Atuagagdliutit - 11.11.1971, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 111 -at
sisamångomeK 11. november 1971
Nr. 23
akilerårtalerpata landsråde
angnikinernik suliaerusaoK
kisiåne kommunit angnertunerussumik oKartugssauleraluar-
patalunit nunanarfit mikissut ajornartorsiutait tusåjuartå-
savavut, taima landsrådip sujuligtaissua onarpoK
KuperneK 2-me agdlautigissat pi-
ngårnerssåt autdlåvigalugo lands-
rådip sujuligtaissua Lars Chem-
nitz Atuagagdliutinit OKaloKatigi-
neKarsimavoK, OKalOKatigingner-
me landsrådip nutåp ukiåkut a-
tautsimérKårnera landsrådip nu-
tåp ukiåkut atautsimérKårnera
landsrådip sujuligtaissuata KanoK
iginerdlugo oKauseKarfigå. ag-
dlautigissat pingårnerssåne ku-
kunertut issigalugo uparuarne-
KarsimavoK ajornartorsiutit kom-
muninut atausiåkånut taimågdlåt
tungassut landsrådimit OKaluse-
rineKarpatdlårtarmata.
—' pingårnerussutigut agdlauti-
gissat pingårnerssåt isumaKatigå-
ra, taima Lars Chemnitz OKarpoK,
— kisiåne åma isumaKarpunga
kussanarpatdlångitsumik OKau-
sertalersorneKarsimassoK. miser-
ratigingilara amerdlasunik OKa-
luserissaKartaravta imaKa kom-
munalbestyrelsinut inersutariaKa-
raluagkanik, neriugpungalo ukiut
ingerdlanerine ajornartorsiutit
nunamut tamarmut tunganeru-
ssut angnertunerussumik OKaluse-
rissalerumårivut. kisiåne tåsså-
ngåinartumik taimaisiorsinåungi-
lagut, åma puiortariaKångilarput
avdlatut ajornartumik ajornar-
torsiutit nunap ilåinånut tunga-
ssut tusartariaKaravtigit, nipit
Kalåtdlit-nunåne najugkanit pi-
ssut tusartariaKarpavut Kalåtdlit-
nunåne tamarmiussuseK påsissa-
Karfigisinåusaguvtigo.
landsrådime nutåme atautsiml-
nerit pingårtut tåuna sujugdler-
saråt, landsrådimilo ilaussortat
KinerKUsårnermik nalåne nerior-
ssutausimassorpagssuit nåmagsi-
niarssarisimavait. isumat Kini-
gaunermingnut tungatineKartut
erssersiniartarsimavait. taimåitu-
mik ilåtigut tamåna pissutauvdlu-
ne atautsimlneK sivisuvatdlårpoK.
naugdlo OKatdlinerit ilait imaKa
civisuvatdlårsimagaluartut tai-
maitOK atautsimlneK atarxinartu-
mik ingerdlåneKarpoK.
— ingmikortut sut pingårnerpau-
simåpat?
— ingmikortut pingårtorujug-
ssuit ardlaKarsimåput, kisiåne ta-
manit naluneKångilaK aningau-
ssarsianit akileråruteKalernigssaK
aperKutit pingårtorujugssuit ila-
gisimagåt. Kavsérpagssuartigut
kalåtdlit inuiaKatigit agtortug-
ssauvai åmåtaoK landsrådip a-
tautsimlnere. naluneKångilaK
kommunimut akileråruteKalernig-
ssaK pineKartoK. kommunit amer-
dlanerussunik aulajangissalisåput
kommunip pisårtugagssainut tu-
ngassunik. tåssa kommunit ang-
nertunei ujugssuarmik suniutexa-
Iisåput, tamatumalo kinguneri-
s.sugssauvå kommunit suliagssau-
tåine aulajanginerpagssuit lands-
råd ip suliarissariaerutisangmagit.
kisalo ingmikortut avdlat mar-
dluk pingårtut atautsimortitdlugit
OKauseKarfigisinauvåka, tåssa su-
ngivfingme iliniartitauneK pivdlu-
go inatsit åma inussutigssarsiuti-
nut tungassutigut iliniartitauner-
mut nålagauvfiup tapersinigsså
pivdlugo nalunaerut.
isumaga maligdlugo ingmikor-
tut tåuko mardluk avKutigssåu-
put kalåtdlit iliniartitauneK av-
Kutigalugo angnertunerujartui-
nartunik nåmagsiniagagssaKaler-
nigssånut suniuteKarnigssånutdlo.
ingmikortut tåuko mardluk ing-
mingnut tungåssuteKartorujug-
ssuput. inugtut ineriartornermut
tamarmik såkulersinåuput, pi-
ngårtumik imaKa sungivfingme
iliniartitauneK pivdlugo inatsit,
GOF-ip ei’Kortumik iluaKutiginiå-
sagpago.
— fællesmarkedet åma agtorne-
KarsimavoK?
