Atuagagdliutit - 11.11.1971, Síða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition.'
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ...................... kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland ....................... kr. 86,80
Årsabonnement + porto, Danmark, fly ................... kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib ................. kr. 70,90
Løssalgspris .......................................... kr. 2,50
Trykt i off-set
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
Nungme sinerissap
kujatdliup naKiteriviane
off-set-imik naKitat
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera:
NOngme ................................... kr. 70,00
Kal.-nunåta sivnerane ....................... kr. 86,80
tingmissartumik, Danmarkime ................. kr. 103,70
umiarssuarmik, Danmarkime ................/.. kr. 70,90
pisiarinerane ............................... kr. 2,50
åligdK landsråde
J. B. landsrådip atautsimTnerane
OKatdlisigineKarput aperKutit åssi-
gTngitsorpagssuit kalåtdlinut inoKa-
tiglngnut pingåruteKardluInartut.
atautsimTssutaussut tungåss’uteKar-
put silarssuarmut avativtlnTtumut,
Danmarkimut nunanutdlo avdlanut,
niuveKatigingnut, augtitagssanut,
aulisarnermut, aningaussanut akile-
rårutinutdlo.
landsrådivdle tamatumunåkut ka-
terssOnerane ajoraluartumik åma
sangmineKarput kommunalbestyrel-
sit suliåinut tungassut. inoKatigit
atautsimut issigfsagåine angnikit-
suarssuit soKutauvatdlångitsutdlo
amerdlavatdlåt landsrådimut ilau-
ssortat amerdlanerit soKutigivat-
dlårsimavait. nunaKarfingnut atau-
siåkånut tungassut angneruniutigi-
neKarsimåput, ilaussortatdlo tamå-
kununga tungåssuteKångitsut tu-
pingnåinartumik nåmagigtardlutik
tusarnårsimåput.
suliagssat angnikitsut pissaria-
Karnerat akimoKalugo sangmine-
Karsimåput, suliagssatdlo angisQt
atausiåkåt KardluatdlagfigineKångi-
ngajavigdlutik KångTnarneKarsimå-
put. isumaKarnarpoK ilaussortat
ilarpagssuisa ajornakusortlkåt su-
liagssat pingårnerussut ingmlkortf-
niarnerat.
landsråde tåssauvoK nunavtlne
politiklkut katerssOtarfit akimaner-
ssåt, ineriartorneruvdlo avdlångor-
tltariaKångikaluarpå landsrådip pl-
ssusia tamåna. landsråde nunamik
tamåkissumik suliaKartugssaung-
mat imåitariaKångilaK ilaussortat
sangmissaKåsassut nunaKarfing-
mingnut ilåtigutdlume agdlåt nang-
mingneK soKutigissamingnut tunga-
ssufnarnik, taimailiusassutdlo taima
igdlulnarsiorpalugtigissumik ungåi-
nardlo issigerpalugtigissumik. sor-
dlo kångugtaitdliorneruvoK igdlo-
Karfit mingnerussut ilånit politikere
oxarmat landsrådimut Kinersissar-
neK pivdlugo inatsisigssaK nutåK
ukiut Kulit utarKineKarKårtariaKa-
ratdlartoK, nangmineK politikerisut
tunuarérserdlune.
politikerit nunaKarfingnit ming-
nerussunit avlngarusimassuningå-
nérsut erKarsautiginerussariaKar-
pait inoKatigingnut tamanut tunga-
ssut i gdluinåsiungine russari aKar-
put. taimåingitdlatdle, ajornardlul-
narpordlo Kitåne inugtumiunut
amerdlanerussut isumåt akuerine-
Kartlsavdlugo.
soruname politikerit nangming-
neK aulajangissugssåuput KanoK
suliumanerdlutik, erKortusorissar-
tigdlo maligdlugo iliortugssåuput.
taimailiortugssåuputdle atautsi-
mTnerit maungåinarteKåtånglkaluar-
dlugit, „KinersissitlngoK apererKår-
niaramikik". nalornissortarneK ta-
måna landsrådimut ilaussortat pi-
slnautitaunerånik Kularnartungortit-
sissarpoK, ajoraluartumigdle Kiner-
sissut apererKårnigssåt sujorniune-
KartuartarpoK — tamatumQnåkut
katerssunerme åma
ilaussortat Kinersiss'itik aperer-
Kårtåsagpatigit, soKutåungitdlulnar-
tugssauvoK kinalunit landsrådimut
ilaussortaugaluarpat. tatigineKar-
nermut erssiutauvoK landsrådimut
ilaussortauneK. ilaussortat Kinigau-
ssarput tatigineKaramik, imåingit-
sordle isumavdluarfigineKaramik
suliagssat atausiåkåt pivdlugit Ki-
nersissitik apererKårtåsagait. ilau-
ssortat Kinigaussarput taisissut isu-
maKarmata Kinigaussut erKortumik
iliorsinaussut, KinerKusårnerming-
ne erKaissamingnut tungassutigut
åmale oKaluserisimångisaralua-
mingnut tungassutigut. avångunar-
dluinarpoK oKatdllnerit kipitineKar-
tuartarmata, ilaussortångoK Kiner-
sissitik apererKårniarmatigik.
