Atuagagdliutit - 13.04.1972, Page 6

Lakseaftalen med USA
Kæmnerkontorets lukketider
Fra grønlandsminister Knud
Hertling har vi modtaget føl-
gende:
I en artikel på side 12 i A/G
nr. 6 for den 16. marts 1972 efter-
lyses en besked om det nærmere
indhold af lakseaftalen med USA,
herunder om hvor stor fangst
den enkelte fisker må tage.
Aftalen med USA forudsætter
tilslutning i den internationale
kommission for fiskeriet d Nord-
vestatlanten (ICNAF), der holder
møde i maj-juni i år.
Der er næppe tvivl om, at afta-
len får en sådan tilslutning, hvil-
ket er ensbetydende med, at lak-
sefiskeriet ved Grønland i løbet
af en årrække vil være forbe-
holdt for grønlandske fiskere.
Hovedindholdet i aftalen er, at
det grønlandske fiskeri kan fort-
sætte på det hidtidige niveau. Af
registreringsmæssige grunde er
det noteret, at årsgennemsnittet
har været ca. 1100 tons. For at
understrege, at der er tale om en
interesse for kystfiskeriet, går af-
talen endvidere ud på, at Grøn-
land ved overgangsordningens
slutning også påtager sig det
bånd, der ligger i at undlade fi-
skeri på det åbne hav.
Aftalen indeholder tillige mu-
lighed for en ændring af fang-
sten, hvis den kommende tid viser
grundlag herfor. Der kan både
være tale om udvidelser og ind-
skrænkninger, men under alle
omstændigheder skal der ved
fastsættelsen tages hensyn til den
grønlandske økonomiske inter-
esse.
Udmøntet i praksis betyder af-
talen, at i 1972 skal man over-
holde den ICNAF-ordning, der
blev indgået i 1970, hvorefter
perioden for fiskeriet uden for 12
sømil er begrænset til 1. august
til 30. november, ligesom der for
fiskeri uden for 3 sømil skal søges
en licens, hvortil der snarest vil
blive indkaldt ansøgninger Ende-
lig må man ikke uden for 3 sømil
anvende monofilgarn anskaffet
efter 1. juli 1970.
Med respekt for disse restriktio-
ner må den grønlandske fisker
altså fiske efter laks, som han
plejer, men aftalen indebærer, at
skulle fangsten væsentligt over-
stige gennemsnittet, må man i be-
skyttelsesøjemed acceptere en be-
grænsning næste år, således at
gennemsnittet for de 2 år ikke
væsentligt afviger fra de 1100
tons.
For 1973 vil vi søge at få op-
hævet ICNAF-aftalen om tids- og
tonnagebegrænsning, der skulle
være overflødig, når vi har på-
taget os det reelle bånd, som lig-
ger i en mængdebegrænsning.
Dette betyder ikke, at vi kan
opgive licensordningen, men den
skal ændres, så man fremover
kan se, om fiskeren har bopæl i
Grønland eller ej, hvilket er af-
gørende for, til hvilken kvote
hans fangst skal henregnes.
I forhold til den hidtidige
ICNAF-ordning er der det nye i
aftalen, at den også omfatter
fiskemængder taget inden for 3
sømil, hvilket naturligvis hænger
sammen med, at det er umuligt i
praksis at skelne mellem laks ta-
get inden for og uden for 3 sø-
mil.
Inden man kritiserer ordningen,
må man erindre den meget væ-
sentlige interesse, Grønlands fi-
skeri har i, at der er en lakse-
bestand at fiske efter, og at man
derfor ikke kan være interesseret
i at spille hasard med den med
den følge, at lakseproducerende
lande kunne finde på at stoppe
deres meget betydelige indsats for
at beskytte og ophjælpe bestan-
den.
Viser det sig så, at de aftalte
beskyttelsesforanstaltninger hj æl-
per, har vi den mulighed at få
foretaget en kontrolleret udvidel-
se af fangstmængden.
Ministeriet for Grønland,
den 24. marts 1972.
Knud Hertling
I anledning af kæmnerkontorets
ændrede lukketid, fra 9,00-14,00,
med lørdagslukning og ikke een
eneste dag i ugen med forlænget
åbningstid til betjening af den ret
omfattende udearbejdende be-
folkning, vil jeg gerne efterlyse
en nærmere begrundelse herfor.
