Atuagagdliutit - 24.05.1973, Blaðsíða 7

scering. Han vil gå op gennem
nogle dale for at se efter bjørnehi,
og jeg vælger ruten ud til iskan-
ten uden for Bontekoe 0 for at
se, om der er tegn på, at bjørnene
er på vej ud i drivisen. Senere
skal vi mødes i Vega Sund for
eventuelt at yde en håndsræk-
ning ved fangsten af de tre bjør-
ne, som scooterholdet nu efter-
hånden må være nået frem til.
I bugten lige uden for Mygg-
bukta møder vi dagens bjørn nr.
6. en enlig vandrer. Iskanten lig-
ger uændret fra tidligere obser-
vationer. Der er en del åbent
vand, nogle steder med nyis over.
Sælåndehuller ses ikke. Sneen på
tastisen er hårdblæst, hvilket gør
det svært at se spor, men intet
tyder på, at bjørnene er gået her-
ud. De må være i fjordene endnu,
hvor jo også sælerne er at finde.
Vi stryger atter ind efter mod
mundingen af Vega Sund, og net-
op som vi når de ydre øer, får vi
Øje på en moderbjørn med to års-
unger. Så er vi oppe på ni bjørne
for i dag, men her må dog tages
i betragtning en gennemfløjet
strækning på henved 1000 km i
luftlinie.
Da vi nærmer os observations-
stedet for de tre bjørne i Vega
Sund, er scooterholdet lige ved at
være der. Da det er Ekko Delta
med Thor Larsen, der først op-
dagede disse bjørne, er det en af-
tale, at han leder flyoperationen
over fangstfeltet. Scooteroperatio-
nen på isen ledes af Ivars Silis.
Det gælder om at holde bjørne-
ne samlede og så langt ude på
isen som muligt. Flygter de til
fjelds, vil scooterne erfarings-
mæssigt ikke kunne indhente
dem. Bjørnene tager dog kurs
mod nærmeste isbjerg. Ekko Del-
ta kredser mellem isbjerget og
land, og Bravo Victor får besked
om at kredse over kystlandet som
en ekstra sikring. Scooterne nær-
mer sig forsigtigt og kredser
rundt isfjeldet. Bjørnene klatrer
op på det. To af dem når helt
til tops ved at sætte kløerne i de
glatte sider, fantastisk at dette
kan lade sig 'gøre. Den ene bjørn
holder sig noget borte fra de to
andre og trækker sig til sidst bort
fra isfjeldet ud over isen, hvor
den standser et stykke borte og
nøje våger over, hvad der fore-
går.
Scooterne lader flygtningen
være et stykke tid og koncentrer
sig om de to bjørne på isfjeldet.
Disse nøjes ikke med at blive på
toppen, men farer pludseligt ned
igen bag fjeldet og kommer frem
mod scooterne fra hver sin side,
så scooterne får travlt med at
komme lidt på afstand. På fri
bane løber bjørnen sig træt i lø-
bet af en halv times tid, men her
har de for gode muligheder til at
hvile ud, forskansede i en af is-
bjergets mange sænkninger, hvor
de er uden for synsfeltet, og hvor-
fra de nu og da dukker op og ud-
støder vrede brøl. Spillet står på
en times tid, hvor der faktisk kan
ske hvad som helst. Da det bliver
klart, at bjørnene bliver ved is-
fjeldet, lander flyet mellem^ dette
og land. og vi stiger ned på isen
for nærmere at overvåge begiven-
hederne, dog med motoren igang,
hvis der på ny skulle blive brug
for flyassistance.
På et kritisk tidspunkt, hvor
det endnu var svært at overse si-
tuationen, kom scooterne ind til
flyene og hentede Thor Larsen,
der på Svalbard har været mand
for at berolige over 100 isbjørne
under alle mulige omstændighe-
der. Med hans assistance lykkes
det scooterholdet at få placeret
en pil i hver af de to største bjør-
ne. Men inden bedøvelsen virke-
de, nåede dyrene endnu et par
gange at fare rundt os isbjerget,
tværs over dette og kravle til
tops, hvor den ene omsider lagde
sig ned og blev liggende, tilsyne-
ladende for at have en bedre
vnoaaoa

oversigt over situationen, mens
den anden til sidst lagde sig bag
en opskruet isbarriere i fjeldets
skyggeside, hvor den foreløbigt
var utilnærmelig.
