Atuagagdliutit - 11.11.1971, Side 7

Det transportable el-værk
Ingnatdla'
TOmnmianmfTmTf
angatdlåta
gaK
SarfagssaileKivit-
HONDAgssaileKivit
Er De i strømnød -
er De i HOlMDAnød
tresserne har været en trofast
kritiker af den førte grønlands-
politik, vil jeg for at undgå nogen
form for misforståelser benytte
denne lejlighed til at pointere,
at jeg aldrig har tvivlet på den
gode, positive vilje og de bedste
hensigter bag den danske indsats
i Grønland.
Million efter million af danske
skatteyderes penge har rullet op
langs den langstrakte grønlandske
kyst, især gennem de sidste 20 år.
Skiftende regeringer har gennem
effektiv dansk indsats og beun-
dringsværdig beredvillighed og
lydhørhed banet vejen for, at der
ofres de nødvendige midler til
skabelse af en moderne samfunds-
ramme i Grønland. Mange dan-
skere og grønlændere har gennem
dygtig og opofrende arbejde i lø-
bet af en forholdsvis kort årrække
gjort det muligt, at vi i dag kan
pege på store og overbevisende
resultater på talrige punkter. Her
skal jeg kun fremhæve ganske få
punkter nævnt i flæng:
1. Levestandarden er hævet.
2. Boligstandarden er klart for-
bedret.
3. Sundhedstilstanden er stærkt
forbedret.
4. Fiskeriet er præget af indsæt-
telse af trawlere.
5. Pengeindkomsterne er steget.
6. Uddannelsen er stærkt udvi-
det.
7. De lokale grønlandske myn-
digheders medindflydelse er øget.
Når jeg til trods for sådanne
og andre fremskridt er gået til
valg på en ændret grønlandspo-
litik, så skyldes det først og frem-
mest, at vi gennem en politik,
som lægger hovedvægten på den
statsretslige forudsætning har
fået en opbygning, som i alt for
høj grad har været dirigeret ude-
fra, en opbygning, som grønlæn-
derne har haft urimeligt ringe an-
del i, og som derfor ikke har
givet befolkningen rimelig chance
for at udvikle sig selv og gøre
den moderne samfundsramme til
en integrerende del af det grøn-
landske samfund.
Vi har hidtil oplevet en opbyg-
ning, som for det meste har hvi-
let på skrivebordsarbejdet på
denne side af Atlanten.
De politiske opgaver og udfor-
dringer, vi står foran, en mange-
artede og vanskelige. Det gælder
først og fremmest om at komme
den begyndende menneskelige op-
løsning til livs, at skabe forud-
sætninger for, at det grønlandske
samfund atter finder en accepta-
bel balance.
Dette kan efter min overbevis-
ning bedst ske ved, at udviklin-
gen hurtigst muligt og i så vid
udstrækning som muligt drejes
derhen, at opbygningen foregår
gennem den befolkning, der lever
deroppe. Jeg tror på, at menne-
sket kun kan udvikles ved at ud-
vikle sig selv.
Derfor appellerer jeg til alle
sider af salen om, at vi i fælles-
skab først og fremmest med ud-
gangspunkt i de naturgivne for-
udsætninger søger at finde veje
og løsninger, som ene og alene
tager sigte på at gøre det grøn-
landske samfund til et livsbekræf-
tende og positivt samfund, og at
vi i overvejelserne ikke føler os
bundet af den europæiske kultur
og tradition, som flertallet her i
salen nødvendigvis må arbejde
ud fra.
Byrde- og opgavefordelingsud-
valgets hidtidige arbejde, Grøn-
landsudvalgets seneste beslutnin-
ger vedrørende bygdepolitikken
og regeringens erklæring vedrør-
ende Grønland lover efter min
opfattelse godt for et sådant ar-
bejde.
Mine konkrete forslag må kom-
me løbende under tingets arbej-
de.
Men lad mig slutte med sam-
menfattende at sige: Det er ikke
klogt at fødderne tilpasses ganske
bestemte sko. Jeg foretrækker, at
skoene er tilpasset fødderne.
