Atuagagdliutit - 27.07.1970, Blaðsíða 29

«n m IR] 1GS0R11 w m RING
w M II1 Mi m I®
mmm M W i?
ET NYT FÆNOMEN:
Statsløse med pas
Storbritannien har gennem sin racepolitik skabt en ny type statsløse,
5om ikke har nogen international organisation at støtte sig til.
Af HENRIK DØCKER
København (RB-special)
Et større antal britiske statsborgere af indisk oprindelse har i den
sidste tid passeret igennem danske grænsestationer, Kastrup og Es-
bjerg, på en Odyssee, der begyndte i Afrika, og som de håber vil ende
med, at de finder blivende sted i det land, som de tilhører, og på hvis
pas de rejser — Storbritannien.
Problemet er skabt dels ved visse
østafrikanske landes afrikanise-
ringspolitik, dels ved den britiske
regerings enestående diskrimina-
tion over for britiske borgere af
farvet race. Uviljen mod de far-
vede er imidlertid stigende i Stor-
britannien, og der er derfor ingen
som helst udsigt til, at antallet på
1500 indrejsetilladelser, der årligt
gives farvede, vil blive forhøjet.
Det er sket tidligere, at asiater
fra Østafrika har begivet sig ud
på en flyrejse, der skulle føre
dem til Storbritannien uden at
de på forhånd var i besiddelse af
indrejsetilladelse — i desperation
over den skærpede lovgivning i
Kenya og Uganda, der i realite-
ten fratager det „asiatiske" be-
folkningselement beskæftigelses-
muligheder. Der lever måske om-
kring 800.000 indere og pakista-
nere i Syd- og Østafrika, og af
disse skønnes 130.000 med britisk
pat at være uønskede i deres
hjemlande. Britiske blade har talt
om, at så mange som 12.000 øst-
afrikanere af indisk oprindelse
ønsker at tage ophold i Storbri-
tannien — så det kan ikke over-
raske at tålmodigheden engang
imellem brister og fører enkelte
eller flere af disse asiater på
langvarige, frygtesløse flyverej-
ser mellem alverdens lufthavne.
ENOCH POWELLS SÆRLIGE
SKYDESKIVE
Der er i forvejen 1.250.000 immi-
granter fra Indien, Pakistan,
Vestindien og dele af Afrika bo-
sat i Storbritannien — en meget
ugleset gruppe, som ideligt har
måttet stå for skud af den rabiate
racist, Enoch Powell, konserva-
tivt medlem af underhuset, der
endog ønsker udvisning af alle-
rede anerkendte farvede. Det me-
nes, at hans kraftige udfald mod
de farvede — selv om han ikke
repræsenterer den officielle kon-
servative politik — fik mange
farvede til at stemme på arbej-
derpartiet den 18. juni. I de fore-
gående valg holdt immigranterne
sig i al væsentlighed borte, men
talsmænd for de asiatiske og vest-
indiske immigrantsamfund i Stor-
britannien har kunnet berette
om stigende politisk interesse og
iver for at udnytte rettigheder til
at få arbejde og bolig.
At Storbritannien overtræder
PN’s konvention til forebyggelse
af statsløshed ved sin diskrimina-
tion overfor de farvede medbor-
gere har mindre betydning, dels
har London-regeringen ikke ra-
tificeret den, dels er selve kon-
ventionen ikke trådt i kraft
endnu. Muligheden for at få asyl
i et andet land er stærkt begræn-
set, nogen asylret kan man såle-
des ikke tale om. I en tidsalder,
hvor der tales så meget om inter-
nationalisme, står det stadig en-
hver stat frit for at udvise hvem
den vil, uden begrundelse.
Tidligere var besiddelsen af pas
en tydelig indikation på statsbor-
gerskabet, men Storbritanniens
politik over for de mange østafri-
kanske psiater har vist, at end
ikke dette dokument respekteres.
Hensynet til den nationale poli-
tik, i dette tilfælde til ro på det
britiske arbejdsmarked og den
hele sociale sektor, har vejet tun-
gere end international solidaritet.
ASIATERNE IMPORTERES
TIL ØSTAFRIKA
Østafrikas asiatiske befolkning
blev omkring århundredskiftet
direkte importeret dertil af de
britiske kolonisatorer — for at
bygge jernbaner og arbejde på
plantagerne. I hælene på dem
fulgte mængder af ufaglærte in-
dere fra en række overbefolkede
provinser. De fik tidligt forbud
mod at eje jord og blev derfor
tvunget til at bosætte sig i by-
områder, hvis de da ikke ville
være landarbejdere, og var hen-
vist til at ernære sig som han-
delsmænd, håndværkere og un-
derordnede tjenestemænd. Myten
om at inderne sidder på kapitalen
er til dels skabt af de nye afri-
kanske stater, især Kenya og
Uganda, der i disse år driver på
med en afrikanisering, der skal
indføre deres egne borgere i den
butiksverden, som først og frem-
mest var asiaternes. Det har
imidlertid hele tiden været bri-
terne, som i egentligste forstand
styrede forretningslivet.