Scooterholdet lod dem nu i fred
og koncentrerede opmærksomhe-
den mod flygtningen ude på isen.
Denne havde hele tiden udgjort
er. fare for bagholdsangreb. Nu
blev den omringet af scootere og
jaget ind mod isbjerget. Det sid-
ste stykke vej med en pil i bagen,
så den noget senere faldt til ro.
Alle tre bjørne måtte dog se-
nere have en ekstra dosis i låret
af en håndsprøjte, før de blev
samarbejdsvillige. Bjarne Clau-
sen, der forestod den veterinære
side af fangsten, var prisværdigt
forsigtig med overdosering, hvil-
ket er særlig farligt i stærk kul-
de, fordi de beroligende midler
får dyr til at miste evnen til nor-
mal varmeregulering — og selv en
isbjørn kan få det for koldt og
fryse ihjel.
En senere undersøgelse bekræf-
tede, hvad Thor og Silis havde
formodning om, at holdet bestod
af en gammel hanbjørn, en hun
og dennes to år gamle unge, også
en han. Hanbjørnen havde be-
gyndt at gøre tilnærmelser til
hunnen, og alt tydede på, at par-
ring havde fundet sted, og at to-
årsungen var ved at blive sat på
porten for herefter at klare sig
selv, et af de kritiske tidspunkter
i en isbjørns liv. For første gang
kunne her leveres bevis for, at
isbjørnehunnen parrer sig igen,
når ungen eller ungerne er to år
gamle. Den føder således unger
hvert tredie år — en noget lang-
som formering. Dette forhold la-
der forstå, at dersom en isbjørne-
bestand først er bortskudt i et
område, vil tilstrejfende dyr be-
høve mange år for at skabe en ny
bestand.
Hvad der nu fulgte, var for de
to bjørnes vedkommende rutine-
arbejde: måling, mærkning med
plastikmærker i begge ører, tato-
vering på indersiden af overlæ-
ben, udtrækning af en lille tand
til aldersbestemmelse, tegning af
temperatur, blod- og hårprøver
og maling med et orange kryds
på ryggen og nummer på siden,
så vi ikke kommer til at fange
samme bjørn to gange. Hermed
kunne vi efter fjorten dages ef-
fektivt arbejde notere 12 fangede
og mærkede isbjørne.
Den store hunbjørn voldte dog
vanskeligheder, eftersom den hav-
de forskanset sig højt oppe på is-
fjeldet, hvor den lå og iagttog os
vagtsomt, selv om den nok var
noget søvnig. Hvordan komme op
til den? Den følgende time blev
lige så spændende som selve op-
takten til fangsten havde været.
Isfjeldet var stejlt og glat, men
Silis vidste råd. Da han i Køben-
havn kom og præsenterede reg-
ningen på et par isøkser til eks-
peditionen, syntes jeg, det måske
var lidt for omsorgsfuldt, da vi
jo ikke skulle ud på nogen bjerg-
bestigningstur. Men nu kom is-
økserne frem fra scooterkulkene,
og trin efter trin blev hakket ind
i isbjerget op mod bjørnen, der
stadigt lå og overvågede hver be-
vægelse. Møjsommeligt nåede Si-
lis og Thor op i nærheden og for-
søgte at lasso bjørnen for at træk-
ke den ned, men den undgik hver
gang lassoen og snerrede ned mod
fjeldbestigerne.
Til sidst var der ingen vej uden
om. Silis vovede sig helt op og
sprang ind bag bjørnen, og Thor
lulgte lige i hælene. En hånd-
sprøjte, hejst op i et tov, og an-
bragt i bjørnens bag fik den no-
gen tid efter til at lukke gabet
og sænke hovedet, så der kunne
lægges en line omkring dens svæ-
re bringe, hvorefter den kunne
hejses ned og lægges blidt til
hvile på en lettere tilgængelig
snefane midt på isfjeldet, hvor-
fra den efter opvågningen let
kunne komme ned på havisen
uden at komme til skade i sin
omtågede tilstand.
Før arbejdet med de tre bjørne
var tilendebragt, måtte flyene
desværre forlade stedet, idet vi
allerede var flere timer over fast-
sat tid, og det var ikke muligt
under de høje fjelde i Sundet at
få radiokontakt med Mestersvig.