Type ED 250 Jævnstrom E 300 E 800 Veksel-jævnstrom ED 1000 Jævnstrom EG 1500 E Vekselstrøm E 2500 E 4000 Vekselstrøm - Jævnstrøm
Spænding 6 V 12 V 24 V 220 V 12 V 220 V 12 V 12 V 24 V 220 V 220 V 220 V
12 V 24 V 12V 24V
Ydelse 9 AMP 14,5 AMP 9 AMP 300 W 8 AMP 800 W 8 AMP 40 AMP 1500 W 2500 W 4000 W
4,2 AMP 8,3 AMP
Frequenz 50 Hz ±1,5% 50 Hz ±1,5% 50 Hz ±1,5% 50 Hz ±1,5% 50 Hz ± 1,5 %
Tankindhold 2 Itr. 2 Itr. 2 Itr. 3 Itr. 3 Itr. 9 Itr. 13 Itr.
Benzinforbrug 0,4 Itr./time 0,4 Itr./time 0,6 Itr./time 1,2 Itr./time 1,2 Itr./tme 1,8 Itr./time Dieselolie ca. 2 Itr. pr. time
Vægt 18,5 kg 18,5 kg 35 kg 45 kg 40 kg 79 kg 187 kg
Generalagent:
Tingl«
STRANDGADE 44 . 1401 KØBENHAVN K . TELEFON (01 27) ASTA 765
Tingleff & Mathiassen A/s
Autoriseret lagerførende forhandler af HONDA el-værker, stationære motorer og påhængsmotorer.
TAGE SCHJØTT ■ NARSSAK
NOTA-BENE ■ GODTHÅB.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer, og vi leverer den hvor De
ønsker det. Vor billigste vinterrate for udlejning er 200 kr.. om ugen
for en MINI, med 1000 km gratis. Vi har vogne af alle mærker og i alle
størrelser, og der er fuld forsikring til kørsel overalt i Europa. — Eller
vi kan sælge Dem en fabriksny, bil på grænseplader til fordelagtig
pris f. eks. Fork Escort kr. 9.800,—, Fiat 128 kr. 10.600,—. Citroen GS kr.
11.500,— Cortina kr. 12.000,— SAAB V4 kr. 12.400,— Fiat 125. kr. 13.600,—
B. M. W. 16.00 kr. 14.500,—. Volvo 142 kr. 15.500,—. B. M. W. 2002 kr. 16.200,—.
M. G. B. kr. 18.000,— Alfa Romeo 1750 Berlina kr. 20.300,—. Skriv og fortæl
om Deres kørselsbehov, og De får omgående pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år.
MOSES OLSEN I SIN JOMFRUTALE I FOLKETINGET:
Jeg er neutral
Visse kredse og enkeltpersoner
her i landet og også her i salen
har villet sætte visse begræns-
ninger for, i hvilken udstræk-
ning jeg har lov til at benytte
mig af min grundlovssikrede ret,
ja nærmest pligt til at deltage i
beslutningsprocesser og afgørelser
her i dette høje ting. Min me-
ning herom er i al korthed den:
En folketingsmand er en folke-
tingsmand lige meget i hvilken
ende af riget han eller hun er
blevet valgt.
Langt de fleste sager, der' be-
handles i denne sal og i udval-
gene har direkte eller indirekte
betydning for hele riget, for alle
dele af riget. —
Således som jeg, så vidt jeg
kunne bedømme, til nogles åben-
lyse forbavselse, tog aktivt del i
afgørelsen i nat, således vil jeg
fremdeles i det omfang jeg efter
personlig overvejelse finder det
tilrådeligt tage aktivt del i arbej-
det i denne sal.
Jeg er helt på det rene med, at
min handling i nat er genstand
for en opmærksomhed, som er
større end berettiget. Jeg går ud
fra, at nogle vil benytte lejlighe-
den til endnu engang at forsøge
at placere mig inden for rammer-
ne af bestemte danske partier og
partiideologier.
For at undgå, og imødegå, at
rygtedannelser på ny florerer over
hele riget omkring min person i
almindelighed og mit ifølge den
sydatlantiske terminologi såkald-
tee nordatlantiske mandat i sær-
deleshed, vil jeg da i korthed
gøre rede for baggrunden for den
nok så banale foreteelse, at en
ganske almindelig folketings-
mand, som tilfældigvis er valgt i
Grønlands anden opstillingskreds,
tilkendegiver sin stillingtagen til
en ganske bestemt sag.
