Atuagagdliutit - 01.12.1970, Síða 3

Måske 50 miil. kr. årligt
fra mineselskabet Greenex
Departementschef Erik Hesselbjerg om koncessionsforhandlingerne med
Greenex.
Greenex-aftalen kan betyde 30-
50 millioner kroner årligt i afgift
til stat, landskasse og kommu-
ner fra slutningen af 1970’erne,
sagde departementschef Erik Hes-
selbjerg for nylig i en samtale
med Radioavisens korrespondent
i København, Arne O. Hansen.
Departementschefen understre-
ger, at selvom der kan blive tale
om betragtelige beløb til den dan-
ske statskasse og den grønlandske
landskasse, skal man tage mange
af den senere tids håbefulde gis-
ninger med en del forbehold. —
Der er f. eks. slet ikke talt om at
anlægge en by med ca. 1000 ind-
byggere ved Sorte Engel, siger
departementschefen.
— Vi har forhandlet gennem
adskillige år siger departements-
chef Erik Hesselbjerg, og nu er
vi stort set nået til enighed om
et udkast, der skal forelægges
det grønlandske landsråds forret-
ningsudvalg og folketingets kon-
cessionsudvalg. Udkastet til en
koncessionsaftale er kommet til
veje ved forhandlinger mellem
Ministeriet for Grønland, kam-
meradvokaten, højesteretssagfø-
rer Poul Schmidt og en repræsen-
tant fra det dansk-kanadiske sel-
skab, Greenex.
Det har været meget vanskeligt
at finde frem til et resultat, men
nu er det lykkedes. Endnu står
der noget tilbage at forhandle
om, men vi håber, vi i løbet af
kort tid kan fremlægge noget for
de politiske myndigheder.
KONCESSIONEN
Overenskomsten er en konces-
sion, der giver selskabet tilladelse
til at efterforske i et område i
OmånaK kommune, mere præcist
Sorte Engel ved Mamorilik, hvor
der en konstateret en forekomst
af bly og zink. Koncessionen gi-
ver selskabet tilladelse til at ef-
terforske, men forpligter samti-
dig selskabet til at ofre et vist
beløb hvert år for at finde ud af,
om forekomsten er stor nok til at
danne grundlag for erhvervs-
mæssig udnyttelse. Det afgørende
er imidlertid, at selskabet med
koncessionen ved, under hvilke
betingelser, de i givet fald kar,- få
lov at udnytte forekomsterne,
hvis de beslutter sig til det.
— I første omgang skal der
bruges 25 millioner kroner til
fortsat efterforskning, siger Erik
Hesselbjerg, — og selskabet reg-
ner med, det vil koste over 400
Udnævnelser
Fra Ministeriet for Grønland er mod-
taget meddelelse om følgende udnæv-
nelser indenfor kæmnervæsenet i
Grønland.
Kæmner Carl Christian Resting-
Jeppesen er udnævnt til kæmner i
23. lønningsklasse i Grønland fra den
1. november 1970 at regne.
Kæmner Helge Erik Knudsen er
udnævnt til kæmner i 23. lønnings-
klasse i Grønland fra den 1. november
1970 at regne.
Kæmner Poul Orla Pedersen er ud-
nævnt til kæmner i 23. lønningsklasse
i Grønland fra den 1. november 1970
at regne.
Kæmner Keld Jacobsen er udnævnt
til kæmner i 23. lønningsklasse i
Grønland fra den 1. november 1970
at regne.
Kæmnerne vil fortsat gøre tjeneste
i henholdsvis Julianehåb, Egedes-
minde. Frederikshåb og Nanortalik,
meddeler landshøvdingembedet.
millioner kroner i investeringer,
før man kan begynde på mine-
drift.
Koncessionen fortæller videre
om arealets størrelse. Det drejer
sig om et område på ca. 15.000 ha.
Selskabet har på dette areal til-
ladelse til at udvinde alle fore-
kommende mineraler bortset fra
uran og andre radioaktive stoffer,
olie, gas og kryolit. De økonomi-
ske betingelser i koncessionen
vedrører dog kun bly og zink.
ØKONOMIEN
Det, forhandlingerne overvejende
drejede sig om, det man havde
svært ved at nå til enighed om,
var naturligvis de økonomiske
betingelser. Det er jo sådan efter
den grønlandske minelov, at det
er staten, det offentlige, der ejer
de rigdomme, der måtte være i
undergrunden. Hvis private sel-
skaber af ministeren for Grøn-
land får tilladelse til at udvinde
disse, skal de betale en afgift til
det offentlige.
— Spørgsmålet om fordelingen
af et eventuelt overskud mellem
stat og landskasse har jo været
rejst fra flere sider. Hvad siger
mineloven om det?
