Atuagagdliutit - 12.10.1972, Blaðsíða 20

Stærk intensivering
i faglig uddannelse
Nye faglige grunduddannelser indføres i Grønland bl.a. for at imødegå
en meget stor ungdomsarbejdsløshed i de kommende år.
Tekst og foto: Hans Janussen
Nu skal der for alvor investeres i mennesker. Under erhvervsuddan-
nelsesrådets møde med repræsentanter for „Arbejdsgruppen vedrørende
uddannelse og beskæftigelse af grønlandsk arbejdskraft" i Godthåb i
slutningen af august blev der blandt andet truffet principbeslutning
om at indføre nye, faglige grunduddannelser i Grønland.
De nye, faglige grunduddannelser,
som foregår dels på skole dels i
praktik, svarer nøje til, hvad man
i disse år indfører i Danmark.
Ifølge en rapport fra Arbejds- og
Socialdirektoratet kan man i de
kommende år forvente en meget
stor ungdomsarbejdsløshed, hvis
der ikke sættes kraftigt ind på at
skabe nye uddannelsespladser i
Grønland. De nye, faglige grund-
uddannelser kan — foruden at der
bibringes de faglige uddannelser
en større kvalitet — på længere
sigt medvirke til at imødegå ung-
domsarbejdsløsheden, idet syste-
met vil skabe flere uddannelses-
pladser på arbejdsmarkedet end
tilfældet er med den nuværende
lærlingeordning.
MANGE KURSER
Efter mødet tegnede uddannelses-
inspektør Ib Olsen på et presse-
møde et billede af erhvervsuddan-
nelsen i Grønland: — I 1973 er der
planlagt blandt andet 24 kurser i
Danmark for 525 deltagere, i
Grønland 86 kurser for 867 del-
tagere i tekniske fag samt 25 kur-
ser i maritime fag for 335 delta-
gere. Der bliver aktiviteter inden-
for andre områder: Den socialpæ-
dagogiske linie, Husholdningsfag-
skolen i Julianehåb (der sigter
mod at kunne tilbyde en fuldgyl-
dig, grønlandsk husholdningsfag-
lig lederuddannelse), individuelle
uddannelser i Grønland og Dan-
mark m.v. For at gennemføre og
administrere aktiviteterne (der
anslås at ville koste ca. 14 milli-
oner kr. i 1973) må ansættes sta-
digt flere medarbejdere, fortæl-
ler uddannelsesinspektøren. I 1973
forventes Erhvervsuddannelsen i
Grønland at beskæftige ialt 82
heltidsansatte personer. Alt i alt
en eksplosiv udvikling, når man
tænker på den første spæde spire:
1 kystskipperkursus i 1961!
CENTRALFAGSKOLEN SLÅR
IKKE TIL PLADSMÆSSIGT
Centralfagskolen på KugssuaKvej
i Godthåb slår slet ikke til plads-
mæssigt i alle disse aktiviteter.
Derfor arbejdes der med forskel-
lige planer om udvidelse. Der er
planer om midlertidigt at anven-
de den gamle betonelementfabrik
ved krydset af Kongevejen og
Skibshavnsvejen i Godthåb. Byg-
ningen vil kunne anvendes i spe-
cialarbejderuddannelsen til blandt
andet havneterminalkurser (i for-
bindelse med insættelse af UNIT-
LOAD-skibe), bygningsarbejder-
kurser og vejarbejderkurser. Den
maritime afdeling overtager to
blokke i GTO-lejren i Godthåb
til navigationsundervisning. End-
videre er der planer om at udvi-
de også udenfor Godthåb! For-
skellige byer er på tale, for ek-
sempel Sukkertoppen og Frede-
rikshåb, hvor man kunne tænke
sig at uddanne unge fiskere og
trawlerbesætninger. Der tales og-
så om at etablere et socialpæda-
gogisk seminar i Godthåb med
henblik på de socialpædagogiske
uddannelser.
Uddannelsesinspektør Ib Olsen
oplyste endvidere, at dette kun
var begyndelsen! Forudsætningen
for at følge med i den tekniske
udvikling og forudsætningen for
den grønlandske arbejdskrafts
muligheder og vilkår i udviklin-
gen er uddannelse.
STORT BEHOV FOR
GRØNLANDSKE FAGLÆRERE
Der vil i de kommende år være
et stort behov for vilje i disse
forhold. Vilje til at yde en per-
sonlig indsats hos den enkelte —
og dertil kommer viljen og evnen
hos de bevilgende myndigheder!
Et stort problem vil det især væ-
re at skaffe kvalificerede medar-
bejdere. Der vil blive et stort be-
hov for grønlandske faglærere. Et
behov der vil blive svært at få
dækket. Problemet vil ikke blive
løst ved at udsende lærere fra
Danmark. Også i Danmark vil
der i de kommende år være et
ErinarteK Jonathansen, Angmag-
ssalik, fremkom med et inter-
essant forslag i landsrådet. Han
ville have oprettet en bygd i Ang-
magssaliks syddistrikt. Han sag-
de, at man i disse år mærker,
hvordan fangsterhvervets mulig-
heder forringes, fordi fangstom-
rådet synes at blive for lille i
forhold til befolkningstallet.
ErinarteK Jonathansen begrun-
dede sit ønske med, at syddistrik-
tet havde gode fangstmuligheder.
