Atuagagdliutit - 12.10.1972, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ........................ kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland ........................kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Darmark, fly ............ kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ..................... kr. 86,80
Løssalgspris .................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiOnera, NQngme ....................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ........ kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK 4- nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
kalikatånguatut
J. F. Kåumatit mardlugsuit Kå-
ngiugpata nunarput ilångutisaoK
Europame nunanut niuveKatigtng-
nut. nunavta ersserKigsumik någ-
gårnera mingnerpåmigdlunit suniu-
teKartugssåungilaK måna niuveKa-
tigTngnut isertugssångornivtfnut.
aperKumime tamatumane nunarput
Danmarkilo atautsimorput.
tamåna naKlssuserneKarpoK
1971-ime ukiåkut Bruxellesime
atautsimTnerne. periarfigssaKarsi-
magaluarpoK nunavta avatånitlne-
Karnigssånut, sordlo Danmarkip
EF-ime ambassadøria Finn Gunde-
lach oKartoK. tamånale pivfigssau-
gatdlartitdlugo iluaKutiginiarneKå-
ngilaK. nunavta kagdIOsfnaunigsså
pingåruteKarnerpåmik aulajangiv-
figineKarpoK Bruxellesime, nålag-
kersuissut landsrådivdlo sivnissui-
nit.
tamatuma kingorna Danmark av-
Kutigssamik angmaivfigineKarpoK
nunarput kalikåtånguatut EF-imut
erKutisavdlugo.
nunarput någgårpoK, isumamik
erssersitsineK paitsQgagssåungit-
sok tamåna Danmarkimut tungå-
ngilaK, taimågdlåtdle EF-imut.
kalåtdlit igdlersorumavåt inQtig-
ssarsiut iluamérsumik suniuteKar-
figisinaussatuartik: aulisarneK. ka-
låtdlit kigsautiglngilåt Europap
inugpagssuinit tugdlårineKarnig-
ssartik. pivfigssaKarumavdlutigdle
erKigsisimassumik ineriartornigssa-
mut. kalåtdlit kigsautigåt nuna-
mingne aulajangigagssatigut su-
niuteKardlufnalernigssartik åma nu-
nap pisussutaisa iluaKutigineKar-
nigssånut tungatitdlugo.
taimaingmat kalåtdlit någgårput.
nunavtlnut sule pivfigssångorsimå-
ngilaK nagdlersOsfnauvdlune Euro-
pame niuveKatigingnut pexatauler-
nigssamut.
tamåna EF-ip akuerissariaxarpå.
ersserKigsumik någgårnex nunav-
ta EF-imut ilaussortauneranut su-
niuteKartariaxarpoK. nunarput na-
kOssariaKarpoK, ingmikut pinexau-
tigssanik akuerssfssutit nutångortl-
nexartugssångorpata.
kalåtdlitdle pissarnermigsut ta-
Klnarumårnerput, ilaussortaunerdlo
atajuartugssatut akuerTnardlugo?
tåssaxa.
KularnaKaoK nunarput taimailio-
rumåsanersoK. kalåtdlit någgårne-
rata sujuarsartugssauvå måne
inugtut politiklkutdlo ineriartorneK.
ilaussortaunex kingunexartugssau-
vok ilungersortariaKarnermik kalåt-
dlip påsingnilerneranik.
taimaingmat Danmarkip EF-imut
angernera angnertorujugssuarmik
nunavtlnut pingårutexartugssau-
vok, nagsataxåsavdlune kalåtdlip
ingminut tatiginerulerneranik nang-
minérusungnerulerneranigdlo.
Som en anden slæbejolle
J. F. Om to en halv måned er
Grønland medlem af de euro-
pæiske fællesskaber. At Grønland
sagde utvetydigt nej, vil ikke få
den ringeste betydning for den
fuldbyrdede kendsgerning, at
Grønland kommer ind i EF. I det
spørgsmål hører Grønland og Dan-
mark sammen..
