Atuagagdliutit - 13.04.1972, Page 10

Grønlandsminister Knud Hertling giver dronning Margrethe ild.
nunavtfnut ministerip Knud Hertlingip dronning Margrethe ikitsigå.
Filmfotografen Kaj Mogens (tv) og Jens Rosing når lige at få aftalt en
snarlig rejse til Grønland for at optage en film om hellefisken.
filmiliortartoK Kaj Mogens (såmerdlex) Jens Rosingilo isuma«atigtgtut
Kanigtiikut Kalåtdlit-nunåliarnigssamik xaleralingnut tungassut filmilia-
riartordlugit.
Folketingsmand Moses Olsen med frue. Sekretariatschef Claus Borne-
mann skimtes bagved.
folketingimut ilaussortax Moses Olsen nulialo. tunuåne erssiarxalårpoK
sekretariatschef Claus Bornemann.
To film om
Grønland
To generationer — tidligere landsfoged i Nordgrønland, Ph. Rosendahl
og hans søn direktør i GTO Gunnar Rosendahl diskuterer.
ernerit — Avangnåne landsfogediusimassoK Ph. Rosendahl, erneralo
GTO-me direktøre Gunnar Rosendahl OKaloxatigigtut.
nunavtmik filmiliat
Tekst og foto: PETER JUUL
Den 23. marts var den røde løber
lagt ud over fortovet foran Impe-
rial biografen i København. An-
ledningen var den, at dronning
Margrethe og dronning Ingrid
skulle overvære premieren på 2
film om Grønland, produceret af
KGH: „HAVET VED GRØN-
LAND" og „EMILIE FRA SAR-
K’AK’“.
De to film og deres baggrund
blev præsenteret af direktør
Hans C. Christiansen og efter fo-
revisningen — der høstede meget
bifald fra de mange hundrede
indbudte — afsluttede grønlands-
minister Knud Hertling med en
tale.
I Imperials foyer var lange
borde dækket med grønlandske
specialiteter, og de to dronninger
underholdt sig med de to værter
i næsten en time og hverken Hans
C. Christiansen eller Knud Hert-
ling behøvede at nøde de to maje-
stæter til at smage på produk-
terne fra Grønland.
De to film er efter idé af Jens
Rosing. Rolf Rønne har stået bag
kameraet og for produktionen
står Laterna film.
„Havet ved Grønland" illustre-
rer især udviklingen i det grøn-
landske torskefiskeri, hvor trawl-
fiskeri til søs har vist sig at være
vejen til fremskaffelse af råva-
rer til udnyttelse af de moderne
produktionsanlæg i land. Der er
hermed skabt beskæftigelsesmu-
lighed for den grønlandske be-
folkning.
Denne film skildrer en ung
mands, Isaxs, udvikling, idet han,
der er vokset op i et sydgrøn-
landsk fåreholderdistrikt, vælger
trawlfiskeriet som levevej frem-
for fåreholdererhvervet. Det er
et hårdt job, den unge mand har
valgt, men han ser frem til at
kunne arbejde sig op til at blive
ejer af sit eget fiskefartøj.
„Emilie fra SarKaic" viser en
ung grønlandsk piges udvikling,
fra hun forlader sine hjemlige
omgivelser i en grønlandsk fan-
gerbygd, og til hun er beskæfti-
get som værdsat medarbejder i
et grønlandsk produktionsanlæg
i en større by.
I forbindelse med skildringen
af den unge piges udvikling gives
der et indblik i de forhold, hvor-
under rejefiskeriet og efterbe-
handlingen på de moderne og
veludstyrede fabriksanlæg finder
sted i Grønland.
martsip 23-åne Københavnime
filmertarfiup Imperialip silatåne
naterssuaK augpalugtOK siårne-
KarsimavoK. pissutaussoK tåssa
dronning Ingrid panialo dronning
Margrethe II tikiungmata najuv-
figiartordlugo Kalåtdlit-nunånik
filmiliausimassut mardluk takuti-
neKarKårnigssåt. filmit tåuko
KGH-mit suliarineKarsimåput,
taigutexartut: „Kalåtdlit-nunåne
imaK" åma „Emilie sarKarmio".
filmit tåuko tungavigissåtdlo
sarKumiuneKarput direktør Hans
C. Christiansenimit, issigingnår-
tineKarérmatalo Kaerxussarpag-
ssuarnit erssårtautigineKartumik,
Kalåtdlit-nunånut ministere Knud
Hertling naggasivdlune oxause-
xarpoK.
Imperialip silardlerssuane ner-
riviliortOKarsimavoK kalåtdlit ne-
rissagssautåinik savssaissoxar-
dlune dronningitdlo mardluk nal.
akunera nåmagtingajagdlugo
Kaerxussissitik oKaloxatigait,
Hans C. Christiansenilo Knud
Hertlingilunit imånarssuax ino-
rorsårtariaKångitdlat, Kaerxussa-
mik kalåtdlit nerissagssautait ma-
marivdluinarmatigik.
filmit tåuko mardluk suliåuput
Jens Rosingip isumiusimasså ma-
ligdlugo. Rolf Rønne åssilissuvoK
filmiliortitsissordlo tåssa Laterna
Film.
filme „Kalåtdlit-nunåne imaK"
pingårtumik takutitsivoK Kalåt-
dlit-nunåne sårugdlingniarnerup
ineriartorneranik, tamatumane ,
påsineKarsimavdlune avatåne ki-
lisauterssorneK avKutigssaussoK
sulivfigssuit nutåliaussut nioncu-
tigssiagssanik pilersorneKarnig-
ssånut, taimalo kalåtdlit sulivfig-
ssaKarnikut periarfigssaKarneru- i
lernigssånut.
filmime tåssane OKalugtuarine- j
KarpoK angut inusugtoK IsåK. !
tåuna Kujatåne savautexarfit i- '
låne peroriartorsimavoK, savau- :
texarnerdle pinago kilisauterssor-
nex inutigssarsiutigssatut Kiner-
simavdlugo. inutigssarsiut inger- i
dlatiligå artornaKaoK, isumavdlu-
arfigåle sujumukarsinaunigssane
taimalo nangminerissaminik auli-
sariutitårnigssane.
Emilie sarKarmio takutitsivoK
kalåtdlip niviarsiap inuneranik,
nunaKarfigissane piniartOKarfiu-
ssok Kimatdlugo autdlameranit
igdlOKarfingme fabrikeKarfiussu- :
me nuånarinexardlune sulileme-
ranut.
arnap inusugtup tåussuma i- I
nunerata oxalugtuarineKarnera- j
nut atatitdlugo takutinexarput
Kalåtdlit-nunåne rejerniarnerup |
fabrikeKarneruvdlo ineriartorsi-
maneranut tungassut.
agdl., åss.:
PETER JUUL
KGH’s direktør Hans C. Christiansen byder på grønlandske specialiteter.
KGH-p direktøria Hans C. Christiansen savssaissoK kalåtdlit mamartutåinik.
10