Atuagagdliutit - 01.12.1970, Síða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Danmark kr. 56,90
og øvrige Grønland kr. 74,80
Løssalgspris kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime kr. 56,90
Kal.-nunåtalo sivnerane kr. 74,80
pisiarineKarnerane kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
J
Brugsforeningsengle
(med både sorte og hvide vinger)
Brugserne fremstiller selv
grønlandske fødemidler
Medlemmerne af de grønlandske brugsforeninger er utilfredse med den
dårlige levering af grønlandsk proviant, og brugsforeningene vil derfor
selv forsøge at producere grønlandske fødevarer efter gældende regler.
J. B. De grønlandske brugsfor-
eninger har for vane at kritisere
KGH ved enhver given lejlighed.
Så sent som på generalforsamlin-
gen i „Brugsen Nuk" kritiserede
formanden, radiofonichef Jørgen
Chemnitz, i ret skarpe vendin-
ger KGHs afsætningspolitik. Der
var øjensynligt intet andet at
gøre vrøvl over, og noget skulle
der være. Formanden henviste
endog ansvaret for brugsforenin-
gens dårlige forsyning af grøn-
landsk proviant til KGH.
Det er hæmningsløst at skyde
ansvaret fra sig, som det også
var tilfældet med uddeler Bent
Larsens svar på en klage over
sælkød. Enhver ved, det ikke er
producentens skyld, at sælkød er
harskt efter et års opbevaring.
Denne ryggen-mod-væggen
mentalitet er forargelig, når dens
vederhæftighed kun skal holde
en enkelt aften — foreningens
generalforsamling.
J. B. Kalåtdlit-nunåne brugsfor-
eningit periarfigssatigut tamati-
gut KGH issornartorsiortarpåt.
sårdlo „Brugsen Nuk" kingugdler-
mik generalforsamlingeKarmat
sujuligtaissup, Kalåtdlit-nunåta
Radiuane pissortap Jørgen Chem-
nitzip, OKautsit såkortujåt ator-
dlugit KGH-p niorKutigssalersui-
nera issornartorsiorpå. avdlamik
issornartorsiugagssaKarunångilaK;
sordluliuna pingitsorane issornar-
torsiugagssaKartariaKartoK. suju-
ligtaissup OKautigå brugsfor-
eningip Kalåtdlit-nunåne niorKU-
tigssianik tunissagssaileKivatdlår-
neranut KGH akissugssaussoK.
akissugssåussutsip iperarneKåi-
nartutut itarnera iluardluångit-
suvok, tåssa nangminen akissug-
ssauniardlune avdlat akissug-
ssaussutut OKautigineKartarnerat.
puissit nexait pitsåunginerardlu-
git målaorutigineKarmata pisini-
arfingme pissortaK Bent Larsen
ama taimailiorpoic. kiavdlunit na-
lungilå puissip neicåta ukioK nåv-
dlugo KerititsivingmitineKarner-
me kingorna sarKangnilertarnera.
taimatut pissutitagssarsiortar-
neK unuk atausinaK — peKatigig-
fiup generalforsamlingeicarnerane
Men det er ikke forargeligt, når
brugsforeningerne erklærer KGH
og de private producenter ven-
skabelig krig om produktion af
grønlandsk proviant. Det er så-
dan, man skal gøre, når man som
brugsforening i Grønland ikke
kan skaffe lokale produkter i
mængder, der svarer til medlem-
mernes ønsker.
Foreningen skal ikke skyde an-
svaret fra sig og gøre sine repræ-
sentanter uantastelige. Det er jo
bare latterligt. Den skal tvært-
imod påtage sig opgaven, at frem-
skaffe grønlandsk proviant. Så-
dan har brugstankerne jo været
blæst op fra starten.
Nu siger FDB-konsulent Sven
Thomsen, brugsforeningerne kan
producere de grønlandske føde-
midler selv.