Det blev beseglet under for-
handlingerne i Bruxelles i efter-
året 1971. Det var dog en mulig-
hed at holde Grønland uden for,
som Danmarks EF-ambassadør
Finn Gundelach sagde. Men den
blev ikke udnyttet, mens tid var.
Det afgørende skridt om Grønlands
medlemskab blev taget i Bruxelles
af regeringens og landsrådets re-
præsentanter i forening.
Herefter var vejen åben for, at
Danmark kunne bugsere Grønland
ind i EF som en anden slæbejolle.
Grønland sagde nej. Det var en
klar meningstilkendegivelse, ikke
vendt mod Danmark, men udeluk-
kende mod EF.
Grønlænderne ville beskytte det
eneste erhverv, som de har en ri-
melig indflydelse på — fiskeriet.
Grønlænderne ønskede ikke at
blive tromlet ned af Europas men-
neskemasser, men ville have tid
til at udvikle sig i fred. Grønlæn-
derne ønskede at få den afgørende
indflydelse på beslutningsproces-
serne i deres eget land, også når
det gælder udnyttelsen af landets
ressourcer.
Derfor sagde Grønland nej. Ti-
den var ikke kommet for landet
som en konkurrencedygtig partner
i de europæiske fællesskaber.
Det må EF respektere. Det klare
nej bør få betydning for Grønland
som medlem af EF. Grønland må
stå stærkt, når særaftalerne til sin
tid skal fornyes.
Men vil Grønland resignere som
så mange gange før og acceptere
medlemskabet som varigt?
Næppe.
Det er urealistisk, at Grønland
vil indstille sig på det. Det grøn-
landske nej vil fremskynde den
menneskelige og politiske udvik-
ling i landet. Medlemskabet vil be-
tyde, at alvoren vågner hos grøn-
lænderen.
Og i den henseende vil Dan-
marks ja til EF få en uvurderlig
betydning for Grønland.
Nulpunktet for kommende for-
ureningsskala skal
antagelig findes på Grønland
Et led i sommervirksomheden
hos Grønlands Geologiske Under-
søgelser (GGU) bliver indsamling
af vandanalyser, hvis resultater
skal indgå i udarbejdelsen af en
egentlig forureningsskala. Netop
fordi Grønland antages for et af
jordens endnu eksisterende rene
områder har det interesse mens
tid er at opregne bestanddele af
vand og luft her.
Som tilsynsførende for bl. a.
mineprojektet ved Sorte Engel,
Marmorilik, falder det naturligt
for GGU at foretage kemiske ana-
lyser af den brudte malm for at
udskille giftige grundstoffer, der
kan skade det miljø, som even-
tuelle affaldsstoffer fra mineral-
produktionen anbringes i. Men i
det hele taget kan der blive tale
om den forurening den fremtidige
minevirksomhed på Grønland kan
forårsage.
Som det første selskab har A/S
Greenex koncentreret sig om ud-
vinding af zink og bly ved Mar-
morilik. Dertil er der tale om ud-
vinding af uran ved NarssaK og
jern ved Isua. Man véd endnu
ikke noget om hvilke giftige
grundstoffer der findes — der
kan f. eks. være tale om kvik-
sølv eller kalium — og det er
selvsagt af stor betydning at vide
det, hvis der kommer en mere
omfattende mineraludvinding
igang.
GGU har desuden i en årrække
interesseret sig for de varme kil-
der. Det har samlet prøver først
og fremmmest fra Unatuqdak-
kilden, der med sit 40° C varme
vand er Grønlands varmeste, og
fra en række andre varme kilder
i Østgrønland. Det er fra det hid-
tidige undersøgelsesarbejde kon-
stateret, at Unatuqdak-vandet
indeholder 2 pct. helium; andre
varme kilders vand indeholder
f. eks. metan.
