Atuagagdliutit - 13.04.1972, Síða 30

oKalualåmernitdlo
igdlarilingaj agpugut. ipussårdluta
avalagteravta mardlungnigdlo ki-
sardluta tiningmat kaligtorput nu-
nap KåmtuånguarpoK. aKagukut
ulingmat amorutinik amordlugo
nåkartupalårssuvoK sumik ajoKU-
serane narKa sioraugame, sunauv-
fa Tartunap SarKavdlo akornånut
kangerdluk iluagterKingnårdlugo
pulaneravtigo. taimane angalaor-
tuåinarpugut upernagssamit uki-
amut. tåssamiuna Ilulissat ersåt
iluamik sikuneK ajuleraluarame.
Ausiait, K’asigiånguit, K’utdlig-
ssat Aumarutigssatdlo angatdla-
vigiuartarpavut. ama ericaissar-
para KuerssuaK agdlinialermat
siornanik tuapangnigdlo agssar-
toravta. sujugdlermik tuåpiartar-
pugut Atånut kangiatungånut, pu-
kitsukujumik pissagånut. ulivkår-
dluta tikikuvta uvdlakut pugta-
ssunut tulagtugutdlo niuvertoK
atisaoK. tåssauna taimane Iluli-
mat, kisiåne ukiut Kulit sivnitsi-
ardlugit angalaoraluarama per-
dlasingivigpugut, taimågdlåt atau-
siardluta umiangajagpugut K’ut-
dligssat kangiåne NiaKornår-
ssungme sapernutdluta nunasar-
niliukåtigut Atanikerdlungmut
Kimågaluardluta usenarata aKu-
taiaravta. imame uvåtigisimavu-
gut kaligtuvta sunauvfa kujårput
issigingnåjussaråt. imaKa Kara-
tigut taimånak ingerdlaortoKar-
tarpoK, taimåitorme apigsitupa-
lårssuvugut. ulivkårdlune 25 ton-
sit usissarpai, mikigissagssåungi-
laK. u.iarKiuteKardluardlune „ano-
rigigsårdlune" lingerdlautit ta-
maisa amuvdlugit sukaKaoic, tå-
ssame kaligtuvut maskinamik tig-
siatårdlutigdlo ingiaKatigeriarta-
raluarpåtigut, kisiåne tåssa kata-
rujugssuartarpavut. aitsåt taimai-
lerångat nuånårnerssuaKartarpoK.
taimak nåikaluartumik erxar-
tuitsiarpunga, toringikaluaKaut.
namneKåsagpata agsut nuånari-
neKarnigssait Kularinago kivfao-
Katigissartagkavnik erKaissagssat
Kagfagkalugtuinaraluartut tamau-
nga nåvåka. nanineKåsagpata å-
malorKigkumårpunga.
Mikkel Nielsen.
»KAREN« -
oo lidt fortællinger
»KAREN«
Atuagagdliutit nr. 16-ime åma nr.
19, sisamångorneK 16. september
1971-ime umiatsiarssuaK „Karen"
agdlauserineKarsimavoK. A/G nr.
16-ime åssilineKarnerata agdla-
gartå atuaravko katerssugausi-
vingmut agdlagkaluarpunga igpi-
gissaKarama, avKutå akilersi-
naugpåssuk ajoKersusinaugaluar-
dlugit, kisiåne akissuteKångilaK.
unauna nr. J9-ime atuaravko
agdlagkusumertunga oKalugtussi-
lårumavdlunga, „taimåitordle uv-
dlumikut ukiut nikinerata nalå
pivdlugo erKaimangnigtugssaKå-
ngilaK". någga, sule Kålarssuar-
me kivfaussartut ardlagdlit umå-
put. uvanga titartaineK nalugama
sordluna åssingane kånå nåipat-
dlåtsiartoK, åma siligtupilugssu-
vok numigut nåparutip sujor-
dliup kåvsaussåta atånit noKaru-
teKarpoK, åma kånå nungajang-
migut åmut sangmissumik puto-
KarpoK ilumigut uartalingmik. té-
ssa sujoKutip sujordliup agdlu-
naussartå kénåta atånipoK åma
Kåne, tåssa sujoKut umiatsiarssup
Kåne sujuane amunialerångat på-
ssutaravtigo. tåuko sujoKutit mar-
dluk tamarmik mardlungnik ag-
dlunaussartaKarput (mevKOKar-
put) aulajangiutaussartunik, åma
tingerdlautit amorutait agdlunau-
ssat bomiata atdliup nåparumut
tungarnata atinguane klampinut
igdlugingnut aula j angerf eicarput.
