Atuagagdliutit - 25.11.1971, Blaðsíða 4

- Fødestedskriteriet er
ikke racediskrimination
hævder et justitsministerielt udvalg, der sammenholdt FN-konventionens
bestemmelser om afskaffelse af alle former for racediskrimination med
den danske lovgivning.
— Landsrådet ønsker, at FN-konventionen om afskaffelse af alle for-
mer for racediskrimination sat i kraft for Grønland, og man accep-
terer som konsekvens deraf, at de fremsatte lovforslag, der er en
nødvendig forudsætning for ratifikationen, sættes i kraft i Grøn-
land, hedder det i en udtalelse fra landsrådet.
Udtalelsen, der blev indstillet til
godkendelse af et udvalg beståen-
de af Lars Emil Johansen (for-
mand), Jonathan Motzfeldt, Otto
Steenholdt og Ole Berglund, fort-
sætter:
— Landsrådet bemærker, at
man ikke herved tager stilling til
den i betænkningen hævdede for-
udsætning om, at fødestedskrite-
riet er foreneligt med konventio-
nen, om hvilket spørgsmål der
ikke er enighed i Grønland.
— Landsrådet mener, at det vil
være værdifuldt, om den danske
ratifikation kommer til at indbe-
fatte en erklæring efter konven-
tionens artikel 14, således at en-
keltpersoner har mulighed for at
indbringe spørgsmålet om, hvor-
vidt der overfor dem udøves kon-
ventionsstridig diskrimination, for
de særlige kommissioner under
FN’s komité vedrørende afskaf-
felse af racediskrimination, hvor-
ved også spørgsmålet om føde-
stedskriteriets forenelighed med
konventionen kan opnå en ende-
lig afgørelse for et internationalt
forum, slutter udtalelsen.
Jonathan Motzfeldt bemærkede,
at han vendte sig stærkt imod
lovudvalgets bemærkninger om
fødestedskriteriet, da forslaget
om ikraftsættelse i Grønland af
lov om forbud mod forskelsbe-
handling på grund af race m. v.
blev fremsat. Udvalget mente, at
fødestedskriteriet ikke er striden-
de imod konventionen. •— Da jeg
mener, at fødestedskriteriet mu-
ligvis bliver afskaffet, når ind-
komstbeskatningen bliver indført,
har jeg modereret mine krav,
sagde han.
I sin forelægelsestale sagde for-
manden bl. a.: — Baggrunden for
de foreliggende lovforslag er Dan-
marks tiltræden af FN’s interna-
tionale konvention om afskaffel-
se af enhver form for racediskri-
mination. I anledning af Dan-
marks tiltræden af konventionen
har et udvalg, nedsat af justits-
ministeriet, nøje gennemgået og
overvejet, hvorvidt og i hvilket
omfang man — for at opfylde
konventionens bestemmelser —
må gennemføre nødvendige æn-
dringer af den gældende lovgiv-
ning.
Efter den nævnte konvention
defineres racediskrimination som:
„Enhver forskelsbehandling,
udelukkelse, begrænsning eller
fortrinsstiling på grundlag af race,
hudfarve, afstamning eller natio-
nal eller etnisk oprindelse, hvis
formål eller virkning er at op-
hæve eller svække ligelig aner-
kendelse, nydelse eller udøvelse
af menneskerettigheder og grund-
læggende frihedsrettigheder på
det politiske, økonomiske, sociale,
kulturelle eller et hvilket som
helst andet område af samfun-
det".
Konventionen finder ikke an-
vendelse på, en sådan forskels-
behandling eller sådan fortrins-
stilling, som en stat foretager mel-
lem egne statsborgere og udlæn-
dinge, hvilket imidlertid ikke be-
tyder, at konventionen ikke be-
skytter udlændinge, men alene at
en deltagerstat er berettiget til at
stille sine egne statsborgere gun-
stigere end udlændinge.
Ved tiltræden af konventionen
forpligter de underskrivende sta-
ter sig til at fordømme racediskri-
mination og forpligter sig til ved
alle egnede midler og uopholdeligt
at føre en politik, der tager sigte
på at afskaffe racediskrimination
af enhver art og fremme forståel-
sen mellem alle racer.
De stater, der underskriver kon-
ventionen forpligter sig endvide-
re til at kriminalisere al udbre-
delse af ideer, der hviler på race-
mæssig overlegenhed eller race-
had, tilskyndelse til racediskrimi-
nation og alle voldshandlinger el-
ler tilskyndelse til sådanne hand-
linger imod enhver race eller per-
songruppe af anden hudfarve el-
ler etnisk oprindelig samt ydelse
af enhver bistand til raceforføl-
gelse, herunder deres finansie-
ring.
Til sikring af ethvert menne-
skes ret til lighed for loven uan-
set race, hudfarve eller national
eller etnisk oprindelse fremhæves
især beskyttelsen af følgende ret-
tigheder i konventionen
1) Retten til ligelig behandling
for domstolene og andre retsud-
øvende organer. 2) Retten til per-
sonlig sikkerhed og til statens
beskyttelse mod vold og legems-
beskadigelse, uanset om den til-
føjes af personer, der virker i of-
fentlig tjeneste eller hverv, eller
af nogen enkeltperson, gruppe el-
ler institution. 3) Politiske rettig-
heder, i særdeleshed retten til at
deltage i valg — at stemme og
lade sig opstille til valg — på
grundlag af almindelig og lige
stemmeret, til at deltage i lan-
dets styre samt i varetagelsen af
offentlige anliggender på ethvert
plan og til lige adgang til offent-
lige hverv.
