Atuagagdliutit - 12.10.1972, Blaðsíða 11

der opstilles en slags overordnet
..helhedsstrategi" for grønlandspo-
htikken, dvs. nogle ydre politiske
rammer, der spiller ud til en æn-
dring af hele samfundet — med
stor lokal deltagelse. Velnok halv-
delen af bogen beskæftiger sig
1 omrids med en sådan helheds-
strategi.
■ndividualisme og
fællesskab
~~ I dette forår kunne man i A/G
læse en kommentar til andelsbe-
vægelsen i Grønland. Artiklen
slår fast, at grønlænderne af ind-
stilling er individualister. „Denne
indstilling", hedder det, „Kan be-
tyde, at det ikke kan lade sig gø-
re at samarbejde om et fælles an-
liggende. Men det kan også bety-
de, at man som grønlænder vil
klare sig uden dansk bistand".
Hvorledes vurderer du dette ud-
sagn?
— Først, det var godt, at emnet
blev taget op i A/G, synes jeg. —
^Æen det er nødvendigt, at alle
holder hovedet koldt og holder
begreberne ud fra hinanden, når
Man taler om individualisme kon-
ira fællesskab.
Det er nemlig en almindelig
Misforståelse — men fordi tanken
er almindelig, bliver den ikke
Mindre forkert — at stille indivi-
dualisme og fælleskab op som to
Modsætninger. Netop det sunde
fællesskab rummer de gunstigste
betingelser for individets udfol-
delse. Først i et skabende fælles-
skab med andre føler den enkelte
sine menneskelige muligheder, ja,
Mærker hvad det vil sige at være
Menneske.
Alt dette er jo ikke bare filoso-
fisk bogsnak. Det jeg siger her,
kender alle almindelige grønlæn-
dere til ud fra dagliglivets prak-
Sls, selv om det nok kan lyde ab-
strakt for menigmand, når denne
Praksis formuleres i ord. Og selv
°M billedet har skiftet noget un-
der de seneste års samfundsfor-
andringer, så ved grønlænderne
temmelig godt, hvad det vil sige
at komme hinanden ved.
Grønlænderne er ikke individu-
alistiske enspændere. Ganske vist
bar deres samfund gennem hele
dets historie i høj grad bygget på
enkeltindividers indsats, blandt
andet — men altid til fordel for
den større sociale gruppe og ofte
Ved fleres fællesindsats om opga-
Verne. Eskimosamfundet var net-
°P interesseret i, at den enkelte
fdede sit bedste og spillede på al-
6 sine evner. Man gav også den
ehkelte en stor margin for per-
s°nlig udfoldelse, for særlige ka-
baktertræk, „særheder" osv. Der
var også plads til afvigere — selv-
°M der kunne forekomme undta-
gelser fra denne regel.
Men fra denne form for indivi-
dualisme er der et kæmpespring
u den nutidige „individualisme",
S°M ofte så nogenlunde er lig med
selvhævdende egoisme. Det har
’kke noget med „grønlandsk indi-
Mdualisme" at gøre. I mange til—
*lde er der tale om et socialt
sygdomstegn, fremkaldt af rod-
eshed i et kaotisk samfund under
elvis opløsning. Normer og etik
svæver og bliver uklare i disse
®r: Hvad er rigtigt, og hvad er
°rkert? I en sådan forvirrende
Sltuation bliver antallet af ego-
c®ntrikere erfaringsmæssigt
cærkt voksende. Visse personer
bbed sans for smarte fiduser og
Personlige fordele maser sig frem
7~ °g sådanne folk vil jo nødig
UMarbejde med andre, endsige
°Ire Sig ijdt for andre end sig
selv.
Jeg vil gerne fremhæve dette
j. stærkt, fordi danske så umåde-
*g ofte går og forestiller sig, at
,en selvoptagne grønlandske
Værulant, som de måske har
ed at gøre i det daglige, er ud-
yk for en slags grønlandsk indi-
vidualisme. Det er aller oftest en
katastrofal fejltagelse.
Sandheden er da også den, for
mig at se, at den jævne og nor-
male grønlandske befolkning i
høj grad ejer evnen og viljen til
at samarbejde om fælles anlig-
gender. Men en naturlig forud-
sætning er, at de virkelig føler, at
det er deres anliggender. Ud fra
det manglende grønlandske enga-
gement overfor mange opgaver i
nutiden kan man ikke uden vide-
re slutte, at grønlændernes vilje
og evne til en indsats ikke var til
stede.
