyr, men jeg kan slet Fåreholderforeningens formand Hanning Høegh. savutigdlit peKatigit sujuligtaissuat Hanning Høegh. ikke sige, om de dyrkbare arealer vil stå i rimeligt forhold til så mange dyr. PRISFORHØJELSER — Har fåreholderne også mærket noget til klimaforværringen? — Sidste efterår • kom sneen meget tidligt. I vinter var alle fjordene islagt. Nu i foråret var alting meget sent. Kulden generer dyrene. På den måde har vi mi- stet mange nyfødte lam i forårs- månederne. — Ræve og ørne er også en hindring? — Gamle ræve æder nyfødte lam, men ræve beskyttes stadig ved lov, fordi rævefangst stadig er et erhverv. Også ørne generer fåreavlen. Sidste år enedes fåre- holdeme om at anbefale, at ørne må jages året rundt med und- tagelse af yngleperioden. Men vi har endnu ikke fået svar fra landsrådet på spørgsmålet. — Er der fornylig sket pris- forhøjelser for fåreavlerproduk- ter? — Slagtefår steg i år fra 90 øre til 1,40 kr. pr. kg. Også prisen på skind forhøjedes med 1 kr. pr. stk. Ligeledes steg slagtelam med 20 øre kiloet. Slagtningen begynder den 24. august. Den første levering koster 2,20 kr. pr. kg. Slagtningen inddeles i perioder på hver to uger. For hver periode reduceres kilopri- sen med 20 øre. HVILER I SIG SELV — Har fåreholderne økonomiske vanskeligheder? — Ja. Lad os f. eks. sige, at en fåreavler, som har 300 dyr i for- året får 270 lam. Deraf skal sæl- ^ POKALER med ægte PUNCH eller COGNAC Reichardt Pokalit Punch-ivingnik Cognacivingnigdlo imagdlit Chokolade med original spiritus sukulftte imigagssarxing mik imalik Fåreavlen bestrides i dag af dygtige og indsigtsfulde mænd. Fåreholderbørn er ikke ander- ledes end deres jævnaldrende indenfor andre samfundsgrupper. Voksne fåreholderbørn har valgt mange forskellige erhverv. Der findes lærere, styrmænd, syge- plejersker og studenter af fåre- holderforældre. Der er også mange, der er gået i fædrenes fodspor. Fåreavlen hviler i sig selv, selv om staten ofrer en hel del til kon- sulentvirksomhed. Vi fåreholdere føler os ikke ringere end andre grønlændere, selv om vi bor iso- leret. Til slut vil jeg sige tak til mine kolleger, fordi de modigt har dre- vet det vanskelige erhverv. Min tak gælder ikke mindst fårehol- derkonerne. De er til uvurderlig støtte for deres mænd. Jeg ønsker alle fåreholdere en god sommer. Jålut. 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.