Atuagagdliutit - 01.12.1970, Síða 4

Landskassens regnskaber
Af regnskabschef Hansepåjuk Gabrielsen.
Landsrådets regnskabschef Hansepåjuk Gabrielsen holdt fornylig et fore-
drag om landskassens regnskaber for lærerstuderende i Godthåb. Fore-
draget bringes her i sin fulde længde.
Som De måske allerede har hørt
gennem pressen har landskassen
haft et overskud på 362.000 kr.
for regnskabsåret 1969, idet den
samlede indtægt for landskassen,
kommunerne og andre institutio-
ner har været 64.719.000 kr. og de
samlede udgifter er på 64.357.000
kroner.
De før omtalte indtægter på
64,7 mili. kr. stammer fra føl-
gende: Punktskatter 44,9 mili.,
renter 1,1 mili., statsrefusion di-
rekte til landskassen og andre til-
godehavender 7,7 mili., statsrefu-
sioner til kommunerne 11 mili.
Alt i alt indtægter som før nævnt
på 64,7 mili. kr.
Disse indtægter har været
grundlag for landskassens, kom-
munernes og andre institutioners
drifts- og anlægsudgifter for
samme periode.
Jeg nævnte lige, at udgifterne
for 1969 androg 64,4 mili. Disse
64,4 mili. er inddelt i følgende
store grupper: Nemlig: admini-
strationsudgifter 6,3 mili., sociale
drifts- og anlægsudgifter 40,7
mili., andre udgifter 17,4 miil. Ialt
som før nævnt 64,4 miil.
Det kan måske være af inter-
esse at høre lidt nærmere detal-
jeret om disse tre udgiftsgrupper.
Men i betragtning af den tid, jeg
har fået tildelt til at holde tale i,
kan det kun blive i store træk,
eftersom landskassens, kommu-
nernes og andre institutioners
regnskaber fylder mange sider.
Vi kan starte med den store
gruppe I, nemlig administrationen.
Sekretariatets drift og arbejds-
og socialdirektoratets drift, in-
klusiv landsrådsmedlemmernes
rejse og mødeudgifter 2,7 mili.
Kommunernes administrationsud-
gifter er 3,6 mili. Hertil vil jeg
lige bemærke, at disse 3,6 miil.
kr. ikke er identiske med de sam-
lede administrationsudgifter for
kæmnerkontorerne, idet dette be-
løb udelukkende omfatter lands-
kassens andel af statens løn- og
kontorholdsudgifter for kæmner-
kontorerne. Dette beløb betales
til staten idet kæmnerkontorernes
stab også arbejder med landskas-
sens og kommunernes social ud-
gifter.
Gruppe II: Sociale drifts- og
anlægsudgifter 40,7 mili.
Dette beløb er afholdt af lands-
kassen, kommunerne og andre
institutioner. Forinden jeg be-
gynder på specifikationer i store
træk, vil jeg lige gøre opmærk-
som på, at flere institutioners
drift, såsom Red Barnet’s børne-
haver, og Røde Kors børnehjem
og Egmontgården drives så godt
som udelukkende af landskassen
og kommunerne, men med en
statsrefusion på 30 pct.
Specifikationen kan i store
træk være følgende: Landskassens
andel af sociale udgifter og til-
skud til sociale institutioners
drift, 5,2 miil., landskassens so-
ciale anlægsudgifter, 10,2 mili.
For en ordens skyld kan det
oplyses, at disse ovennævnte an-
lægsudgifter er benyttet til føl-
gende: Børneinstitutioner 4,4 miil.,
lærlingehjem 1,6 miil., alderdoms-
hjem og boliger 4,2 miil.
Kommunernes sociale udgifter
25,3 miil., der specificeres som
følgende: Børnetilskud og under-
hold m. v. 6,7 miil., drift af bør-
børneinstitutioner inklusive Red
Barnet 3,3 mili., alderdoms- og
invaliderente samt alderdoms-
hjemmenes drift 11,8 mili., under-
støttelser inklusive huslejetilskud
2,8 mili. og lærlingehjemmenes
drift 0,7 miil.
Det skal lige bemærkes, at hus-
lejetilskud, som har været på
388.000 kr. afholdes af staten,
dog med en refusion på 15 pct.
fra landskassen. Beløbet bruges
til nedsættelse af etagelejlighe-
der, som bebos af børnerige fa-
milier. Vedrørende lærlingehjem-
menes drift på 0,7 miil. er dette
netto udgift, idet samtlige lær-
lingehjems drift var på 1,1 mili.
Men alumnerne har betalt 0,4
miil. kr., således at udgiften blev
bragt ned til føromtalte 0,7 mili.
kroner.
De ovennævnte sociale drifts-
og anlægsudgifter androg 40,7
mili. Dette beløb er et bruttobe-
løb, idet der på indtægtssiden er
refusion på 30 pct. fra staten.