aKuane inånut ateriå Kaliaussa-
KångilaK singigsartumigdle mato-
Kardlune. aKutåta nuisarnga aKU-
ata Kuleruånit Va m migssåne nui-
saneruvoK, tåssuna ipiterutå iku-
simavoK. ipiterutå takeKaoK inåta
pujorfia tikingilåginardlugo. åma
kisai tamarmik saviminiuput. a-
Kuane tingerdlåussup bomia at-
dleK aKuanit imaKa 1 m avalag-
sånganeruvoK. nåparutit tamar-
mik tåliartaKarput, sordlo nåpar-
tanik usingiarnerme usilersomer-
milunit atå tungaisigut nigsigtit-
dlugit ikioKatigigsitdlugit atortar-
tunik. tåuko agdlunaussartai sile-
Kaut åma mardlungnik angisor-
ssuarnik iputeKarpoK. minika-
luarpara aKutåta ipiterutå må-
ngume kigdlingagut najungålår-
mat. anorisaut nåparutip aKor-
dliup nuånipoK, nåparutai tamar-
mik uliartigåuput nue KaKortunik
amertagauvdlutik. sujuanut inå-
nut matua Kumut KiversartuvoK,
tåssa matuata agfå aKuane inåta
anitdlarna ivnåtigut igdlugtut ki-
parigsunik igalånguaKarpoK savi-
minernik aserornavérKusigkanik.
imaersautipalåK nåparutip aKor-
dliup sujomatungånipoK.
OKalugtutilåratdlardlavkit. uva-
nga ikerKårpunga 1947-usaorKO-
KaoK. sunauna taima nalunartigi-
ssok agdlunaussarssuit amerdla-
nermut, sunauvfale åma tuavior-
naraluartume ilikånguåsavdlugit.
uvanga OKartarpunga: Kålarssu-
arme angalaortarnika ilåne encar-
tulerångavkit tåssaKauna angat-
dlåmik avdlamik taima nuånerti-
gissoKarpa? uvagut „Kålarssuar-
mik“ taissaravtigo angatdlatigine-
rane. kaligtorissarpavut „AgdleK"
åma „Angmagssak" KaKutigut
„Erik Røde" Ilulissanikatdlarmat.
taimane ikerKårdlunga imaKau-
na oktobere nålersoK K’utdligssa-
nit autdlarpugut sarKarmiut K’ut-
dligssanut suliartorsimassut inuit
20-t erKåne ilaussut, K’utdligssat-
dlo nåparsimassunik pårssissuat
KavdlunåK ilaussoralugit. taima-
ne „AuveK" kaligtoralugo autdlar-
tugutdlo unukut Santamut ikår-
dluta kiångalerdlune nivtailera-
me erssituerutdlugo sule nunamik
takunata tåssa kaligtorput ikar-
dlitupalårssuvoK suame aputdlå-
ngilarput sanerKutdlugo, agtumåt
pitutavtinik KilorKigkavta kau-
jatdlagtuånguarpugut, uvagut u-
seKånginavta ikardlingilagut,
magdlinginame åma ilame uvagut
ssane niuvertussoK agsut ajortoK,
uvagunåsit ajukuloKingmat „pu-
kipångarssuarmik" taissariput. tå-
ssa atisaoK Kitine tordlugo, usivut
alåkardlugitdlo OKåsoK usivut tua-
pait angigalugit sule mikinernik
piumavdlune. tåssa tikinivut ta-
maisa iluasårdluta usilersukav-
sagkuvta åsit takugunigit sule
mingnernik piumåsaoK, mikivat-
dlåtdlo ajoralugit. taimaitdlutåsit
usilersoravta ulivkårdlutalo usiv-
ta Kånut ujarangåtsiakasit tåssa-
me tuapåungivigsut ilångukavti-
git tikikavta atermat ilame Ki-
viarneK ajomaKaoK KanoK OKåsa-
va? usivut alåkardlugitdlo tåuna-
Kale igdlalerpoK OKaranilo, tåssa-
Kauna kingorna usingiartitdluta
aterpa, imaKa påsigamiuk uvag-
torssugivtine narruinartorssung-
mat.