— I mineloven hedder det, at
afgifterne tilfalder staten og
landskassen, men ikke noget om,
i hvilket forhold. I bemærknin-
gerne til mineloven kan man
læse, at landsrådet i det omfang,
det får indtægter, skal overtage
tilsvarende opgaver. Altså, den
danske stat inclusive Grønlands
landsråd og kommunerne nævnes
som en enhed. Hvordan en ind-
tægt fra selskabet skal fordeles
er altså et internt grønlandsk/
dansk anliggende. Og det er ikke
noget, der haster. Det varer nem-
lig otte-ni år, før man kan regne
med indtægter af betydning.
— Det er nævnt om afgiftsbe-
stemmelserne, at de er en tilnær-
melse til de kanadiske regler.
Hvordan er disse regler?
— I begyndelsen lå vi temmelig
langt fra hinanden i forhandlin-
gerne, svarer departementsche-
fen, — men efterhånden fandt vi
melodien. Det drejede sig her om
et kanadisk selskab, der ville in-
vestere i Grønland, og det er
klart, når et sådant selskab skal
overveje, hvorvidt kapitalen skal
bruges i Grønland eller i Canada,
så spiller det en rolle, hvilke øko-
nomiske betingelser man kan til-
byde minevirksomhed i Grønland.
Det er også klart, at disse betin-
gelser ikke må være ringere end
dem, selskabet kan tilbydes i
Canada — i denne forbindelse
det nordlige Canada.
Betingelserne er dog ikke ens
overalt i Canada. Men der er
områder, hvor et selskab er totalt
skattefri de første tre år, men
disse vilkår er vi af vore kanadi-
ske eksperter blevet kraftigt ad-
varet mod at tilbyde. Det kan
nemlig medføre, at selskaberne
de første år, de er skattefri, tøm-
mer minen for den mest lødige
del af forekomsten. På den anden
side er det nødvendigt for at få
et mineselskab i gang, at det har
favorable økonomiske vilkår, vil-
kår der i øvrigt også er bedre end
dem industriforetagender normalt
har her og i Canada. Resultatet
bliver derfor, at selskabet får lov
at indtjene hele den investerede
kapital, før det begynder at be-
tale afgift. Jeg kan ikke nu sige,
hvor stor procentsats, afgiften bli-
ver, før vi har forelagt det for
politikerne. Det kan dog oplyses,
at afgiften beregnes på grundlag
af nettooverskuddet, og vi bereg-
ner den på samme måde, som
man herhjemme fastsætter aktie-
selskabsskat — altså reglerne om
afskrivning er i princippet det
samme.
MÅSKE 50 MILLIONER ÅRLIGT
— Det er måske vanskeligt at
sige noget om, hvor mange penge
der kommer i kassen?
— Ja, det er meget svært. De
fortsatte undersøgelser, altså ef-
terforskningen skal jo vise, hvor
stor forekomsten er, og hvor stor
lødigheden er. Og man skal vide,
hvor store anlægsudgifterne vil
blive, driftsudgifterne o. s. v. Men
jeg tror, der er håb om, at der
kan komme ret store beløb ind,
beløb, som det imidlertid er me-
get vanskeligt for mig at sige no-
get om, og jeg vil nødigt hænges
op på noget. Men der kan altså
blive tale om noget i retning af
30, 40 eller 50 millioner kroner til
det offentlige om året. Det er
betragtelige beløb, men på den
anden side skal man altså heller
ikke tro, det er noget, der redder
Grønlands økonomi.
Torskefiskeriet
Totalindhandlingen pr. 15. no-
vember over torskefiskeriet var
på 14.952 tons, en tilbagegang på
1551 tons i forhold til indhandlin-
gen på samme tidspunkt i fjor.
Indhandlingen i de enkelte di-
strikter ser således ud: Juliane-
håb: 3095 tons (+ 160 tons), Godt-
håb Fiskeindustri (inklusive Fi-
skenæsset): 2944 tons (-i- 820),
Sukkertoppen: 2423 (-f- 976), Na-
nortalik: 1828 tons ( + 439), Frede-
rikshåb: 1765 tons (+ 185), Nar-
ssax: 1002 tons (— 98), Egedes-
minde: 773 tons (— 60), Holsteins-
borg: 409 tons (-4- 161), Angmag-
ssalik: 314 tons (-=- 70), grønland-
ske fiskeres indhandling til
Nordafar: 174 tons ( + 94), Godt-
håb: 147 tons (-4-286), Christians-
håb: 64 tons (-f- 63), Godhavn: 12
tons (-r- 21), Jakobshavn: 2 tons
(0).
I forhold til 1969, 1968, 1967,
1966, 1965, 1963 og 1962 drejer det
sig om en tilbagegang på hen-
holdsvis 9,4, 10,4, 31,5, 34,6, 16,6,
23,1 og 49,1 pct., og i forhold til
1964 drejer det sig om en frem-
gang på 16,1 pct.
