Atuagagdliutit - 25.11.1971, Blaðsíða 30

ET ULYKKELIGT PRODUKT AF SICILIENS OMTUMLEDE SKÆBNE:
MAFIAEN
Forbrydersyndikatet er sejlivet som få — dets virksomhed i dag er så
raffineret, at den er svær at få øje på. — Antimafiakommissionens indsats.
AF HENRIK DØCKER.
Palermo (RB-special).
Man kan knap nævne Siciliens navn, uden at sige Mafia — og sådan
gør sicilianerne også selv, med mindre de da bor i de mest mafiosi-
befængte områder i Vestsicilien, hvor man end ikke tør nævne for-
brydersyndikatets navn, men nøjes med at tale om „det ærede sel-
skab". Mafia’en, som praktisk taget ingen turist selv har stiftet bekendt-
skab med, er blevet noget af en myte, som alskens mangler og dårlig-
domme på Sicilien skydes ind under. Vist er den stadig en uhyggelig
realitet i det efterblevne sicilianske samfund, men det ville være fejl-
agtigt at beskylde den for alle øens sygdomme idag.
Lader det sig nok gøre uden alt
for meget besvær at stille en
diagnose af Siciliens øjeblikke-
lige dårligdomme — for få luft-
havne, for få luftruter, for dår-
lige veje, for ringe jernbanema-
teriel, for få hospitaler, for få
skoler osv. osv. — så er det be-
tydeligt vanskeligere at udrede
årsagerne hertil. Mafiaen giver
kun lidt af forklaringen, eller be-
gyndelsen til en forklaring.
Det er nødvendigt at fordybe
sig lidt i historien for at forstå
den stilstand, der præger Sicilien
af i dag, og som får alle norditali-
enerne til at ryste opgivende på
hovedet når talen falder på denne
ø. Efter i århundreder at have
haft fremmedherrer — grækerne,
normannerne, araberne, hohen-
stauferne, aragonerne, habsbur-
gerne og bourbonerne — afløstes
kongeriget „begge sicilier" (d.v.s.
kongehusene i Palermo og Napoli)
i 1860’erne af det italienske konge-
rige, omfattende alt hvad vi i
dag forstår ved Italien.
Den italienske frihedshelt Gari-
baldi landede godt nok med sine
1000 mand på Sicilien under fri-
hedskrigen mod bourbonerne,
men mange af den italienske sam-
lingsbevægelses førstemænd hav-
de ikke været sydligere end Rom
og brød sig heller ikke om at
komme dér. Man betragtede Sici-
lien som noget i retning af en
koloni, hvis vanskæbne man vir-
kelig ikke havde tid til at be-
skæftige sig med.
EN NY KOLONISATION
Mafiaens opkomst og udvikling
er nøje knyttet til, hvad der siden
skete. Man kan passende opdele
forbrydersyndikatets historie i
syV faser, hvoraf vi nu er nået til
den første.
Hvordan mafiaen opstod er del-
vis indhyllet i historiens tåger,
men det står fast, at Siciliens
godsejere i slutningen af forrige
århundrede fik en forkærlighed
for at opholde sig i deres palaz-
zo’er i Palermo og sjældent var
på deres landejendomme.
Med et udstrakt bandituvæsen
og en almindelig uvilje hos fæ-
stere og forpagtere mod at betale
deres afgifter, fik adelsmændene
brug for et privat politikorps, som
i øvrigt også vendte sig mod ud-
lændinge og fastlandsitalienere,
som strømmede til for på forskel-
lig vis at udnytte sicilianerne,
selv efter at disse var blevet bor-
gere i enhedsitalien.
Opbygningen af enhedsstaten
var langt fra ensbetydende med
nogen modernisering eller demo-
kratisering af forholdene på Sici-
lien. Flokke af administratorer,
ikke mindst inden for politiet,
kom fra Piedmont i Norditalien
og besatte de embeder, som sicili-
anerne troede, det var deres na-
turlige ret at indtage.
Nu som dengang var jorden ud-
pint og beskæftigelsesmuligheder-
ne ringe. Hadet til „de fremme-
de" — italienerne fra nord —
voksede flere gange til frygtelige
bataljer mellem politi og civilbe-
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
folkning. I denne anden fase af
mafiaens historie cementeredes
bitterheden og modstanden mod
myndighederne generelt.
EMIGRATIONEN ER IKKE
AF NY DATO
Som tiden gik, erkendte store
skarer af sicilianere, at den kar-
rige jord ikke kunne give dem et
rimeligt udkomme, og de beslut-
tede sig da for at emigrere til
USA. I perioden 1885-1915 udvan-
drede således fem millioner per-
soner til „det forjættede land"
hinsides havene. De entreprenan-
te af dem, der blev tilbage, og i
første række medlemmerne af
godsejernes private politikorps,
udviklede da det berygtede be-
skyttelsessystem, hvorefter en-
hver person med blot nogen øko-
nomisk pondus forudsattes at
være i fare, med mindre han be-
talte en særlig afgift til perso-
ner, der så sikrede, at hverken
hans person eller ejendom blev
antastet.