Kavsikåtåinait erKåisånglkåine
landsrådimut ilaussortat amigauti-
gåt inoKatigingnut tamanut tunga-
ssunik igdluinarsiungitsumik i ssi -
gingnigsinauneK. landsrådime ka-
terssuneK nunavtinut tamarmut tu-
ngassussariaKarpoK, unaunanile nu-
naKarfingne atausiåkånit iliniaga-
KarniaKatigit katers’sunerat.
Studiekreds for
loka I repræsenta nter
J. B. Landsrådet har fået læst og
skrevet i denne samling. Og lands-
rådsmedlemmerne har selv læst og
skrevet. Det har været en samling
med mange vigtige punkter af aller-
største betydning for det grønland-
ske samfund. Emnerne har i vid
udstrækning haft relation til Ver-
den udenfor, Danmark og udlan-
dene, fællesmarked, mineraler, ud-
nyttelse, fiskeri, penge. Og Skatter.
Men landsrådets efterårssamling
har desværre også i år beskæfti-
get sig med kommunalbestyrelses-
arbejde. Urimeligt mange petites-
ser og ligegyldigheder for sam-
fundet som helhed har i al for høj
grad interesseret de fleste med-
lemmer. Små lokale interesser har
været hævdet med enestående
stædighed, og de ikke implice-
rede medlemmer har hørt på det
med enestående tålmodighed.
Små sager bliver ofte behand-
let langt over fortjeneste, og en-
kelte store sager bliver næsten
forbigået i tavshed. Det kan sy-
nes, som om et stort antal af med-
lemmerne har vanskeligt ved at
prioritere opgaverne.
Landsrådet e r Grønlands for-
nemste politiske forsamling, og ti-
den, udviklingen — fremskridtet,
måske — har eller skulle have
ændret landsrådets stilling. Det
kan ikke være rigtigt, at man sam-
menkalder så mange kapaciteter
fra landets lokalsamfund for at
diskutere disse til det bare ingen-
ting grænsende problemer. Det
kan ikke være meningen, at disse
udvalgte mennesker skal pleje lo-
kale, sommetider egne interesser
på en så ensporet, snævertsynet
facon. Det er f. eks. en skandale,
at en politiker fra et mindre sam-
fund siger, at vi skal vente med
en ny lov om landsrådsvalg i ti
år, når han ikke mere er politiker.
Politikerne fra de mindre ste-
der, fra de isolerede steder, burde
have mere samfundssind. De burde
være mere objektive. Det er de
ikke, og det er umuligt for det
folkerigeste Sydvestgrønland at få
en flertalsindstilling vedtaget.
Selvfølgelig må politikerne selv
bestemme, hvordan de vil arbejde.
Og de skal da gøre, hvad de me-
ner er rigtigst.
Men så skal de også gøre det
i stedet for gang på gang at lade
forhandlingerne ramle sammen,
fordi „vi først skal hjem og spørge
vore vælgere". Det er en rædsels-
fuld opfattelse af landsrådsmed-
lemmernes kompetence, og der har
desværre været givet udtryk for
den utallige gange —- også under
denne samling.
Hvis medlemmerne først skal
spørge vælgerne, kan det jo være
ligegyldigt, hvem man har som
landsrådsmedlem. Det er jo en
tillidspost at være landsrådsmed-
lem. Man bliver valgt fordi væl-
gerne har tillid til én, ikke fordi
de forventer, man skal spørge dem
i de enkelte sager. Man bliver
valgt, fordi vælgerne mener, man
kan gøre noget rigtigt, dels ved-
rørende de emner, man har om-
talt i sit valgprogram, dels dem,
man ikke har omtalt. Det er trist
og ulykkeligt, at forhandlingerne
gang på gang bliver afbrudt, fordi
landsrådsmedlemitierne „først skal
hjem og spørge".
Nogle få undtaget mangler
landsrådets medlemmer overblik,
objektivitet og samfundssyn. En
landsrådssamling skal være et
forum for Grønland som enhed, og
ikke en studiekreds for lokalrepræ-
sentanter.