— åp, kisiåne ingmikortuvigtut
pinago. atorfigdlit Københavni-
mit pissut aulajanginiarnertaKå-
ngitsumik atautsiméKatigisimava-
vut, tåssanilo ilisimatitsissutigine-
Karput fællesmarked åma fælles-
marked pivdlugo isumaKatiging-
niarnerit. tamatumånga påsinar-
poK Kalåtdlit-nunåne kigsautigi-
ssat nålagauvfiup maligkai isu-
maKatigingniarneritdlo nalåne
piumassaKautigissardlugit. mar-
dlungormat isumaKatigingniarne-
rit Bruxelles-ime ministeritigut
autdlarnerneKarput, kalåtdlitdlo
soKutigissåinik autdlåveKarput,
kalåtdlit soKutigissåinut tungang-
mata, tåssa aulisarsinautitaunerit,
autdlarnigaKarsinautitauneK åma
tapissutinik iluarsartussineK. i-
maitdluarsinauvoK — tamatumu-
nga isumaKatigingniarnerit iner-
nerat aperKutåusaoK — forret-
ningsudvalge tåssångåinardluina-
ngajagtumik atautsimigiarKune-
Karsinauvdlune Københavnime i-
malunit Kangerdlugssuarme.
— landsrådimut Kinersinerup ki-
ngornatigut inuit amerdlasut isu-
maKarsimåput inusugtut rådime
ilaussortaulernermikut atautsimi-
nerit nalåne isumaKatigigsitånik
pilersitsiumårtut. OKauserineKar-
torpagssuarne encartorneKartarsi-
mavoK inusugtut „utontaitdlo"
politikiat ima åssigingitsigissoK,
isumaKatigiåt mardluit ingming-
nut avigsångassorujugssuit pileru-
mårdlutik. sujuligtutit tamåko er-
Kupat?
— isumaKatigigsitånik pilerso-
KarsimångilaK, tamånalume åma
ilimagisimångilara. KinersineKar-
Kåmlnartordle isumaKarsimavu-
nga suleKatigigsinåusassugut, su-
leKatigigsinausimavugutdlo.
imåingilardle sut tamarmik pi-
sorKatut inartut. inusugtut ilumut
landsrådime nutångorsaisimåput,
ilånikutdlo såkortunik isuma-
mingnik erssersitsissarnerat pi-
ngåruteKardluartarsimavoK. ki-
siåne nauk oKariartauserput åssi-
gingikaluartoK ingmivtinut nåpe-
Katigigsinaussarsimavugut.
„Kalåtdlit-nunåt pivdlugo poli-
tik Kalåtdlit-nunånut ajungisår-
nerussoK" pivdlugo sanoK isuma-
Karpit? tåssame Kalåtdlit-nunå-
nut ministerip Knud Hertlingip
sujunigssame avKutigssausoring-
mago?
— navsuiåsavdlugo ajornaku-
sortitorujugssuvara Kalåtdlit-nu-
nåt pivdlugo politik Kalåtdlit-
nunånut ajungisårnerussoK mini-
sterip KanoK isumaKartinerå. ki-
siåne isumaKartineKarpat kalåt-
dlit angnerussumik suniuteKar-
nigssånik, kalåtdlit OKartugssau-
nerata akissugssåussuseKarnera-
talo angnerulernigssånik tauva
uvanga nangmineK igdlersuexa-
taujumavunga. isumaKångilanga-
le avdlångortitsinigssamik ang-
nertumik pissoKarnigsså nautsor-
ssutigissariaKåsassoK, ilåtigut pi-
ssutigalugo ingerdlauseK taima l-
toK autdlarnerérsimagavtigo, ilå-
tigutdlo sut tamarmik atautsikut
pinaviångingmata, politikime ine-
riartornermilo kalåtdlit angneru-
ssumik isumertarnigssånut pissut-
sit amerdlasorpagssuit atautsi-
mornerat pissutåusaoK, sordlo å-
ssersutigalugit ingmikortut mar-
dluk taineKarérsut inussutigssar-
siutinut tungassutigut iliniarti-
taunigssamut nålagauvfiup taper-
sinigsså pivdlugo åma sungiv-
fingme iliniartitauneK pivdlugo
inatsit. tåuko mardluk tåssarpiåu-
put politikimut „Kalåtdlit-nunå-
nut ajungisårnerussumut" avKU-
me ingerdlavigssat.
-den.
Landsrådsformand
Lars Chemnitz
Skatten skaffer landsrådet
af med små ligegyldigheder
Men selvom kommunerne får større kompetence, skal vi stadig høre de
små steders problemer, siger landsrådsformanden.
Med udgangspunkt i lederartiklen
på side 2 har landsrådsformand
Lars Chemnitz og Grønlands-
posten haft en samtale, hvor
landsrådsformanden vurderer det
nye landsråds første efterårssam-
ling. Lederen peger på det for-
kerte i, at landsrådet i for stor
udstrækning beskæftiger sig med
problemer, der kun har lokal in-
teresse for de enkelte kommuner.