I denne mafiaens tredie fase
blev samtidig lagt grunden til
dens amerikanske filial, idet emi-
granterne til USA tog deres hjem-
lands barske skikke med sig. Det
skal dog siges, at den modtagelse,
amerikanerne gav dem på sæt
og vis „opfordrede" dertil. Ar-
bejdskraft fandtes i disse år (mel-
lem 1910 og 1920) i sådan over-
flod, at italienerne altid blev til-
budt betydelig lavere løn end
deres amerikanske kolleger. Føl-
gelig sluttede italienerne sig sam-
men og tiltvang sig ved gangster-
metoder lidt efter lidt nogle af de
goder, de oprindelig var blevet
nægtet.
USA GAV MAFIAEN NY
LIVSKRAFT
Under den fascistiske diktator
Mussolini (1924-1945), mafiaens
fjerde fase, rettedes det hidtil
hårdeste slag mod forbryderor-
ganisationen. Il duce — Mussolini
— havde ikke plads til et så
anarkistisk element i sin korpora-
tive stat, og på den blotte mistan-
ke internerede han hele familier,
hvis det ikke lykkedes at få fat i
én eftersøgt mafioso. Det var så
op til den enkelte, om han ville
lade hele sin familie undgælde
for, at han var engageret i lyssky
virksomhed og havde undgået lo-
vens vogtere.
Med amerikanernes landgang på
Sicilien i 1944 indledtes et nyt
kapitel, mafiaens femte fase, der
bragte „det ærede selskab" til ny
ære og værdighed.
I den amerikanske udlændighed
havde ledende mafiosi, deriblandt
Lucky Luciano, forstået at træk-
ke i trådene og overbevise de
amerikanske militærmyndigheder
om, at mafiaens apparat trods
fascismens lammende greb, sta-
dig var intakt og udgjorde et
første klasses forbindelsesnet for
de fremrykkende militærstyrker.
De amerikanske soldater fik en
varm modtagelse overalt på Sici-
lien — hovedmanden bag dette
var Don Calo Vicini — capomafia
(mafiachef) i mafia-reden Corle-
one og den lille bys ubestridte
førerskikkelse. I amerikanernes
kølvand vendte mange mafiosi til-
bage til deres fødeø med betyd-
ningsfulde erfaringer fra det
mere strømlinede amerikanske
gangstermarked.
„TAVSHEDENS LOV"
Efter Italiens kapitulation i 1945
dukkede naturligvis spørgsmålet
om Syditaliens behov for udvik-
lingskapital op, og der var enkel-
te, der spurgte, om dette område,
i Italien hyppigst kaldet mezzogi-
orno, ikke burde have en betyde-
lig part af Italiens andel af Mar-
shall-hjælpen. Men den nyopret-
tede italienske republik ville ikke
lægge det frie privatkapitalistiske
initiativ sten i vejen, og det blev
til den i forvejen veludviklede
„industritrekant" Milano-Torino-
Genova, at hovedparten af penge
gik.
I de første efterkrigsår tog ma-
fiaen et uhyggeligt opsving: Siden 1
1945 har forskellige mafia-bander
ifølge politiets oplysninger begået
over 2000 mord, hyppigst som led
i vendetta’er mellem banderne.
Mafiaen er jo ingen egentlig
organisation, men snarere udtryk
for en livsform med et sæt mid-
delalderlige love og normer, hvor-
af den vigtigste måske er „omer-
ta“, „tavshedens lov", der påby-
der enhver at holde mund med,
hvad han har set eller hørt. Denne
omerta sidder desværre stadig så
dybt i de fleste sicilianere (dog
ikke i de østlige dele af øen), at
kriminel efterforskning af mafia-
drab kun i meget sjældne tilfælde
har ført til domfældelse.
FRA SMUGLERI TIL
BYGGESPEKULATION
Den mere primitive banditisme,
beskyttelsespengene, kvægtyve-
rierne, grøntsagsmarkedemes
tvungne „afgifter" til mafiaen
o. lign. afløstes i denne tid grad-
vis af forbrydelser på mere raf-
fineret og storstilet plan, introdu-
ceret af de hjemvendte italiensk-
amerikanere.
De lærte først og fremmest de-
res landsmænd cigaret- og narko-
tikasmuglingen — fra Tanger. I I
denne mafiaens sjette fase går der
skred i mange traditioner, samti-
dig med at Palermos underverden
væbner sig til kamp mod visse
fagforeningers forsøg på at byde
mafiaen trods.