Endvidere fremhæves i konven-
tionen beskyttelse af følgende
borgerlige rettigheder:
A) Retten til frit at færdes og
bosætte sig inden for statens
grænser. B) Retten til at forlade
ethvert land, herunder sit hjem-
land og til at vende tilbage til sit
hjemland. C) Statsborgerretten.
D) Retten til at indgå ægteskab
og til valg af ægtefælle. E) Ret-
ten til at besidde ejendom, såvel
alene som i fællesskab med andre.
F) Arveretten. G) Tanke-, sam-
vittigheds- og religionsfrihed. H)
Menings- og ytringsfrihed. I) For-
samlings- og foreningsfrihed med
fredelige formål.
Inden for de økonomiske, so-
ciale og kulturelle rettigheder
fremhæves i konventionen følgen-
de:
I) Retten til arbejde, til frit valg
af beskæftigelse, til rimelige og
gunstige arbejdsvilkår, til beskyt-
telse mod arbejdsløshed, til lige
løn for lige arbejde samt til rime-
lig og gunstig aflønning. II) Ret-
ten til at oprette og indmelde sig
i fagforeninger. III) Retten til bo-
lig. IV) Retten til offentlig
sundhedsforanstaltninger, læge-
behandling, social tryghed og so-
ciale ydelser. V) Retten til ud-
dannelse og oplæring, VI) Retten
til ligelig deltagelse i kulturel
virksomhed.
Endelig fremhæves til sidst i
konventionens artikel 5 retten til
adgang for alle til for offentlig-
heden bestemte steder og indret-
ninger, såsom transportmidler,
hoteller, teatre og parker.
Justitsministeriets udvalg har
herefter sammenholdt konventio-
nens bestemmelser med den dan-
ske lovgivning og har på dette
grundlag foreslået gennemført lo-
ven om forbud mod forskelsbe-
handling på grund af race m. v.
samt tillige foreslået foretaget
visse ændringer; af bestemmelser-
ne i straffeloven, hvorved propa-
ganda for at ophidse til angrebs-
krig eller racediskrimination kri-
minaliseres.
For så vidt angår landsrådets
behandling af sagen henleder jeg
specielt opmærkosmheden på be-
tænkningens bemærkninger til det
i den grønlandske tjenestemands-
lov indeholdte fødestedskriterium,
hvorefter udvalget kommer til
den slutning, at fødestedskriteriet
ikke er stridende imod konven-
tionen.
Torskefiskeriet
Torskefiskeriet i Grønland i årets
første ti måneder har givet 13.112
tons, en tilbagegang på 1335 tons
i forhold til indhandlingen på
samme tidspunkt sidste år. Hæk-
trawlerne „Nuk“, „ManitsoK" og
„Påmiut" har tilsammen indhand-
let 4024 tons.
Fiskeriets udvikling i de enkel-
te distrikter ser således ud:
Godthåb Fiskeindustri (inklusi-
ve Fiskenæsset): 3130 tons (+ 304
tons), Sukkertoppen: 2766 (+ 403),
Julianehåb: 1751 (-=- 1201), Frede-
rikshåb: 1606 (-4- 137), Nanorta-
lik: 1134 (-=- 669), Egedesminde:
824 (+ 55), Holsteinsborg: 649 ( +
244), Narssan: 309 (-f- 686), Ang-
magssalik: 304 (+ 34), Christians-
håb: 174 (+ 174), Godthåb: 71
(-4- 62), Godhavn: 10 (-4- 2) og
Jakobshavn: 1 (-4- 1). Derudover
har de grønlandske fiskere ind-
handlet 383 tons torsk i Nordafar
( + 209).
I forhold til ti måneders ind-
handling i 1964 er der i år en
fremgang på 4,1 procent, men i
forhold til indhandlingerne i 1970,
1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1963
og 1962 er der tale om en tilbage-
gang på henholdsvis 9,2, 18,8,
18,4, 36,2, 40,1, 24,8, 30,6 og 54,8
procent.
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
To danske tankvognschauffører
speciale flytankninger, søger arbejde i det sydlige Grønland omg.
eller senere. Har i øjeblikket uopsagt arbejde på Thulebasen.
Er kendt med alle slags tankvogne, har været i branchen ca.
4 år. Henvendelse med løntilbud bedest sendt til billet mrk.
7175, Grønlandsposten, postboks 39, Godthåb, Grønland.
lej en bil nu
til ferien
derhjemme
“TSr
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, når D,e.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUT0
pisiat pitsait T. A. M.-mit
umiatsi&rKanik glasfiberinik, tingmeralftnik fima initaiingnik unlnga-
ssQtivta sivnere aussax måna tuninexåsåput akikitdleKalugit. ataut-
slkut akiltumaguvit akikitdliltvfigineKarsInauvutit
10 pct.-imik
fima nagsiunera sitdllmaserneralo akeKåsångilaK, tuaviorniaritdle
taimågdlåt umiatsiait 16 sivner&vutl !
fimåtaoK atausi&kftnik pfirivdluagkanik iluarsautdluarsimassunik
motoriuteKarpugut 3—50 hk. såkortåssusilingnik akikitdlissarujug-
ssuarnikl
Godt køb hos T. A. M.
Vort restlager af glasfiberjoller, speedb&de samt kabineb&de for
outboardmotor sælges ud i indeværende sæson til stærkt redu-
cerede priser. Er De kontant køber, kan De opnå
-10 pct.
samt franko levering incl. forsikring, men skynd Dem, — vi har
kun 16 både tilbage!
Vi har også enkelte velholdte og gennemreparerede motorer på
lager i str. 3-50 hk til stærkt nedsatte priser!
Trans-arctic marine
l J 3960 K’utdligssat.
Telegramadresse - telegramerfigssax: Transarco.
4