Atuagagdliutit - 24.05.1973, Page 26

Dåbsbekræftelse og
fremstilling efter barnedåb
Fra overkateket Lars Motz-
feldt, K’agssiarssuk har jeg
gennem A/G’s redaktion mod-
taget følgende indlæg til kir-
kesiden:
Landsprovst K. Lauritsens ind-
læg eller forklaring vedrørende
dåben i A/G, kirkesiden nr. 4 af
15. februar 1973 kan jeg tilslutte
mig, men da jeg nu fremkommer
med et indlæg vedrørende dåbs-
bekræftelsen, må jeg i forvejen
bemærke, at jeg ikke har til hen-
sigt, at det skal modtages og for-
stås som diskussionsgrundlag.
I vor tid kan det ske, at der
ønskes barnedåb på et af de en-
somme små steder, hvor fanger-
befolkningen eller en fåreholder-
familie bor, og hvis vedkommen-
de familie ikke kan rejse til den
nærmeste kirke, må dåben nød-
vendigvis foregå i et privat hus,
dei anvendes som gudstjenestelo-
kale, og barnet bliver herefter
dobt efter hele dåbsritualet. Til-
stede er ikke blot forældre eller
familien, men også andre tilrej-
sende fra andre steder ved en så-
dan begivenhed. Derfor bliver
vedkommende barn aldrig an-
meldt til dåbsbekræftelse — skønt
det måske er en misforståelse?
— fordi man har anvendt hele
ritualet indbefattet henvendelsen
til menigheden, sådan som det
foregår ved dåb i kirken.
Når syge og døende børn døbes,
skal det altid efterfølges af dåbs-
bekræftelse (hvis barnet ikke er
afgået ved døden), fordi der her
anvendes et meget forkortet ri-
tual og i regelen uden tilstede-
værelse af menigheden undtagen
den allernærmeste familie, og for-
di den allerede foretagne dåb må
kundgøres for menigheden ved
dåbsbekræftelse. Jeg mente at
kun præster er pligtige til at fore-
tage dåbsbekræftelse af børn døbt
ved nøddåb. Derfor blev jeg for-
bavset, engang jeg skulle med-
dele dåbsbekræftelse til visitats-
provsten i NarssaK og meddelte
tidspunktet, som forældrene øn-
skede til dåbsbekræftelse, svare-
de han: „Gør det selv.“ Jeg
spurgte ham tvivlende endnu en-
gang, idet jeg mente, at kun præ-
ster kan foretage dåbsbekræftel-
se, men han svarede: „Det kan
man gøre, gør det selv.“ Denne
dåbsbekræftelse blev for mig en
uforglemmelig oplevelse.
Endelig har jeg et andet spørgs-
mål: Nogle mennesker i visse byer
ønsker barnedåb på en hverdag,
hvilket medfører, at kun familien
kan være tilstede. Da jeg under
samtale med en præst berørte
dette, erfarede jeg, at den på-
gældende præst heller ikke var
begejstret for tanken fordi barne-
dåb bør ske om søndagen i for-
bindelse med gudstjenesten.
I håb om, at dette korte ind-
læg ikke giver anledning til mis-
forståelse, sender jeg det til kirke-
siden. Lars Motzfeldt.
Svar: Lars Motzfeldt berører
her et interessant spørgsmål. Pro-
blemet fremkommer sikkert ved.
at man på et tidligt tidspunkt i
den grønlandske kirkes historie
har betragtet dåb foretaget af
kateketen på linie med hjemme-
dåb. Derfor må jeg først citere,
hvad forordningerne siger om
hjemmedåb:
„Dersom man ikke uden fare
for barnets liv eller sundhed kan
føre det til kirken, kan hjemme-
dåb finde sted (Kirkeritualet af
1685, kap. 2). Ved hjemmedåb for-
stås alle dåbshandlinger uden for
kirken, f. eks. på et sygehus. Det
må være overladt til præsten i
hvert enkelt tilfælde at skønne,
om forudsætningerne for hjem-
medåb er tilstede. Også hjemme-
dåb skal så vidt muligt udføres
af en præst, men er der ikke tid
til at afvente hans komme, kan
dåben foretages af andre f. eks.