Lad mig præcisere, at min stil-
ling, sådan som jeg selv fortolker
den, er fortsat uændret den, at
jeg er neutral i forhold til partier-
ne og partikonstellationerne her
i landet.
— Men jeg vil henlede op-
mærksomheden på, at min neu-
tralitet ikke må forveksles med
passivitet.
Jeg skal indrømme, at visse
ydre stimuli, eller skal vi komme
dem nærmere og sige provokatio-
ner, bevidst eller ubevidst var
medvirkende årsager til den be-
slutning jeg traf i nat med mig
selv.
Jeg ved, at nogen såvel her i
salen som udenfor, er af den op-
fattelse, at det er en misforståel-
se, at jeg overhovedet afgav no-
gen stemme, vel nok først og
fremmest fordi forslaget ikke
gælder for Grønland.
Til dem, der mener, det var en
misforståelse fra min side, vil jeg
sige: Hvad er konsekvensen af
denne tankegang? Jo, konsekven-
sen er ganske simpelt den, at de
177 af medlemmerne af dette høje
ting har gjort sig skyldig i nøjag-
tig den samme misforståelse igen-
nem årene hver gang, der har
været en afstemning om forslag,
der gælder for Grønland.
Hvis jeg skulle afholde mig helt
fra at tilkendegive min personlige
mening om rigsanliggender, der
behandles her i salen, ja, så kan
man jo gå videre og sige, at resten
af salen bør gøre det samme i
specifikke Grønlandsanliggender.
Og det ville jo unægtelig se noget
fjollet ud at få vedtaget noget med
een eller måske to stemmer.
Jeg stemte i går for forslaget,
fordi jeg er enig i, at der må
tages skridt for at rette op på
økonomien, og fordi jeg efter min
personlige overbevisning og over-
vejelse kom til det resultat, at
der ikke forelå andet og bedre
forslag end det, der var fremme.
Jeg vil understrege min fort-
satte og faste beslutning om at
ville overveje min stilling fra sag
til sag og stemme fra sag til sag
uden at føle mig moralsk eller
på anden måde bundet af den af-
stemning, jeg har været med til
i den foregående sag.
Derfor skal min stemme i går
ikke tages til indtægt af rege-
ringspartiet eller andre som noget
præcedens for kommende af-
stemninger. Det var slet og ret en
meningstilkendegivelse om et be-
stemt forslag. Denne min kom-
plicerede stilling må forhåbentlig
ikke foranledige, at nogen for-
ledes til at tro, at jeg betragter
politik som en underafdeling af
meteorologien, der som bekendt
er læren om, hvor vinden blæ-
ser.
Sådan som jeg fortolker min
stilling er den en konsekvens af,
at jeg ikke er groet ind i danske
partier. Jeg erkender, at jeg er
dansk statsborger, men ønsker at
tale som en grønlænder. Hvorfor
føler jeg mig som grønlænder og
ikke dansker? Fordi jeg stammer
fra min barndom, fra det miljø
jeg er opvokset i, fra den menta-
litet, den forestillingsverden jeg
har tilegnet mig o.s.v. Alt dette
er på mange måder fundamentalt
anderledes end hvad vi har her-
nede i Danmark.
Således har vi siden 1953 haft
to væsensforskellige forudsætnin-
ger for udviklingen og opbygnin-
gen af Grønland.
1. De naturgivne forudsætnin-
ger, som på mange måder er væ-
sensforskellige fra de danske.
2. De statsretslige, hvor vi er
en del af et rige under samme
grundlov.
Disse forudsætninger er ifølge
sagens natur vanskeligt forene-
lige. Lægger man hovedvægten på
den ene vil det derfor i de fleste
tilfælde gå ud over den anden.
De seneste to årtiers, 1950ernes
og 60ernes, grønlandspolitik kan
vel stort set karakteriseres der-
hen, at ønskerne om ensartethed
mellem Grønland/Danmark med
den statsretslige status som ud-
gangspunkt har været fremher-
skende.
Som en af dem, der gennem
7