Atuagagdliutit - 28.09.1972, Qupperneq 18

Nanortaliks 175 års jubilæum
Byens første æresborger udnævnt. Udveksling af skolebørn mellem Na-
nortalik og venskabsbyen Roskilde skal i gang. Roskilde by gav jubilaren
25,000 kr. De kan bruges ved opførelse af en legeplads.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
Nanortalik fejrede 175 års jubilæum med manér. Festen 15. august
blev afviklet i løbet af én dag, men til gengæld var dagens program
meget stramt. Kommunalbestyrelsen havde besluttet, at festlighe-
derne ikke måtte gå ud over erhvervslivet. På grund af en hård vinter
var fiskeriet først kommet godt i gang lige før jubilæumsdagene.
Under jubilæet fik byen sin før-
ste æresborger. Det var Josva Si-
monsen fra Frederiksdal, der fik
denne udnævnelse. Den 71-årige
Simonsen var medlem af kom-
munerådet fra 1927 til 1950 —
indtil 1934 i AugpilagtoK kom-
mune og siden i Nanortalik kom-
mune. Fra 1950 til 1963 var han
medlem af kommunalbestyrelsen
i Nanortalik kommune. Fra 1939
til 1945 var han medlem af Syd-
grønlands Landsråd, og fra 1963
til 1972 var han medlem af me-
nighedsrådet. Han fik sin første
kajak, da han var ti år gammel.
Han har stadig kajak og benytter
den.
AFSLØRING AF MINDESMÆRKE
Jubilæumsdagen startede med
flagning og kanonsalut kl. 8, og
lidt i 10 var der en procession
fra præsteboligen til kirken med
Sydgrønlands visitatsprovst Hink
Kleist og formanden for kommu-
nalbestyrelsen i Nanortalik kom-
mune, Adam Nielsen, i spidsen.
Kl. 10 var der andagt ved visi-
tatsprovst Rink Kleist.
Efter andagten var der afslø-
ring af Nanortaliks mindesmær-
ke — byens byvåben med tre is-
bjørne, sømmet fast i en stor sten.
Adam Nielsen holdt en tale og
sagde bl. a.: — Det er i dag 175
år siden, at stedet blev oprettet
som handelsanlæg, da Juliane-
håbs ældste købmandsbolig fra
1775 blev flyttet til lokaliteten
SigssarigsoK. Stedets officielle
navn blev „Anlægget Nanorta-
lik".
Forud for den tid havde bl. a.
Casper Alsbach, Hans Egedes
dattersøn, bosat sig på øen Na-
nortalik og med båd indhandlet
spæk og skind i distriktet og
transporteret dem videre til Ju-
lianehåb. Initiativet til oprettel-
sen af „Anlægget Nanortalik" i
1797 blev taget af købmand
Mørch, Julianehåb.
I denne stund samles vi her for
at afsløre et mindesmærke for
Nanortaliks grundlæggelse. Jeg
vil gerne benytte lejligheden til
at udtrykke byens tak til den
danske stat for uselvisk arbejde
siden kolonisationen i 1721, et ar-
bejde til vore bedstefædres bed-
ste. I dag er vi med til at styre
— og har medansvar — for vort
lands videre udvikling — politisk,
økonomisk og kulturelt.
Dette mindesmærke er en gave
fra Nanortalik kommunalbesty-
relse til byen, og jeg håber, at
det kan blive et symbol for sam-
arbejdets utvetydige betydning:
Kun ved godt samarbejde mel-
lem grønlændere og danskere
— ved positivt initiativ og for-
ståelse for tingenes sammenhæng,
kan vores by udvikles til at være
et sted, hvor man bor godt, sagde
Adam Nielsen. Mindesmærket
blev afsløret af to kvindelige
medlemmer af Nanortaliks kom-
munalbestyrelse, Mette Abeisen
og Ingeborg Petrussen.
Kristen Mathiassen kom i sin
tale bl. a. ind på, hvor stor en
betydning de skiftende danske
medarbejdere har haft for byen
gennem årene. Der blev sunget
flere sange, nogle af dem kom-
poneret af kateket Karl Eliassen.
Formiddagsarrangementeme
sluttede med en nedlægning af
en krans i kirkegården. Her talte
formanden for fællesforeningen
Otto Korneliussen. Han dvælede
mest ved fangere, der var om-
kommet under udøvelse af deres
erhverv i et område, der er et af
de mest ugæstmilde i verden.
GAMLE BORGERE FORTÆLLER
Kl. 13 genopfriskede to ældre
borgere, Cecilie Eliassen og Sa-
kæus Mathiassen, deres barn-
domsminder. Byens ældste bor-
ger, Mathilde Sørensen, skulle i
stedet for den første have fortalt
om sin barndom i Nanortalik,
men var syg. Hun døde nogle
dage efter byjubilæet.
Sakæus Mathiassen havde af
sin onkel, der var fra Sigssarig-
soK hørt, at stedets sidste dan-
sker, en assistent, døde i 1834.
— Medens jeg var barn, var
der masser af sæler i området.
