Atuagagdliutit - 25.11.1971, Blaðsíða 6

»Første skattesvindel«
Under denne overskrift skri-
ver Holstebro Folkeblad:
Den nordgrønlandske folketings-
mand, Knud Hertling, rykkede
ind i den socialdemokratiske re-
gering på samme måde, som da-
værende statsminister Viggo
Kampmann for en halv snes år
siden sikrede regeringen flertal
ved at gøre Mikael Garn til grøn-
landsminister.
Der er altså fortilfælde for, at
der byttes mandater for minister-
taburetter. Det er beskedent af
den færøske folketingsmand, pa-
stor Johan Nielsen, at han ikke
også har forlangt at blive mini-
ster som betaling for sin støtte til
Krag. Når de grønlandske man-
daters inddragen i den danske re-
geringsdannelse kan føre til mini-
sterposter, kan Færøerne vel og-
så stille visse krav. Men den
færøske folketingsmand allerede
har henledt Jens Otto Krags op-
mærksomhed på Færøernes be-
hov for en ny flyveplads. Måske
er en startbane bedre end en mi-
nistertaburet?
Knud Hertling vil sikkert kun-
ne varetage grønlandsministeriet.
Hans saglige kvalifikationer er
der ingen tvivl om, og iøvrigt er
grønlandsministeriet jo ikke mere
problemfyldt, end at det hidtil
har kunnet passes af fiskerimini-
steren med venstre hånd, så hvis
det ikke netop var, fordi det er
påkrævet for regeringen at sikre
sig sit flertal ved grønlandsk
hjælp, ville Knud Hertlings mini-
sterpost antagelig aldrig være ble-
vet oprettet.,
Det interessante i sagen er
utvivlsomt de overvejelser, Knud
Hertling selv har gjort sig. Han
erklærede offentligt i 1964, at han
ville sige nej til at blive grøn-
landsminister, hvis han fik tilbud-
det, fordi han af erfaring vidste,
at hans vælgere ville føle sig
snydt derved.
Det er svært at se, hvorfor de
skulle være tilfredse i dag med
det, de ville føle sig snydt ved i
1964. Men hvem der ikke er snydt,
er Krag, som fik en stemme, og
Hertling, som fik et ministerium.
Ærgrer det JB meget, at ind-
komstskatten bliver indført, eller
forsøger han at provokere folk til
at debattere med sin leder i A/G
nr. 22 af 28. okt. d. å.?.
Hvis det er det sidste, JB sigter
efter — til trods for, at han i
A/G nr. 18 af 2. sept. d. å. har på-
stået, at debat i Grønland er umu-
lig — kan man nok „tilgive"
hans leder.
Til trods herfor synes sådan
et oplæg til diskussion at danne
et fejlagtigt grundlag. Selvom det
ikke er sagt direkte, kan lederens
indledning og tone forstås der-
hen, at landsrådet har tiltrådt
skattelovsforslaget, bare fordi mi-
nisteren har været her, bare for-
di landskassen mangler penge og
bare fordi, der er store sociale
udgifter.
JB har åbenbart ikke tænkt
over, i hvor mange år der har væ-
ret tale om at indføre indkomst-
beskatning.
Allerede i 1956 har landsrådet
ønsket, at der blev nedsat et ud-
valg, som skulle undersøge
spørgsmålet. G-60 mente imid-
lertid ikke, at tiden var moden
til at indføre indkomstbeskat-
ning, hvorefter spørgsmålet blev
udsat.
Efter nyordningen i 1967 til-
trådte landsrådet økonomisk plan-
lægningsudvalgs forslag om gen-
optagelse af spørgsmålet i et sær-
ligt skatteudvalg med indførelse
af indkomstbeskatningen for øje.
Under forårssamlingen 1970 tog
landsrådet princpibeslutning om
indførelse af indkomstbeskatning,
da det med 11 stemmer mod 5 til-
trådte økonomisk planlægnings-
Vi præsenterer:
ITT ”studio-line”
Komplet stereoanlæg med
pladespiller, højttalere og hovedtelefon...
alt i matsølv, smart design!
Et avanceret »alt-i-eet« sæt skabt til moderne hjem!
Hver enhed repræsenterer den verdenskendte ITT kvalitet.
ITT 707
HiFi pladespiller med 0RT0F0N pick-up.
Katalogpris kr. 998,-
ITT 3500
HiFi stereoforstærker med AM og FM.
3 bølgeområder. Stationsforvalg.
Katalogpris kr. 1.465,-
ITT 50,45
Den førende HiFi model
indenfor trykkammer-højttalere.
Katalogpris kr. 460,-
ITT hovedtelefon
Ny model med jack. Tilsluttes frontalt
og afbryder automatisk højttalerne.
Katalogpris kr. 180,-
Alle priser er vejl. butikspriser i Grønland.