Trawlerne „Nuk“ og „Båtsfjord
1“ har leveret henholdsvis 2273
tons (+ 655) og 890 tons. Færøske
fiskere, der var stationeret i
Kangårssuk, har leveret 509 tons
til Frederikshåb, og „Carl Egede“,
der har været indsat i andet fi-
skeri indtil 1. juni og igen fra 20.
juli, har landsat 35 tons torsk (en
tilbagegang på 175 tons i forhold
til indhandlingen på samme tids-
punkt sidste år).
Postdrop
til Aputitex og OrssuiaKSSuaK
ca. 15. december. Posten skal
foreligge på Grønlands Post-
kontor, København, senest 11.
december.
Forsvarets afsked med
de sidste catalinaer
Rundtursflyvning med veteraner i de sidste catalinaer over Danmark.
Fredag 13. november tog forsva-
ret afsked med en epoke, da de
sidste tre af de veltjente Catalina-
fly, der senest har været statio-
neret i Grønland, i formation fløj
fra Værløse over Vedbæk, Tir-
strup, Ålborg, Karup, Skrydstrup
og Avnø, hvor de tog afsked med
aktiv tjeneste i det danske for-
svar.
Catalina’ens historie er lang og
bevæget. I midten af 1930’erne
bestilte en amerikansk rigmand et
luftfartøj, der kunne klare sig
lige godt på land og på vand.
Consolidated Vultee-fabrikkerne
byggede flyet, der kunne lande
på land og vand og opkaldte det
efter Catalina-øen ud for Los
Angeles.
Under sidste verdenskrig fik de
militære myndigheder i de allie-
rede lande øje på flytypen, og den
blev nu bygget i stort antal og
anvendt som patruljefly, til kon-
vojtjeneste, søredning og rekogno-
sering. Som forsyningsfly til van-
skeligt tilgængelige steder viste
Catalinaer sig uvurderlig.
Efter krigen blev der på våben-
hjælpsprogrammet anskaffet et
antal Catalina-fly til det danske
flyvevåben. De anvendtes først
og fremmest i søredningstjenesten
og i Grønland. Da helikopteren
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
EM. Z. SVITZER
T rælastforretning
Vallensbækvej 67-69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssua-
liornerme atugagssat, kanung-
nerit, kanungniussat, Kissug-
ssiagssat, avdlatdlo
holdt sit indtog i Danmark, ryk-
kede man hele Catalina-styrken
til Grønland, hvor de sidste ma-
skiner har gjort tjeneste indtil nu.
På den måde er det danske for-
svar det sidste i verden, der har
holdt det gamle, veltjente fly på
vingerne.
Det ene af de tre fly, der
nævnte fredag „hakkede" Dan-
mark rundt og vendte en gang
over alle flyvestationerne, er
allerede lovet væk til et kom-
mende dansk flymuseum. Flere
lande, deriblandt England, er in-
teresseret i resten.
Den sidste flyvning gik i øv-
rigt ikke stille af. Flyvevåbnet
havde inviteret en del veteraner
med på den sidste flyvning, og
der har sikkert lydt mange histo-
rier om det veltjente fly på vejen.
Selve flyvningen varede ca. fire
timer, for så længe tog det at
flyve hen over Danmark i en 20-
årig olding.
-rg.
AKAI
VERDENSNAVNET
/ BÅNDOPTAGERE
SERVICE
OG EN GROS
electrolyd
HARRESTRUPVEJ 5
2740 SKOVLUNDE
(01) 91 43 00
Planlagt hovedentreprise er byggeprincippet for dansk
erhvervsliv i dag. Det betyder, at bygherren sparer tid
og besvær ved at placere det fulde ansvar hos AJS -
een kontakt og een ansvarlig, der garanterer levering
af det samlede byggeri til fastsat tid og fastsat pris.
Information og brochuremateriale med eksempler
på byggerier udført af AJS kan fås ved henvendelse til:
A. JESPERSEN & SON A/S
Nyropsgads 18, V - tlf. (01) * 12 58 43
A. JESPERSEN & SON RISSKOV A/S
Lystrupvaj 50. Risskov, tlf. (06) * 17 80 77
GRATIS PENNEVENNER I DANMARK
Grønlandske piger og drenge mellem 14 og 21 år send os jeres
NAVN — ADRESSE — ALDER og KØN, så skal vi sørge for,
at I gratis får en dansk penneven inden for seks uger. I modsat
fald skriver I blot efter en ny gratis adresse. I kan også få pen-
nevenner fra andre steder i verden. Send til og skriv efter nær-
mere oplysninger PENNEPOSTEN, POSTBOKS 396, 1504 Kø-
benhavn V.
I
3