Bærplukkerne plejede at more sig
med at kaste sten efter sæler,
der solede sig på stranden i Tu-
nuliaruseK, fortalte Mathiassen og
fortsatte: — Da vi flyttede til Na-
nortalik fra SigssarigsoK, boede
der allerede mange mennesker i
byen, og der fandtes mange ko-
nebåde. Der var også mange hva-
ler, så mange, at vi måtte vente
med at sejle over visse fjorde,
når vi var ude at plukke bær,
indtil antallet af hvalerne dalede
til et minimum. Kajakmænd
måtte ro ud for at skræmme hva-
lerne, når besætningerne på ko-
nebådene ikke turde sejle over
fjordene.
IlivileK (den nuværende Nanor-
talik) var helt anderledes i vor
barndom. Beboernes livsindstil-
ling var også anderledes. Hvis
folk ikke selv samlede vinterpro-
viant og kom til at leve på smal-
kost, var det deres egen skyld.
Dengang fandtes der masser af
Sakæus Mathiassen.
fangstdyr. Der var så mange sæ-
ler, at stranden på en ret stor 0,
hvor vi plejede at rejse til om
foråret, var helt dækket til med
sælkød, der var udlagt til tørring.
Omkring 1930 mærkede vi en me-
get stor tilbagegang i sælfang-
sten, sagde den 72-årige Mathias-
sen.
Cecilie Eliassen fortalte bl. a.,
at danskernes kivfakker fik 5 kr.
i løn om måneden, da hun ar-
bejdede som ung pige. Dengang
havde man kun brun sæbe og
soda til vask af tøj og skind og
ikke alle de moderne vaskemid-
ler, der findes i dag.
— Da jeg var barn, var den
eneste dansker i byen en KGH-
assistent. Lægen i Julianehåb
plejede at komme med en motor-
båd, og præsten i Lichtenau med
en konebåd eller en storbåd. Når
der blev råbt om, at der kom en
båd med flag, løb vi allesammen
til stranden. Når vi fik besøg så
sjældent, ville vi ikke gå glip af
at se nye ansigter. Mest glade var
vi, når lægen skulle vaccinere os,
fordi vi skulle have figner, slut-
tede den 70-årige Cecilie Eliassen.
Udover en lille dreng, der roede
i sin kajak og som samlede et
stort opløb nedenfor forsamlings-
huset, underholdt et sangkor kl-
14. Herefter roede to unge mænd
om kap med sejldugsjoller og
andre to med. kajakker.
Arrangementerne i den gamle
bydel startede før den fastsatte
tid. Alligevel kom der mange til-
skuere. Ved stranden blev der
kogt sælkød og ristet kaffebøn-
ner ude i det fri, og en „nålagaK"
fra 1797 ankom med en robåd
med fire gamle roersker og to
ledsagende kajakmænd. Kl. 17 var
der et offentligt kaffebord i for-
samlingshuset, og børnene fik
godter.
TAK TIL ROSKILDE
Til festmiddagen i en nyåbnet
restaurant bød formanden for
kommunalbestyrelsen, Adam
Nielsen, velkommen og oplyste,
at det er første gang kommunen
har samlet så mange gæster til
et festarrangement — ca. 85.
Kommunalbestyrelsens 1. næst-
formand, fru Mette Abeisen,
holdt festtalen, fordi hendes
mand, Nanortaliks repræsentant
i landsrådet, Marius Abeisen,
ikke kunne. Han var indlagt på
sygehuset. — I Nanortalik, der
er omgivet af en meget storslået
natur, har rige og fattige år af-
løst hinanden gennem tiderne,
sagde fru Abeisen og fortsatte:
— Selv om fangerlivet har været
hårdt, har befolkningen kunnet
klare sig, da området har været
så rig på fangstdyr. Hun rettede
en særlig tak til de skiftende fol-
kevalgte medlemmer, institutions-
ledere og foreningsledere. — Ved
jeres daglige arbejde har I væ-
ret med til at holde arbejdet i
gang på en god måde i vor kom-
mune, sagde hun.
Henvendt til hædersgæsterne
fra Nanortaliks venskabsby R°s'
-weishaupt-
For ethvert
varmebehov den
rigtige brænder
Weishaupt fremstiller olie- og kombinationsbrænd-
ere med ydelser fra 15000 til 24 millioner kcal/h.
Det første Weishaupt oliefyr i Grønland blev instal-
leret 1963 i Narssaq. Siden da er der installeret
flere hundrede Weishaupt oliefyr af typerne U-
Monarch og WL i varmecentraler, industrivirksom-
heder samt privatboliger.
Komplet reservedelslager føres. Hurtig ekspedition.
Reservedelslister (opgiv type og nummer) samt
brochurer tilsendes.
Max Weishaupt A/S
Romancevej 27 - 2730 Herlev
Tlf. (01) *91 09 1 1 - Telex 15397 mwk
ALPHA DIESEL
Salg - Service - Reparationer
Reservedelslager
Ombytningspumper og dyser føres
LISTER MOTORER
Reparationer ved specialuddannet
personale
Godthåb
Maskinværksted ’/*
Box 619 . 3900 Godthåb
Telefon 1286-1486 Tig.: ALBOSHIP