Hvad vi havde oplevet denne dag
var så overvældende, at hvert
minut står mejslet uudsletteligt i
erindringen. Skarpest står vel nok
billedet af Silis og Thor med hver
sin isøkse hagende sig fast på
solsiden af isfjeldet få meter un-
der bjørnen, der nøje vogtede hver
af deres bevægelser, mens de for-
sigtigt arbejdede sig op ad den
blåfunklende isvæg.
Ved hjemkomsten til Mester-
svig skulle Bravo Victors motor
til 50 timers eftersyn, hvorved
der blev fundet en håndfuld me-
talspåner i oliefilteret, hvilket vi-
ste, at der var noget galt et eller
andet sted inde i motoren, så ma-
skinen omgående måtte tages ud
af drift, indtil ny motor kunne
fremskaffes fra Norge. Værdi-
fulde dage går tabt. Vi fortsætter
dog med Ekko Delta, så vidt sik-
kerhedshensyn tillader.
Hvilke resultater er da nået
indtil nu? Vi har et klart billede
af isbjørneaktiviteten i området
mellem Kap Vedel i syd og Dane-
borg i nord. Et sydligt yngleom-
råde begynder noget syd for Kap
Dalton og strækker sig herfra
sydpå, formentlig til noget syd
for KangerdlugssuaK. Et nordligt
yngleområde begynder ved Kong
Oscar Fjord og går herfra nord-
efter. Det mellemliggende Scores-
bysund distrikt har meget få yng-
lende isbjørne, idet den ynglende
bestand her formentligt er bort-
skudt. De bjørne, der skydes her
i dag, er strejfbjørne fra drivisen
på vej nordefter.
For at isbjørnejagten ved Sco-
resbysund og Angmagssalik kan
fortsætte, er det nødvendigt at
områderne med ynglebestande
nord for begge disse distrikter be-
vares som fredede områder, hvis
overskud hele tiden vil komme
ver sikres, som Scoresbysund har
så hårdt brug for fremover.
Hvad KangerdlugssuaK områ-
det .angår, må dette spørgsmål
tages op til drøftelse mellem de
interesserede parter snarest mu-
ligt. Vi kan ikke både udrydde
ynglebestanden og stadigt have et
stort bjørnetræk sydover.
Isbjørneekspeditionen har end-
nu tre uger tilbage. Så snart ny
motor er installeret, så begge fly
kan anvendes igen, vil vægten bli-
ve lagt på undersøgelse af sæl-
og bjørneaktiviteten i den indre
fjordområder ved bræerne og i
yderområderne ved randen af
Storisen samt fortsat fangst og
mærkning m. m.
Chr. Vibe.
Scoresbysund og Angmagssalik til
gode. Udvidet fangstaktivitet i
ynglefelterne vil hurtigt ødelægge
reserverne. Selv om udflytterne
fra både Scoresbysund og Ang-
magssalik har gode fangster, be-
tyder dette jo blot, at bjørnene
skydes på et tidligere tidspunkt,
før de når frem til centraldistrik-
terne med fast beboelse. De bjør-
ne, der tidligere toges her, tages
nu i yderdistrikterne.
Som første led i fredninggsbe-
stræbelserne må nationalparken i
Nordøstggrønland gennemføres,
og dennes sydgrænse må ligge
fast ved Kong Oscar Fjord i øst
— og for moskusoksernes ved-
kommende ved Harefjord i syd-
vest. Kun herved kan de reser-
Nu også
professionelle
danske
fodboldspillere
i Koral Kondi.

koral
Kondi
Ulrik le Fevre Bent Schmidt Hansen Per Rontved
John Steen Olsen Henning Munk Jensen Jørgen Kristensen
Allan Michaelsen Morten Olsen Birger Petersen
Kresten Bjerre Henning Jensen Johnny Hansen
Bent Jensen Ole Bjørnemose Jørgen Henriksen
Torben Nielsen Allan Simonsen

Har du fået dit Koral fodboldspil
-ellers send 3 kr. I frimærker til: Faxe Bryggeri A/S, Postbox 13, 4640 Fakse
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30 DK-1910 København V.
tlf. 317400 Telegramadr. „ADAM".
pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for ekspedition.
. — møbelopbevaring i egne magasiner
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer
og småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
7