□ c
SCHAUB-LDRENZ
RADIOGROS - TRAFIKHAVNEN - 6700 ESBJERG
anviser nærmeste forhandler.
udvalgs forslag om at anmode
grønlandsministeriet om at udar-
bejde lovforslag om indkomstbe-
skatning efter de regler, der var
foreslået i skattebetænkningen
fra det særlige skatteudvalg.
Under efterårssamlingen i 1970
rykkede landsrådet Ministeriet
for Grønland for skattelovsforsla-
get.
Derfor kan man ikke sige, at
der skal indføres indkomstbe-
skatning, bare fordi....
Endvidere er det i lederen be-
mærket, at „før sidste valg var
landsrådskandidaterne stort set
enige om, at skatten måtte ud-
sættes".
Jeg skal ikke kunne sige, hvor
mange kandidater, der har været
enige om dette. Men jeg ved, at
ikke nær alle kandidater blev ind-
valgt af den klart indlysende
grund, at der er begrænsede plad-
ser i landsrådet. Af de indvalgte
har der kun været nogle få, som
har stillet betingelser vedrørende
tidspunktet for indførelse af ind-
komstbeskatningen, og disse be-
tingelser gik på spørgsmålet om
uddannelse af personale til skat-
teadministrationen og ikke på,
om vi skal have skat.
13 gik ind for indkomstbeskat-
ningen, 1 stemte imod, 1 afstod fra
at stemme og 2 var fraværende.
Beslutningen er derfor at be-
tragte som en naturlig afslutning
på en sag, der har været arbej-
det på i 15 år.
Lars Chemnitz.
Hvad gør pressen for, at orien-
tere befolkningen om udviklingen
og mulighederne vedr. den plan-
lagte aktivitet for udvinding af
forekomster i havbunden ved
Grønland?
Det går ikke, at tro det går nok
det hele. Det er heller ikke lige-
meget hvordan regering og mini-
sterier giver koncessioner til fir-
maerne. Her tænker jeg på de ar-
bejdsmæssige muligheder for ar-
bejdere og firmaer i Grønland og
Danmark.
Som det ser ud nu, tyder det
på, at vi kun får beskæftigelse til
havnearbejdere ved Grønlands
havnebyer. Vi får endvidere lov
til at bygge større havne til for-
del for udlandet. Det egentlige
arbejde med udvinding vil vi
ikke få del i, medmindre der sker
noget nu. De udenlandske firmaer
vil slå på i koncessionerne, at vi
ikke har kvalificeret arbejdskraft
med fornøden erfaring. Selv om
udlandet skyder langt over målet
og ikke selv har erfaringsperso-
nale i det ønskede omfang. Alene
udviklingens hurtighed inden for
offshoreindustrien gør det umu-
ligt i mange tilfælde, at få mand-
skab med erfaring på området.
Selv i tilfælde hvor danske fir-
maer har halvdelen af pengene i
et foretagende, der udvinder olie,
bliver der næsten ikke beskæfti-
get dansk arbejdskraft. Det gæl-
der for A. P. Møller i Nordsøen.
Hvis det bliver det samme ved
Grønland, er det ikke så godt. Ud-
landet vil også slå på, at vi ikke
har det nødvendige materiel.
Derfor bør der, allerede nu for-
inumarigsarKigit
-------—►
frisk
op igen
med
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
Kvalificeret arbejdskraft
i offshoreindustrien
skes og uddannes ingeniører og
faglig arbejdskraft, ikke på grund
af Grønland alene, men også for
Danmarks internationale mulig-
heder i offshoreindustrien.
Industri og entreprenører bør
tænke og handle omkring offs-
horeindustrien. På flere industri-
elle områder fører man en lands-
skadelig konkurrence og burde gå
ind i nye områder, som man er
kompetent til at arbejde med, og
dermed bidrage til udnyttelse af
Danmarks internationale mulig-
heder. Det samme gælder for de
store entreprenørfirmaer, som be-
høver mere forskning og videre-
uddannelse inden for bl. a. off-
shoréindustrien. Derefter — i et
vist omfang samtidig — køb af
materiel til de forskellige opga-
ver.
Der er mange områder inden for
offshoreindustrien, bl. a. bugse-
ring, forsyning, transport, byg-
ning af platforme, montering og
service af forskellig apparatur,
materiel o.s.v., men også dyk-
ning og He-02 dykning. Og inden
for dykning og dybhavsdykning
med Helium-Ilt, er vi langt til-
bage. Gennemgående er den dan-
ske standard af dykkermateriel af
en ringe stand. Der behøves mere
og bedre materiel for, at vi kan
få opgaver i international stil.
Det samme gælder dybhavsdyk-
ning med He-02, hvor vi slet ikke
er med. He-02 dykning kan også
med fordel anvendes på lavere
vanddybder.
Med venlig hilsen.
Otto Rasmussen.
6