jordemoderen. Ifølge indenrigsmi-
nisteriets cirkulære 15/8 1960 om
udøvelse af jordemodergerning
skal jordemoderen meddele for-
ældrene det, hvis hun tvivler på,
at barnet kan leve, og spørge dem,
om de ønsker barnet hjemme-
døbt.
Hvis der ikke er øjeblikkelig
livsfare, bør præsten følge ri-
tualerne, men er barnet i livs-
fare, kan man nøjes med at næv-
ne barnets navn, øse vand over
barnets hoved 3 gange med orde-
ne „i Faderens, Sønnens og Hel-
ligåndens navn" samt bede Fader-
vor.
Når barnet bliver så rask, at det
kan tåle det, bør det føres til
kirken og fremstilles til dåbens
bekendtgørelse for menigheden.
Tvangsmidler til gennemførelse
heraf må anses for bortfaldet
samtidig med ophævelse af dåbs-
tvangen ved lov af 4/3 1857, men
uanset dette har folkekirkens
medlemmer fremdeles en kirke-
lig (moralsk) pligt til at lade
hjemmedøbte børn fremstille
(Skrivelse af 30/6 1892 og 28/1
1960). Ved fremstillingen bør fad-
dere være tilstede."
Disse bestemmelser sigter i
særlig grad på danske forhold, og
vi ved, at der gør sig særlige for-
hold gældende i Grønland. Det
normale er altså, at dåben fore-
tages af en ordineret præst, mett
allerede på et tidligt tidspunkt
blev det almindeligt, at kateketen
foretog dåbshandlingen, når præ-
sten på grund af afstande og rej-
seforhold ikke kunne være til-
stede. Det kunne se ud til, a*
man fra begyndelsen af betragte-
de denne dåb som en slags hjem-
medåb, der krævede en bekræf-
telse, når præsten kunne komme
tilstede. Denne skik er nu næsten
helt gået af brug, idet den rig-
tige forståelse har bredt sig, at
en dåb, foretaget i menighedens
forsamling under gudstjenesten
efter ritualet er en fuldgyldig
dåb, der er kundgjort for alle-
Derfor må en yderligere bekræf-
telse anses for unødvendig.
Selvfølgelig bør man altid være
imødekommende, hvis forældrene
udtrykkeligt begærer det.
Tilbage står så spørgsmålet om
fremstilling af hjemmedøbte. Det
afgørende er, at dåben er en
offentlig handling, som udover
den egentlige kristelige betydning
også hos os har en juridisk-bor-
gerlig, idet navngivelsen i de fle-
ste tilfælde foregår samtidig og
dåben giver medlemsskab af den
evangelisk-lutherske folkekirke-
Det er selve handlingen, der har
betydning og ikke spørgsmålet
om, hvorvidt det er en præst el-
let en kateket, der foretager
handlingen;
Denne udvikling og forståelse
må rent logisk føre med sig,
den pågældende visitatsprovst 1
NarssaK har haft ret. Når en ka-
teket i menighedens forsamling
kan foretage fuldgyldig dåb, må
han også kunne foretage dåbsbe-
kræftelse. Dette forhindrer j°
ikke, at man fortsat kan anmode
piæsten om at gøre det, hvis me-
nigheden og forældrene udtryk-
keligt ønsker det. Det er dog i
det mindste en smuk skik.
Hvis der ikke er tale om nød-
dåb, er barnedåb på hverdage en
uskik, der i videst muligt omfang
bør undgås. I sådanne tilfælde
må det være rimeligt at forlange
en forsvarlig begrundelse. Hvis
kun den allernærmeste familie er
tilstede ved sådanne dåb på hver-
dage, vil de være at sidestillo
med hjemmedåb.
