Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.10.1972, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 12.10.1972, Blaðsíða 18
Gennemførelse af ændringer sva- rende til dem, der i 1972 er gen- nemført i loven om tjeneste- mandspension. Folkeafstemning - Folketingsåbning Ny statsminister Tre ting prægede det politiske liv i Danmark i starten af denne måned. Først og fremmest var det et klart flertal for EF — når man ser bort fra enkelte kredse i København, en i Århus og så Grønlands massive nej, som ikke blev overgået andetsteds i riget. Dernæst folketingets åb- ning og Jens Otto Krags politiske bombe, da han fra tingets taler- stol offentliggjorde sin beslutning om at trække sig tilbage som statsminister. Endelig er der ud- nævnelsen af Dansk Arbejds- mands- og Specialmedarbejder- forbunds formand, Anker Jørgen- sen, til ny statsminister. — Det danske folk traf i går en historisk beslutning. Folke- tingets beslutning om dansk medlemskab af EF blev godkendt ved folkeafstemningen. Hermed er den danske regerings under- skrift af EF-traktaterne den 22. januar 1972 i Briissel endegyl- digt bekræftet. Danmarks med- lemskab af De europæiske Fæl- lesskaber træder i kraft den 1. januar 1973. Med disse ord indledte stats- minister Jens Otto Krag sin rede- gørelse i folketinget den 3. okto- ber. En redegørelse som blev hans sidste som statsminister, idet han umiddelbart efter denne bad folketingets formand, Karl Skytte, om tilladelse til at give tinget en meddelelse, og det var med denne meddelelse, at Jens Otto Krag trak sig tilbage som landets statsminister. Meddelelsen om hans tilbage- træden satte både folkeafstem- ningen og den netop afsluttede redegørelse fuldkommen i skyg- gen og blev indledningen til en politisk aktivitet på Christians- borg, som først sluttede efter den officielle udnævnelse af Dan- marks ny statsminister, Anker Jørgensen. Den fandt sted torsdag 5. oktober på Amalienborg. Redegørelsen til folketinget be- skæftigede sig først og fremmest om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde. Om Fær- øerne og Grønland sagde Jens Otto Krag bl. a.: — Som bekendt er der tre år, til Færøerne skal tage stilling til medlemskab af EF. Beslutningen herom må træffes af Færøernes hjemmestyre. Regeringen vil hol- de de færøske myndigheder ori- Tekst og foto: TORBEN LODBERG enteret om udviklingen i Fælles- markedet, således af den færøske afgørelse til sin tid vil kunne træffes på det bedst mulige grundlag. For Grønlands vedkommende er spørgsmålet endeligt afklaret med udfaldet af folkeafstemnin- gen, og regeringen tilsiger det grønlandske samfund sin fulde støtte til bestræbelserne for at sikre Grønlands fremtidige stil- ling inden for det udvidede EF. — Den videre udvikling af Fællesskaberne og disses forhold til den øvrige verden vil blive formet gennem et samarbejde på alle niveauer: Fra regeringschef- møder som dét, der skal finde sted endnu i år, over udenrigs- minister- og andre ministermøder til drøftelser i Europaparlamen- tet og på embedsmandsniveau. Sideløbende hermed vil der være meningsudvekslinger med organi- sations- og erhvervsrepræsentan- ter og med repræsentanter for andre samfundsgrupperinger. Gennem alt dette og på tværs af de grænser, der så ofte år- hundrederne igennem har været blødende fronter, skal det nye Europa langsomt og på den sta- dig udvidede erfaringsbasis i nøje overensstemmelse med folkenes vilje finde sin form i fuld respekt for det enkelte lands — jeg vil gerne sige fædrelands — selv- stændighed. Enigheden skal fin- des ved forhandling. I intet for et land vigtigt anliggende vil det blive overstemt. Efter dette kom Jens Otto Krag ind på en vurdering af landets økonomiske situation, beskæfti- gelsen, betalingsbalancen og de kommende lønforhandlinger. Og- så skatterne, boligpolitikken, den sociale lovgivning og undervis- ningsvæsenet samt forurenings- bekæmpelsen og miljøpolitikken