Og det er jo så godt som det
kan være.
— ilumårtutut issigineicartåsagu-
ne ajuatdlangnartuvoK.
ajuatdlangnångilardle brugs-
foreningit KGH-mut nangminer-
ssordlutigdlo niorKutigssiortunut
nerissagssanik Kalåtdlit-nunåne
pigssarsiarineKarsinaussunik ni-
orKutigssiornerme unangmigdler-
nigssåt. nangmineK nunagissame
niorKutigssiarineKarsinaussut i-
laussortat pisiariumassåitut a-
merdlatigissut brugsforeningit
pigssarsiarineK saperpatigik tai-
mailiortariaKarpoK.
peKatigigfiup akissugssåussu-
seK iglnartutut pissariaKångilå,
avdlat pissutitdlugit, sivnissinilo
issornartorsiorneKarsinaujung-
naersiniartai’iaKångilai. tamåna
tivsinåinarpoK. akerdlianik su-
liagssaK isumagisavå, kalålimi-
nernik pigssarsiordlune. brugs-
foreningime autdlartingmatale ta-
måna anguniarneKåsassoK OKau-
tigineKartarpoK.
brugsforeninginut sujunersui-
ssartoK Sven Thomsen måna
OKarpoK brugsforeningit inussu-
tigssanik Kalåtdlit-nunåne pig-
ssarsiarineKarsinaussunik nang-
minérdlutik niorKUtigssiorsinau-
ssut.
tamåna pitsaunerpauvoK.
Under generalforsamlingen i
Brugsen Nuk i Godthåb (refere-
ret i næste nummer) oplyste ud-
deler Bent Larsen, at man havde
taget initiativ til et samarbejde
mellem de fem grønlandske
brugsforeninger. FDB-konsulent
Sven Thomsen, der var i Godthåb
i anledning af generalforsamlin-
gen, udtaler i et interview med
Grønlandsposten, at dette sam-
arbejde i første række vil få prak-
tisk betydning på det produk-
tionsmæssige område.
— Sagen er, oplyser Sven
Thomsen, — at de grønlandske
brugsforeninger endnu ikke har
kunnet skaffe grønlandsk pro-
viant i tilstrækkelige mængder
til at kunne tilfredsstille med-
lemmerne. På hver generalfor-
samling i de grønlandske brugs-
foreninger har kritikken af dette
forhold været et væsentlig punkt.
— Man har i tidens løb, fort-
sætter Sven Thomsen, — gennem
KGH forsøgt at skaffe den for-
nødne mængde grønlandske pro-
viant, fordi KGH står som den
største producent af den føde-
varegruppe. Men det har endnu
ikke været muligt at etablere et
tilfredsstillende samarbejde mel-
lem KGH og brugsforeningerne
på dette område. Dels har KGH
ikke kunnet give relevante til-
bud — KGH har for eksempel
forlangt afsætning af et helt års
forbrug mod kontant betaling ved
leveringen — dels har KGH i ri-
geligere omfang tilgodeset ek-
sporten af grønlandske fødeva-
rer fremfor hjemmemarkedsaf-
sætning.
Heldigvis er der i Grønland ef-
terhånden enkelte private pro-
ducenter, der beskæftiger sig med
grønlandsk proviant. Blot har
disse producenter desværre ikke
„magt over det“, forstået på den
måde, at de ikke er i stand til
at levere en vare, der tilfreds-
stiller selvbetjeningsbutikkernes
krav. Varerne skal for eksempel
behandles på produktionssteder,
der er under kontrol af sundheds-
styrelsen.
Der er få private produktions-
steder, og desværre har ingen af
dem tilstrækkelig greb om at le-
vere produkterne i pakninger, der
tilfredsstiller en selvbetjenings-
butiks almindelige krav som for
eksempel forbrugerrigtige enhe-
der med hensyn til kvantum,
emballage, udseende o. s. v.