Kr. L.
FOTO
&
KINO
KVALITET
til
KONKURRENCEDYGTIGE
PRISER
har altid været
vort mål
og er det også
fremover
Bestil derfor
Deres
FOTO-KINOVARER
hos os
Forlang eventuelt
vort tilbud
P0LAR-F0T0
Gothersgade 113
1123 København K.
Telegramadr.: POLARROSE
Fast ejendom i Danmark?
Eget hus? — Byggegrund? — Sommerhus? — Landejendom?
Har De også planer i den retning?
Efter at have opholdt mig på Grønland i 10 år ved jeg,
at de fleste danske under Grønlandsopholdet gør sig tanker
i den retning.
Men------så melder problemerne sig.
Hvordan finder man i ferien, hvor man skal nå så mange
ting, netop det hus eller den grund, man er ude efter?
Hvis det så lykkes, hvordan får man det så lejet ud?
Hvordan med evt. tilliggende jord med hensyn til dyrkning
og forpagtning?
Hvilken sikkerhed har man for at lejen bliver betalt?
Hvilke mennesker er det der kommer til at bo i huset?
Disse problemer sætter som regel en stopper for yderligere
spekulation — desværre, for grundet inflationen må alle før
eller senere konstatere, at man havde gjort klogt i at købe
„dengang".
Her er det så, jeg som ejendomshandler tilbyder min assi-
stance. (Som jeg af praktiske årsager må begrænse til Nord-
og Midtjylland).
Skriv et par ord om hvad De søger? Hvor? Hvornår De
er hjemme på ferie? Hvad der kan udbetales? Og ikke
mindre vigtigt — hvilken husleje ønsker De at sidde for?
Disse oplysninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt.
Ud fra disse fakta vil jeg så forsøge at finde netop det
De søger. Alle oplysninger om evt. emner vil blive tilsendt
løbende, indtil vi finder frem til det rigtige. Jeg påtager
mig udlejningen, jeg påtager mig at holde øje med om lejen
bliver betalt, og jeg påtager mig at sørge for at der bliver
skredet ind, hvis don ikke betales.
Skriv i dag! Det koster kun 70 øre i første omgang —
men det kan blive dyrt at vente.
GULDBÆK EJENDOMSKONTOR
v. Kjeld. Grtnnkow Nielsen Guldbæk '.1230 Svenstrup J.
Mekaniker
på 29 år søger arbejde på Grønland. Kendt med både person-
og lastvogne.
Billet mrk. 7274, Grønlandsposten, postboks 39, 3900 Godt-
håb.
BRUGSEN SISIMIUT, Holsteinsborg
søger forretningsmæssig leder fra ca. 1. august 1973.
Ansøgere må have en god uddannelse indenfor detailhan-
del, personaleledelse og økonomi.
Ansøgning, der skal indeholde oplysning om uddannelse,
nuværende og tidligere beskæftigelse skal indsendes senest
25. maj til brugsforeningens formand eller til: FDB, Regions-
afdelingen, Roskildevej 65, 2620 Albertslund.
Grønlandsmissiomit nenerorutit
atuagkat måko NOA-forlagimit (naidlerisitsissarfingmit) na-
KitertlneKarsimåput, akeKungitsumigdlo tamåkuninga kigsau-
tigissaKartunut kimutdlunit nagsiuneKartugssauvdlutik. atu-
agkat kigsautigissatit krydsilikit, agdlagfigssiardlo måna nag-
siutdlugo unga: NOA-forlaget, box 120, 3900 Godthåb, (er-
Kaimajuk ativit agdlagsimanigsså).
nuna asanerpaussara .......................... Q]
såningassulik savigdlo ukussartoK ............ I I
tapisiatut pivara .......................................... Q]
Ujuåp misigisså angisoK ..................................... Q
ånagdlune umiarssualivigssineK .............................. Q
26