Gruppe III: andre udgifter 17,4
miil. Denne post omfatter mange
forskellige udgiftskonti såvel i
landskassen som kommunerne,
samt et par virksomheder under
landskassen og ligeledes kommu-
nale virksomheder og endvidere
anlægsudgifter såvel hos lands-
kassen som hos kommunerne.
I meget grove træk kan oven-
I nævnte beløb inddeles i følgende
udgiftsgrupper: Børne- og ung-
domsklubber, oplysningsudvalge-
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald
til højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL A'S
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
NR. 23 gengivet i naturlig størrelse.
Regnskabschef Hansepåjuk Gabrielsen på talerstolen.
nautsorssuserinerme pissortaK Hansepåjuk Gabrielsen oKalugiartoK.
ne samt tilskud til foreninger 0,7
mili. Ovennævnte beløb er i rea-
liteten større, idet beløbet er op-
ført som nettobeløb, idet statens
tilskud til børne- og ungdoms-
klubber allerede er fratrukket.
Statsrefusionens procenter er va-
rieret alt efter hvilket område,
der omfattes af ungdomsklub-
loven.
For en ordens skyld kan det
lige nævnes, at landskassens til-
skud til foreninger og organisa-
tioner androg i regnskabsåret
1969 omkring 300.000 kr.
Forskellige udgifter 0,4 mili.
Denne post omfatter ret omfat-
tende forskellige udgifter. Af
disse kan lige nævnes et par
poster, nemlig: Fodertilskud til
fåreholderne omkring 41.000 kr.
Denne udgift er afholdt og ad-
ministreret efter landsrådets ved-
tagelse efter katastrofen for fåre-
avlen. Ligeledes er der tilskud til
c-sælskind, idet landsrådet ved-
tog i efterårssamlingen 1969, at
fangernes salg af sælskind for
de såkaldte c-skind skal ydes et
tilskud på 10 kr. pr. c-skind. End-
videre kan der nævnes et par til-
skud, nemlig tilskud til inden-
landsk sømandsmission i Godt-
håb på kr. 117.578, sømandshjem-
met i Holsteinsborg 125.000 kr.,
og landskassen har ligeledes be-
talt strafrenter vedrørende fan-
gernes, fiskernes og fåreholdernes
lån fra erhvervsstøtteudvalget
med kr. 22.000. Dette beløb er
afholdt efter landsrådets vedta-
gelse på grund af vanskelige er-
hvervsforhold, forårsaget specielt
af klimatiske forhold i vort land.
CIGAREN-IKKE DYRERE END EN CERUT
CIGÅK’- CERUT1MIT AKISUNERUNGITSOK’
938
NR. 23 angissusigssamisortoK.
Landskassens anlægsudgifter
4.6 miil. kr. Beløbet omfatter:
forsamlings- og mødehuse 0,7
mili., idrætsanlæg 1,9 mili., elev-
hjem 0,2 miil., landskassens køb
af boliger til funktionærerne samt
restudgift for administrationsbyg-
ning 1,4 mili. kr. og refusionsre-
gulering 0,4 miil. Vedrørende for-
samlings- og mødehuse kan det
oplyses, at udgiften for møde-
huse betales fifty-fifty mellem
staten og landskassen, medens
landskassens tilskud til forsam-
lingshusene andrager 5 pct. af an-
lægssummen.
Udgiften vedrørende idræts-
anlæg er bruttobeløb i den for-
stand, at der ikke er fradraget
lokaletilskud på 25 pct., som lo-
ven foreskriver. Men i beløbet er
ikke medregnet statens andel af
anlægssummen på 37,5 pct.
Kommunernes dispositionsbeløb
11,4 mili. kr. Dette beløb afgives
fra landskassen til kommunerne
dels på grundlag af kommunens
befolkningsantal og dels kommuT
nens punktskatprovenu. Disposi-
tionsbeløbet er brugt, omfattende
tre store grupper, nemlig: brand-
væsen, den offentlige renholdelse
og snekastning kr. 2,8 miil. Heri
er udgiften til den offentlige ren-
holdelse langt den største med
1.7 miil., medens udgiften til sne-
kastning andrager 0,9 mili. Som
... i dag koster det ikke mere at nyde en
god cigar. Derfor vælger stadig flere ci-
garrygere NR 23!
pitsaussumik cigåtornigssaK måna akisu-
nerujungnaerpoK ... taimåitumik amerd-
liartumartut NR. 23 Kinertarpåt!
Fås i 10 stk.-pakninger eller i kas-
ser med 50, 100 eller 200 stk.
portugkatut 1 o-nik imaligtut ima-
lunSt karsitut 50-nik, 100-nik 200-
nigdlunit imaligtut pineicarsinau-
VOK.
4