Pensioneret - soraerningortoK
Lederen for Sydgrønlands Bog-
trykkeri, Anda Holm, er pensio-
neret, og har sammen med sin
kone bosat sig i Holstebro. Anda
Holm blev elev 1. maj 1922 i da-
værende Fælleskassens Bogtryk-
keri i Godthåb. Trykkeriet blev
i 1930’erne overtaget af Grønlands
Styrelse og fik navnet Sydgrøn-
lands Bogtrykkeri. I 1928 rejste
Anda Holm til Danmark og fik
en supplerende uddannelse i to
år. Da han vendte hjem blev han
udnævnt først til førstemand og
senere til faktor. I 1947—48 fik
han en supplerende uddannelse og
arbejdede som svend i Danmark.
I 1955—56 var han igen i Dan-
mark. Denne gang var det mest
kalkulationskurser, han deltog i. !
Efter den anden verdenskrig fun-
gerede han flere gange som bog-
trykkerileder, når den daværende
leder var i Danmark. Inden han
i 1962 blev udnævnt som leder
af Sydgrønlands Bogtrykkeri, vir-
kede han en overgang som over-
faktor.
Da Anda Holm blev elev, var
der kun ca.. fem medarbejdere i
bogtrykkeriet. I dag er der over
20 ansatte (inklusive bogbinde-
riet). For to år siden nåede Syd-
grønlands Bogtrykkeri en miil. i
årsomsætning. I år bliver der re-
kordomsætning, da omsætningen
var 1.443.454 kr. inden udgangen
af oktober.
sinerissap kujatdliup naKiterivia-
ne pissortaK Anda Holm måna so-
raerningorpoK nulilo ilagalugo
Holstebrome najugaKalerdlune.
Anda Holm majip autdlarKautåne
1922-me taimanikut Fælleskassip
naKiteriviane, Nungrmtume, ili-
niartungorpoK. naKiterivik 1930-
kune Grønlands Styrelsimit inger-
dlåneKalerpoK sinerissap kujat-
dliup naKiterivianik ateKalerdlu-
ne. Anda Holm 1928-me Dan-
markiliarpoK ukiune mardlungne
iliniarKigdlune. uterame pissorta-
mut tugdlingorpoK kingornalo
faktoringordlune. 1947—48-me ili-
niarnerminik nangitsivdlune na-
Kiterivingme sulissugssatut ilini-
arsimassutut Danmarkime suli-
vok. 1955—56-ime Danmarkimér-
KigpoK, tamatumunåkut naKiteri-
vingme suliat nautsorssusiorne-
Kartarnerat angnermik iliniardlu-
go. sorssungnerssup kingorna na-
Kiterivingme pissortaussoK Dan-
markimlkångat ardlaleriardlune
naKiterivingme pissortamut ki-
ngorårtaussarpoK. sinerissap ku-
jatdliup naKiteriviane 1962-ime
pissortångorniné sujorKutdlugo
sivisungitsumik overfaktoriuvoK.
Anda Holm iliniartungormat
naKiterivingme sulissut tatdlimat
migssiliuinarpait. uvdlumikut si-
nerissap kujatdliup naKiteriviane
sulissut 20-t sivneKarput (atuag-
kerivingme sulissut ilångutdlugit).
ukiut mardluk matuma sujorna-
gut sinerissap kujatdliup naKite-
riviata aningaussatigut ingerdlat-
sinerane en miil. kr. ukiup ataut-
sip ingerdlanerane anguneKarput.
ukioit måna aitsåt taima angussa-
KarfiuvdluartigaoK oktobere sule
nångitsoK aningaussatigut inger-
dlatsinerme 1.443.454 kr. angune-
Karmata.
angatdlåmkut suleKatigingneK
Nordisk Rådip angatdlånermut
tungatitdlugo udvalgia Kanigtu-
kut Reykjavikime atautsiminer-
me OKauseKarpoK Islandip, Sava-
lingmiut, Kalåtdlit-nunåta nu-
natdlo avangnardlit avdlat akor-
nåne angatdlåmkut atåssutit
piorsaivfiginiarneKartut nunat ta-
malåt akornåne angatdlånermut
atåssuteKalersiniarneKardlutik.
rådip ilaussortai Islandime, Sa-
valingmiune Kalåtdlit-nunånilo
angalanermingne påsissaKarsimå-
put angatdlåmkut ajornartorsiu-
tinik aningaussarsiornermut nu-
natdlo silåinånut tungåssuteKar-
tunik.
2