— ilame angalaortaratdlaravta
sangmissaKåvut. åma erKaissar-
para Ilulissanit K’asigiånguit av-
Kusårdlugit Ausiangnut inger-
dlaornerput Kingmit 39-t usivdlu-
git, soruname Kåva lastialo ta-
marmik ulivkårput. tåssame
aKungniaussårtugut sanivtine
paggaserångamik måssa ilait ki-
seriaraluartut, kisame ilaussut
ajukussångitsut. tåssa norskit
Kingmersiait imaKa ilisimassag-
ssarsiortugssat. taimane Ausiang-
nut tikipugut unuåkut, uvdlåkut
„tJmånaK" nutårssuvdlune tiker-
KårtoK. uvdlorulersoK suliartor-
Kuvåtigut umiarssuarmut, tåssa-
miåsit suliartorpugut, tåssa user-
ssuavut „Disko“-p usiliutug-
ssaungmagit utarKigavtigo. — tai-
mane sukut kigdleKarput, „tjmå-
nar“-dlo sunauvfa sukunik sio-
raussanigdlo usivoK. taimane-åsit
Agdlerup kaligpåtigut, tåunalo
kaligtumut åipauvoK. unukut so-
raeravta Agdlerup initånut kater-
ssupugut, periatdlaravtigit Agdle-
rup lastiane put simigssiat siå-
ngassut, tåssa Kilertat nåmagtut,
tåssa ausiangmiut umiarssuarme
sulissut katerssait, sunauvfa
unungnerugpat ainiarait. ilarpu-
nåsit OKarpoK: „umå tigdlitarssui-
nuko ilångartoKitigik". tåunaKale
ilångartoravtigik nungungajag-
dlugit ilisuvagut. årime aigdler-
sok sujugdleK tikiupoK agsut ni-
paersårdlune sukutinguanigoK ai-
gai. nangmineK tigorKuvait sujug-
dleK tigugaluardlugo imaKa OKi-
nårdlugo tåunaKale agssalerpai.
tamarmik åssigingmata atauseK
tigugamiuk issigigamitigut OKara-
nilo taimak ikårpoic. tåssa aig-
dlersut tamarmik taimak piput,
imågdlåt sukunagdlutalo siorau-
ssangnagpugut. tåssa imåipoK: tig-
dlitat tigdlereigdlugit.
kialunit Diskobugtime anga-
laortartup nalungilå åma anor-
dlerdlunilo magdlertartoK, soruna
ilåne nuånersuinarssuarmik anga-
laorneK ajoraluarpugut sualung-
mik ukiåkut. erKaimassariaKar-
porme „Karen" aKUgtarfeKånging-
I „Atuagagdliutit/Grønlandspo-
sten" nr. 16 og nr. 19, torsdag den
16. september 1971, var sejlskibet
„Karen" omtalt. Efter at have
læst nr. 16 skrev jeg vedrøren-
de teksten på billedet til Lands-
museet, da jeg fandt det muligt,
at jeg måske kunne være dem
behjælpelig, hvis de kunne be-
tale rejsen. Men der kom intet
svar.
Da jeg havde læst nr. 19 fik
jeg lyst til at skrive og fortælle
lidt om „men idag er der efter
disse år ingen, der kan huske
noget". Nej, det er ikke tilfældet,
der er flere i live, der har været
påmønstret „KålarssuaK".
Jeg kan ikke tegne, men det
er som om, at bovsprydet er en
smule for kort på billedet og sam-
tidig er der fejl ved størrelses-
angivelsen af sejlene.
Jeg kom ombord vist nok i
1947. Hvad var det for en tin-
gest at komme om bord i med
alle de svære ting. Der var så
mange snore, som dog blev lært
i en fart. Man skulle ikke tro det,
men når mine tanker går til-
bage til „KålarssuaK" — ja, så
er der faktisk intet andet bedre
fartøj. Derfor kælenavnet „Kålar-
ssuaK".
Vi plejede at have skibe som
„AgdleK", „Angmagssat" og en-
gang imellem „Erik Røde" til at
slæbe os. Da var den stadig i
Jakobshavn. Dengang da jeg først
kom orribord, det var vist nok i
slutningen af oktober, sejlede vi
fra K’utdligssat med cirka 20 folk
fra SarKaK, der havde arbejdet
der sammen med en dansk syge-
plejer. Vi havde „AuveK" til at
slæbe os. På vej til SarKaK blev
det østenvind og snevejr med
ringe sigt og vores slæbebåd løb
på grund. Vi havde ingen last,
mens den var fuldt lastet, og det
var lige på en hårsbredde, at vi
ikke løb ind i den. Vi var ved
at død af grin, da vi roende an-
bragte skibet, så vi kunne ankre
med 2 ankre. Da det blev lav-
vande viste det sig, at vores
slæbebåd var meget nær land.