Brugsforeningernes muligheder
for at skaffe grønlandsk proviant
er alt ringe, og inden for rimelig
lid har vi ingen grund til at for-
vente, at dette ændres. Ganske
vist er der et endnu uklart håb
om bedre produkter fra fangst-
og salgsforeningen i Holsteins-
borg, „SipineK", der måske af
KGH lejer en afdeling af Gøtsches
fabrik, hvor man så er i stand til
at producere kød på en tilfreds-
stillende måde (foreningen vil
ifølge Radioavisen måske senere
købe fabrikken — red.).
— Vil brugsforeningerne i
Grønland så producere grøn-
landsk proviant, som FDB i Dan-
mark producerer en lang række
danske produkter?
— På nuværende tidspunkt er
det ikke muligt at sige noget
præcist om det omtalte samar-
bejde mellem de fem grønlandske
foreninger. Men så meget kan
altså siges, at de „stikker hove-
derne sammen" for blandt andet
at løse produktionsproblemerne
for grønlandsk proviant.
— Har man mulighed for at
starte en sådan produktion inden
for „rimelig tid"?
— Det mener jeg. Det er et
„Brugsen Nuk“ Nungme general-
forsamlingeKarmat pisiniarfiup
pissortå Bent Larsen onarpoK Ka-
låtdlit-nunåne brugsforeningit su-
leKatigingnerulernigssåt angu-
niardlugo suliniartoKalersoK. (ge-
neralforsamlingeKarneK normume
tugdlerme erKartorneKdsaoK).
brugsforeninginut sujunersuissar-
tOK Sven Thomsen, generalfor-
samlingneKarnerme NungmitoK,
Atuagagdliutit suleuataisa ilånit
aperssornexardlune onarpoK tai-
matut suleKatigingnerme niorxu-
tigssiornigssax anguniarneKartu-
nit pingårnerpdusassoK.
— taimailiorniarnermut pissu-
tauvoK Kalåtdlit-nunåne brugs-
foreningit ilaussortat pisiarisi-
naussåinik namagtunik sule pig-
ssarsineK sapernerat. Kalåtdlit-
nunåne burgsforeningit general-
forsamlingeKarnerine tamane ka-
låliminernik pisiagssaileKineK
issornartorsiorneKartartut angne-
rit ilagissarpåt.
— ukiut ingerdlaneråne Kalåt-
dlit-nunåne niorKutigssiat KGH-
mit pisiariniarneKartaraluarput,
inussutigssanik tamåkuninga
KGH angnerpåmik niorKutig-
ssiortungmat. tamatumunåkutdle
KGH brugsforeningitdlo sule nå-
maginartumik suleKatigilingit-
dlat. KGH tunissagssaminik nalu-
naeruteKartarpoK angnertunik
piumassaKautigalune. sordlo uki-
up atautsip ingerdlanerane nior-
Kutigissagssat atautsikortitdlugit
tuniumassarpai tiguneKarnerine
aké tamaisa akiligagssat. åma Ka-
låtdlit-nunåne tunissaKarnigssa-
mingarnit nunanut avdlanut tu-
spørgsmål om kapital. Og i den
forbindelse vil jeg have lov til
et hjertesuk om den ny erhvervs-
støttelov, som alle synes at være
så glade for. Efter den kommer
jo hjemmemarkedserhvervene i
sidste række, mens eksporter-
hvervene prioriteres. Den hjælper
ikke brugsforeningerne i denne
sag, men stemmer overens med
KGHs afsætningspolitik.