— Og jeg tror, sagde han, — at
flere og flere fangere vil flytte
dertil, hvis man opretter en bygd.
Forslagsstilleren havde ikke
store krav til en bygd i syddi-
stort og udækket behov for kva-
lificerede faglærere, slutter ud-
dannelsesinspektør Ib Olsen.
Uddannelsesinspektør —
illniartitsinerme pissortaK
— Ib Olsen.
striktet, men mente, at der måtte
være en noget uddannet lærer
og en sygepasser eller sygeple-
jerske. Desuden må bygden råde
over livsnødvendige varer og alle
redskaber, som fangsterhvervet
behøver.
ErinarteK Jonathansen forklare-
de problemet med, at fangere må
rejse bort til fangstpladserne me-
get længe ad gangen. I den tid
er de borte fra deres familier og
kan følgelig ikke forsørge dem-
Forslagsstilleren nævnte, at han
på kommunalbestyrelsens forårs-
møde fremsatte et forslag om op-
rettelse af små bygder. Kommu-
nalbestyrelsen støttede forslaget
kraftigt og opfordrede ErinarteK
Jonathansen til at fremsætte det
i landsrådet.
Formanden sagde, at en dele-
gation fra Grønlandsrådet for tre
år siden besøgte Angmagssalik
med netop nævnte problemer f°r
øje. Delegationen mente, at fast
bosætning i området ville være
uheldig, og man fremhævede —
også fra lokal side — at det skulle
være muligt at flytte fra år til
år, så fangstdyrene kunne fredes
efter behov.
Familierne, som flyttede, skulle
efter delegationens opfattelse selv
stå for forsyningen for at frem-
tvinge en bedre fangst.
Formanden mente, det Pa
grundlag af forslaget og delega-
tionens besøg i 1969 var vanske-
ligt at tage stilling til sagen,
han foreslog, at man bad be-
folkningsudvalget i Angmagssa-
lik om at udtale sig om sagen-
Andreas Sanirnuinau støttede
forslaget og sagde, at de samme
problemer kendes i Scoresby-
sund. Dér har kommunen °S
Scoresbysundkomiteen imidlertid
støttet udflyttere fortrinsvis med
forsyning. Andreas SanimuinaK
mente, at Grønlandsrådet burde
undersøge spørgsmålet endnu en
gang, og at man så tog det op *
landsrådet bagefter.
Lars Emil Johansen, Godthåb,
søttede forslaget, fordi han men-
te, det var fundamentalt forkert
at centralisere fangererhvervet.
Jonathan Motzfeldt mente, det
var et interessant forslag, fordi
det er første gang, fangerne klart
udtrykker det urimelige i befolk'
ningskoncentrationen og foresla!
befolkningsspredning.
Bortkomne bankbøger
Da det er anmeldt, at bankbøgerne 1.21068, 1.21977, 1.22168,
1.22250, 1.40356, 1.40572, 921899/3 og 943740 er bortkommet,
indkaldes herved med 3 måneders varsel ihændehaverne af
bankbøgerne til at melde sig og godtgøre deres ret til bank-
bøgerne, der i modsat fald vil være mortificerede.
Godthåb, den 18. september 1972.
GRØNLANDSBANKEN A/S
Postbox 75
3900 Godthåb
sparekassit tåmartut
nalunaerutigineKarmat sparekassit agdlagtaivé 1.21068,
1.21977, 1.22168, 1.22250, 1.40356, 1.40572, 921899/3 åma 943740
tåmarsimassut, matumuna Kåumatit pingasut sujumut ilisi-
matitsissutigineKartumik pigingnigtut nalunaerKuneKarput
pigingnigtunertik ugpernarsarKuvdlugo, taimåingigpat ag-
dlagtaivit atortugssaujungnaersineKåsangmata.
Nuk, den 18. september 1972
GRØNLANDSBANKEN A/S
Postboks 75 . 3900 Godthåb
ALPHA DIESEL
Salg - Service - Reparationer
Reservedelslager
Ombytningspumper og dyser føres
LISTER MOTORER
Reparationer ved specialuddannet
personale
Godthåb
Maskinværksted '/s
Box 619 . 3900 Godthåb
Telefon 2 1286-21486 Tig.: ALBOSHIP
_ vær
kræsen
narrutugit
tarnutigssarsioruingne i valget af
isumangnaerugdlo amingnut er-
KortuniK tamatigut tarnutigssar-
sissarnigssat. Dubarry cremiu-
texarpoK tarnutauteKardlunilo
amermik pitsaunerulersitsiar-
tordlutigdloissiKorigsautaungår-
tuniK. ornigugdlutit Dubarrynk
OKaloKatigiartortigut;
ilisimassalingnit erKor-
tumigdloilitsersuneKå-
sautit aseKångitsumiK.
t valget al
skønhedsmidler...
Vær sikker på, at De altid får
præparater, der passer til Deres
hudtype. Dubarry har special-
cremer og-præparater, som "op-
bygger” huden og giver et strå-
lende udseende. Kom ind og tal
med os om Dubarry; De får kyn-
dig og korrekt vejledning gratis.
Dub ar ry
Befolkningsspredning på
Østkysten
Angmagssalik foreslår oprettelse af en bygd i syddistriktet.
20