Disse egenskaber blev jo slet
ikke kaldt frem og aktiviseret
igennem to årtiers „modernise-
ring". Det var et fremmed sam-
fund, der blev stablet på benene
i Grønland — endda af fremmede.
Resultatet kunne kun blive en be-
tydelig grønlandsk passivitet.
Det går ikke at bortforklare
dette historiske forløb med en på-
stand om, at „grønlandsk indivi-
dualisme" stillede sig hindrende
i vejen for fællesskab om opga-
verne. Den førte politik spillede
slet ikke ud til det fællesskab.
Den reducerede fællesskabet til
en uvedkommende snak om for-
tiden, det skulle dreje sig om. På
den måde begik man grønlands-
politikkens alvorligste fejlgreb,
skønner jeg.
NAVLEBESKUELSE ELLER
ÅBENHED
— I bogen og i de supplerende
formuleringer i dit foredrag i
Folketingets Fællessal (trykt i
tidsskriftet Grønland’s februar-
nummer 1972, red), peger du på, at
grønlandsarbejdet kan blive en
slags mellemfolkeligt samarbejde
med vidtrækkende perspektiv,
også internationalt....
Ja, jeg ser intet frugtbart på
længere sigt i, at grønlænderne
skulle gå deres egne veje blot for
på den måde at fremstå i et vist
modsætningsforhold til dansker-
ne. Et sådant konfliktmotiv er ik-
ke nogen genial løftestang i sig
selv. Jeg tror mere på, at man i
det lange løb kan skabe et for-
nuftigt samfund ved at arbejde
for noget. Og de danskere, der vil
gå sammen med grønlænderne
om at skabe noget nyt og bedre,
vil det da være tåbeligt at vise
fra sig, blot fordi de nu engang
er født uden for Grønland. Det er
ikke en reaktionær, indelukket
nationalisme, der er brug for i
verden i dag. Den slags har redet
menneskeheden længe nok som en
mare.
Nu og i fremtiden vil kunsten
bestå i at kunne trække på sam-
me hammel — uanset forskelle i
oprindelse og forudsætninger. Det
gælder såvel på det store verdens-
plan som i forholdet danskere-
grønlændere.
EN NY POLITIK PÅ VEJ?
— En ministeriel arbejdsgruppe
vedr. KGH’s fremtid har for ny-
lig foreslået, at flere af KGH’s
virksomhedsområder overdrages
til grønlandske kooperativer. Den-
ne tendens kan formodentligt nok
sammenholdes med udspillene
fra Opgave- og byrdefordelings-
udvalget, hvis tanker også går i
retning af større grønlandsk ind-
flydelse på samfundsopgaverne.
Er man allerede i fuld gang med
at realisere den politik, du skit-
serer i din bog?
— Jeg synes at disse udspil her
på det sidste er overordentlig glæ-
delige. Det viser jo også, at i hvert
fald de seneste års samfundskritik
over for en umulig politik har sat
spor.
Det er i sig selv lovende. Jeg
understreger forresten også i min
bog, at et grønlandsk politisk tø-
brud længe har været på vej.
Men det er i realiteten kun i lø-
bet af ganske få måneder, at der
er kommet gang i nytænkningen.
Den må straks hilses velkommen,
synes jeg.
Men nu må man ikke tro, at
den hellige grav er vel forvaret,
nu skal der jo arbejdes med de
udspil, som kommer fra udvalget
og arbejdsgrupperne. Det er en
ting. Noget andet er, at man hele
tiden må være pokkers forsigtig
med ikke igen at lave nogle del-
løsninger, mens de overordnede
linier fortoner sig i uklarhed og
manglende stillingtagen.
F. eks. vil det blive skæbne-
svangert at decentralisere admi-
nistration og økonomi, hvis der
ikke forinden eller i hvert fald
samtidig skaben en virkelig fol-
kelig opbakning. Man skal passe
på ikke bare at flytte urimelig-
hederne i hele grønlandspolitik-
kens fundament over på lokale
instanser. Så tager man livet af
det demokrati, man gerne vil byg-
ge op.
— Vil det sige, at du opstiller et
folkeligt engagement som er nød-
vendig forudsætning?