Næste dag lykkedes det at få
skibet fri ved højvande. Den
faldt mærkeligt nok af skæret
og der var ikke engang noget i
vejen med den. Vi plejer at sejle
fra tidligt forår til sent hen på
efteråret og da området omkring
Jakobshavn næsten altid var is-
frit, sejlede vi som regel mellem
Egedesminde, Christianshåb,
K’utdligssat og Skansen.
Da der skulle bygges et pakhus,
hentede vi sand og ral ved Atå.
Vi lastede så meget, at skibet
lå meget lavt. Når vi kom ind
og lagde til ved bøjerne, gik
kolonibestyreren os i møde. Nu
var det sådan, at den mand, der
dengang var bestyrer i Jakobs-
havn, var en meget dårlig mand.
Når han kom ned og så på vores
last, yndede han at sige, at det
ral, vi havde hentet, var for store
og han ville gerne have nogle
mindre — samtidig med at han
ikke ville have dem for små igen!
Engang da vi kom ind, havde vi
lagt nogle kampesten oven på
lasten, blot for at vise ham, at det
var os, der bestemte. Da han
kikkede ned, forstod han åben-
bart for en gangs skyld spøgen
og begyndte at grine.
Ombord har vi haft de mærke-
ligste former for last. Engang
havde vi fra Jakobshavn til Ege-
desminde 39 hunde med ombord.
De var overalt, både på dækket
og i lasten. Mens vi stod til rors,
kom de som regel op at slås,
mens nogle af dem prøvede at
bide os. Vi kom til Egedesminde
hen på morgenen og så „Umå-
naK", der var helt nybygget. Man
bad os om at gå på arbejde igen
med det samme, da vores last
skulle ombord i „Disko". Den-
gang var sukker en mangelvare,
men tror I ikke, at „UmånaK“s
last netop var sukker og stødt
melis. Det viste sig, at andre
havde haft samme tanke og lagt
„noget sukker til side" om bord
på „AgdleK", der slæbte os. Vi
hjalp dem lidt med at bruge det
„hensatte", til stor fortrydelse for
dem, der senere kom hen for at
hente deres „gods".
Enhver, der kender Diskobug-
ten, ved, hvor meget det kan
storme og hvor høje bølgerne kan
være og selvfølgelig har vore sej-
ladser ikke altid været lige mor-
somme. „Karen" havde ingen
styrehus, hvilket også kunne
være til gene for os, når det var
dårligt vejr om efteråret. Hvor
mærkeligt det end lyder, skete der
intet særligt i de 10 år, jeg var
ombord, men een gang var vi
ved at forlise. Det var i nærhe-
den af K’utdligssat ved NiaKor-
nårssuK, hvor vi lå underdrejet.
Vi prøvede på at stryge af sted
til Atanikerdluk i ballast, — og
nåede frem på een eller anden
mærkelig måde.
Fuldt lastet kunne „Karen"
tage 25 tons og for fulde sejl
kunne hun løbe meget hurtigt.
De skibe, der slæbte os, kunne
vi af og til løbe fra, selv de løb
for fuld kraft med alle sejl sat
til og maskinerne for fuldt kraft.
Selvom det er en kort fortæl-
ling, vil jeg slutte nu, før jeg
begynder at omtale de personer,
jeg var påmønstret sammen med
— det ville blive en historie uden
ende, men jeg håber, at I har
haft lyst til at læse dette om
een af de sidste „store" sejlskibe
i Grønland, nemlig vores „Kålar-
ssuaK".
Mikkel Nielsen.
NerissagssiordluarneK
Otto Mønstedip makarinånik
autdlarKauteKartarpoK
Otto Mønstedip måkarinå mamåssutsip,
tipigissutsip suj atsissausinauneruvdlo
tungaisigut angumassagssåungilaK.
atortugssat pineKarsinaussut pitsaunerpåt
atortoralugit sanåjuvoK - taimåitumik
angussas pitsaunerussarportaoK - tamatigut.
Sikker madlavning
begynder med
Otto Mønsted margarine
Otto Mønsted margarine står i særklasse
hvad angår smag, aroma og stegeegenskaber.
Den bliver kærnet af de bedste råvarer,
der findes - derfor bliver resultatet også
31