Der hersker en del forvirring i
den anledning, ikke mindst hos
mig selv. Det er helt uforståeligt,
at en by, der år for år vokser
i befolkningsantal, i samme takt
indskrænker åbningstiden i de
offentlige institutioner, der dog
vel fra starten var tænkt som en
service og hjælp for os alle. Som
det er nu, går mange mennesker
forgæves, — såfremt klokken er
over 14,00.
Det kan ikke være rigtigt, at
befolkningen skal betjenes så helt
utroligt dårligt. Der må findes
en anden løsning. For eks. kunne
man måske lukke institutionen
en dag ekstra foruden lørdag, og
så tilgodese forbrugerne de øvrige
dage?
Jeg arbejder til klokken 14,00,
og jeg mener ikke, min arbejds-
giver kan være tjent med, at jeg
skal forlade mit arbejde for at
hente min aflønning o. lign.
Er det rimeligt, at folk her-
oppe skal forlade fabrikker, sko-
ler, kontorer o.s.v. kun fordi ser-
vicen til befolkningen bliver dår-
ligere og dårligere? Og med hvil-
ket formål?
De fleste mennesker arbejder
endog til både kl. 15,00 og 16,00.
Er kæmnerkontorerne til for os
— eller er vi til for dem?
Der verserer så galt rygter om,
at KGH skal følge trop. Såfremt
det er tilfældet, håber jeg, man
fra ændringstidspunktet har sør-
get for en nødløsning for de men-
nesker, der er tvunget til at ar-
bejde, således at man kan kom-
me i banken og lignende uden for
arbejdstiden. I modsat fald er
man jo tvunget til at skifte bank,
Skællaks igen!
Ved at lytte til radioen og høre
om muligheden om skællaks, om
rovfiskeri i grønlandske farvan-
de, finder jeg det nødvendigt at
lade en ganske almindelig, grøn-
landsk fisker komme til orde og
høre, hvad han har at sige.
Jeg mener at kunne udtale, at
grønlandsministerens afgørelse er
ganske rigtig, da også mange
grønlandske fiskere er af samme
opfattelse, ikke alene angående
rovfiskeriet på skællaks, men og-
så på andre områder, hvor grøn-
lændere bliver generet af andre
ved udførelsen af deres erhverv.
Jeg synes end ikk,e at man bør
lade skællaksedebatten have en
fremtrædende plads i debatten. I
radioen hører man også om mas-
sevis af alke, der er fanget i
garn, hvilket er faretruende for
os grønlændere, da alken i dagens
Grønland er en af landets vigtig-
ste grønlandske proviant og vil
også være det i fremtiden, selv-
følgelig medmindre, der finder en
klimaændring sted. Desuden fan-
ges disse af andre end fiskere og
fangere, bl. a. af lønmodtagere,
der derved skaffer sig billigere
føde. Alt dette medfører en væ-
sentlig forringelse af bestanden,
hvilket kan blive farligt.
Det er min oprigtige opfattelse,
at de mange danskere og færin-
ger ikke bør bestemme over man-
ge grønlandske familiers trivsel.
Simon Stach,
Sydprøven,
3920 Julianehåb.
hvilket virker helt paradoksalt,
da man netop for kort tid siden
har fået oprettet udmærkede
Det gennem flere år diskuterede
spørgsmål om forbedringer af op-
lysningsvirksomheden og even-
tuelt at kunne drive den kom-
munevis, synes nu at have fundet
sin løsning ved oprettelsen af det
nye Grønlands Oplysnings For-
bund. Dette synes jeg er glæde-
ligt.
Forbundet skal nu lede arbej-
det tanken viser, at vi grønlæn-
dere i vore dage skal til at oplyse
os selv. Som ord finder jeg „op-
lysning" som noget udfordrende
— en udfordring til os grønlæn-
dere angående oplysning af os
selv. Hidtil har det været som om
at vi har fået for vane blot
at vente. Dette gælder naturligvis
ikke i mange tilfælde, men jeg
nævner det, da det er mærkbart.
Det vi til daglig kalder det nye
samfund, må gennem oplysning
leve op til den nye tid.
Oplysningstjenestens nyorgani-
sering, som må benyttes på rette
måde, synes jeg åbner mange mu-
ligheder for de fleste foreninger
Først overskriften på OdåK Olsens
indlæg: HK-forening eller HK-
klub? Jeg vil understrege, at der
ikke er tale om en HK-klub, men
et forsøg på at starte en lands-
dækkende HK-forening, som har
til formål gennem samarbejde at
forbedre kontor- og handels-
funktionærernes samt lærlingenes
økonomiske og uddannelses- samt
beskæftigelsesmæssige vilkår, og
endelig at arbejde for indførelse
af demokrati på arbejdspladsen.
