Atuagagdliutit - 13.04.1972, Side 15

som den mand, der på afgørende
vis gendrev Thalbitzers retskriv-
ningsforslag i 1930erne. J. Peter-
sens modstand imod forslaget vi-
ste sig i hans påvisning af slet
ikke så få fejl og inkonsekven-
ser i Thalbitzers forslag. Han på-
viste, at forslaget havde nogle
mangler i forhold til Klein-
schmidts forslag, og deri havde
han ret. Men J. Petersens angreb
på bestemte forslag må ikke en-
tydigt opfattes som forsvar for
den nuværende retskrivning. I
1918 skrev J. Petersen i „Avang-
nåmioK": „Også jeg mener, at
det er på høj tid, at vi gør S.
Kleinschmidts retskrivning lette-
re, ved at reducere huskestoffet,
ved at lette de vanskeligste reg-
ler og ved at fjerne inkonsekven-
serne". Også i 1934 kunne man
mærke, af hans gendrivelse af
Thalbitzers forslag ikke skyldtes
kritikløs ønske om bibeholdelse
af Kleinschmidts retskrivning: „I
så tilfælde må den nye retskriv-
ning være meget lettere at lære
end den, vi har i dag“. Selv i sit
forsvar af de af Kleinschmidt
anvendte bogstaver udviste han
en vis smidighed: „Hvis man ikke
vil bruge „dl“, vil „11“ være at
foretrække. To l’er, der støder
sammen, kan danne „dl“ (som g,
r og (s) ved fordoblingen forstær-
kes ved indsnævringen af arti-
kulationen), (Atuagagdliutit 1935,
s. 120). J. Petersen har udvist en
smidig holdning til nye tan-
ker (selv om han havde kritisk
holdning), og derfor kan vi ikke
vide noget om, hvad han i dag
ville have ment om forslaget.
Flere debatdeltagere, især
Bendt Lynge og Chr. Lynge kom
ind på „det grønlandske bogstav
k“, „bogstavernes lyd“ m.m. Der-
om har jeg skrevet en længere
redegørelse i A/G 1968, nr. 19,
hvori jeg først kom ind på, at det
er meningsløst at tale om et bog-
stavs lyd. Bogstaverne er syn-
lige, men har ingen lyd. De bru-
ges ofte i samme sprog for at
angive forskellige lyde (f. eks.
gage, angre, angribe etc). Derpå
kom jeg ind på k, et græsk bog-
stav, der kaldes for „kappa“, og
som fortsat bruges i græsk for
en velær lukkelyd (som vi skri-
ver med k). Kleinschmidt be-
gyndte egenmægtigt at bruge teg-
net til en lyd, den uvulære luk-
kelyd, der ikke er identisk med
den lyd, som grækerne betegner
ved k. Dette forhold kan man se i
Alfred Schmitts bog: Die Alaska-
Schrift, 1951, s. 29. Bogstavet q
er i latinsk alfabet, som jo er det
alfabet, som vi bruger. På latin
bruges tegnet til lydsammensæt-
ningen kw-, skrevet som qu-
(quo, qua m. m.). Forfædrene til
dette tegn finder man i de semi-
tiske alfabet. Grækerne brugte
ikke dette tegn, som de kaldte
for „koppa“, til græske ord, men
derimod til semitiske låneord.
Den lyd, der på semitiske sprog
betegnes med q’s forfædre, er
uvulær lukkelyd (som Klein-
schmidt betegnede ved k), og selv
i dag kan man i flere semitiske
alfabet finde tegn, der har en
klar lighed med q, alle med et
hoved, en nedadgående streg fra
højre side af „hovedet11 (som q),
men dog med et sving til højre
eller til venstre. Araberne kalder
dette bogstav for „qoph“, og be-
tegner dermed en uvulær lukke-
lyd.
Det er sandt, at s og „S“ fin-
des som to fonemer hos den ældre
generation fra Frederikshåb til
Holsteinsborg. Men det er også
sandt, at de ikke danner to fone-
mer i resten af Grønland, heller
ikke hos de yngre generationer
fra Frederikshåb til Holsteins-
borg, uden at det medfører nogen
misforståelse. Det vil således be-
grundes ud fra fonemerne, at
man adskiller de to hvislelyds-
fonemer med hver sit tegn. Men
det vil også kunne begrundes
fonemisk ikke at gøre det, især
hvis man skal skele til, hvordan
flertallet taler. Men man må stil-
le sig to spørgsmål: Vil anven-
delse af det samme bogstav for
de to lyde medføre misforståel-
se? Vil det føre til, at de, der
udtaler „S“ kommer til at læse
forkert? En prøve med en række
usete tekster førte hverken til
misforståelse eller til fejllæsning.