I denne sommer foretoges 150
ferskvandsanalyser af GGU. De
hidtidige resultater har vist, at
vandet på Grønland ikke inde-
holder nogen af de elementer,
kemikerne kalder „buffer-be-
Torskefiskeriet
standdele", d.v.s., at vandet er
meget følsomt over for forurenin-
ger.
„Det vi ønsker", siger direktø-
ren for GGU Knud Ellitsgaard-
Rasmussen, „er at give en virke-
lig indgående beskrivelse af
Grønlands ferskvand, og vi har
en idé om dette arbejdes betyd-
ning ved udarbejdelse af en for-
ureningsskala med et nulpunkt,
baseret på eksisterende vandtil-
stande et eller andet sted i ver-
den"..
Selv på Grønland er det i øv-
rigt noget af et problem at frem-
skaffe ferskvand. Dette forekom-
mer her dels i smeltevandselvene,
dels som regnvand og endelig i
de nævnte varme kilder. Det in-
teressante bliver at se om smelte-
vandet virkelig er fri for for-
urening. Da underlaget modsat
andre steder er is, og der derfor
ikke er jord- eller klippemat®'
rialer eller hvad det nu kan være
til at forurene, taler alt for at
der her er tale om uhyre rent
vand.
„Men egentlig hører luftanaly-
ser også med i denne sammen-
hæng", fortsætter Ellitsgaard-
Rasmussen. GGU noterede med
tilfredshed, at FNs store anti-
forureningskonference i Stock-
holm gik ind for oprettelse at
en statibn på Grønland til at måle
luftforureningen dér. Nu er atom-
energikommissionen, d.v.s., helse-
fysisk institut på Risø, i forvejen
engageret i løbende analyser af
radioaktiviteten på Grønland
men det jo kun en del af hel-
heden.
Endelig kan det nævnes, at
GGU deltager i et amerikansk-
dansk forskningsprogram for un-
dersøgelse af indlandsisen ved en
dybdeboring i det sydøstlige. En
sådan dybdeboring er kun blevet
foretaget én gang før, da man ved
Thule kom ned i halvanden km’s
dybde.
Efterforskningen
intensiveres nu
Den første prøveboring efter olie i Grønland kan finde sted til næste år.
Der er udbudt mineaktier for 5 mili. kr. til salg i Danmark.
Den første prøveboring efter olie
i Grønland kan starte til næste
år. I så fald er det sandsynligt,
at det første boretårn kommer
til at stå i Melvillebugten. Der
er nemlig fundet producerbar olie
på Ellesmere Island i Canada på
den anden side af Grønland. Men
før det sker er det ikke muligt
af vide om Grønland har sin egen
olie og kan producere den, så
det kan betale sig. Men somme-
rens geologer har rapporteret lo-
vende lag i den nordligste del af
Grønlands vestkyst, fremgår det
af en pressekonference, som for-
nylig fandt sted i København.
Bag olie- og mineraljagten i
Grønland står storkapital fra USA
og Canada med vægten på det
sidste land. Efterforskningen ef
ter hårde mineraler har stået på
i tre år og foreløbig er man stødt
på forekomster af kobber, zink
og bly samt svage tegn på guld
og sølv. Endelig er der flere tegn
på olie.
Repræsentanter for et dansk-,
amerikansk-, canadisk konsor-
tium, Greenarctic Consortium, har
i år brugt 20 mili., kr. til efter-
søgning i Grønland og vil næste
år bruge et tilsvarende beløb-
Men en udvinding af mineraler
og olie vil koste hundreder mil-
lioner af kroner.
Transporten af råstoffer til
markeder i Europa, USA og Ca-
nada, regner man ikke for et
problem. Mineralerne vil kunne
transporteres i fly og det samme
vil være tilfældet for oliens ved-
kommende. Der blev således Pa
pressemødet oplyst, at man i Ca-
nada allerede er langt fremme
med konstruktionen af flyvema-
skiner, som vil være i stand tu
at transportere 1.000 tons olie ad
gangen.