blev berørt i redegørelsen, som endte med et afsnit om Danmarks udenrigspolitik. I den skriftlige del af redegø- relsen, som indeholdt en kortfat- tet oversigt over lovforslag og forslag til folketingsbeslutning, som regeringen vil fremsætte, vil det for Grønlands vedkommende bl. a. dreje sig om følgende: Fra fiskeriministeren kan der ventes lov om forbud mod lakse- fisken i det nordvestlige Atlan- terhav. Denne lov tilsigter en til- vejebringelse af et klart lovmæs- sigt grundlag for at gennemføre det i kommissionen for fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (ICNAF) vedtagne forbud mod fiskeri af laks i det åbne hav i Nordvestatlanten fra 1. januar 1976. Om lovgivningsarbejdet for Grønland siges det bl. a. at det vil tilsigte dels at underbygge be- stræbelserne for en samfundsud- vikling hvilende på grønlandske forudsætninger, dels at ajourføre lovgivningen på baggrund af den skete samfundsudvikling. Følgen- de lovforslag påregnes fremsat af ministeren for Grønland: Statsminister Jens Otto Krag forlader her det socialdemokratiske møde med forretningsudvalg og folketingsgruppe efter at have bragt Anker Jørgensen i forslag som sin efterfølger. statsminister Jens Otto Krag aniartortoK socialdemokratit forretnings- udvalgiat atautsiméKatigisinardlugo, tamatumane Anker Jørgensen kingo- rårtigssamisut sujunersutigisimavdlugo. Lov om fredning i Grønland. Fredningsbestemmelser for byg- ninger, naturområder og fortids- minder. Udover disse lovforslag vil en række nye love, som fremsættes af de andre ministre, formentlig få virkning i Grønland. Der kan bl a. blive tale om lovforslag fra ministeren for forureningsbe- kæmpelse og ministeren for kul- turelle anliggender, der planlæg- ger en ny lov om radiospredning, hvor radiospredningsmonopolet tages op. Udover den ovenfor omtalte lovgivning vil der blive fremsat en række lovforslag, som forbe- redelser til Danmarks foreståen- de tilslutning til De europæiske Fællesskaber. En række sådanne forslag var til foreløbig behand- ling i folketinget i det netop af- sluttede folketingsår. Disse i alt 25 forslag vil snarest blive gen- fremsat. Herudover vil der bl. a. blive fremsat forslag med henblik pa dansk medlemskab af EF: Lov om erhvervsmæssig fiskeri, fangst og jagt i Grønland og grønlandske farvande, en gen- nemførelse af den med EF af- talte ordning på fiskeriområdet. Ændring af lov om børnetilskud i Grønland, der sigter på udbe- taling af grønlandsk børnetilskud til børn af borgere fra EF-lande, der arbejder i Grønland. Statsministeren holdt pressemøde efter offentliggørelse af sin beslut- ning om at træde tilbage. Det var en smilende og veloplagt statsminister, der, trods måneders hårdt arbejde forud for afstemningen, tog afsked med de mange fremmødte journalister. statsministere avisiliortunik atautsimititsissoK tunuarnigssaminik aulaja- ngernine tusardliuterérsimalerdlugo. taisisitsinerup sujornagut Kåumatit ardlagdlit ulapIsimagaluaKalune statsministere kajumigpasigdluarpoK. Ændring af Ipv om pension til statens tjenestemænd m. v. i Grønland. Lov for Grønland om indkomstskat. Gennemførelse af indkomstskat i Grønland fra 1. januar 1974. Skatten udformes som en forenk- let kildeskat til fordel for de grønlandske kommuner. Lov om søtransport af gods til Grønland. Sikring af den hidtidige takst- politik for godsbefordring til Grønland, hvorefter hele Grøn- land besejles til samme fragtra- ter, for så vidt angår samme ty- per af gods. Helvetia BOLCHER er de bedste sukuarxat pitsaunerpåt i nemme poser 12 forskellige slags pugssiarigsut — åssigfngitsut 12 TIL SALG Beboelses- og forretningsejendom centralt beliggende i Godt- håb sælges. I ejendommen eksisterer på nuværende tidspunkt 2-årig lejemål for forretningslokaler, som ved eventuel handel skal respekteres. Bill. mrk. 7288 til Grønlandsposten, Postbox 39, 3900 Godt- håb. 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.