Afrikanerne havde annammet
endnu mindre af civilisationens
fernis end inderne og havde der-
for — efter britisk diktat — at
finde sig i, at inderne overalt op-
slog deres „Duka-Wallas“, deres
kramboder. Det kan på den anden
side ikke undre, at afrikanerne
kom til at betragte inderne som
koloniherrens håndlangere, der
ikke på længere sigt kunne have
en plads efter uafhængigheden.
De mange sociale og religiøse for-
skelle inderne imellem har be-
virket, at de ikke kunne stå
sammen i kampen for deres ret-
tigheder. Storbritannien tilbød
asiaterne både i Kenya og Ugan-
da at de kunne beholde deres
britiske pas, da de to stater blev
selvstændige i 1963. Omkring
100.000 af ialt 175.000 asiater i
Kenya og 40.000 af ialt 100.000 i
Uganda valgte at forblive briter.
Der har altid hængt en særlig
prestige ved at besidde et britisk
pas. Mange betragtede det også
som en art „forsikring", dersom
forholdene i den nye stat skulle
udvikle sig i en retning, der
truede det fremmede befolknings-
element. Det er hvad der er sket
nu, da Kenya og Uganda ikke
vil forny deres næringsbreve.
GROTESKE UDSLAG AF
RACELOVEN
Disse „afrikas jøder", som man
har kaldt asiaterne, er nu henvist
til Indiens og Pakistans forgodt-
befindende, til trods for at de slet
ikke er særlig interesserede i at
rejse til disse lande, som deres
forfædre forlod for måske 60 år
siden. De er vant til en højere
levestandard — men har ikke
kunnet finde anden udvej. 12.500
familier fra Kenya har således
fundet et nyt hjemsted i Indien,
og 9000 enkeltpersoner har fået
indisk statsborgerskab ved an-
komsten.
Den omstridte racelov og det
dertil knyttede race-bureau er i
øvrigt blevet udsat for heftig kri-
tik, også fra personer, der ikke
på nogen måde er involveret i
racekampen. Det har nemlig vist
sig, at loven fortolkes strengt
efter bogstaven, og det vil sige,
at ethvert tilløb til diskrimina-
tion, også fra privates side, kvæ-
les i fødslen. En skotsk læge fik
således racekontoret på nakken
på grund af en annonce, han
havde indrykket i et blad, fordi
han havde søgt en skotsk hjælp i
huset. Det var diskrimination
mod andre nationale grupper i
Storbritannien, hed det.
En avisannonce som denne:
„Irsk enke søger bekendtskab
med landsmænd, formål ægte-
skab" kunne ikke godtages, fordi
den efter racekontorets mening
diskriminerede alle giftelystne
mænd, som ikke var af irsk na-
tionalitet. En iscenesætter, der
ville avertere efter farvede skue-
spillere, måtte heller ikke det, da
der herved blev øvet forskelsbe-
handling over for de hvide. En
amerikaner, som ønskede en
landsmand at dele lejlighed med,
måtte ikke annoncere efter en,
for det var diskriminering af
ikke-amerikanere, og en mand,
der søgte en pakistaner, som
skulle arbejde sammen med to
andre pakistanere, måtte heller
ikke det, fordi han derved ville
diskriminere over for ikke-paki-
stanere.
ANDRE UDLANDS-INDERE
GODT TILPASSET
Kolonialismens efterslæt i Kenya
og Uganda savner sidestykke i
det britiske statssamfunds histo-
rie. Også til andre britiske be-
siddelser blev der før eller om-
kring århundredskiftet ført un-
dersåtter fra andre dele af im-
periet, således importeredes en
større gruppe indere som plan-
tagearbejdere til Britisk Guyana
(Ny Guyana), hvor det imidlertid
er lykkedes dem at vinde politisk
fodfæste som en integreret del
af befolkningen. I atter andre
stater er det blevet nødvendigt
med folkeflytninger, men da af
religiøse grunde. Der tænkes her
på selvstændiggørelsen af det da-
værende Britisk Indien i 1947,
da det på grund af uforsonlighe-
den mellem hinduer og muham-
medanere blev nødvendigt at ud-
skille to store områder med over-
vejende muhammedansk befolk-
ning i Øst- og Vest-Pakistan- Selv
efter at dette var sket, flygtede
hundredtusinder af hinduer og
muhammedanere fra henholdsvis
Pakistan og Indien, fordi de ikke
kunne leve som minoritet blandt
folk af den anden religion.
