Atuagagdliutit - 24.05.1973, Qupperneq 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement 4- porto, Godthåb ............................. kr. 74,00
Årsabonnement + porto, Grønland ...............................kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Darmark, fly ........................... kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib .......................... kr. 86,80
Løssalgspris ..................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK 4- nagsiunera, NQngme ..................... kr. 74,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ...... kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK 4* nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK 4- nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane .................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
akigssarsiat
ikiutitdlunit?
J. F. nunavtinut ministerip aula-
ngiupå akigssautikinerpåt ajornar-
torsiutait politikikut iluarsineKåså-
ngitsut. Knud Hertlingip GAS ato-
rungnaersikusungilå sujunigssami-
lunit akigssautit pivdlugit ministe-
reKarfingmik isumaKatigingniartar-
nigssane sångitdlisikusungnago.
Atuagagdliutinut minister Knud
Hertling OKarpo«:
— åmame erKumisagaluaKaoK
kalåleK Kalåtdlit-nunånut ministe-
re, s'ocialdemokratinut nålagkersui-
ssunut ilaussortaussoK kåmagtute-
Kåsagaluarpat politikikut akuliunig-
ssamik — tåssa nålagauvfiup Ka-
r.oK iliuseKarnigssånik — akigssau-
tinik isumaKatigingniarnerne, aker-
dlerit naKis’imaneKångitsumik a-
ngussaKarniarfigisinaussåne. av-
dlauvordle Danmarkime pissarérsu-
tut akigssautikinerpåt ajornartorsi-
utaisa ilait årKingniarneKarsinaung-
mata ikiuissarnikut politike avKuti-
galugo. tamatumunga tungatitdlugo
misigssorniagkama ilagåt ineKar-
nermut akiliutip åpartineKarsinau-
nigsså.
nunavtinut ministerip isumå på-
sineK ajornångilaK. tåssamiuna nå-
lag kersu issut socialdemokratiussut
politikikut KanoK iliuseKarnikut er-
Kusimagåt månåkut nunavtine a-
kigssausersuinerup tungo vigisså.
nauk tamaviårtoKarsimagaluaKi-
ssok månamut tungavik tamåna u-
karneKarsinausimångilaK, politikf-
kut perKussuteKarnikut pilersitau-
game, aitsåtdlo atorungnaersine-
Karsinauvdlune politikikut KanoK i-
liQs'eKarnikut.
ukiune kingugdlerne Kuline nu-
navtine akigssausersu.nikut periau-
seK akigssautitigut politikimut tu-
nganerunane ikiuissarnermut tunga-
nerusimavoK. ikiuissarnikut årKig-
ssussinerpagssugatdlartitdlugit i-
r.uit aningaussarsiaminerssuatik
nåmagtipalårsinaussarsimavait. i-
kiuissarneK Kularnångitsumik aj u-
ngitdluinaraluarpoK, kalåtdlitdle
nangmineK naleKåssusiamk misigi-
lersitsingilaK. inungmut sulisinau-
ssunut nåmaginårigitdluinarpoK su-
liaK akilerneKartarångat ikiutit av-
Kutigalugit. månåkut akilersuissau-
seK pissutausimavoK uvdiuvtine ka-
lålerpagssuit i lats malersi manerå-
nut.
akilersuissauseK nikanarsautau-
ssok Kangarssuardle toKuneKarsi-
massariaKaraluarpoK. kisiånile tå-
ssa tamåna pisinåungilaK social-
demokratit nålagkersuissunerata
r,alåne.
Løn-eller
socialpolitik?
J. F. Grønlandsministeren står fast
ved, at lavtlønsproblemet ikke skal
løses ad politisk vej. Knud Hert-
ling vil ikke sætte GAS ud af spil-
let eller svække organisationen ved
fiemtidige forhandlinger med mini-
steriet for Grønland. Til Grønlands-
posten siger ministeren:
— Det vil være mærkeligt, hvis
en grønlandsminister i en social-
demokratisk regering skulle anbe-
fale et politisk indgreb — stats-
indgreb — i en overenskomstsitua-
tion, hvor parterne frit kan for-
handle sig til et resultat. En anden
ting er, at man på samme måde,
som det er sket i Danmark, kan
prøve på at løse andre problemer,
som rammer de lavestlønnede, gen-
nem socialpolitikken. En af de ting,
jeg vil se på i denne forbindelse,
er boligafgiften.