Der efterlyses en tydelig moti-
vering for at starte en sådan for-
ening. Jeg vil her benytte lejlig-
heden til at gentage, hvad vi har
svaret OdåK Olsen i SermitsiaK:
Lønudviklingen i samfundet har
vist, at GAS står afmægtig, idet
det statistisk har vist sig, at løn-
arbejderne, ikke mindst HKerne,
er gået ned i realløn med 3 pct.
siden 1966. Dette beviser, at GAS
ikke har den mindste indflydelse
på lønudviklingen, og at ministe-
riet har kontrol over GAS. Vi vil
ikke længere være med i afmag-
ten, men vil have indflydelse på
vore egne løn- og arbejdsvilkår.
Fagforeningens opgave må jo
være, naturligvis, at sikre sine
medlemmer deres part af vel-
standsstigningen.
Udviklingen siden 1956, hvor
sammenslutningen startede, har
med al mulig tydelighed vist, at
en sammenslutning af så vidt for-
skellige fag har umuliggjort vir-
kelig forståelse for, hvad der kan
udrettes gennem en fagforening.
Med hensyn til GAS’s lille med-
lemstal burde GAS for længst
have indset, at det skyldes løn-
bankfilialer mange steder i Grøn-
land.
I håb om bedre forbrugerser-
vice.
til samarbejde, og dette gælder
både i byerne og i bygderne, der
er f. eks. kvinde-, fanger- og fi-
skeri-, afholds- og ungdomsfor-
eninger m. v.
Radioens udsendelser om det
nye samfund har jeg lyttet til,
og jeg synes, at hvis vi skal til
at oplyse os selv, må sådanne
diskussioner fortsætte, og vi må
alle have mulighed for at deltage,
ligesom de foroven nævnte for-
eninger kan deltage heri.
Det er ønskeligt, at oplysnings-
forbundets regler snart udsendes,
og det håbes, at disse også må
nå bygderne, da vi grønlændere
alle må samles for at oplyse os
selv.
Som grund til dette indlæg
fremfører jeg, at oplysning gen-
nem politik er for sen og derfor
må oplysningsforbundet træde til,
hvilket er dets vigtigste formål.
Vi skal nu virkelig til at op-
lyse os selv!
arbejderens helt forståelige uvilje
mod år efter år at betale kontin-
gent uden at se mærkbare resul-
tater heraf.
Vi vil gennem oprettelsen af
KANSP kræve at få afskaffet løn-
forskellen mellem os og vore ud-
sendte kolleger, idet vi forlanger
ligeløn for lige arbejde, bortset
fra fødestedskriteriet, som er et
resultat af en politisk beslutning.
Et eksempel på lønforskellen:
Vedrørende GAS’s påstand om
manglende forståelse og respekt
for den eksisterende sammenslut-
ning vil vi stille følgende spørgs-
mål: Hvem vil stå solidarisk med
en sammenslutning, der er alene
om at have forhandlingsret på
Grønland uden dog at ville bruge
den? En sammenslutning, som er
medunderskriver af en overens-
komst, og som alligevel tolererer
overenskomstbrud fra modpartens
side.
Vi kan ikke bekræfte OdåK
Olsens anelser om, at vi stiler
mod optagelse i HK i Danmark.
Optagelse i HK i Danmark har
endnu ikke på noget tidspunkt
været med i vore overvejelser.
Opnår vi at få forhandlingsretten,
og det gør vi, når et flertal af
grønlandske HK’er er organiseret
i vores fagforening, vil vore for-
handlingsresultater uden tvivl
medføre, at lønniveauet for andre
grupper også kommer i orden.
Derfor mener vi ikke, vi ved
at danne vores egen fagforening
svækker lønmodtagernes vilkår,
som hævdet af OdåK Olsen.
For KANSP.
Stina Jakobsen.
'/omT
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
kukarnårKit tésséuput Toms Guld Karameller
\_____________________'_____________________________* y
Ruth Lauridsen,
Sukkertoppen.
Vi skal til at oplyse os selv
Markus Mikaelsen,
K’agssimiut.
En HK-forening
En dobbeltsproget GAS-aflønnet 1. års assistent får .... kr. 1.492,25
5 pct. sprogtillæg ..................................... kr. 74,60
kr. 1.566,85
En udsendt, som skal have en tolk ved siden af sig, får kr. 3.031,80
Brændselstillæg ....................................... kr. 100,00
Husleje ................................................ kr. 365,00
kr. 3.496,80
Lønforskel ............................................ kr. 1.929,95
6