På pressemødet blev der des-
uden meddelt, at et dansk aktie-
selskab med henblik på efter-
forskning i Grønland vil udbyde
fem miil. kr. nye aktier på de
danske marked.
jUlut.
Sukkertoppen skal sikres
Klippeblokkene skal „syes" fast til fjeldsiden for at sikre, at de bliver
Totalindhandlingen af torsk pr.
30. september er kommet op på
15.880 tons, en fremgang på 3816
tons i forhold til totalindhandlin-
gen på samme tidspunkt sidste år.
Fiskeriets udvikling i de for-
skellige distrikter ser således ud:
Sukkertoppen:: 3869 tons (+ 1220
tons), Frederikshåb: 3463 tons ( +
2001), Godthåb Fiskeindustri (in-
klusive Fiskenæsset): 3450 ( +
564), Julianehåb: 1541 (-4- 85), Na-
nortalik: 1173 (+ 310), Holsteins-
borg: 1067 (+ 423), Egedesminde:
487 (-5- 301), Grønlandske fiskeres
indhandling til Nordafar: 430 ( +
47), Christianshåb: 129 (-4- 30),
Narssax: 119 (-4- 162), Angmag-
ssalik: 119 (-4- 127), Godthåb: 28
(-:- 38) og Godhavn: 5 (-4- 5).
KGHs fire hæktrawlere har til-
sammen landet 5995 tons mod
3734 tons på samme tidspunkt sid-
ste år, der blev landet af tre traw-
lere.
I forhold til indhandlingerne i
1971, 1970, 1969, 1968, 1965 og 1964
er der tale om en fremgang i
henholdsvis 32, 18, 5, 8, 3 og 33
procent, og i forhold til indhand-
lingerne i 1967, 1966, 1963 og 1962
er der tale om en tilbagegang på
henholdsvis 15, 20, 11 og 42 pro-
cent.
liggende.
Grønlands tekniske Organisation
har truffet aftale med firmaet
Nitro Consult AB i Gøteborg om
bistand i form af ekspertise og
arbejdsledelse i forbindelse med
gennemførelsen af omfattende
sikringsarbejder i Sukkertoppen,
hvor klippeblokke truer med at
styrte ned og anrette ødelæggel-
ser på liv og ejendom.
Den 14. juni styrtede en 200
tons klippeblok ned fra fjeldet,
der ligger umiddelbart op til
byen. Situationen var yderst far-
lig, idet der ligger en halv snes
huse i det pågældende område.
Klippeblokken standsede dog og
blev liggende ved dørtærsklen til
det første hus. Klippeblokken
styrtede overraskende ned i et
boligområde, hvor der har ligget
huse de sidste 50 år.
I den senere tid har man haft
lignende nedstyrtninger omend
af meget mindre klippestykker
på byens værftsområde — et om-
råde, der er skabt ved bort-
sprængning af en del af fjeldet.
Andre klippeblokke truer me
at styrte ned, og Nitro Consu
A/B har derfor nu til opgave a
påvise og søge gennemført fQ1
anstaltninger, der tilsigter at for-
hindre yderligere nedstyrtninger-
Der bliver tale om ret omfattende
sikringsarbejder, hvorunder bl. a-
klippeblokke vil blive „syet" faS
til fjeldet, idet man borer fleie
meter lange bolte gennem klipP®'
blokkene og ind i det faste fjeld-
Dette års foranstaltning s'§'
ter først og fremmest mod a
hindre nedstyrtninger i tøbruds-
perioden næste år. En totalsik-
ring vil kræve bortsprængninger
af betydelige mængder fjeld. Der
må under alle omstændighedel
skabes rimelig sikkerhed for de
truede boligområde og værfte ,
siger afdelingsingeniør K. Trente-
møller, Grønlands tekniske Or-
ganisation.
Også i Godthåb skal der udfø-
res sikringsarbejder, idet der ei
fare for, at klippestykker fald®1
ned på den vej, som fører in
nordhavnen.
2