Man kan godt forstå grønlands-
ministerens holdning. Det var en
socialdemokratisk regering, som
ved et politisk indgreb indførte
grundlaget for den nuværende løn-
politik i Grønland. Trods de ihær-
digste anstrengelser har ingen hid-
til kunnet rokke ved dette grund-
lag, fordi det er skabt ved et poli-
tisk diktat og kun kan ophæves
ved et politisk indgreb.
De sidste ti års lønpolitik i Grøn-
land har mere haft karakter af so-
cialpolitik end lønpolitik. Takket
være de mange socialforanstalt-
ninger, kan folk lige få det til at
løbe rundt. Socialpolitikken er sik-
kert udmærket, men den giver ikke
grønlænderen følelsen af eget
værd. Det er ganske utilfredsstil-
lende for et arbejdsdygtigt menne-
ske, at ens1 indsats ikke kan hono-
reres på en normal måde. Den nu-
værende lønpolitik bærer skylden
for, at mange grønlændere netop i
disse år går i hundene.
Den nedværdigende lønpolitik
burde for længst være afskaffet.
Men det sker altså ikke under den
socialdemokratiske regering.
oKausexaut Ulf Olsenimit
nålagkersuinerup tungånit piler-
sineKarsimassoK Kalåtdlit-nunåne
akigssautikinerit akornåne ajor-
nartorsiutit pivdlugit OKatdlise-
KarneK GAS-imut su.iuligtaissutut
soKutigalugo maligtarisimavara.
OKatdliseirarnerdle tåuna ajora-
luartumik sujumugagssartaKar-
pcK paitsuinernik isumaga ma-
ligdlugo iluarsissariaKartunik.
akigssarsiatigut ingerdlatsineK
kisiat tungavigalugo akigssauti-
kinerit pivdlugit ajornartorsiutit
iluarsineKarsinåungitdlat. sulia-
me tamatumane ilångutariaKar-
putaoK soclalpolitike, akitigut po-
litike, najugaKarnikut politike ki-
salo iliniartitsinikut politike.
tåuko suliaKarfit taineKartut i-
luine akigssautikinerit pivdlugit
ajornartorsiutit iluarsineKarnig-
ssait nålagkersuinermik ingerdla-
tanartut akissugssauvfigingmati-
gil, agssortorneKarsinåungilaK.
suliaKarfit tåuko taineKartut i-
långutdlugit nålagkersuinikut o-
KatdliseKarneK ingerdlåneKartug-
ssaugaluaK isumaKatiglssuteKar-
niartarnerit måna ingerdlåneKar-
tul. akuliutiniameKalerput.
isumaKatigingniartarnerne tåu-
kunane GAS-ip kigsautigingilå
landsrådip akuliunigsså, kisiånile
soruname nålagkersuinikut suli-
agssat, Kulåne taineKartut suleKa-
tigingnikut nåmagsiniarneKåsa-
ssut kigsautiginartipå.
kalåtdlit
kultu riat
Julut A/G nr. 9-me taima Kule-
Kutsersimassume agdlagpoK tu-
sardlugo erKumitsoK nunavtinit
inusugtut mardluk niperujoruti-
nik akilivtinut tusartitsiartorpa-
lugtut, tusartitagssaitdlo tåssau-
soralugit „inusugtut nuånarissait"
tulugtut taigdlagdlit.
ajussårnarpoK A/G-me nuna-
mut tamarmut siaru.artartume ag-
dlagaK tusatsiåinagkanik tunga-
veKø.rdlune agdlagausorinarmat.
tasamungnarsimavugut KaerKU-
neKardluta, KaerKUssutimingnilo
ingmikut taisimavåt kalåtdlit e-
rinarssutåinik tusartitsinigssar-
put. „inusugtut mardluk“ tåssau-
simavugut: Naja Lund, Ane Holm,
Isak Hosiassen, Knud Kleist å-
ma Lars Chemnitz (avguaKatigig-
sitdluta 40-nik ukioKardluta).