Bendt Lynge havde ellers ud-
mærkede eksempler på fonemisk
modsætning mellem s og „S“
(SermitsiaK nr. 43). Men da han
åbenbart havde sine tvivl om,
hvorvidt „s„ og „ss“ sikrede den
rigtige forståelse, havde han, og-
så på grønlandsk, indsat forkla-
rende ord i parentes. Derved er
B. Lynges eksempler ret svage
argumenter. Svagheden ligger i,
at han brugte isolerede ord —
uden sætningsbaggrund — som
eksempler, og derved afviger de
så meget fra den daglige sprog-
anvendelse, at de faktisk ikke si-
ger noget. Det er da også lidt
af en tilsnigelse at prøve at gøre
forståelsen af sådanne ord til
s-„S“ spørgsmål. Man kan så-
mænd være mere usikker over-
for s-s modsætning, f. eks.: ukiu-
mut perKumautigssaminik pisar-
poK (han samler sit vinterforråd)
— nalugdlune ingminut pisarpoic
(han tager sit liv ved at kaste sig
i havet). Lignende forhold kan vi
også finde i tilhæng, f. eks.: Kivi-
torsivoK (han ser en KivitoK), pi-
siniarfingme sukusivoK (han kø-
ber sukker i butikken (indkøbs-
stedet), nagsiussarsivoK (han har
fået (modtaget) en sendingspak-
ke). Sisimiunut nunasivoK (han
flytter til Holsteinsborg). Vi har
således ved konteksten i de en-
kelte ord fundet ud af fire for-
skellige betydninger af -si-, uden
s-„S“ modsætningen på nogen
måde spiller ind.
Jeg ved ikke, om Bendt Lynge
ønskede, at man også skulle kun-
ne forstå isolerede ord. Jeg har
lidt svært ved at se, hvad man
kan bruge et fritstående ord til.
Men hvis man skal kunne forstå
de enkelte ord, også når de står
isoleret, vil det kræve så mange
regler, at vi ikke vil kunne regne
med, at flertallet kunne lære dem,
og vi ville så ikke kunne regne
med, at ordene var skrevet rig-
tigt. Dette er kernen i den nu-
værende retskrivnings paradoks.
Flere har beklaget, at en de-
ling af enkelte ord i deres be-
standdele ville blive umulig med
den nye retskrivning. Vi, der
bl. a. studerer ordenes sammen-
sætning, støtter os ikke til Klein-
schmidts retskrivning, men går
frem ved at sammenligne for-
skellige ord med hinanden. Den
form for analyse, der er mere
pålidelig end Kleinschmidts ret-
skrivning, kan uden vanskelighed
fortsætte, og det har den fordel,
at den kan fortsætte ud over den
ramme, som Kleinschmidts ret-
skrivning ellers ville sætte. Klein-
schmidts retskrivning kan være
til udmærket støtte, når man be-
gynder at lære at sønderdele or-
dene i deres elementer, men i
sig selv kan den ikke bruges, når
man ønsker en pålidelig metode,
og på senere stadier bliver man
nødt til at gå ud over retskriv-
ningens muligheder. Den analyse,
vi laver i dag, er ikke bare mid-
del til indlæring af retskrivnin-
gen, men er middel til en bedre
forståelse af vort sprog.
Når man ser, hvorledes mange
grønlændere skriver, er det klart,
at skriveren ofte ikke har for-
nemmelse af, hvordan de ord,
han skriver, er sammensat. Hvis
vi isolerer et ikke helt hyppigt
anvendt tilhæng for sig selv, og
spørger en utrænet grønlænder
om dets betydning, vil han næppe
kunne svare korrekt. Men ikke
desto mindre er der ikke noget
i vejen med hans forståelse, når
han møder det samme tilhæng
midt i et helt ord, inde i en sæt-
ning. Derfor er det ret klart, at
grønlænderne i tale og skrift har
udmærket fornemmelse af, hvad
de enkelte udtrykselementer ved
sammensætningen bliver til, ikke
hvad de kommer af. Uden at er-
kende det og uden at udnytte
denne erkendelse kan vi ikke
gøre os håb om at lave en ret-
skrivning, der kan læres af alle,
der taler grønlandsk. Derfor er
jeg også enig med Jørgen Fleis-
cher i: „Når det første chok har
lagt sig, vil mange grønlændere
uden tvivl være glade for, at
det nu er muligt at gøre grøn-
landsk retskrivning til folkeeje11.
Robert Petersen.
VI MENER VI HAR NOGET AT TILBYDE DEM
RUSTON-BUCYRUS. — 22-RB.
Slæbeskovlmaskine . Større ma-
skiner og mobile kraner kan og-
så leveres.
trods den store afstand
som vi med hurtig ekspedition
og stor opmærksomhed på Deres
henvendelse — vil gøre så kort
som mulig.
JOHN-DEERE. — 400-A ren-
degraver . Den mest avan-
cerede maskine i dag.
WINGET. — 3 S Heavy Duty Dumper . Stort
program i andre typer og størrelser.
ARMCO-RØR. — Halvskåle — fladbundede eller
cirkulære.
YDERLIGERE LAGER-
FØRER VI BL. A.:
ilSjskruer
såvel i krom, nikkel stål, som i rustfrit stål.
stålrør
Såvel tyndvæggede rør, som emnerør.
Forlang vor lagerliste sendt op.
MORRIS
taljer
Høj kvalitet — netop for krævende arbejds-
forhold.
COLCHESTER
DREJEBÆNKE
— en af verdens bedste
Vi har udførligt katalogmate-
■ ØNSKER DE AT VIDE HELT UDFØRLIGT HVAD VI KAN LEVERE PA DISSE OMRADER
— SA REKVIRER KATALOGER M. M. FRA OS.
— De har ikke fået det bedste tilbud før De har spurgt
E. T. GREW A/S — KORNMARKSVEJ 25 — 2600 GLOSTRUP — DANMARK.
riale, som vi meget gerne sen-
der op til Dem.
15