— Ja, og jeg tror, at man må
tage skridtet fuldt ud: det bliver
en kæmpeopgave at bygge et nyt,
menneskevenligt grønlandsk sam-
fund op. Den opgave indebærer
i sig selv en samfundsomvæltning,
en slags „kulturrevolution". Der
er vel ingen grund til ligefrem at
forestille sig kinesiske forbilleder,
det advarer forresten kineserne
også andre folk mod at gøre, og de
historiske forudsætninger varie-
rer jo så umådeligt fra land til
land. Men der er flere enkelthe-
der i den kinesiske kulturrevulo-
tion, som vi sikkert med fordel
kan skæve til — og forresten også
VIL DE HENTES
I LUFTHAVNEN?
Vognene bringes til lufthavnen, og kan afleveres samme sted.
Skriv eller ring om tilbud og priser.
Vi kan tilbyde følgende:
VOLVO 142 — FORD 17 M — TAUNUS 1600 — ESCORD
KADETT — VW
Grønlands-specialisten
Meget billige betingelser.
Forudbestilling:
Irwing Jensen
Backersvej 15
2300 Kobenhavn S
Tlf.: 55 10 60
Ole Siewartz Nielsen
Postboks 9
3940 Fredoriksh&b
Tlf.: Frh. 72 85
folkelige bevægelser i andre dele
af verden.
Jeg tænker her ikke mindst på
det voksende krav om, at håndens
arbejdere, funktionærer og intel-
lektuelle går sammen og nedbry-
der de kunstige skel, der er op-
stået imellem dem. Folk i forskel-
lige faglige og sociale grupperin-
ger har meget at sige hinanden.
Det gælder i høj grad også i Grøn-
land. Den grønlandske „kultur-
revolution", som man sikkert må
stile imod, vil da som noget vig-
tigt bestå i, at den ledende elite
solidariserer sig betydeligt med
det folk, den skal tjene — så det
bliver en bevægelse, som har en
virkelig bred basis. Det må være
forudsætningen.
OVERKLASSEPOLITIKERNE
— Integrationspolitikkens grøn-
landske talsmænd er ofte blevet
karakteriseret som overklassepo-
litikere. Vil den grønlandske over-
klasse — hvordan man nu ellers
definerer den — ikke se sin situ-
ation truet, hvis de synspunkter
du har fremført i din bog, bliver
bestemmende for grønlandspoli-
tikken?
— De elitemedlemmer, der en-
ten af ren og skær opportunisme
eller af lutter uselvstændighed
lagde sig klods op ad de danske
administratorers mest urimelige
synspunkter, må vel se i øjnene,
at de ikke kendte deres besøgs-
tid. Politikere må i det hele taget
i fremtiden i stigende grad vænne
sig til at have noget i posen — og
ikke bare i munden.
De grønlandske politikere, som
ikke egner sig til at gå i spidsen
for et helt nyt mål, bør vel så
holde sig tilbage og lade andre
komme til. Ellers bliver de nok
hurtigt udskiftet. Den folkelige
kritik er voksende — Og i det øje-
blik større og større grupper i det
grønlandske folk kæmper for at
gennemføre det stik modsatte af
klassesamfundet, ja, så vil man
nok vælge sine ledere udfra dette
fælles mål. Og jeg finder, at der er
så mange strålende mennesker i
den grønlandske elite, som, i det
øjeblik de finder sammen med
både almindelige grønlændere og
danskere med en fremadrettet
holdning, kan få enorm betydning
for landet.
Men eliten må træffe sit valg:
vil den gå i spidsen for og sam-
men med folket, eller vil den nø-
jes med at varetage sine egne
stands-interesser? Heraf afhæn-
ger den plads, som både nutiden
og eftertiden vil give den.
Officielt
„Under 4. september 1972 er der i
Aktieselskabs-registret optage føl-
gende ændring vedrørende „Ole’s
Varehus Grønland A/S“ af Godt-
håb:
Under 24. juni 1972 er selskabets
vedtægter ændret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 22. september 1972.
J. R. Karlsson"
Almindelige jagtpatroner har det ikke særligt
godt i det grønlandske vejrlig, i modsætning til
Eiey patronerne som befinder sig godt under alle forhold.
Dette skyldes at Eley patronerne har specielle polyethylene
hylstre, som ikke udvides af vand.
Patronerne er 100% vandtætte og uanset kulde eller
fugtige forhold fuldstændig ensartede
fra patron til patron.
Eley Grand Prlx patroner fås i cal. 12 og 16 i
haglstørrelserne 2-3-4-5-6-7.
Produceret i England af Eley
■p:,: Ammunition Division Imperial
Metal Industries (Kynoch)
Jlplpafl, Ltd„ Birmingham.
11