nagguveKativtinutdlo EKalungne
(Frobisher Bay), Pangnertume
(Pangnirtung) Kingmerumilo (La-
ke Harbour) måko erinarssortar-
simavavut: seKernup Kungujug-
dlune, Katserdline, inusungmut
pinerserugtorama, ukuardlivari-
sså, arnajaraK, igdlunguane Kivig-
tcrssuaK, pavna KilagssuaK åma
sujorname kåmalåtikunguama
(tåuna Kimanamerssaliutdlugo),
tamarmik kalåtdlisuinaK taig-
dlagdlit. tamavtalo erinarssomer-
mik nuånarissaKaKigavta erinar-
sscKatigingnutdlc ilaussarsimav-
dluta kalåtdlit erinarssortarnerå-
nik tusarnersumik taima naggu-
veKativut tusamårtitaravtigit ag-
sorujugssuaK nuånarineKarsima-
vok. Lars Chemnitz.
Ikke sindssygt
Under henvisning til lederen i
A/G nr. 9 af 26. april 1973 og
for at undgå nogen form for myte-
dannelse i denne sag skal jeg
vedrørende lavslønsproblemet ud-
tale følgende:
Det, som jeg i denne sag noget
uparlamentarisk har betegnet
som sindssygt, er Informations
udlægning af Lars Emil Johan-
sens oplæg. Udlægningen gik ud
isumaKatiglssutit ikiorsiutdlugi-
taoK akigssautikinerit pivdlugit
ajornartorsiutit iluarsineKamig-
sséinut GAS-ip akissugssaunine
nalungitdluarpå, ilimagårputdlo
landsrådip taimatutaoK akigssau-
tikinerit pivdlugit aperKUt rådip
ilu.atungånut agtumåssuteKarne-
russoK sangmineruvdlugo nåmag-
siniåsagå.
åmåtaoK ajussårutiginiarpåka
avisitigut GAS-imut såssussine-
rit. GAS-ip suniuteKarnerata tu-
ngavia ilugdliniardlugo tamåko
sassussineruput inungnit kalåtdlit
sulissartuinut ikiorsinigssåinik i-
limagissariaKångitsunit uvavti-
nutdlo åssiglssuteKångitsunit pi-
lersineKarsimassut.
isumaKarpunga GAS-ip suli-
ssartut atugåinik avdlångortite-
rivdlune autdlartisimanera ineri-
artorsimaneralo nunanut avdla-
nut nalendutisagåine ingerdlav-
dluarsimassoK, Kularingilaralo
Danmarkime Landsorganisationip
suleKatigineragut ajornartorsiuti-
vut iluarsiniarsinåusagivut.
naggasiutdlugo sule åma ersser-
Kigsåsavara, KUlaringivigkiga a-
kigssautikinerpåt ajornartorsiu-
tait iluarsiniardlugit isumaKati-
gingniarnigssar.e pitsaussumik a-
ngussaKarsinaunigssame lands-
rådip akuliunigsså GAS-ip pissa-
riaKartingikå.
Ulf Olsen,
GAS-ip sujuligtaissua.
på, at der skulle laves en politisk
— gentager politisk — generel
helhedsløsning af lavtlønsproble-
met. En sådan løsning vil have
til følge, at frie forhandlinger
mellem GAS og ministeriet af-
skaffes, og at en fri arbejderbe-
vægelse i Grønland dermed til-
intetgøres. Et sådant resultat vil-
le være sindssygt. Lavtlønspro-
blemet i Grønland skal som i alle
lande, hvor frie forhandlinger
eksisterer mellem arbejdstagere
og arbejdsgivere, løses i samar-
bejde mellem de to parter og ikke
som et politisk diktat. Politiker-
nes opgave i en sådan sag er at
yde bidrag til løsningen af sagen,
men altså ikke afgøre sagen hen
over hovedet på parterne. Lars
Emil Johansens initiativ forstået
på denne måde er helt i orden,
men altså ikke forstået som Infor-
mations medarbejder udlægger
det. I øvrigt er det mit håb, at
de nu så småt påbegyndte for-
handlinger mellem GAS og mini-
steriet vil vise, at man i begge
lejre fortsat betragter lavtløns-
problemet i Grønland yderst al-
vorligt, og at parterne hver for
sig kan bidrage til problemets
hurtige løsning.
Knud Hertling.
silångajår-
nerungilax
agdlautigissaK pingårneK A/G nr.