— Jeg er i hovedlinierne enig
med lederen, siger Lars Chemnitz,
— men jeg synes på en måde
også, den er lidt uartigt formu-
leret. Jeg indrømmer, at vi be-
handler mange sager, som måske
burde være henvist til kommu-
nalbestyrelserne, og jeg håber, vi
med tiden i større omfang vil
kunne beskæftige os med lands-
dækkende problemer. Men det
kan vi ikke gøre fra ét øjeblik
til et andet. Og vi bør heller ikke
glemme, at vi nødvendigvis må
høre lokale problemer, vi må hø-
re stemmer fra de grønlandske
steder, for at vi kan danne os
et billede af den grønlandske hel-
hed.
Samlingen er den første bety-
delige samling i det nye lands-
råd, og landsrådsmedlemmerne
har forsøgt at indfri de mange
løfter, de har givet under valg-
kampen. De har skullet udtrykke
de meninger, de er blevet valgt
på. Bl. a. derfor blev samlingen
ekstraordinært lang. Men selv om
nogle debatter måske nok har
været lidt langvarige, har det
alligevel været en værdig sam-
ling.
— Hvilke punkter har været de
væsentligste?
— Der har været flere meget
væsentlige punkter, men det er
almindeligt anerkendt, at ind-
komstbeskatningen har været et
af de store spørgsmål. Den vil på
mange områder berøre det grøn-
landske samfund, også hvad
landsrådsforhandlingerne angår.
Der bliver som bekendt tale om
en kommuneskat. Kommunerne
får flere penge at råde over, og
skal altså tage flere beslutninger,
som vedrører kommunernes in-
vesteringer. Der bliver tale om
en langt større kommunal ind-
flydelse, og følgelig bliver lands-
rådet sparet for en masse afgø-
relser i kommunale anliggender.
Jeg kan sammenfatte to andre
væsentlige punkter i en fælles
vurdering, nemlig loven om fri-
tidsundervisning og bekendtgørel-
sen om statsstøtte til erhvervs-
mæssig uddannelse. Disse to
punkter er efter min mening
vejen til, at grønlændere gennem
uddannelse får større og større
opgaver og indflydelse. De to
punkter har meget stærk rela-
tion til hinanden. Det kan begge
blive et redskab til den menne-
skelige udvikling, specielt måske
loven om fritidsundervisning,
hvis GOF udnytter den rigtigt.
— Fællesmarkedet har også væ-
ret berørt.
— Ja, men ikke som noget
egentligt punkt. Vi havde et ufor-
melt møde med embedsmænd fra
København, hvor der blev orien-
teret om fællesmarkedet og fæl-
lesmarkedsforhandlingerne. Det
fremgik deraf, at staten følger de
grønlandske ønsker og stiller dem
som krav under forhandlingerne.
De indledtes netop på minister-
plan i tirsdags i Bruxelles, og de
tager udgangspunkt i de grøn-
landske interesser, der som be-
kendt omfatter de tre punkter,
fiskerirettigheder, etableringsret
og tilskudsordning. Det kan ske
— afhængigt af forhandlingernes
udfald — at forretningsudvalget
med kort varsel kaldes til møde
i København eller i Sdr. Strøm-
fjord.
— Efter landsrådsvalget mente
mange, at de unges indtræden i
rådet ville skabe blokdannelse
under forhandlingerne. Mange
kommentarer gik ud på, at de
unges og de „gamle“s politik var
så forskellig, at der ville blive
tale om to skarpt adskilte me-
ningsgrupper. Slog de spådomme
til?
— Der har ikke været spor
blokdannelse, og det har jeg hel-
ler ikke ventet. Jeg mente alle-
rede lige efter valget, at vi kunne
samarbejde, og det har vi kunnet.
Men det betyder ikke, at alt
er ved det gamle. De unge har
virkelig betydet en fornyelse i
landsrådet, og deres ofte skarpe
meningstilkendegivelser har haft
god betydning. Men trods de for-
skellige måder at udtrykke sig
på har vi kunnet møde hinanden.
— Hvad mener De om den „me-
re grønlandskevenlige grønlands-
politik", som grønlandsminister
Knud Hertling mener vil være
vejen frem?
— Jeg har svært ved at defi-
nere, hvad ministeren mener
med en mere grønlandskven-
lig grønlandspolitik. Men hvis det
er noget med større grønlandsk
indflydelse, grønlandsk kompe-
tence og grønlandsk ansvar, så
vil jeg være en fortaler for den.
Jeg tror bare ikke, man skal regne
med, at der bliver tale om den
store omvæltning, dels fordi vi
allerede er i gang med netop den
udvikling, dels fordi det ikke er
noget, der kan komme på én gang.
En øget grønlandsk stemning i
politikken og i udviklingen er et
samspil af en mængde forhold,
f. eks. de nævnte to punkter om
statsstøtte til erhvervsmæssig ud-
dannelse og loven om fritidsun-
dervisning. Netop disse to om-
stændigheder er distancer på
vejen til en mere „grønlandsk-
venlig“ politik.
-den.