Det paradoksale ved situationen
er, at asiaterne fra Østafrika for-
mentlig ville have fået asyl, der-
som de var egentlige politiske
flygtninge. Men de mange privile-
gier, der hidtil har været forbun-
det med at være borger i et
statssamfund (og oven i købet
med britisk pas) har til dels væ-
ret udlignet af visse ulemper.
Selv den nigerianske høvding
Anthony Enahoro, der senere blev
minister i den nigerianske for-
bundsregering, kunne således
ikke engang få politisk asyl i
Storbritannien, til trods for at
han var flygtet dertil, fordi de
nigerianske myndigheder ville
anholde ham for at have været i
opposition til den siddende rege-
ring i Lagos. Udleveringsafta-
lerne mellem alle statssamfunds-
landene vejede i dette tilfælde
tungere end appellen om politisk
asyl. Der skrives en forstem-
mende epilog til den britiske ko-
lonisering af verden i disse tider.
Den forståelige harme, asiaterne
retter mod Storbritannien for
løftebruddet, står samtidig i en
ejendommelig kontrast til den
smidige måde, hvorpå det britiske
koloniimperium i øvrigt blev af-
viklet.
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper i Fri-
havnen giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe
til en rimelig pris, da varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GADE 43
1123
Københ. K.
Tl». By 5061
GOTHA TÆPPER %
\
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL
Ministeriet for Grønland - Tolke
Til Ministeriet for Grønlands tolkekontor søges en erfaren tolk,
der kan bistå ministeriets translatør i oversættelse til grøn-
landsk henholdsvis dansk sprog af juridiske og andre tekster.
Endvidere søges til tolkekontoret en ung dobbeltsproget med-
hjælper med real- eller studentereksamen og med interesse for
en uddannelse som tolk/translatør. Løn afhængig af alder og
kvalifikationer efter nærmere aftale. Ansøgere med bopæl i
Grønland kan, såfremt ansættelse finder sted, efter nærmere
aftale ydes fri rejse til — og efter 2 års tjeneste — fra Danmark.
Der kan ikke ydes kompensation for den vedkommende i an-
sættelsestiden pålagte kildeskat. Ministeriet vil i givet fald yde
bistand med fremskaffelse af logi eller bolig uden at egentligt
tilsagn om tilvejebringelse heraf dog kan gives.
Skriftlig ansøgning bedes sendt til Ministeriet for Grønland,
Hausergade 3, 1128 København K.
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik
OKalugtit
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfingme OKalugtit agdlagfiånut
pigssarsiortoKarpoK OKalugtimik misiligtagaKartumik ministere-
aarfiup OKalugtånut ikiortigssamik Kavdlunåtunik inatsisinut
tungassunik avdlatutdlo OKausertaKartunik kalåtdlisungortitsi-
ssarnerme ikiutugssamik. kisalo OKalugtit agdlagfiånut pigssar-
siariniarneKarpoK ikiortigssaK Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo OKa-
lugsinaussoK realskolime imalunit iliniarnertutut soraerumérsi-
massoK OKalugtitut imalunit translatøritut iliniarnigssaminut
soKutigissaKartoK. KanoK utoi'KautigineK pisinaussaKåssuserdlo
nåpertordlugit isumaKatigissuleKarnikut akigssauteKartineKå-
såput. kigsauteKartugssat Kalåtdlit-nunåne najugaKartut ator-
finigtineKåsagunik ersserKingnerussumik isumaKatigissuteKar-
nikut akeKångitsumik avalagtineKarsinåuput — ukiutdlo mar-
dluk sulerérsimagunik åma Danmarkimit akeKångitsumik anger-
dlarumårdlutik. atorfinigtugssat sulinermik nalåne aningaussar-
sivingmingne ilångåuneKarnikut akileråruteKartitaussugssåuput.
pissariaKåsagpat igdlusimavigssaK igdlugssardlunit pivdlugit
ministereKarfik ikiusinauvoK nauk pigssarsisinaunigssaK ersser-
Kigsumik neriorssutigineKarsinåungikaluartoK.
atorfinigkumavdlune kigsautigissagssaK agdlagångordlugo Ka-
låtdlit-nunånut ministereKarfingmut Hausergade 3, 1128 Kø-
benhavn K nagsiuneKåsaoK.
29