Atuagagdliutit - 21.06.1973, Blaðsíða 3

akigssarsiat mikivatdlårtut
aggmgitsornernut pissuput
kalatdlit inugtut atugkatigut ingerdlanerdliornerånut nav-
suiautaussartut tungaveKardluångitsut pinamagit, sulisitsi-
ssut isumangnaitdlisaivfigissarianarpåt akigssautikinerpåt
angnertungåtsiartumik KagfaivfigineKarnigssåt
patsisigssarsiutit tungaveKardluångitsut pinamagit kalatdlit atugka-
mikut iluamik ingerdlatsinikut isumagineKarsimånginerånut inger-
dlatsineuarsimangmat taorsiutdlugo sulisitsissut akigssarsiat mingner-
påt angnertumik KagfartariaKarpait.
ssutigssarsinigssane. suliaminut a-
ke amigautigå, akigssarsiatigut
erKortuliorfigineKarnigssane ami-
gautigå nalereukune kalåtdlinut
sulissunut akilerdluagaunerussu-
nut Kavdlunånutdlo suleKatimi-
nut akilerdluagaunerussunut. a-
migautigåtaoK aulajangersumik
sulivfingme pissutsit (OKaluseri-
sshk, uvane agdlauserissame ag-
torniångisarput).
tåssale pingårnerpautitdlugo su-
jugdlerpautitdlugulo amigautigå
nåmaginartumik akigssarsiagssaK.
suliaK nåmagsissane ingminut a-
kilersinaunersoK misigisimåsav-
dlugo amigautigå.
patsisigssarsiutit tungaveKardluå-
ngitsut kalåtdlit atugardliornerå-
nut navsuiautiginiagkat pinagit
— imerajungneK, atuariartungit-
sortarneK, suliartungitsortarneK,
pinerdlungniarnerit il. il. — taor-
siutdlugo nålagauvfik sulisitsi-
ssutdlo avdlat akigssautikinerpåt
angnertumik iluarsilivfigissaria-
Karaluarpait akigssarsiaisigut. a-
kigssaKarniarnikut periarfigssat
nåmaginartut tuniuneKartinagit
inuniarnerme atugkatigut ajor-
nartorsiutit iluarsineKarsinåu-
ngitdlat.
aggingitsortarnerit avdlarpag-
ssuitdlo ajussårnartut Kalåtdlit-
nunåne atortut tåssåuput angner-
påmik sulisitsissut — imaKalo
angnerpåmik nålagauvfiup — a-
kissugssauvfigissait. -den.
KOMMENTAR:
kiavdlunit akerdlilersimagunångi-
lå kalåtdlit sulissorissat (tamar-
mik taimångikaluit — soruname)
aggingitsukulassarnerat. ilumut
taimåinera erssendvigsutut issigi-
neKarpoK; atugarissatigut ajor-
nartorsiortitsinera nåmagmami-
ssårneKarpoK! kalåtdlit sulissut
atautsimut issigineKalerput aggi-
ngitsukulassutut.
taima pissuseK uvdlut ingerdla-
neråne sorpagssuamik navsuiau-
sersomiameKartarpoK, Kavdlu-
nåtdlo isumaginerussåt tåssauvoK
taimatut suliamik atassuinarmik
pårssisinåungineK kingomussari-
gåt — piniartutut inussautsip ilå,
imalunit imatut OKausertalerdlu-
go, silagigkångat kangerdlugdlo
Katsorulordlune tarrartarigsisi-
magångat, tamana Gutip tuniu-
ssaringmago isersimåinarnikut a-
siutitariaKångitsoK taimåitumig-
dlo uvdloK autdlarfigissariaKar-
tOK.
navsuiaut tusarneraluaKaoK.
taimåitumigdlo pissutaussorpiait
takuneKéngitsortarput taima ka-
låtdlit sulissut aggingitsukulatigi-
nerånut. pissutaussorpiait tama-
tumunga ukuput sulivfigssat tai-
mdituåinartånginere akigssarsiat-
dlo mikivatdlårnere.
•
pissutaussoK, sulivfigssat nungug-
tortarnere, nutåjungilaK Kangar-
ssuardle nalungisatoKariligarput.
ukiut ardlagdlit Kångiuputdle
A/G-p tamåna agdlauserissaKå-
tårsimangmago, kingugdlermigdlo
landsrådip Kinigauvfine ukiune
kingugdlerne politikerit OKausing-
nårilersimavåt taimatut sulissut
tatigissagssåunginerånut sulivfit
sulivfigssaKartitsiuåinarsinåu-
ngitsut pissoKataunerat akissug-
ssaoKatauneratdlo. kisiåne OKa-
lungneK tamatigortumik inger-
dlaleriartinane unigpoK, uvagut-
dlunime sule pilerssåruteKalingi-
lagut tamatuma nangenungnig-
ssånut (måssa ussernartorineKar-
sinaugaluartoK, sordlo åssersuti-
galugo tusaråine KanoK Diskobug-
time aussaunerinåne niorKutig-
ssiorujugssuartameK rejenik pi-
lersineKariartortoK).
akerdlianigdle angnertuneroKi-
ssumik ersserKigsarniarparput a-
kigssarsiat mingnerpåt kalåtdlit
sulivfingne tatiginånginerånut
KanoK pissutiginerat.