Brugsforeningerne har dog mu-
lighed for at etablere en hjem-
memarkedsproduktion af grøn-
landsk proviant. Og det ser i øje-
blikket ud til, at der ikke er an-
dre muligheder, hvis der ikke vi-
ser sig mere velegnede produkter
for salg i selvbetjeningsbutik-
kerne. —den.
nissaicarnigssaK KGH-p piuma-
neruvå.
nangminerssordlutik niorKutig-
ssiortut ikigtungussut ilåta atau-
slnauvdlunit ajoraluartumik niu-
vertarfingne tigoraiginartarfing-
ne pisiagssatut tuniuminartutut
niorKutigssiorneK ingerdlåneK sa-
perpå, pisiagssap atautsip KanoK
OKimåissusia, portorneKarnera,
takujuminartunera il. il. ernar-
sautigalugit.
brugsforeningit kalåliminernik
pigssarsissarnigssåt ilimanarpat-
dlångilaK, taimåituaratdlåsagu-
narpordlo.
— taimatut niorKutigssiorneK
ungasingitsukut autdlarnerneicar-
sinauva?
— taimåisangatipara. aningau-
ssat aperKutåusåput. tamatumu-
nga atatitdlugo taiumavara isso-
rilåriga inutigssarsiortunut ikior-
sissarnerme inatsit nutåK, tamanit
nuånarineKånguatsiaKissoK. inat-
sit tåuna maligdlugo Kalåtdlit-nu-
nåne nangminerme inutigssarsiu-
tit kingugdliutineKartarput, inu-
tigssarsiorfit nunanut avdlanut
tunineKarsinaussunik pigssarsivi-
ussartut sujugdliuneKartardlutik.
imåipoK inatsisikut tåssuna
brugsforeningit ikiorneKångitdlat,
inatsisitdle KGH-p tunissaKar-
tarnermigut ingerdlatsineranut
nalerKUtuvoK.
brugsforeningitdle kalåliminer-
nik Kalåtdlit-nunåne tunissagssa-
nik niorKutigssiulernigssamingnut
periarfigssaKarput. niorKutigssiat
tigoraiginardlune pisiniarfiussar-
tune tuniniagagssatut piukunau-
teKarnerussut tåkuteriatåsångig-
pata måna avdlatut iliorneK ajor-
nåsagunarpoK.
-den.
—
A/Gs julenummer udkommer torsdag 17. december med masser
af juleunderholdning, læsestof, tegneserier, humor, spil o. s. v.
--------------------------------------------------------------------
Forsidebilledet: Byen Julianehåb har gennem mange år virket
både som serviceby for andre lokaliteter i „det grønne område11 og
som skoleby. Skolen, der har betydet mest for området er „Efter-
skolen i Julianehåb", en kostskole, der nu har virket i 40 år. Sko-
len er igennem årene blevet større og større, og i næste nummer
af A/G fortæller vi om skolens historie, som den blev fortalt under
skolens 40-års-jubilæum.
Kupernerme sujugdlerme åsseK: åssime takuneKarsInauvoK igdlo-
Karfiup K’aKortup ilåta åssinga. K’aKortoK ukiorpagssuarne Ku-
jatåne savauteKarfiussume nunaKarfingnut niuvertoKarfigtut piler-
suissOsimavoK, tarKavanilo atuarfeKarfigtut angnertut ingerdlat-
sisimavdlune. tarKavane atuarfigtut pingåruteKarnerpausimassoK
tåssauvoK „K’aKortume Efterskole", nerissaKarfiutigalune ineKar-
fiussoK ukiune 40-ne atorneKarsimassoK. ukiut ingerdlaneråne
atuarfik agdliartulnarsimavoK, Atuagagdliutinilo sarKumersugssane
tugdlerne oKalugtuarlsavarput atuarfiup ingerdlanerane ukiune
40-ne KanoK pissoKarsimanersoK.
brugsinik igdlersuissut
brugsforeningit nangmingneK
kalåliminernik niorKusiulerput
Kalåtdlit-nunåne brugsforeningit ilaussortaisa kalåliminer-
nik pilersorneKamertik nåmagingingmåssuk brugsforeningit
nangminérdlutik kalåliminernik niorKutigssiornialerput ma-
ligtarissagssat atortussut najornutaralugit
2