9-me 26. april 1973-ime saiKumer-
toK najcrKutaralugo, suliamilo
tamatumane CKalugtuatorKat pi-
ngitsorniardlugit, akigssautiki-
nerpåt pivdlugit imatut OKåsau-
nga:
suliame tamatumane pissusig-
ssaviussoK akimordlugo silånga-
jårnertut taisimassara tåssauvOK
Lars Emil Johansenip OKatdlisig"
ssatut autdlarniutå Informationip
sarKumiusså. sarKumiussap ima-
rå nålagkersuineæ avKutigalugo
— uterpara nålagkersuineK uv-
Kutigalugo — akigssautikinerpåt
pivdlugit ajornartorsiutit suliara-
lugit atautsimut iluarsineKarnig"
ssait. iluarsingningnerup taimåi-
tup maligtarisavai GAS-ip mini"
steriavdlo akornåne isumaKati-
gingniartarnerit naKisimaneKa-
r.gitsut atorungnaersineKåsassut
tamatumunåkutdlo Kalåtdlit-nu-
nåne sulissartut avdlångortitsim-
arnerat seKumineKåsassoK. angu-
ssaK taimåitoK silångajåmeru-
saoK. Kalåtdlit-nunåne akigssau-
tikinerpåt pivdlugit ajornartor-
siutit nunane avdlanisut sulisitsi"
ssut sulissartutdlo akornåne isu-
maKatigingniartamertigut naKisi"
maneKångitsutigut suleKatigigdlu-
ne iluarsineKartugssåuput, nålag-
kersuissut maligtarerKUSsait ator-
nagit. suliame taiméitume nålag-
kersuissut taimågdlåt iluarsinig"
ssamut ikiorsissugssåuput, imåi-
ngilaK isumaKatigingniartut Ka-
noK aulajanginigssait nålagker-
susagait. Lars Emil Johansenip
autdlarniutå ajungitdluinaraluar-
poK, Informationivdle sulissuisa
sarKumiussåtut påsineKarsimana-
ne. tamatumunåtaoK neriugpunga
isumaKatigingniardlutik autdlar-
tilårnermingne GAS-ip ministe-
riavdlo akigssautitigut ajornar-
torsiutit tåuko pimorussagssatut
issigisagait tamarmigdlo ingmikut
piårtumik iluarsineKamigssåinut
ilungersuteKåsassut.
Knud Hertling.
alapernaerssutiåK
tingmissartutdlo
ukiup aningausserivfiup martsip
31-åne naggatårtup nångitsiarne-
rane igdlersorneKarnigssåkut mi"
nistere Kjeld Olesen igdlersorne-
Karnigssåkut suliaKamerup ilua-
ne nutarterinigssamut finansud-
valgimit tapersersorneKarpoK.
nutarterinemut tungassutigut
ilåtigut ilåuput umiarssuaK ala-
pernaerssut nutåK Kalåtdlit-nu-
nåne aulisartartunik misigssui-
ssardlune pingårtussugssaK kisal°
tingmissartut usissautit ilisarnau-
teKartut Lockhead C-130 Hercu-
les.
Herculesit mitarfigtigut naitsu-
tigut sanavdluagåungikaluartuti-
gut autdlartarsinauvdlutigdlo rru-
tarsinåuput Kalåtdlit-nunånilo
kisalo Savalingmiune sulinigssa-
mingnut nalerKutuvdlutik. ting-
niissartut tat.dlimat sisamanik mo-
torigdlit C-54-it nikerautdlutik
ujåssissarneme ånåussiniartar-
nemilo sulissarsimassut taorsisa-
vait.
„Hercules“it nal. akuneranut
sukåssuseKarput 540 km-it mig'
ssiliordlugit Værløsemitdlo tor-
Kåinartumik Kangerdlugssuarmut
nal. akunere 7 inordlugit tingmi-
sinauvdlutik. C-54-it Kalåtdlit'
nunåliartarnermingne Islandimut
avKusårKårtariaKartarput.
tingmissartunik tuniussinigssaK
1975-ip ingerdlanerane pissug'
ssauvoK.
rg.
Forsiden: Vinderen af det årlige hundevæddeløb i Jakobshavn,
Hans L. Rosbach, med 1. præmien. — Se i øvrigt side 16.
sarKåne: ukiumortumik llulissane Kimugsimik sukaniunerme ajugau-
ssok, Hans L. Rosbach, præmiasiane tigumiarå. — takuk Kup. 16.
2