•
GAS-ime aulajangersagkamik a-
kigssarsiat mingnerpauvfiata so-
runame kisime måna pilersisimå-
ngilå, angut taimatut akiligaussoK
tamatigut kajumigdlune sulisså-
nginera.
akigssarsiakinerpåK patsisig-
ssaKarnerpauvoK suliartungitsor-
nigssaminut sulissoKåme taimatut
suliagdlip angnerussumigdle a-
kigssarsiagdlip taimailiornigsså-
nit. akigssautikinerpåme patsi-
sigssaKardluamerssåuput sulissu-
nit avdlanit tamanit kikugaluanit
aggingitsortarnigssamut avdlåme
tamarmik angnerussumik akig-
ssarsiaKarput. inuk unatagauv-
dlune suliartortit.aussartOK pi-
ngitsungivigdlune tatiginarung-
naertugssauvoK, inugdle pigssa-
rigsårtitauvdlunilo atugarigsårti-
taunermik akigssarsialik soruna-
me aulajaitsussugssauvoK.
•
atautsimut issigalugo pissutigi-
ngitdluinarpå kalåtdlinut sulissu-
tut sulinine pivdlugo aggingitsor-
tarnerminut. pissutigssaK aula-
jåinigssamut avdla amigautigå.
amigautigå aulajåinigssamut pi-
Mindstelønnen gør
arbejdskraften ustabil
I stedet for at søge svævende forklaringer på de sociale grønlandske
fiaskoer bør arbejdsgiverne sikre de mindst lønnede en væsentlig løn-
fremgang.
Ingen har vist rigtig sagt noget
imod, at den grønlandske arbejds-
kraft (med undtagelser — natur-
ligvis) er ustabil. Som kendsger-
ning er det anerkendt; som so-
sicalt problem er det næsten ac-
cepteret! Den grønlandske ar-
bejdskraft er generelt betragtet
ustabil.
I tidens løb er der søgt og givet
mange forklaringer på fænome-
net, og den mest almindelige dan-
ske opfattelse er, at ustabiliteten
i virkeligheden er en slags kul-
turarv — noget med fangerblod
eller noget med, at når vejret er
godt, og fjorden spejler himlen,
så skal dette som Vorherres gave
ikke spildes på indendørs gen-
vordigheder, men bruges i uden-
dørs frihed.
Det lyder så godt. Og det er
sikkert derfor, man ikke har op-
daget de virkelige årsager til, at
den grønlandske arbejdskraft er
ustabil. De to virkeligste årsager
er ustabile arbejdspladser og for
love lønninger.
☆
Arsagen, ustabile arbejdspladser,
e1" ikke noget nyt begreb, men
en snart gammel kendsgerning.
For nogle år siden bragte A/G
flere artikler, som behandlede
emnet, og i slutningen af sidste
landsråds valgperiode var det
hjælpeaggregater
Marinediesel A/S er importør af hjælpemotorer fra Li-
ster Blackstone Mirrlees Marine Ltd. Et selskab, der har
årelang erfaring i udvikling og produktion af motorer,
hvilket garanterer et kvalitetsprodukt og en omfattende
service. Hjælpeaggregater leveres med luft- som vand-
kølet dieselmotor. De kan leveres sammenbygget med
jævnstrømsdynamo - vekselstrømsgenerator - ballast-
pumper etc. etc. Forlang yderligere oplysninger.
blandt de grønlandske politikere
på mode at tale om netop de
ustabile arbejdspladsers del af
ansvaret for et ustabilt arbejds-
marked. Men snakken standsede,
inden den blev debat, og end ikke
vi har endnu planer om at gen-
optage den (selvom det er fristen-
de, når man f. eks. hører, hvordan
halvårsgigantrejeproduktionen
udbygges i Diskobugten).
Til gengæld vil vi des mere
fremhæve de laveste lønningers
del af ansvaret for den ustabile
grønlandske arbejdskraft.
Den GAS-sikrede mindsteløn bæ-
rer selvfølgelig ikke hele skylden,
men den er altdominerende årsag
til, at manden, der betales med
den, ikke altid møder lige villigt
på arbejde.
Den lavest lønnede har større
grund til at blive væk fra arbej-
de end den, der for samme job får
bedre løn. Den lavestlønnede har
i det hele taget større grund til
at blive væk end alle, som får
bedre løn. Een, som får prygl for
at komme på arbejde, bliver med
allerstørste sikkerhed ustabil,
mens den, der får guld og grønne
skove, bliver stabil.
Generelt betragtet er det slet ikke
den grønlandske arbejders skyld,
at han møder ustabilt. Han sav-
ner motiv for andet, savner mo-
tiv for at være stabil. Han savner
løn for sit arbejde, savner løn-
mæssig retfærdighed i forhold til
sine højere lønnede grønlandske
og danske kolleger. Han savner
desuden betryggende arbejdsfor-
hold (emnet, vi ikke vil beskæf-
tige os med i denne omgang).
Men først og fremmest savner
han altså en ordentlig løn eller
bare en anstændig løn. Han sav-
ner følelsen af, at det arbejde,
han udfører, kan betale sig.
I stedet for at søge svævende for-
klaringer på de sociale grønland-
ske fiaskoer — drikfældighed,
udeblivelse fra skole og arbejde,
selvmord, kriminalitet o.s.v. —
bør stat og andre arbejdsgivere
sikre de mindst lønnede en væ-
sentlig lønfremgang. Uden at give
tilfredsstillende økonomiske vil-
kår løser man aldrig sociale pro-
blemer.
Ustabiliteten og en lang række
andre sørgelige forhold i Grøn-
land er arbejdsgivernes — og må-
ske først og fremmest statens —
ansvar.
HANDELSKOSTSKOLE
IKAST
HANDELSKOSTSKOLE
SØNDERPARKEN 21 -7430 IKAST
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
LÆKRE MINTS
I POSER
anernerigsautit
igdlingnartut
pugssianitut
ØSTRUP’
JEPPESEN«/!
3