Mafiaen udvikler i den syvende
fase — fra midten af 50’erne — et
netværk af nyttige forbindelser i
det politiske liv og retsvæsenet
— en udvikling, der allerede var i
gang kort efter krigen. Den da-
værende minister Bernardo Ma-
tarella, kristeligt-demokratisk
medlem af deputeretkammeret,
henter via Frank Coppola (en le-
dende mafioso) støt valg efter
valg sine stemmer ved hjælp af
mafiaens særlige tvangsmetoder i *
de vestsicilianske provinser. Hans
gode ven statsadvokat Pietro
Scaglione i Palermo forstår at fra-
falde tiltale mod rækker af an-
holdte mafiosi — på grund af
„manglende bevis".
Men mange usynlige tråde fra
mafia-bander går stadig til regio-
nalregeringen i Palermo, ikke
mindst til departementet for byg-
geri, som tvinges eller lokkes til
at byggemodne grunde, der op-
rindelig slet ikke var i myndig-
hedernes tanker. I
Scaglione og Matarella er begge
døde, og den syv år gamle anti-
mafiakommission har offentlig-
gjort adskillige krasse rapporter.
Det går fremad — ikke mindst
takket været socialreformatorens
Danilo Dolcis mange privat ind-
samlede afsløringer af mafiaens
forbindelser til politikerne. Men
den økonomisk-sociale udvikling
står stadig i stampe, og omerta’en
er endnu ikke for alvor brudt.
Arbejds- og social-
direktoratet i Grønland
Pr. 1. januar 1972 eller senere er 2 stillinger som arbejdsmarkeds-
konsulent ledige. Den ene som medarbejder ved arbejds- og so-
cialdirektoratet i Godthåb, men indtil videre med varierende tje-
nestested på kysten i forbindelse med ferieafløsning o. lign. Ved
udgangen af 1972 påregnes pågældende at blive tjenestegørende
ved arbejdsmarkedskontoret i Godthåb. Den anden konsulent
påtænkes placeret i sydgrønland efter endt uddannelse.
De pågældende skal deltage i det daglige arbejde ved arbejds-
formidlingen i den pågældende by, medvirke ved erhvervsvej-
ledning og i samarbejde med de kommunale og statslige myndig-
heder bistå i revaliderings- og omskolingsspørgsmål i kommunen.
Abejdsmarkedskonsulenteme vil iøvrigt gennem deres arbejde
komme til at medvirke ved de bestræbelser, arbejdsmarkedets
parter og det offentlige udfolder for at skabe stabil beskæftigelse
og for at uddanne den lokale arbejdskraft.
Ansøgere, der er kontoruddannet, kendt med grønlandske for-
hold og som taler grønlandsk, vil blive foretrukket. Erfaringer
fra tidligere beskæftigelse ved arbejdsformidlingskontor eller
socialt service arbejde vil være en fordel.
Efter ansættelsen vil de pågældende gennemgå 6 mdrs. træ-
ning ved arbejds- og socialdirektoratet i Godthåb og arbejds-
markedskontoreme i Grønland og evt. ved den danske arbejds-
formidling. Det er ligeledes en forudsætning for ansættelse, at
pågældende er villig til deltagelse i kurser og til at påtage sig
rejsearbejde i nødvendigt omfang.
Det bemærkes, at der ikke vil kunne stilles familiebolig til
rådighed under den midlertidige tjeneste ved direktoratet i Godt-
håb.
Stillingerne vil blive aflønnet i henhold til den tidligere grøn-
landske tjenestemandslovs 16. lønningsklasse (svarende til 18.
lønningsklasse i den tidlige lønnings-og pensionslov i Danmark).
Efter ændringen af den grønlandske tjenestemandslov vil stil-
lingerne blive indplaceret på ovenstående grundlag. Ansættelse
som tjenestemand kan ikke forventes, men vil alene finde sted
på personlig kontrakt.
Bolig evt. familiebolig stilles til rådighed efter de for staten
gældende regler.
Udsendte ydes fri oprejse og efter 2 års tjeneste i Grønland fri
nedrejse til Danmark for pågældende og dennes familie.
Ansøgere, der ønsker at orientere sig om direktoratets arbejds-
område, kan rekvirere arbejds- og socialdirektionens beretning.
Ansøgning bilagt anbefalinger sendes til arbejds- og social-
direktoratet i Grønland, Box 615, 3900 Godthåb, Grønland, senest
den 15. december 1971.
Ung dansker søger arbejde
i Grønland
23-årig mand fra Danmark, søger snarest arbejde i Grønland
— gerne i Godthåb. Jeg er uddannet typograf (sætter), men
andet arbejde har lige så stor interesse. Jeg har besøgt Grøn-
land tidligere som marinesoldat (vaskerigast), og jeg er rede
til at binde mig for længere tid ad gangen. Jeg er ugift og har
„lille" kørekort — af natur er jeg rolig og gemytlig. Jeg har
realeksamen. Lejlighed eller værelse må forefindes.
Har De et godt job bedes De venligst kontakte:
KARSTEN DANIELSEN
Agnesvej 1 . 5800 Nyborg . Danmark.
30